Den skriftlige prøve i dansk A: de tre artikelgenrer, og hvordan du vælger

Del 1 af 9

1. Vælg opgaven, ikke genren

Brug de første tyve minutter på at læse alle fem opgaver og alle tekster, før du vælger. Vælg den opgave, hvor du kan komme i tanke om mindst tre konkrete eksempler uden at slå noget op, og hvor du har en holdning eller en undren, du kan bære gennem fire sider. Opgavekommissionens formand skriver det lige ud om den debatterende: har du ikke rigtig en holdning til spørgsmålet, så vælg en af de andre opgaver. Censorerne melder år efter år, at eleverne fordeler sig meget skævt, og i 2024 nåede kun få af de mange, der valgte den mest populære opgave, en karakter i den høje ende. Skriv dit valg og din begrundelse ned øverst i dokumentet, så du kan vende tilbage til den, når du går i stå klokken 13.

Sådan kan du skrive det: “Jeg vælger opgave 4, fordi jeg faktisk har en holdning til, om sociale medier ændrer den måde, vi opfatter virkeligheden på, og fordi jeg kan komme i tanke om mindst tre konkrete eksempler uden at slå noget op.”

Del 2 af 9

2. Den analyserende artikel

Her skal du som regel analysere, fortolke, vurdere og perspektivere en eller flere tekster. Teksten står i centrum, og din opgave er at gå tæt på den, citere centrale passager og hæve dig over nedslagene med relevante analysebegreber og en fortolkende udlægning. Dit eget jeg må godt være der, men mere forsigtigt end i de to andre genrer, for din stemme viser sig først og fremmest gennem vinklen, sprogtonen og de faglige valg, du træffer. Opgaveformuleringen siger altid, hvad du særligt skal fokusere på, men det er ikke det eneste, du må skrive om. Faldgruben er at referere handlingen i stedet for at undersøge den.

Sådan kan du skrive det: “Henrik Pontoppidans novelle ‘Muldskud’, der blev trykt i bladet Danmark i 1889, ser ved første øjekast ud som en fortælling om et velhavende ægtepars tabte lykke, men den er lige så meget en fortælling om, hvad et samfund vælger ikke at se.”

Del 3 af 9

3. Den debatterende artikel

Her er der to bevægelser, og du skal have dem begge. Du skal diskutere, altså vise synspunkter for og imod, både dem fra teksterne og dine egne, og du skal debattere, altså overbevise din læser om, at du har ret. Vejledningen er tydelig: du skal ikke redegøre for samtlige synspunkter i teksterne og ikke lave en fuld argumentationsanalyse af dem. Din egen stemme skal være den dominerende, ikke stemmerne i tekstmaterialet, og du må gerne flette præsentationen af andres synspunkter ind flere steder i stedet for at samle den i ét afsnit. Fagkonsulenten skriver, at en mekanisk opbygning med på den ene side, på den anden side og et kort personligt jeg er mest enig med til sidst ikke er nok.

Sådan kan du skrive det: “Jeg mener, at sociale medier ikke bare forvrænger vores billede af virkeligheden, men gradvist flytter selve grænsen for, hvad vi regner for virkeligt, og derfor er det for billigt at nøjes med at tale om perfekthedskultur.”

Del 4 af 9

4. Den reflekterende artikel

Her skal du undersøge et emne på en åben, afsøgende og dialogisk måde. Den store forskel til de to andre er, at det ikke er synspunkter og argumenter, der bærer teksten, men grundlæggende overvejelser over, hvad noget egentlig vil sige. Du skal bevæge dig mellem det konkrete og det abstrakte: et konkret eksempel, gerne selvoplevet, og derefter en overvejelse på et højere niveau. Dit jeg skal være tydeligt til stede, og du må gerne bruge vi og os for at tage læseren med. Vejledningen siger direkte, at det er her, du har mest plads til at skrive kreativt, men også at personlig stemme ikke betyder slang og bandeord, det betyder en synlig, tænkende skriver.

Sådan kan du skrive det: “Da jeg var ni år, læste min mormor ‘Den grimme ælling’ højt for tredje gang, og jeg blev vred over slutningen uden at kunne forklare hvorfor, og det spørgsmål er jeg stadig ikke færdig med.”

