Rapport og journal i kemi: kravene, skabelonen og et gennemregnet forsøg

Der findes ingen national skabelon for en kemirapport. Læreplanen nævner journaler og rapporter i én linje, og resten bestemmer din skole og din lærer. Her får du den skabelon, skolerne faktisk bruger, en sætning til hvert afsnit, du kan skrive videre på, og en titrering regnet helt igennem med rigtige tal.

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie

8 dele

i skabelonen her på siden

0 rapporter

krævet i læreplanen

mindst 20 %

eksperimentelt arbejde på kemi C

Kort fortalt

Journalen og rapporten er ikke det samme

Journalen er din laboratoriedagbog. Du skriver den til dig selv, mens forsøget kører eller lige efter, og formålet er, at du i juni kan huske, hvad I lavede. Den indeholder dato, formålet i én linje, det afstemte reaktionsskema, hvad I gjorde, og de rå måletal i et skema med enheder på. Teoriafsnittet er skåret væk, men reaktionsskemaet bliver. Beregningerne er der som regel også, bare kortere end i en rapport.

Rapporten er skrevet til en anden læser: en, der går i din klasse og kan lige så meget kemi som dig, men som ikke selv var med i laboratoriet. Derfor skal alt det med, som journalen må springe over. Du forklarer teorien bag, du beskriver fremgangsmåden så præcist, at læseren kunne gentage forsøget, du behandler usikkerheden, og du konkluderer. Det er rapporten, du får rettet og får feedback på, og det er den, der træner dig til SRP.

Hvornår du skriver hvad, bestemmer din lærer, forsøg for forsøg. Den almindelige praksis er, at de fleste øvelser afleveres som journal, og at nogle få udvalgte bliver til en fuld rapport. Der står intet om det i læreplanen. Undervisningsministeriets vejledning til kemi siger det direkte: “Der stilles i læreplanen ikke krav til et bestemt antal rapporter eller lignende skriftlige arbejder.” Selve laboratoriearbejdet er der til gengæld krav om: elevernes eget eksperimentelle arbejde skal udgøre mindst 20 % af fagets undervisningstid på kemi C og B og mindst 16 % på kemi A. Så tjek øvelsesvejledningen eller spørg din lærer, i stedet for at gætte.

Til den mundtlige prøve tæller begge dele, men ikke sådan som de fleste tror. Om kemi B og A skriver vejledningen: “Der eksamineres ikke i en rapport, men i forståelsen af det eksperimentelle arbejde.” Og dine egne papirer må komme med: på kemi C, hvor du udfører et forsøg under selve prøven, giver vejledningen dig udtrykkeligt adgang til egne rapporter, journaler og noter til det aktuelle eksperiment, og på B og A gælder de almindelige regler, hvor du må medbringe alle former for fysiske materialer. Journalens rigtige job er altså ikke at blive rettet. Det er at gøre dig i stand til at tale om forsøget et halvt år senere.

Del 1 af 8

1. Formål

Formålet er det spørgsmål, forsøget svarer på, ikke det, I lavede med hænderne. Skriv hvilken størrelse I bestemmer, i hvilken prøve, og nævn metoden i en halv sætning. Den hyppigste fejl er at skrive “formålet er at lave en titrering”, for det er metoden, ikke formålet. Test den sådan her: din konklusion skal kunne svare direkte på formålssætningen med et tal og en enhed. Kan den ikke det, er formålet skrevet forkert.

Sådan kan du skrive det: “Formålet med forsøget er at bestemme massekoncentrationen af eddikesyre i en husholdningseddike ved en syre-basetitrering med natriumhydroxid og sammenligne resultatet med varedeklarationens 5 %.”

Del 2 af 8

2. Teori

Teorien skal rumme præcis det, læseren har brug for at forstå forsøget og følge dine beregninger, og ikke mere. Her hører det afstemte reaktionsskema hjemme, med tilstandsformer i parentes, altså aq, s, l eller g. Her forklarer du også, hvorfor I valgte netop den indikator eller den bølgelængde. Den klassiske fælde er at referere et helt kapitel fra bogen. Brug denne test: hver eneste formel og hvert eneste begreb i teoriafsnittet skal bruges igen nede i databehandlingen, ellers skal det ud.

