Comparative analysis

Komparativ analyse (comparative analysis) sammenligner to eller flere tekster med et fælles fokus. Metoden kan bruges i den daglige undervisning og større opgaver som SRP og SRO, når sammenligningen hjælper med at besvare opgaveformuleringen.

Hvad er den komparative metode?

Den komparative metode i Engelsk handler ofte om at sammenligne skønlitteratur, men kan også bruges på andre typer tekst.

Komparativ betyder sammenlignende. Når vi sammenligner tekster, gør vi det for at blive klogere på, hvordan forfattere til forskellige tider skriver i samme/forskellig stil, behandler samme temaer eller påvirker hinanden. At bruge den komparative metode vil grundlæggende sige at sammenligne to eller flere tekster og lede efter deres ligheder og forskelle.

Tekster kan indgå i litterære traditioner og svare på andre tekster. En sammenligning kan vise ligheder og forskelle i stil eller tema. Hvis du vil sige, at en bestemt forfatter har påvirket en anden, kræver det mere end lighed: Undersøg konkrete lån, henvisninger eller historiske kilder, som kan dokumentere forbindelsen.

Komparativ analyse og perspektivering kan begge forbinde tekster. I en komparativ undersøgelse styrer et fælles spørgsmål sammenligningen gennem analysen. En perspektivering kan sætte en tekst i forbindelse med andre værker, en periode eller en større sammenhæng. Den kan stå efter en analyse som et selvstændigt afsnit, men rækkefølgen er en mulig disposition, ikke en definition af perspektivering.

Når du vælger tekster til sammenligning, kan du enten vælge tekster fra samme litteraturhistoriske periode eller fra forskellige perioder.  Om du vælger den ene eller den anden tilgang, afhænger af dit formål med analysen. Måske er du interesseret i, hvordan tekster fra samme periode behandler et bestemt tema eller forholder sig til periodens skrivestil. Det kan også være, at du er interesseret i, hvordan en skrivestil eller et tema udvikler sig gennem tiden.

Du kan fx også se på udviklingen inden for et forfatterskab ved at sammenligne tidlige og sene tekster. Du kan se på udviklingen inden for et bestemt tema ved at sammenligne tekster på tværs af litteraturhistoriske perioder. Du kan også undersøge forskellige måder at skrive på ved at sammenligne tekster fra den samme periode.

Du skal have et fokus for analysen

Hvis du først skriver to brede analyser og til sidst en kort liste over ligheder, kan sammenligningen blive løs. Vælg i stedet dit sammenligningspunkt fra begyndelsen, og undersøg det med samme spørgsmål i begge tekster. Separate delanalyser kan stadig være nødvendige, men de skal arbejde hen mod sammenligningen.

Metoden handler nemlig om at styre fokus i din analyse. Man laver næsten altid den komparative analyse med et helt konkret fokus og mål. Hvis du skal bruge metoden som del af en større opgave, vil målet typisk være bestemt af din opgaveformulering.

Hvis du fx laver en komparativ analyse af billedsprog, så skal du fokusere på billedsproget i teksterne, mens elementer som miljø, personer, fortæller m.v. er mindre vigtige. Du vil sjældent lave komplette analyser af teksterne, når du bruger den komparative metode, men du vil udvælge noget helt specifikt at undersøge.

Sådan kan du lave en komparativ analyse

Du kan bruge den komparative metode på to måder:

1. Undersøge ligheder og forskelle mellem tekster
2. Undersøge indflydelse og påvirkning mellem tekster

Ligheder og forskelle

Her er det vigtigt, at du fokuserer nøje på, hvilke ligheder og forskelle, du gerne vil undersøge. Det giver en bedre analyse, hvis du fokuserer på noget specifikt. Det kan være noget i teksternes tema eller i teksternes virkemidler.

• Den tematiske tilgang til komparativ analyse sammenligner tekster på baggrund af noget specifikt i deres tema. Det kan være teksternes fremstilling af en konkret by, teksternes måde at bruge personer i handlingen, teksternes opfattelse af moral og etik, teksternes måde at inddrage en myte på m.v.
• Tilgangen med litterære virkemidler handler om at sammenligne, hvordan teksterne bruger konkrete virkemidler. Det kan fx være teksternes naturmetaforik, teksternes komposition eller teksternes genretræk.

I begge typer sammenligninger er det altid en fordel at være så konkret omkring det, som du skal sammenligne, som det overhovedet er muligt. Det er meget bedre fx at sammenligne teksters naturmetaforik end deres billedsprog, fordi naturmetaforik er mere konkret end det mere omfattende begreb billedsprog.

Indflydelse og påvirkning

Det er en lidt mere krævende type undersøgelse, hvis du vil se på, hvordan tekster og deres forfattere har haft indflydelse på og påvirket hinanden. Her er et par eksempler på elementer, du kan analysere:

• Teksters lån fra hinanden (intertekstualitet): låner, citerer eller omarbejder forfatter B temaer eller motiver fra tekster af forfatter A? Det kan fx være personer, situationer eller miljøer, som lånes.
• Tekster som svar på andre tekster: kan en tekst ses som en slags kommentar, svar eller kritik på en tidligere tekst?
• Teksters genretræk: hvilke ligheder og forskelle er der på forfatter A og forfatter B’s tekster, når det kommer til fx litterære virkemidler som billedsprog.

Begrænsninger ved komparativ analyse

Sammenligning giver dig ikke alene de begreber, du skal bruge i teksterne. Vælg også et analysegreb: eksempelvis tekstnær undersøgelse af billedsprog, feministisk kritik eller en biografisk tilgang med dokumenterede kilder. Brug grebet konsekvent, så forskellene ikke blot skyldes, at du har stillet forskellige spørgsmål.

Som vi allerede har nævnt, kræver den komparative metode et godt kendskab til litteratur, samt evnen til at sætte et skarpt fokus. Der er to farer ved metoden. For det første kan det være svært at lave en overbevisende komparativ analyse, hvis ikke dit fokus er stærkt nok.

Du skal også passe på med at udlede alt for generelle konklusioner fra en komparativ analyse. Fordi du har fundet nogle stiltræk eller tematiske ligheder i to tekster, så er det ikke sikkert, at det gælder generelt for alle tilsvarende tekster (fx andre tekster af samme forfattere).

Hvis du gerne vil sige noget generelt ud fra din komparative analyse, er du nødt til enten at lave en meget bred analyse eller at gå til litteraturhistorien og her finde belæg for, at de tekster, du analyserer, kan siges at være typiske for deres tid, tema eller genre.

Prøv selv

Sammenlign to replikker fra træningsteksterne: “Those are the groups we have always used” og “That name is not in our script”.

Åbn et hint

Brug samme spørgsmål: Hvordan begrundes en eksisterende inddeling?

Skriv en lighed og en forskel med belæg. Ligheden beviser ingen historisk påvirkning mellem de konstruerede tekster.