Modelbesvarelse: en hel synopsis i religion og samfundsfag

En færdig synopsis til den flerfaglige mundtlige prøve i kultur- og samfundsfaggruppen på hf, skrevet igennem fra titelblad til litteraturliste. Efter hvert afsnit forklarer vi, hvorfor teksten gør, som den gør, og hvor din lærer og censor vil spørge ind. Synopsen skal ikke svare på alt. Den skal bære en samtale, og derfor står nogle tråde med vilje åbne.

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor og beskikket skriftlig censor i Dansk ASidst opdateret 31. august 2026

På denne side

Læs det her, før du læser videre

Opgaven ligger frit på nettet. Den står derfor i plagiatkontrollens indeks, og enhver sætning herfra bliver fundet, hvis du afleverer den. Din skole bruger de samme systemer som alle andre.

Brug den til det, den kan: at vise formen. Hvor lang er en redegørelse i forhold til en analyse? Hvordan ser et metodeafsnit ud, når det bliver brugt igen senere? Hvad står der i en konklusion, og hvad står der ikke?

Ved en prøve skriver du under på, at besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, og at du ikke udgiver andres arbejde for dit eget. Det står i prøvebekendtgørelsens § 25.

Rammer

Opgavens rammer

  • Uddannelse. Toårigt hf. Prøven er den interne flerfaglige mundtlige prøve i kultur- og samfundsfaggruppen, som ligger i tredje semester.
  • Fag. Faggruppen består af historie B, religion C og samfundsfag C. Alle tre fag skal bidrage. I denne modelbesvarelse bærer religion og samfundsfag mest, og historie leverer den lange linje.
  • Omfang. Læreplanen fra august 2022 kalder det “et kortere skriftligt produkt” og siger, at det skal fylde to til fire sider. Ordet synopsis står ikke i læreplanen, men bruges i daglig tale af både elever og lærere. Teksten her fylder cirka 8.000 anslag inklusive mellemrum, altså godt tre normalsider a 2400.
  • Grundlaget. Du trækker en opgave med et ukendt bilagsmateriale på seks til otte normalsider a 2400 anslag, som skal indeholde både tekst, statistisk materiale og billedmateriale. Produktet skrives i mindst 15 timer fordelt over mindst en uge og afleveres minimum tre dage før prøven.
  • Mundtligt forsvar. Cirka 30 minutter. Du begynder med en præsentation på cirka seks til otte minutter, og derefter er det en faglig samtale mellem dig, dine faglærere og en fagperson fra skolen, som ikke har undervist dig.
  • Vægt. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af din mundtlige præstation. Papiret bedømmes ikke for sig selv. Det er dit værktøj til fremlæggelsen.

Opgaven, afsnit 1 af 11

Forside og opgaveformulering

Tro, vane og en helligdag der forsvandt

Flerfagligt skriftligt produkt i kultur- og samfundsfaggruppen, 2.hf. Religion C, samfundsfag C og historie B. Forløbet “Tro og fællesskab i Danmark”. Trukket opgave nr. 3, bilag A til E.

Problemformulering: Hvorfor bliver et stort flertal af danskerne ved med at bruge folkekirkens ritualer, samtidig med at et flertal i Folketinget kunne afskaffe store bededag som helligdag uden mærkbar politisk pris?

Vores kommentar

Hvorfor forsiden ser sådan ud

Problemformuleringen er ét spørgsmål med to led, og de to led trækker i hver sin retning: folk holder fast, politikerne slipper. Spændingen mellem dem er hele samtalen. Tæl efter i din egen: har du to eller tre spørgsmålstegn, har du tre opgaver i stedet for én.

Titlen nævner både et ritual og en helligdag. Så kan censor se det flerfaglige, før du har sagt et ord. En titel som “Religion i Danmark” fortæller intet og koster dig det første minut på at forklare, hvad du egentlig mener.

Læreplanen kræver fem ting i produktet: titel, en flerfaglig problemformulering, en oversigt over de problemstillinger, der er arbejdet med, en behandling af dem ud fra bilag, de tre fags begreber og egen indsamlet empiri, og til sidst en samlet konklusion. De to første er afsat her, på fire linjer. Bruger du en halv side på forsiden, har du brugt en ottendedel af din plads på noget, ingen spørger til.

