Rapport og journal i biologi, del for del med et gennemregnet forsøg

Del 1 af 9

1. Formål og hypotese

Her skriver du i to til fire linjer, hvad forsøget skulle undersøge, og hvad du forventede. Formålet skal være så konkret, at din konklusion senere kan svare direkte på det. Det, der oftest mangler, er en målbar formulering: “at undersøge enzymer” kan man ikke svare på, “at undersøge hvordan temperaturen påvirker katalasens hastighed, målt som dannet iltvolumen på 60 sekunder” kan man. Hypotesen skal have en begrundelse, ellers er den bare et gæt.

Sådan kan du skrive det: “Formålet med forsøget var at undersøge, hvordan temperaturen påvirker katalasens omsætning af hydrogenperoxid i kartoffel, målt som dannet iltvolumen på 60 sekunder. Vi forventede, at hastigheden ville stige med temperaturen op til enzymets optimum og derefter falde brat, fordi enzymet er et protein, der denaturerer ved høj temperatur.”

Del 2 af 9

2. Teori

Teorien er den baggrundsviden, der skal til, for at en læser forstår, hvorfor forsøget overhovedet giver mening. Den skal være udvalgt, ikke afskrevet: kun det, du faktisk bruger i din diskussion, hører hjemme her. Den klassiske fejl er at skrive tre sider om enzymer generelt og derefter aldrig bruge en eneste af dem senere. Reaktionsskemaer, begreber og de sammenhænge, du skal forklare dine tal med, hører til her.

Sådan kan du skrive det: “Katalase er et enzym, der spalter hydrogenperoxid til vand og ilt efter reaktionen 2 H2O2 giver 2 H2O + O2. Enzymet virker ved at sænke aktiveringsenergien, og det aktive sæde har en bestemt rumlig form, som holdes sammen af svage bindinger. Når temperaturen stiger, støder substratet oftere ind i det aktive sæde, men over en vis temperatur brydes bindingerne, det aktive sæde ændrer form, og enzymet mister sin funktion.”

Del 3 af 9

3. Materialer og metode

Testen på dette afsnit er skarp: kan en anden biologielev gentage dit forsøg og få det samme, uden at have været der? Så skriv mængder, koncentrationer, tider og apparatur med enheder og cifre. Beskriv, hvad I gjorde, ikke hvad der stod i vejledningen, og skriv det i datid. Afvigelser fra vejledningen skal med, også de pinlige. Det, der næsten altid mangler, er, hvor mange gentagelser I lavede, og om der var en kontrol eller en blindprøve.

Sådan kan du skrive det: “Til hver måling brugte vi 2,00 g fintrevet kartoffel afvejet på digitalvægt med to decimaler og 10,0 mL 3 procent hydrogenperoxid afmålt i et 10 mL måleglas. Kartoflen og hydrogenperoxiden blev tempereret i vandbad ved den ønskede temperatur i fem minutter, før de blev blandet i en konisk kolbe med prop og slange til et omvendt, vandfyldt 50 mL måleglas, hvor vi aflæste iltvolumenet efter præcis 60 sekunder regnet fra det øjeblik, kartoffel og hydrogenperoxid mødtes. Hver temperatur blev målt tre gange, og vi kørte en blindprøve uden kartoffel.”

Del 4 af 9

4. Resultater

Her står kun, hvad I målte og så. Ingen forklaringer, ingen vurderinger, ingen “hvilket skyldes”. Alle tal i tabel, alle tal med enhed, samme antal betydende cifre hele vejen. Kvalitative observationer hører også til: farveskift, skum, lugt, at det ene glas boblede voldsomt. Den hyppigste fejl i hele rapporten er, at resultater og konklusioner smelter sammen her, så læreren ikke kan se, hvad der er måling, og hvad der er din tolkning.

Sådan kan du skrive det: “Ved 20 grader målte vi 12,0 mL, 11,4 mL og 12,6 mL ilt på 60 sekunder, ved 37 grader 19,8 mL, 21,0 mL og 22,2 mL, og ved 70 grader 0,6 mL, 0,6 mL og 0,9 mL. Blindprøven med 10,0 mL hydrogenperoxid uden kartoffel gav 0,0 mL på samme tid, og ved 37 grader dannede der sig et tykt lag skum i kolbens hals.”

Del 5 af 9

5. Databehandling

Det er her karakteren ligger, og det er her, de fleste rapporter er tyndest. Vis regnestykket, ikke kun facit: skriv formlen, sæt tallene ind, skriv resultatet med enhed. Regn gennemsnit af dine gentagelser, regn spredningen, og omregn til en størrelse, der kan sammenlignes, for eksempel hastighed pr. gram. Har du en graf, skal begge akser have navn og enhed, og punkterne skal være dine målepunkter, ikke en glat kurve, du har tegnet efter fornemmelse.