Sådan kan du skrive det: “Eddikesyre er en svag syre, der reagerer med hydroxidion i forholdet 1:1 efter reaktionsskemaet CH3COOH(aq) + OH-(aq) → CH3COO-(aq) + H2O(l), og ved ækvivalenspunktet er stofmængden af tilsat hydroxid derfor lig med stofmængden af eddikesyre i prøven.”

Del 3 af 8

3. Apparatur, kemikalier og risikovurdering

Her lister du udstyret med volumen og kemikalierne med navn, formel og koncentration. Koncentrationen er ikke pynt, for den afgør både beregningen og mærkningen. Risikovurderingen er kernestof i kemi på alle tre niveauer, så den skal med: faresymbol samt H- og P-sætninger, som du slår op på flasken eller i skolens kemikaliedatabase. Husk, at fortyndingen ændrer mærkningen, så du kan ikke skrive af efter stamopløsningen. Skriv også, hvordan affaldet blev bortskaffet.

Sådan kan du skrive det: “Der blev anvendt 50,00 mL burette, 10,00 mL og 25,00 mL fuldpipette og 100,0 mL målekolbe samt natriumhydroxid, 0,1052 mol/L, og phenolphthalein opløst i ethanol, hvor ethanolen er brandfarlig, og der derfor ikke måtte være åben ild i lokalet.”

Del 4 af 8

4. Fremgangsmåde

Beskriv i datid og uden “du” og “vi”, hvad der faktisk blev gjort, ikke hvad vejledningen bad jer om. Præcisionen skal være så høj, at en klassekammerat kunne gentage forsøget uden at have vejledningen. Tag de konkrete tal med: hvor meget blev pipetteret, hvor meget blev der fortyndet til, hvor mange gange blev titreringen gentaget. Afveg I fra vejledningen, står det her, ikke nede under fejlkilder. Og skriv ikke vejledningen af ord for ord, for så har du ikke dokumenteret dit eget arbejde.

Sådan kan du skrive det: “10,00 mL eddike blev pipetteret ud i en 100,0 mL målekolbe og fortyndet med demineraliseret vand til mærket, hvorefter 25,00 mL af den fortyndede opløsning blev titreret med natriumhydroxid, indtil phenolphthaleinen skiftede til svagt lyserød i mindst 30 sekunder.”

Del 5 af 8

5. Resultater

Her står de rå tal, som de kom ud af apparatet, i et skema med enheder i overskriften. Det eneste, der må regnes i dette afsnit, er et gennemsnit og en spredning af dine gentagelser; al anden beregning venter til databehandlingen. Observationer hører også til her: farveskift, varmeudvikling, en bundfældning, du ikke havde ventet. Den værste fejl er at skjule en måling, du ikke kan lide. Kasserer du en titrering, skriver du det og skriver hvorfor, for eksempel at der blev overtitreret, og så tager du den ikke med i gennemsnittet.

Sådan kan du skrive det: “Titreringen blev gentaget tre gange med forbrugene 19,85 mL, 19,95 mL og 19,90 mL, hvilket giver et gennemsnitligt forbrug på 19,90 mL.”

Del 6 af 8

6. Databehandling

Det er her, karakteren ligger. Regn i trin, og vis hvert trin på samme måde: først formlen med symboler, så tallene sat ind med enheder, så resultatet med enhed. Rund aldrig af undervejs, kun til allersidst, ellers slæber du en afrundingsfejl med dig gennem hele regnestykket. Antallet af betydende cifre i dit slutresultat styres af den måling, der har færrest, og ministeriets vejledning fremhæver “brug af betydende cifre og enheder” som en del af bedømmelsen ved den skriftlige prøve på kemi A, så rapporten er stedet, hvor du træner det. Har du en forventet værdi, en tabelværdi eller en deklaration, beregner du afvigelsen her.