Skriv opgavenummeret og bilagsbogstaverne på. Til prøven kommer der spørgsmål af typen “hvor i bilag C ser du det?”, og så skal du kunne pege.

Opgaven, afsnit 2 af 11

Oversigt over problemstillinger

Problemformuleringen undersøges gennem tre problemstillinger, der bygger oven på hinanden.

1. Hvilken plads har folkekirken i dansk lovgivning og i de nyeste medlems- og ritualtal? Redegørelse.

2. Hvad bruger danskerne dåben og konfirmationen til? Analyse med religionsfaglige begreber og egen empiri.

3. Hvad viser afskaffelsen af store bededag om religionens politiske vægt i dag? Analyse og diskussion med samfundsfag og historie.

Rækkefølgen er valgt, fordi 1 og 2 leverer det grundlag, 3 skal måles imod.

Vores kommentar

Hvorfor der ikke står et resumé her

En synopsis har ikke resumé. Resuméet hører til i den store skriftlige opgave, hvor læseren skal kunne nøjes med første side. Her sidder læseren over for dig og skal have et kort, ikke et referat. Skriver du et resumé alligevel, bruger du plads på at gentage dig selv.

Læreplanen forlanger derimod netop dette: en oversigt over de problemstillinger, der er arbejdet med. Det er den korte liste her, og den er det eneste sted, hvor stikordsagtig form er helt i orden.

De tre problemstillinger ligger på hver sit taksonomiske niveau: redegøre, analysere, diskutere. Det er ikke pynt. En synopsis med tre redegørende problemstillinger får en samtale, hvor du kun kan fortælle, hvad du har læst.

Sidste sætning forklarer rækkefølgen. Det er den type sætning, en censor hænger sit første spørgsmål op på: “Hvorfor kunne du ikke have taget bededagen først?” Så har du selv valgt spørgsmålet.

Opgaven, afsnit 3 af 11

Indledning

Den 28. februar 2023 vedtog et flertal i Folketinget at afskaffe store bededag som helligdag fra den 1. januar 2024. En helligdag, der havde ligget i kalenderen siden 1686, forsvandt, fordi staten manglede arbejdstimer og penge.

To måneder senere blev 44.221 unge konfirmeret, 64,3 procent af årgangen. Hvad de hver især tror på, siger tallet ikke noget om. Min antagelse er, at folkekirken fungerer to steder på én gang: som et kulturelt fællesskab, folk bruger ved livets overgange, og som en institution i staten, der politisk kan behandles som en udgift blandt andre.

Vores kommentar

Hvorfor indledningen ser sådan ud

Den åbner med en dato og et tal, ikke med “religion har altid spillet en stor rolle”. De to første sætninger er en scene: en helligdag fra 1686 forsvinder ved en afstemning. Konkrete tal kan censor spørge ind til. En almen indledning kan ingen spørge til, og så begynder samtalen med et dødt punkt.

De to tal skal være fra samme år, ellers falder hele scenen fra hinanden. 44.221 konfirmerede og 64,3 procent er tallene for 2023, det år bededagen blev afskaffet. Tallene for 2025 er andre og står længere nede i teksten. Tjek dine egne årstal, før du binder to tal sammen i én sætning.

Indledningen fylder to korte afsnit. Bruger din indledning en hel side af fire, har du brugt en fjerdedel af pladsen, før du har åbnet en problemstilling.

Læg mærke til, hvad der ikke står: intet om, hvor tit de konfirmerede kommer i kirke, og intet om, hvad de tror. Det ved jeg ikke, og derfor påstår jeg det ikke. Sætninger, du ikke kan pege på en kilde til, er de første, censor stopper op ved.

Opgaven, afsnit 4 af 11

Metode og materiale

Jeg bruger kvantitativ metode på registerdata og kvalitativ metode på egen empiri. Medlems-, dåbs- og konfirmationstallene kommer fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Styrken er, at de dækker hele befolkningen og bygger på CPR, ikke på hvad folk svarer. Svagheden er, at et medlemskab i CPR intet siger om, hvad den enkelte tror.