Sådan kan du skrive det: “Gennemsnittet ved 20 grader er (12,0 + 11,4 + 12,6) mL divideret med 3, altså 12,0 mL, og spredningen er 0,6 mL, svarende til 5,0 procent af gennemsnittet. Omregnet til hastighed pr. gram kartoffel giver det 12,0 mL divideret med (1,00 min gange 2,00 g), altså 6,0 mL ilt pr. minut pr. gram, mod 10,5 ved 37 grader og 0,35 ved 70 grader.”

Del 6 af 9

6. Diskussion

Diskussionen forbinder dine tal med teorien fra afsnit to. Tag ét tal ad gangen og forklar det biologisk: hvorfor blev det netop sådan? Sammenlign med det, du forventede, og med det, der står i lærebogen. Peger tallene et andet sted hen end teorien, er det ikke en katastrofe, det er selve pointen med at måle. Det, der oftest mangler, er, at du faktisk bruger dine egne tal i sætningerne i stedet for at skrive generelt om enzymer igen.

Sådan kan du skrive det: “Hastigheden ved 37 grader var 21,0 mL divideret med 12,0 mL, altså 1,75 gange hastigheden ved 20 grader, hvilket passer med, at højere temperatur giver flere og kraftigere sammenstød mellem enzym og substrat. Ved 70 grader faldt hastigheden til 0,35 mL pr. minut pr. gram, cirka 30 gange langsommere end ved 37 grader, og det tyder på, at katalasen er denatureret og ikke bare langsom.”

Del 7 af 9

7. Fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation

Vejledningen forventer, at du kan skelne mellem usikkerhed og fejlkilder, og på B- og A-niveau også biologisk variation. Usikkerhed er, hvor præcist dit måleudstyr kan aflæses, og den kan tælles: et måleglas aflæst på ±0,5 mL giver 0,5 delt med 12,0, altså 4,2 procent. En fejlkilde er noget konkret, der skete, som trak resultatet i en bestemt retning, og du skal skrive hvilken retning og helst hvor meget. Biologisk variation er, at to kartofler ikke indeholder lige meget katalase, og det er ikke en fejl, det er biologi. På C-niveau nævner læreplanen kun fejlkilder og usikkerhed, på B og A står biologisk variation med i de faglige mål.

Sådan kan du skrive det: “Vi startede uret, da kartoflen ramte hydrogenperoxiden, og der gik cirka 6 sekunder, før proppen sad fast, så i den tid slap den dannede ilt ud i luften. Ved 37 grader dannedes 21,0 mL på 60 sekunder, altså 0,35 mL i sekundet, så vi mistede omkring 2 mL, svarende til cirka 10 procent. Fordi tabet er proportionalt med hastigheden, rammer det alle temperaturer nogenlunde lige hårdt, og forholdet mellem 20 og 37 grader står derfor stadig.”

Del 8 af 9

8. Konklusion

Konklusionen er svaret på formålet, og den skal kunne læses lige efter formålet uden noget imellem. To til fem linjer er nok. Den skal indeholde dine tal, ikke bare et ja eller nej, og den må ikke indeholde noget nyt, som ikke allerede står i resultater og diskussion. Skriv også, om hypotesen holdt, og tag det væsentligste forbehold med, hvis dine fejlkilder rykkede noget.

Sådan kan du skrive det: “Vi kan konkludere, at katalasens omsætning af hydrogenperoxid i kartoffel stiger fra 6,0 til 10,5 mL ilt pr. minut pr. gram, når temperaturen går fra 20 til 37 grader, og falder til 0,35 mL pr. minut pr. gram ved 70 grader. Hypotesen holdt, men de absolutte tal er cirka 10 procent for lave på grund af iltspild i de første sekunder af hver måling.”

Del 9 af 9

9. Litteraturliste og bilag

Kort, men den bliver glemt, og den koster point, når den mangler. Skriv de kilder, du faktisk brugte i teoriafsnittet, med forfatter, titel og årstal, og henvis til lærerens øvelsesvejledning, hvis du fulgte den. Rådata hører hjemme i et bilag, så resultatafsnittet kan holdes rent, og så din lærer kan se, at tallene i din tabel stammer fra noget virkeligt. Har du regnet i et regneark, så læg det ved.

Sådan kan du skrive det: “Kilder: klassens lærebog, kapitlet om enzymer, samt lærerens øvelsesvejledning til forsøget, som blev udleveret i timen. Rådata for alle ni målinger står i bilag 1, og regnearket med gennemsnit og spredning er vedlagt som bilag 2.”

Fælder

Det, der oftest koster point