Sådan kan du skrive det: “Stofmængden af natriumhydroxid ved ækvivalenspunktet beregnes til n(NaOH) = c · V = 0,1052 mol/L · 0,01990 L = 2,093 · 10^-3 mol.”

Del 7 af 8

7. Usikkerhed og fejlkilder

Læg mærke til, at det er to forskellige ting. Usikkerheden er et tal, du regner ud af udstyrets tolerancer og spredningen på dine gentagelser. Fejlkilderne er navngivne påvirkninger, og en rigtig fejlkilde har altid en retning: gør den dit resultat for højt eller for lavt? Læg de relative usikkerheder sammen ved at kvadrere dem, lægge dem sammen og tage kvadratroden. Er afvigelsen fra den forventede værdi mindre end din usikkerhed, har du ingen afvigelse at forklare, og så skriver du netop det.

Sådan kan du skrive det: “Spredningen på de tre titreringer bidrager med 0,05 mL ud af 19,90 mL, altså 0,25 %, og natriumhydroxidens koncentration med 0,48 %, hvilket samlet giver en relativ usikkerhed på 0,60 %, svarende til 0,3 g/L.”

Del 8 af 8

8. Konklusion

Konklusionen svarer på formålssætningen med et tal, en enhed og en usikkerhed. Ikke mere. Der kommer ingen nye beregninger, ingen nye fejlkilder og ingen vurdering af, om forsøget var sjovt eller gik godt. Den skal kunne læses helt alene og stadig give mening. Og husk, at en varedeklaration eller en tabelværdi er en oplyst værdi, ikke sandheden, så du sammenligner med den, du dømmer ikke ud fra den.

Sådan kan du skrive det: “Massekoncentrationen af eddikesyre i eddiken blev bestemt til 50,3 g/L ± 0,3 g/L, og da varedeklarationens 5 % svarer til cirka 50 g/L, når eddikens densitet sættes til 1,00 g/mL, stemmer resultatet overens med deklarationen inden for forsøgets usikkerhed.”

Eksempel

Et gennemført eksempel

Forsøget er en syre-basetitrering, hvor massekoncentrationen af eddikesyre i en husholdningseddike bestemmes. 10,00 mL eddike blev pipetteret ud i en 100,0 mL målekolbe og fyldt op til mærket med demineraliseret vand, altså en fortynding med faktor 10. Derefter blev 25,00 mL af den fortyndede opløsning titreret med natriumhydroxid, 0,1052 mol/L, med phenolphthalein som indikator. Reaktionen er CH3COOH(aq) + OH-(aq) → CH3COO-(aq) + H2O(l), og forholdet er 1:1. Phenolphthalein er den rigtige indikator her, fordi ækvivalenspunktet for en svag syre titreret med en stærk base ligger i det basiske, i dette tilfælde omkring pH 8,7. Methylorange ville have skiftet farve alt for tidligt.

Resultater: de tre titreringer gav forbrugene 19,85 mL, 19,95 mL og 19,90 mL. Gennemsnittet er 19,90 mL, og spredningen på de tre målinger er 0,05 mL. Bemærk, at gennemsnittet skrives 19,90 og ikke 19,9, for nullet er et betydende ciffer, som fortæller, hvor præcist buretten kan aflæses.

Databehandling, trin for trin. Stofmængden af hydroxid, der er brugt: n(NaOH) = c · V = 0,1052 mol/L · 0,01990 L = 2,093 · 10^-3 mol. Da reaktionen forløber 1:1, er stofmængden af eddikesyre i de 25,00 mL lige så stor, altså n(CH3COOH) = 2,093 · 10^-3 mol. Koncentrationen i den fortyndede opløsning bliver c = n/V = 2,093 · 10^-3 mol / 0,02500 L = 0,08374 mol/L. Fortyndingen var med faktor 10, så koncentrationen i den ufortyndede eddike er c = 0,8374 mol/L.

