Kernestof i engelsk A og B: hvad skolen skal have undervist dig i

Del 1 af 9

1. Grammatik, udtale, ortografi, tegnsætning og ordforråd

Læreplanen deler sprogets byggesten i to punkter. På A hedder de “det engelske sprogs grammatik, udtale, ortografi og tegnsætning” og “ordforråd, herunder orddannelse og idiomer”. På B er udtalen flyttet ned sammen med ordforråd og idiomer, og orddannelse nævnes ikke. Det, der kommer til på A, er kravet om at kunne beskrive sproget, ikke bare bruge det: vejledningen siger direkte, at det ikke er nok at beherske reglerne i praksis, du skal også kunne forklare dem med faglig terminologi. Derfor skal du kende ordklasser, sætningsled, verbernes tider og begreber som fonem, kollokation, præfiks og suffiks. Det mest oversete er tegnsætning, som står i kernestoffet på begge niveauer: punktum, komma, udråbstegn, spørgsmålstegn, citationstegn og apostrof.

Sådan kan du skrive det: “Jeg kan ikke bare skrive korrekt engelsk, jeg kan også sætte navn på det jeg gør, og forklare reglen bag med grammatisk terminologi.”

Del 2 af 9

2. Sproglærings- og kommunikationsstrategier

Det her område handler om, hvordan du lærer sprog, og hvordan du redder dig selv, når ordet mangler. På A står det som et selvstændigt punkt i kernestoffet: “sproglærings- og kommunikationsstrategier”. På B er kommunikationsstrategier smeltet sammen med standardsprog og variation i ét punkt, og selve sprogtilegnelsen nævnes ikke i kernestoffet. Området hænger tæt sammen med almen sprogforståelse i 1.g, og det er en af grundene til, at det forløb ikke er spildt. Til den mundtlige prøve viser du strategierne, når du omformulerer i stedet for at gå i stå, og når du retter dig selv undervejs, for netop selvkorrektion står i bedømmelseskriterierne på A.

Sådan kan du skrive det: “Når jeg mangler et ord, går jeg ikke i stå, jeg omskriver, og jeg kan høre og rette mine egne fejl undervejs.”

Del 3 af 9

3. Principper for tekstopbygning og tekstsammenhæng

Her handler det om, hvordan en tekst hænger sammen i afsnit og på tværs af afsnit. På B hedder punktet kort “principper for tekstopbygning”. På A er der tilføjet “og tekstsammenhæng”, altså det bindeled, der gør en tekst logisk at læse. Vejledningen nævner forbinderord og andre diskursmarkører, læsevenlige overgange mellem afsnit og bevidst brug af gentagelse og variation. Området er hovedsageligt din egen skrivning: essays, artikler, taler, præsentationer, blogindlæg og mails. Det tæller direkte i den skriftlige prøve, hvor der lægges vægt på en velstruktureret og formidlingsbevidst fremstilling.

Sådan kan du skrive det: “Mine afsnit står ikke ved siden af hinanden, de bygger videre på hinanden, og jeg kan pege på de ord, der binder dem sammen.”

Del 4 af 9

4. Standardsprog og variation, og engelsk som globalt lingua franca

Engelsk findes i mange varianter, og kernestoffet kræver, at du kender til det. Punktet om standardsprog og variation står på begge niveauer, men på A er det udvidet med “herunder elementer af det engelske sprogs udvikling”, fordi du på A skal kunne læse tekster, der ikke er skrevet på nutidigt engelsk, for eksempel Elizabethan English. Vejledningen slår fast, at det hverken er realistisk eller relevant at kræve, at du konsekvent bruger enten britisk eller amerikansk udtale, men du bør kende de karakteristiske forskelle. Lingua franca står som selvstændigt punkt på begge niveauer og betyder engelsk brugt mellem mennesker med forskellige modersmål, for eksempel på universiteter og i internationale firmaer. Her kan du også tale om stilleje: hverdagssprog, slang, fagjargon og academic English.

Sådan kan du skrive det: “Der findes ikke ét korrekt engelsk, der findes en standardnorm og en masse varianter, og jeg kan forklare, hvorfor engelsk er blevet verdens fælles arbejdssprog.”

Del 5 af 9

5. Tekstanalytiske begreber og metoder til fiktion og ikke-fiktion

Det her er værktøjskassen, og den står i kernestoffet på begge niveauer. Til fiktion bruger du setting, character, plot, narrator, point of view, language, style og theme, til film desuden framing, angles, camera movement, editing, sound og lighting. Til lyrik voice, figures of speech, imagery, symbols, rhyme og rhythm, til drama act, rising action, climax og comic relief. Til ikke-fiktion afklarer du kommunikationssituationen, altså hvem der siger hvad til hvem, gennem hvilket medie og med hvilken hensigt, og du bruger appelformer og stilistiske virkemidler som repetition, contrast, parallelism og metaphor. Forskellen på niveauerne ligger ikke i begreberne, men i hvor langt du skal nå: på A skal fortolkningen også placeres i en litteraturhistorisk sammenhæng. Vejledningen understreger, at det ikke er nok at kende begrebet, du skal kunne formulere dig sprogligt rigtigt om det på engelsk.