Derfor supplerer jeg med et spørgeskema i to 2.hf-klasser, 47 svar, og to interviews. De 47 svar er ikke repræsentative, for klasserne er valgt, fordi jeg kunne komme til dem, og jeg bruger dem alene til de begrundelser, tallene ikke rummer. Grundloven bruger jeg som levning: den viser ikke, hvad danskerne troede, men hvad staten bandt sig til. Afstemningen henter jeg hos Folketinget selv, mens regeringens nyhed om forslaget er en beretning med interesse i at kalde beslutningen teknisk.

Vores kommentar

Hvorfor metodeafsnittet stadig er med, når pladsen er lille

Metoden er skåret ned til to afsnit. I kultur- og samfundsfaggruppen står metode direkte i de faglige mål, og læreplanen kræver, at du inddrager egen indsamlet empiri eller selvfundet supplerende materiale. Springer du metoden over, mangler du et af de punkter, du bedømmes på. Men to sider til fire er ikke meget, så hver metode får én sætning om styrke og én om svaghed, ikke et helt afsnit.

At skrive “de 47 svar er ikke repræsentative” koster dig ingenting og giver dig en pointe. Censor vil under alle omstændigheder stille det spørgsmål. Kommer du først, står du med svaret i hånden.

De 47 svar og de to interviews er vores eksempel på, hvordan man beskriver egen empiri. Dine egne tal skal ind i stedet. Skriver du af, står du med et datasæt, du ikke selv har set, og det falder fra hinanden ved første spørgsmål om, hvad folk faktisk svarede.

Levning og beretning er historiefagets begreber, og de er brugt på konkrete kilder her, ikke forklaret i almindelighed. Læg mærke til, at afstemningen hentes hos Folketinget og ikke i et opslagsværk. Går du efter et tal, så gå efter den, der har det først.

Opgaven, afsnit 5 af 11

Problemstilling 1: Folkekirkens plads i lov og i tal

Grundlovens § 4 lyder: “Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.” Bestemmelsen står i grundloven af 5. juni 1953 og går tilbage til 1849. § 66 tilføjer, at folkekirkens forfatning ordnes ved lov, og den lov er aldrig blevet skrevet. Kirken styres derfor gennem enkeltlove og gennem Folketinget.

Faldet i medlemstallet er langsomt og stabilt. Den 1. januar 2026 var 4.217.476 medlemmer, 70,0 procent af landets 6.025.603 indbyggere og cirka 0,7 procentpoint under året før. Københavns Stift har den laveste medlemsandel, 52,5 procent.

Ritualtallene falder også. Af fødselsårgangen 2024 blev 54,7 procent døbt mod 55,6 procent året før. I 2025 blev 42.781 unge konfirmeret, 64,2 procent af årgangen, mod cirka 70 procent for ti år siden. Af dem var 9,7 procent, cirka 4.153 unge, ikke døbt i forvejen. Kirkeskatten er i gennemsnit 0,867 procent i 2026 mod 0,870 procent i 2025.

Vores kommentar

Hvorfor redegørelsen fylder tre afsnit og ikke ni

Redegørelsen fylder tre afsnit. De to analyserende problemstillinger fylder fem tilsammen. Tæl efter i din egen synopsis. Er forholdet omvendt, har du skrevet en opgave om folkekirken i stedet for en undersøgelse af et problem.

Hvert tal har et årstal. De 4.217.476 er stærkere end “omkring fire millioner”, fordi det viser, at du har været i statistikken og ikke i din hukommelse. Til gengæld skal du kunne sige, hvor tallet kommer fra, og hvilket år det gælder.

De 9,7 procent, der bliver døbt ved konfirmationen, er det mest interessante tal i afsnittet, og det er lagt til sidst med vilje. Det er beviset for, at konfirmationen trækker folk ind i kirken, ikke kun ud. Læg altid det tal, du vil bruge i analysen, sådan at du kan pege tilbage på det.

Detaljen om § 66 er en fælde, du selv har sat op. At folkekirkens forfatning skal ordnes ved lov, men aldrig er blevet det, forklarer, hvorfor Folketinget kan gøre ved kirken, hvad det gør ved en helligdag. Den tråd samles først i problemstilling 3.

Opgaven, afsnit 6 af 11

Problemstilling 2: Hvad ritualerne bruges til

Émile Durkheim skrev i “Les formes élémentaires de la vie religieuse” fra 1912, at det hellige er kollektivt: når mennesker dyrker det hellige, dyrker de fællesskabet. Ritualet virker, uanset hvad deltageren tror, fordi det samler gruppen om de samme symboler.

