Kernestof i samfundsfag på C, B og A

Del 1 af 9

1. Sociologi: identitetsdannelse, socialisering og social differentiering

Området handler om, hvordan du bliver dig, og hvordan samfundet samtidig sorterer folk i grupper. På C står punkterne hver for sig som “identitetsdannelse og socialisering” og “sociale og kulturelle forskelle”, og du skal kunne undersøge sammenhænge mellem baggrundsvariable og mønstre. På B skærpes det til “social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark”, så du skal kunne sammenligne på tværs af lande. På A er de to punkter slået sammen til ét, og det faglige mål kræver, at du kan forklare sammenhængen mellem samfundsforandringer og ændringer i mønstrene, ikke bare beskrive dem. Den typiske fejl er at fortælle om kapitalformer og social arv uden at bruge dem på et bilag. Ministeriets vejledning nævner Bourdieu, klasseteori, social mobilitet, Gini-koefficient og fattigdomsgrænser som eksempler, ikke som krav.

Sådan kan du skrive det: “Socialisering forklarer, hvorfor forskelle mellem grupper går i arv, og social differentiering viser, hvor store forskellene faktisk er.”

Del 2 af 9

2. Sociologi: politisk meningsdannelse og medier

Punktet hedder i læreplanen “politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier”, og det findes på B og A, ikke på C. Du skal kunne forklare, hvordan medierne sætter dagsordenen, hvordan politikere bruger spin og framing, og hvordan folk opfører sig i et kommentarspor. På A kommer punktet “samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur” oveni, altså det store spørgsmål om, hvorvidt strukturerne skaber os, eller vi skaber strukturerne. Den typiske fejl er at bruge frontstage og backstage som et fint mærkat i stedet for at forklare noget konkret i bilaget med begrebet. Har du samfundsfag C, kan der ikke stilles et spørgsmål, der forudsætter dette område.

Sådan kan du skrive det: “Medierne afgør ikke, hvad vi mener, men de afgør i høj grad, hvad vi mener noget om.”

Del 3 af 9

3. Politik: politiske ideologier, skillelinjer og vælgeradfærd

På C hedder punktet “politiske partier i Danmark og politiske ideologier”, altså liberalisme, konservatisme og socialisme plus partiernes placering. På B kommer “skillelinjer og partiadfærd” til, så du skal kunne forklare den værdipolitiske og den fordelingspolitiske skillelinje og kunne forklare, hvorfor et parti flytter sig. På A kommer “vælgeradfærd” oveni, og der skal du kunne skelne mellem den rationelle vælger og den socialiserede vælger og læse en vælgervandringstabel. Den typiske fejl er at placere partier på en højre-venstre-akse uden at sige, hvilken skillelinje man placerer dem på. Vejledningen peger på Lipset og Rokkan, Molins model, Kaare Strøm og Downs som eksempler.

Sådan kan du skrive det: “Et parti bevæger sig ikke kun efter sin ideologi, men også efter, hvad vælgerne og de andre partier gør.”

Del 4 af 9

4. Politik: magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter

På C hedder punktet “politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene”. På B og A tilføjes magtbegreber og demokratiopfattelser, så du skal kunne skelne mellem direkte og indirekte magt og mellem konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati. Ligestilling mellem kønnene står med på alle tre niveauer, og det bliver overset, fordi det står efter et “herunder”. Vejledningen bruger T.H. Marshalls tredeling i civile, politiske og sociale rettigheder som ramme, og pligter som værnepligt og undervisningspligt hører også til her. Den typiske fejl er at nøjes med at sige, at Danmark er et repræsentativt demokrati, i stedet for at vise, hvilken magtopfattelse et konkret forløb bekræfter.

Sådan kan du skrive det: “Magt er ikke kun at vinde en afstemning, det er også at bestemme, hvad der overhovedet kommer til afstemning.”