Sådan kan du skrive det: “Jeg kan sætte fagbegreber på det, teksten gør ved mig, og jeg kan sige det på engelsk uden at læse op af et papir.”

Del 6 af 9

6. Et bredt udvalg af fiktive og ikke-fiktive tekster, herunder et skrevet værk

Kernestoffet kræver et genremæssigt varieret udvalg, og her er niveauforskellen tydelig. På B skal teksterne være “primært nyere”, og der kræves ét skrevet værk. På A skal teksterne være fra forskellige perioder, altså også ældre, og der står “skrevne værker” i flertal. Et skrevet værk er en længere tekst, som forfatteren har tænkt som en helhed: en roman, en biografi, en selvbiografi, et skuespil, en digtsamling eller en novellesamling af samme forfatter. Vejledningen siger klart, at en podcast, en lydbog eller en film ikke er et skrevet værk, og at en forlagsantologi til undervisningsbrug normalt heller ikke tæller. Alle tekster i kernestoffet skal desuden være autentiske og ubearbejdede, altså skrevet til et engelsksproget publikum og ikke gjort lettere, selv om de gerne må være forkortet og forsynet med gloser.

Sådan kan du skrive det: “Vi har læst mindst ét helt værk, ikke bare uddrag, og jeg kan forklare, hvorfor netop en roman eller et skuespil træner noget, som korte tekster ikke gør.”

Del 7 af 9

7. Faglig læsning af engelske tekster i samspil med andre fag

Det her punkt overser næsten alle, men det står i kernestoffet på begge niveauer. Det betyder, at du skal kunne læse en faglig tekst på engelsk fra et andet fag, for eksempel biologi eller samfundsfag, og formidle indholdet videre på engelsk. Vejledningen foreslår, at du analyserer tekstens diskurs, laver semantiske skemaer, remedierer den i en anden genre eller oversætter dele af den. Området er den direkte bro til studieretningsprojektet, hvor du skal bruge autentisk engelsksproget materiale og vise indsigt i fagets metode. Bemærk formuleringen i læreplanen for Engelsk B: også i de flerfaglige forløb skal materialet tage udgangspunkt i eller kunne sættes i forbindelse med fagets kulturområder.

Sådan kan du skrive det: “Engelsk er ikke kun et sprogfag hos os, jeg kan læse en faglig artikel fra et andet fag på engelsk og formidle den videre på engelsk.”

Del 8 af 9

8. Uddrag af Shakespeare og strømninger i britisk og amerikansk litteraturhistorie, kun A

Det er her, A-niveauet for alvor skiller sig ud, og det er den forskel, der er værd at kende. To punkter i kernestoffet findes kun på A: “uddrag af værker af Shakespeare” og “væsentlige strømninger i britisk og amerikansk litteraturhistorie”. Med strømninger menes perioder og ismer som the Elizabethan period, romantikken, den viktorianske periode, modernismen og postmodernismen, genrers udvikling som romanens fødsel eller sonetten fra Shakespeare til i dag, samt grupper og bevægelser som postkolonial litteratur, feministisk litteratur, beat og punk. Vejledningen understreger, at der ikke forventes en samlet gennemgang af hele den britiske og amerikanske litteraturhistorie, men en udvælgelse af strømninger fra begge. Er du på B, kan du sagtens have mødt Shakespeare i timerne, men det er ikke et krav i din læreplan, og du kan ikke blive mødt med det som kernestof.

Sådan kan du skrive det: “På A skal jeg kunne placere en tekst i en periode, ikke bare analysere den, og jeg har læst uddrag af Shakespeare, fordi det står som et krav i kernestoffet.”

Del 9 af 9

9. Væsentlige forhold i Storbritannien og USA og i andre engelsksprogede regioner

Det er kulturdelen, og den står på begge niveauer, men skåret forskelligt. På B er det to punkter: “væsentlige historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA” og “historiske og aktuelle forhold i andre engelsksprogede regioner”. På A er det samlet i ét punkt, men udvidet med ordet sproglige og med formuleringen “samt andre engelsksprogede regioner”. Vejledningen nævner imperialismen og kolonitiden, den industrielle revolution, informationssamfundet, styreformer og politiske systemer, og af nyere emner identitet, sport og indvandring. Postkoloniale områder som Indien, Sydafrika, Australien og Canada er oplagte, når du skal dække andre regioner. Pointen er, at viden om landene ikke er pynt: de faglige mål kræver, at du kan analysere og perspektivere aktuelle forhold på baggrund af den viden.

Sådan kan du skrive det: “Jeg læser ikke bare teksten, jeg ved, hvilket samfund den er skrevet ud af, og jeg kan bruge den viden til at forklare noget, der sker i dag.”

Fælder

Det, der oftest koster point