Grace Davie kaldte i “Religion in Britain since 1945: Believing without Belonging” fra 1994 briternes forhold til kirken en tro uden tilhør: folk troede noget, men mødte ikke op. I Danmark ligner det det modsatte, et tilhør uden tro: 70,0 procent er medlemmer, og hver tiende konfirmand lader sig døbe for at kunne blive det. Hvor mange der møder op en almindelig søndag, siger mit materiale intet om, og derfor bygger jeg ikke pointen på det.

Mine 47 besvarelser peger samme vej. Den hyppigste begrundelse handler om familie og fest, og flere skriver, at de ville have haft “dårlig samvittighed” over for bedsteforældre. Begge de interviewede siger, at de ikke tror på Gud, og kalder alligevel konfirmationen vigtig. Om familie og fest er hele forklaringen, eller blot den, der er lettest at give, kan jeg ikke afgøre.

Vores kommentar

Hvorfor analysen efterlader en tråd åben

Sidste sætning lukker ikke. Det er med vilje, og det er hele forskellen på en synopsis og en opgave. I en opgave ville du skulle svare. Her lægger du en åbning frem, som du selv kan tage op til prøven: kan man overhovedet spørge folk om deres eget forhold til tro og få et brugbart svar?

Durkheim og Davie er brugt på et konkret dansk tal, ikke refereret. Vendingen “i Danmark ligner det det modsatte” er den sætning, der gør det til analyse. Streg alle sætninger i din egen synopsis, hvor teorien møder dine egne data. Er der færre end tre, har du refereret.

Læg mærke til sætningen om søndagen. Det er fristende at skrive, at kirkebænkene står tomme, for alle siger det. Men jeg har ikke et tal for det, og derfor står der i stedet, hvad jeg ikke kan sige. Den slags sætning koster to linjer og redder dig fra det værste spørgsmål: “hvor ved du det fra?”

Vær forberedt på modspørgsmålet til Durkheim. En censor kan sige: “Durkheim skrev om australske totemkulter i 1912. Holder det i 2026?” Et brugbart svar er, at hans pointe om ritualet som fællesskabets handling holder, mens hans forudsætning om ét samlet fællesskab i ét samfund passer dårligt på et land med mange trossamfund.

Opgaven, afsnit 7 af 11

Problemstilling 3: Da en helligdag blev til arbejdstimer

Store bededag blev indført i 1686 på initiativ af Sjællands biskop Hans Bagger og samlede ældre bods- og bededage i én dag. Den overlevede enevælden og hele det 20. århundrede. Ved tredjebehandlingen den 28. februar 2023 vedtog Folketinget lovforslag L 13 med 95 stemmer mod 68, båret af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og Radikale Venstre. Fra den 1. januar 2024 var dagen en almindelig arbejdsdag.

Samfundsfagligt er sagen flyttet fra ét felt til et andet. Regeringen fremstillede den som arbejdsudbud og finansiering, mens fagbevægelsen og kirkelige kredse gjorde den til værdier og tradition. Flertallets ramme vandt, og i det økonomiske felt vejede kirkens argumenter ingenting. Det hænger sammen med § 66: fordi forfatningen aldrig blev ordnet ved lov, har kirken ingen instans, der kan sige nej på egne vegne. Bededagen kostede staten penge, konfirmationen koster den ingenting, og forskellen er måske slet ikke religiøs, men økonomisk.

Vores kommentar

Hvor censor vil banke på

Afsnittet samler den tråd, der blev lagt i problemstilling 1. § 66 dukker op igen, nu som forklaring. Det er sådan, en synopsis holdes sammen på godt tre sider: du lægger én detalje ud tidligt og bruger den sent, i stedet for at forklare alt to gange.

Her ligger prøvens hårdeste spørgsmål, og det står der allerede i sidste sætning: er forskellen mellem bededagen og konfirmationen religiøs eller økonomisk? Skriver du den indvending selv, får du lov at svare på den. Skriver du den ikke, stiller censor den, og så skal du finde svaret på stedet.