Del 5 af 9

5. Politik: politiske beslutningsprocesser i Danmark og EU

Punktet lyder næsten ens på alle tre niveauer: “politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng”. Forskellen er, at B og A tilføjer “herunder de politiske systemer i Danmark og EU”, så du dér skal kunne forklare Kommissionen, Ministerrådet, Parlamentet og Domstolen og deres samspil. Du skal kunne både den formelle lovgivningsproces og den reelle, altså idéfase, forberedelsesfase, folketingsfase og implementeringsfase. Den typiske fejl er at gennemgå de tre behandlinger i Folketinget og stoppe dér, uden at nævne høringssvar og interesseorganisationernes indflydelse. Både på B og A kræver et fagligt mål, at du kan undersøge og dokumentere et politikområde, og det er her, den færdighed bygges op.

Sådan kan du skrive det: “Beslutningen er ofte truffet, længe før lovforslaget bliver førstebehandlet i Folketingssalen.”

Del 6 af 9

6. Økonomi: velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, marked og civilsamfund

Alle tre niveauer har punktet “velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund”. Du skal kende den universelle, den selektive og den residuale model og kunne genkende dem i en konkret ydelse. På A er punktet udvidet med markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf, så du skal kunne bruge udbud og efterspørgsel og forklare, hvad en afgift eller et tilskud gør ved pris og mængde. Den typiske fejl er at kalde Danmark universel og lade det være svaret, i stedet for at vise, hvor der faktisk er brugerbetaling, udlicitering eller frivillighed. Vejledningen nævner netop brugerbetaling, udlicitering, privatisering, forsikringsordninger og valgfrihed som de begreber, der beskriver forskydninger mellem de tre.

Sådan kan du skrive det: “Den samme velfærdsopgave kan løses af staten, af markedet eller af civilsamfundet, og valget mellem dem er politisk, ikke teknisk.”

Del 7 af 9

7. Økonomi: det økonomiske kredsløb, globalisering og økonomisk styring

På C hedder punktet “det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter”. På B kommer bæredygtig udvikling til, og et helt nyt punkt om globaliseringens og EU’s betydning for dansk økonomi, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold, altså den danske model og flexicurity. På A hedder det “makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt”, og ordet målkonflikter er det afgørende nye: du skal kunne vise, at to gode mål kan modarbejde hinanden. Den typiske fejl er at bruge kredsløbet som en tegning i stedet for som et argument, altså vise pilene uden at sige, hvad der så sker med beskæftigelsen.

Sådan kan du skrive det: “Der findes ikke en økonomisk politik uden en målkonflikt, spørgsmålet er kun, hvilket mål man er villig til at ofre.”

Del 8 af 9

8. International politik

Det her er den største forskel mellem A og de andre niveauer: international politik er slet ikke kernestof på C og B, kun på A. De tre punkter er “aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt”, “mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik” og “globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin”. Du skal kunne bruge realisme og idealisme eller liberalisme som to modsatrettede briller på den samme begivenhed, og vejledningen nævner desuden konstruktivisme og integrationsteorier om EU. Danmark skal forstås som en småstat med sikkerhedspolitiske, udenrigsøkonomiske og værdipolitiske mål på én gang. Den typiske fejl er at gengive en konflikt kronologisk, som var det historie, i stedet for at forklare den med en teori.

Sådan kan du skrive det: “En realist og en liberalist ser den samme konflikt og drager to helt forskellige konklusioner om, hvad Danmark bør gøre.”

Del 9 af 9

9. Metode

Metode er kernestof på alle tre niveauer, og det er den del, elever oftest overser. På C står der “kvantitativ og kvalitativ metode”, på B tilføjes komparativ metode, og på A bliver metode til tre selvstændige punkter: kvalitativ og kvantitativ metode inklusive tilrettelæggelse af egne undersøgelser, komparativ metode og casestudier, og “statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed”. På A skal du altså kunne beregne en statistisk usikkerhed og tolke en tendenslinje og en forklaringsgrad. Den typiske fejl er at konstatere, at et bilag er kvantitativt, og lade det være metodeafsnittet, i stedet for at sige, hvad den metode kan og ikke kan i netop denne undersøgelse. Alle tre læreplaner har desuden et fagligt mål om at demonstrere viden om fagets identitet og metoder, og det vejer ekstra ved flerfaglige prøver.

Sådan kan du skrive det: “Tallene viser mønsteret, interviewene forklarer det, og derfor kan man ikke svare på et hvorfor-spørgsmål med et søjlediagram alene.”

Fælder

Det, der oftest koster point