Del 5 af 9

5. Indledningen: læg din vinkel

Indledningen skal præsentere en vinkel på emnet, som du følger op på i afslutningen. Det kan være en egentlig fortolkningshypotese, og den skal vise, hvilken vej ind i teksten og emnet du går. Undgå at gentage opgaveformuleringen, og undgå overskrifter som Indledning og Analyse, hvis du bruger underoverskrifter. Bemærk, at de tre genrer ikke skal indledes ens: en debatterende indledning sigter efter en effekt og skal engagere læseren i spørgsmålet, mens en analyserende indledning kobler emne og tekst, og en reflekterende inviterer til undren. Skriv din vinkel ned som én sætning til dig selv først, også selvom den ikke kommer til at stå sådan i teksten.

Sådan kan du skrive det: “Min vinkel er, at Pontoppidan lader haven, ikke personerne, bære novellens moral, og det vil jeg vise gennem tre nedslag i teksten.”

Del 6 af 9

6. Præsentér teksterne, som om læseren ikke har dem

Din modtager er defineret i opgavesættet som en medborger, der interesserer sig for kultur og litteratur, er bredt orienteret i danske medier, bøger, film og aktuelle debatter og kender danskfaglige begreber som fortællesynsvinkel og metafor. Du skal altså ikke forklare, hvad en metafor er. Men modtageren kender ikke teksterne og sidder ikke med teksthæftet, og derfor må du aldrig skrive tekst 1 eller tekst 3a. Præsentér hver tekst første gang du bruger den, med forfatter, titel, udgivelsessted og årstal, og sæt den i sin sammenhæng. Censorvejledningen siger, at det trækker helhedsindtrykket ned, hvis besvarelsen er indforstået.

Sådan kan du skrive det: “I 1889 trykte bladet Danmark en novelle af Henrik Pontoppidan, der dengang var en af det moderne gennembruds skarpeste stemmer, og den hedder ‘Muldskud’.”

Del 7 af 9

7. Konkrete eksempler og danskfaglig viden

Det er her, de fleste point tabes. Når opgaven beder om konkrete eksempler, er det et krav, og udelader du dem, svækker det argumentationen og giver ifølge fagkonsulenten et tyndt og upersonligt resultat. Eksemplerne må komme fire steder fra: fra opgavematerialerne, fra undervisningen, fra noget du selv har læst eller hørt, og fra dine egne oplevelser. Danskfaglig viden er ikke et bestemt pensum, men viden, du rent faktisk bruger i din undersøgelse, fx ekkokammer, fiktionskontrakt, appelformer, sprogfunktioner eller et litteraturhistorisk perspektiv. Det afgørende er, at begrebet arbejder i teksten og ikke bare bliver nævnt.

Sådan kan du skrive det: “Da debatten om Katherine Diez rullede, var det ikke først og fremmest hendes tekst, folk skændtes om, men hvem der havde ret til at fortælle historien, og netop dér bliver begrebet ekkokammer brugbart.”

Del 8 af 9

8. Afslutningen, der ikke er en opsummering

Brug aldrig afslutningen til at referere, hvad du har gjort i artiklen. Opgavekommissionens formand nævner netop formuleringer som efter at have redegjort for de to tekster opstillede jeg tre grunde til som noget, der skal undgås. Din tekst skal ikke fremstå som besvarelsen af en stillet opgave, men som en artikel, der i princippet kunne udgives. I den analyserende og reflekterende artikel skal afslutningen være nuanceret, altså vise, at din læsning er én ud af flere mulige, og ikke et facit. I den debatterende skal den derimod markere dit synspunkt stærkt, gerne med en opfordring til, hvad der konkret bør gøres, af hvem og hvorfor.

Sådan kan du skrive det: “Hvis vi bliver ved med at behandle sociale medier som et spejl, vi selv vælger at kigge i, overser vi, at spejlet for længst er begyndt at kigge tilbage, og derfor hører medieanalyse hjemme i folkeskolen og ikke først i 3.g.”

Del 9 af 9

9. Den sidste halve time

Skriftlig fremstilling er kun ét af fire kriterier, og de fire vejer ifølge censorvejledningen cirka lige meget, altså omkring 25 procent hver. Enkelte kommafejl trækker derfor ikke karakteren ned, og en besvarelse med kvaliteter til 7 må ikke ende på 4, fordi sproget halter. Det, der for alvor koster, er fejl, der tvinger læseren til at læse sætningen om. Kig især efter de fejl, censorerne selv nævner: ufuldstændige sætninger, punktum midt i en helsætning og komma sat, hvor der skulle have stået punktum. Læs til sidst din indledning og din afslutning lige efter hinanden og spørg, om afslutningen svarer på det, indledningen lovede.

Sådan kan du skrive det: “Hun bliver ked af det, da han går, og det viser, at hun aldrig har turdet sige det højt.”

Fælder

Det, der oftest koster point