Tallet 95 mod 68 er hentet hos Folketinget selv: afstemningen ved tredjebehandlingen af L 13 den 28. februar 2023. Et opslagsværk har ofte det rigtige tal, men den, der stemte, er primærkilden. Når du selv underviser i kildekritik i metodeafsnittet, skal dine egne tal komme det rigtige sted fra.

Bemærk ordet “ramme”. Det er samfundsfagets begreb om, hvordan en sag defineres, og det bruges her på en konkret strid mellem to sider. Et fagbegreb, der bruges på dit eget materiale, tæller. Et fagbegreb, der forklares, tæller ikke.

Opgaven, afsnit 8 af 11

Diskussion: Er Danmark et sekulariseret land?

Ét svar lyder ja. Under 55 procent af en fødselsårgang bliver døbt, kirkeskatten falder, og et flertal kunne afskaffe en helligdag fra 1686 uden at tabe magten. I Københavns Stift er kun godt halvdelen medlemmer.

Et andet svar lyder nej og bygger på de samme tal. 70,0 procent er stadig medlemmer og betaler til kirken. 64,2 procent af de unge valgte i 2025 konfirmationen, og næsten hver tiende lod sig døbe for at kunne det. Det er ikke et land, der har forladt sin kirke, men et land, der bruger den til bestemte ting. Mit standpunkt er foreløbigt, at begge svar er rigtige, fordi sekularisering dækker to ting: hvor meget folk tror, og hvor meget religion fylder i institutionerne.

Tre spørgsmål åbner jeg til prøven. Hvad ville tallene vise, hvis jeg havde målt moskeer og frimenigheder i stedet? Kan et medlemskab, man er født ind i og skal melde sig ud af, kaldes et valg? Og kunne en ny helligdag indføres i dag, hvis den kostede lige så mange arbejdstimer, som bededagen gav?

Vores kommentar

Hvorfor tre spørgsmål står ubesvarede til sidst

De tre spørgsmål er ikke huller. De er dagsordenen for de sidste 20 minutter af prøven. Synopsen skal bære en samtale, og en samtale kræver noget at tale om. Er alt afgjort på papiret, sidder I to og gentager teksten.

Læg mærke til, at samme tal bruges til begge svar. At vende 70,0 procent og medlemsandelen i Københavns Stift begge veje viser, at du ved, at et tal ikke afgør noget i sig selv. Det er den mest værdifulde bevægelse i hele synopsen.

Diskussionen er sat op som ja, nej og derefter dit eget standpunkt. Den rækkefølge kan du bruge hver gang. Undgå at nævne mere end to positioner. Med tre eller fire bliver hver af dem for kort til at være andet end en påstand.

Det første af de tre spørgsmål er også et forsvar. Du har kun undersøgt folkekirken, og det er en begrænsning. Ved at kalde den ved navn gør du en svaghed ved undersøgelsen til et sted, hvor du kan vise overblik.

Opgaven, afsnit 9 af 11

Foreløbig konklusion

Folkekirken står stærkt som ramme om livets overgange og svagt som politisk aktør. Det er ikke en modsætning, men to sider af samme ordning: grundloven bandt kirken til staten og gjorde den til noget, staten kan bestemme over, og til gengæld fik den plads i næsten hver families vigtigste dage.

Derfor kunne store bededag afskaffes i 2023 uden mærkbar politisk pris, mens 44.221 unge blev konfirmeret to måneder senere. Det, der forsvandt, var en fridag på statens regning. Tilbage blev et ritual, familierne selv betaler for. Konklusionen er foreløbig: den bygger på registertal, der ikke måler tro, og på et lille materiale om unge.

Vores kommentar

Hvorfor konklusionen kalder sig foreløbig

Læreplanen kræver en samlet konklusion på arbejdet med problemformuleringen, og den skal svare på det spørgsmål, du stillede på forsiden. Læs de to tekster op efter hinanden. Svarer konklusionen på noget andet, end du spurgte om, er det problemformuleringen, du skal rette.

Ordet foreløbig er ikke et forbehold, du tager for at være sikker. Det er en oplysning om, hvad materialet kan bære, og den slags er en af de ting, du bedømmes på i faggruppen.

