Inuitisk religion

Hvad er inuitisk religion?

• Inuitiske religioner betegner religiøse forestillinger og praksisser hos inuit i blandt andet Grønland, Canada og Alaska. Arktis rummer også andre folk; inuit er ikke en fællesbetegnelse for dem alle.
• Inuit betyder mennesker på inuitiske sprog og betegner bestemte oprindelige folk i det arktiske område. Sprog, selvbetegnelser og lokale traditioner varierer.
• Kolonisering og kristen mission har forandret religiøst liv. Ældre forestillinger, fortællinger og praksisser kan fortsat leve videre eller genfortolkes; en påstand om, at religionen helt er forsvundet, overser dette.

Inuitisk religion er naturreligion

• Inuitisk religion er en naturreligion, som er tæt knyttet til naturen og årstidernes gang.
• Forestillinger om Havkvinden, Sila og andre væsener kan ikke uden videre presses ind i en kristen definition af gud. Relationer til dyr, omgivelser og åndelige væsener er centrale i mange overleveringer.
• Inuitisk religion følger en animistisk verdensopfattelse, hvor alt indeholder en åndelig kraft kendt som “inua”.
• Mange historiske overleveringer beskriver ritualer og tabuer, som knyttes til fangst, sociale relationer og balance i verden. Betydningen skal undersøges i en bestemt lokal kilde.

Inuitisk religion på Grønland

• Grønlands oprindelige befolkning er inuitter, og inuitisk religion er en vigtig del af den grønlandske kultur.
• Påvirkning fra kristne missionærer og dansk kolonisering har svækket den oprindelige grønlandske religion.
• I nogle områder er kristendommen og inuitisk religion blevet blandet (synkretisme), i andre er elementer fra inuitisk religion blevet nationale symboler.

Tro og mytologi

Her giver vi et overblik over inuits tro og mytologi.

Menneskesyn og verdensopfattelse

• Mange inuitiske fortællinger forbinder mennesker tæt med dyr og omgivelser. Tal om den konkrete traditions eller fortællings menneskesyn frem for én uforanderlig inuit-kultur.
• Mennesket er ikke skabt af en gud med særlig status, som fx i kristendommen
• Mennesket er forbundet med alt levende og er i et afhængighedsforhold med dyrene og naturens kræfter.
• Inuit-religionen indeholder en animistisk verdensopfattelse, hvor alt indeholder en åndelig kraft kaldet inua.
• Nogle overleveringer beskriver flere former for sjæl, livskraft og forbindelser mellem navne, afdøde og nyfødte. Begreber og forestillinger varierer mellem steder og kilder.
• Nogle fortællinger skelner mellem menneskers synlige verden og en åndelig verden, som angakkoq kan have adgang til. Brug dualisme som et analytisk spørgsmål, ikke som en sikker fælles lære for alle inuit.

Guder og væsner

• Havkvinden, månemanden og andre væsener indgår i forskellige lokale fortællinger. Om de kaldes guder, ånder eller mytologiske væsener afhænger også af oversættelse og religionsfaglig definition.
• Havkvinden og månemanden er blandt de vigtigste mytologiske væsner, da de påvirker inuits overlevelse.
• Sila er universets inua, der opretholder den kosmiske balance.
• Der findes mange andre overnaturlige væsner i inuitisk mytologi.

Myter og sagn

• Inuits mytologi er baseret på en rig tradition for mundtlig overlevering af myter og sagn
  • Sagn er mytologiske fortællinger, der knyttes til historiske hændelser, steder eller personer
• Myter og sagn kan blandt andet forklare hændelser, formidle normer og forbinde mennesker med steder og tidligere generationer. En fortælling kan have flere funktioner; listen er ikke udtømmende.

Ritualer og religiøs praksis

Her får du et overblik over inuits ritualer og religiøse praksis.

Ritualer var dybt indlejret i inuitsamfundets liv

• Inuitsamfundet var dybt afhængige af naturen, hvilket var reflekteret i deres mange ritualer, som skulle sikre, at taburegler blev overholdt og dermed en harmonisk balance med naturen
• Shamanen spillede en central rolle i det religiøse liv, og var ansvarlig for at kommunikere med ånderne og håndhæve ritualer og tabuer.

Shamanisme: Kommunikation med åndeverdenen

• Shamanismen var central i inuitisk religion, med shamanens rolle som mellemled mellem inuit og åndeverdenen

Den inuitiske shaman (angakkoq)

• Angakkut kunne være mænd eller kvinder. Rollefordeling, oplæring og antallet af religiøse specialister varierede; ikke alle samfund kan beskrives ud fra samme model.
• Shamanens rolle kunne gå i arv, men ofte blev kommende shamaner valgt blandt børn med særlige karaktertræk
• Shaman-uddannelsen var lang og udfordrende, og involverede både teoretisk og praktisk uddannelse samt åndelige og kropslige prøvelser
• For at blive fuldgyldig shaman skulle en lærling gennemgå et indvielsesritual, hvor lærlingen skulle bevise sin evne til at kommunikere med ånderne

Shamanens rolle og betydning for inuitsamfundet

• Shamanen var ikke kun en religiøs leder, men havde også vigtige sociale funktioner, herunder helbredelse, konfliktløsning, og håndhævelse af samfundets taburegler

Shamanens sjælerejser til den åndelige verden

• Shamanens sjælerejse til åndeverdenen var et centralt ritual i inuitisk religion.
• Sjælerejsen kunne tjene mange forskellige formål, herunder at løse krisesituationer i samfundet eller afhjælpe individuelle problemer.

Taburegler og de vigtige ritualer

• Taburegler og ritualer var en vigtig del af inuitsamfundets hverdag, og skulle sikre at inuit ikke forbrød sig mod naturen og skabte ubalance i sila, og at ritualerne blev overholdt.
• De vigtigste tabuer var
  • Forholdet til dyrene, som skulle behandles med respekt og værdighed
  • Forskellige stadier i livet: Menstruation, fødsel og død

Magiske genstande og trylleformularer

• Kilder beskriver praksisser og genstande knyttet til beskyttelse, fangst, helbredelse eller skade. Begreberne hvid og sort magi er analytiske kategorier, som ikke nødvendigvis er de lokale udøveres egne.

Begreber i dette kapitel

Arktis

Området omkring Nordpolen.

kolonisering

At et land tager områder uden for sit eget territorium i besiddelse og overtager herredømmet.

Prøv Inuitisk religion: sted, stemme og overlevering på et materiale

I en konstrueret øvelse læser du en indsamlers referat af en religiøs specialists forklaring. Du markerer, hvilke dele der er gengivet tale, og hvilke der er indsamlerens kategorier. Øvelsen er en model for kildearbejde, ikke en autentisk inuitisk fortælling.

Dit næste greb: Angiv sted, tidspunkt, fortæller og indsamler. Undersøg begreber og oversættelse, og undgå at bruge én lokal beretning som beskrivelse af alle inuit i dag.

Er en ældre etnografisk kilde ubrugelig, fordi en udenforstående har skrevet den?

Nej. Men formidlingen og den historiske kontekst skal indgå i vurderingen af, hvad den kan belyse.

Kilder og videre læsning

Læs de religiøse tekster som udsagn fra bestemte traditioner. En institutions egen beskrivelse viser dens selvforståelse; den afgør ikke alene historiske eller naturvidenskabelige spørgsmål.

• Museumskatalog: Fortællingen om en shamans lærling fra Baffin-regionen
• Vtape: Angakkuiit, fortællinger og erindringer fra Igloolik