Konklusionen er to afsnit og indfører ikke ét eneste nyt tal. De 44.221 stod allerede i indledningen, og de kommer igen her. Et tal, der optræder begge steder, binder teksten sammen. Nye oplysninger i en konklusion er derimod et sikkert tegn på, at noget mangler længere oppe.

Vær klar til det direkte spørgsmål: “Hvad ville du gøre anderledes, hvis du skulle lave undersøgelsen om?” Svaret ligger i sidste sætning, men sig det med en konkret handling: flere klasser, en anden aldersgruppe, eller de samme spørgsmål stillet i en moské.

Opgaven, afsnit 10 af 11

Disposition for den mundtlige fremlæggelse

Fremlæggelsen varer seks til otte minutter: et minut på scenen og problemformuleringen, to på tallene og paragrafferne, to på ritualerne med Durkheim og Davie, og resten på bededagen, konklusionen og de tre spørgsmål.

De tre spørgsmål ligger til sidst, så de står som det sidste, lærerne og censor har hørt, når samtalen begynder.

Vores kommentar

Hvorfor dispositionen kun fylder to linjer

Dispositionen er ikke et krav i læreplanen, men de seks til otte minutter er. En fremlæggelse, der løber over, bliver afbrudt, og en, der løber tør efter tre minutter, koster dig den halvdel af prøven, du selv styrer.

Alt, hvad du skriver her, tæller med i de to til fire sider. Derfor er dispositionen skåret ned til to sætninger. Fylder din en halv side, har du taget pladsen fra analysen. Vil du have en detaljeret drejebog, så skriv den i dine egne noter, ikke i produktet.

Der er sat minutter på hver del. Tag tid på dig selv en gang med uret. De fleste bruger dobbelt så lang tid på deres redegørelse, som de tror, og når så aldrig frem til analysen.

At slutte med de tre åbne spørgsmål er en bevidst manøvre: du får lov at bestemme, hvad den første halvdel af samtalen handler om. Slutter du med konklusionen, bestemmer censor.

Opgaven, afsnit 11 af 11

Litteratur og bilag

Trukket opgave nr. 3, bilag A til E.

Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953, § 4 og § 66.

Medlemstal 2026 og dåbs- og konfirmationstal for 2023 og 2025, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Kommuneskatter, gennemsnitsprocenten i 2026, Skatteministeriet.

Folketinget: L 13 om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag, afstemning ved 3. behandling den 28. februar 2023.

Nyhed om vedtagelsen af lovforslaget, regeringen.dk, februar 2023, og opslaget “store bededag” i Lex.

Émile Durkheim: “Les formes élémentaires de la vie religieuse”, 1912.

Grace Davie: “Religion in Britain since 1945: Believing without Belonging”, Blackwell, 1994.

Egen empiri: spørgeskema med 47 besvarelser i to 2.hf-klasser og to interviews, vedlagt som bilag.

Vores kommentar

Hvorfor listen er så kort

Ni punkter, og hvert eneste er brugt i teksten. Tæl efter i din egen liste: kan du pege på det sted i synopsen, hvor en kilde er brugt, hører den til. Kan du ikke, er den pynt, og pynt er det første, en censor spørger til.

Læg mærke til, at Folketinget og regeringens nyhed står som to forskellige punkter. Det ene er afstemningen, det andet er afsenderens fortælling om den. At kunne skelne de to er præcis det, kildekritik er.

Din egen empiri skal stå i litteraturlisten som en kilde, ikke gemmes i teksten. Læreplanen forlanger den udtrykkeligt, og bliver den nævnt i en bisætning midt i metodeafsnittet, ser det ud, som om du ikke selv regner den for noget.

Nævn bilagene fra den trukne opgave først. Prøven tager udgangspunkt i dem, og en synopsis, der ikke bruger de seks til otte normalsider, du fik udleveret, mangler sit grundlag, uanset hvor god den er i øvrigt.

Sådan er fakta i opgaven kontrolleret

Hvert årstal, hver titel og hvert tal i modelbesvarelsen er slået op, før det blev skrevet. Det er den samme regel, du selv skal følge: skriv aldrig et tal, du ikke har set i en kilde.

Kilder

Kilder

Om forfatteren

Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.

Næste skridt

Alle reglerne for opgaven, fra fagvalg til aflevering, står samlet i guiden.

Læs guiden til Synopsis til mundtlig prøve