Fra stofmængdekoncentration til massekoncentration: molarmassen af eddikesyre er M(CH3COOH) = 2 · 12,011 + 4 · 1,008 + 2 · 15,999 g/mol = 60,05 g/mol. Massekoncentrationen bliver dermed 0,8374 mol/L · 60,05 g/mol = 50,29 g/L, altså 5,03 g eddikesyre pr. 100 mL. Flasken oplyser 5 %. Læses det som 5 g eddikesyre pr. 100 g, svarer det til 50,0 g/L, hvis eddikens densitet sættes til 1,00 g/mL, og den antagelse skal skrives ind i rapporten, for hele sammenligningen står og falder med den. Afvigelsen er dermed 0,29 g/L eller 0,58 %.

Usikkerhedsbudget. Titreringen: spredningen på de tre målinger, 0,05 mL ud af 19,90 mL, giver 0,25 %, og at den her falder sammen med burettens tolerance på 0,05 mL, er et tilfælde. Fuldpipetten på 25,00 mL med tolerance 0,03 mL giver 0,12 %. Målekolben på 100,0 mL med tolerance 0,10 mL giver 0,10 %. Pipetten på 10,00 mL med tolerance 0,02 mL giver 0,20 %. Natriumhydroxidens koncentration er sat til 0,1052 mol/L med en anslået usikkerhed på 0,0005 mol/L, hvilket giver 0,48 %. De lægges sammen kvadratisk: kvadratroden af (0,25² + 0,12² + 0,10² + 0,20² + 0,48²) = 0,60 %. Det svarer til 0,3 g/L, så resultatet afrundes efter usikkerheden til 50,3 g/L ± 0,3 g/L. Her ses det tydeligt, at den største usikkerhed slet ikke kommer fra selve titreringen, som alle mistænker, men fra basens koncentration.

Konklusion og fejlkilder. Afvigelsen fra deklarationen er 0,29 g/L, og usikkerheden er 0,3 g/L. Afvigelsen er altså mindre end usikkerheden, og der er derfor ingen afvigelse, der skal forklares med en fejlkilde. Havde resultatet i stedet ligget for højt, kunne en reel fejlkilde have været, at buretten ikke blev skyllet igennem med natriumhydroxid før brug, så basen blev fortyndet af restvand, og der derfor skulle bruges mere af den. Læg mærke til, at den fejlkilde har en retning: den trækker resultatet op, ikke bare “skævt”.

Vores kommentar

Hvad eksemplet viser

Læg mærke til, at hvert tal har en enhed, og at regnestykket står, ikke bare facit. En bedømmer skal kunne følge dig fra måling til resultat uden at gætte.

Og læg mærke til, at afvigelserne ikke er skjult. Det, der ikke passede, er skrevet ned og forklaret. Det er dét, der adskiller en rapport fra en renskrivning af vejledningen.

Fælder

Det, der oftest koster point

Formålet beskriver metoden i stedet for spørgsmålet

Formålet beskriver metoden i stedet for spørgsmålet, for eksempel “formålet er at udføre en titrering”. Skriv hvilken størrelse du bestemmer, i hvilken prøve. Nævn metoden i en halv sætning til sidst. Tjek bagefter, at din konklusion svarer direkte på formålssætningen med et tal og en enhed.

Teoriafsnittet er et referat af to sider fra lærebogen

Teoriafsnittet er et referat af to sider fra lærebogen, hvoraf halvdelen aldrig bliver brugt igen. Gå teoriafsnittet igennem, og stryg hvert begreb og hver formel, du ikke bruger nede i databehandlingen. Er der noget i databehandlingen, læseren ikke kan følge, skal det tilføjes i teorien.

Tallene står uden enhed, eller regnemaskinens ti cifre er

Tallene står uden enhed, eller regnemaskinens ti cifre er skrevet af direkte, for eksempel 50,28712 g/L. Sæt enhed på hvert eneste tal, også undervejs i beregningen. Slutresultatet får lige så mange betydende cifre som den måling, der har færrest, og har du regnet en usikkerhed ud, er det den, der bestemmer, hvor der rundes af. Rund kun af til allersidst, aldrig undervejs.

“Vi målte forkert” eller “vi var lidt for hurtige” står

“Vi målte forkert” eller “vi var lidt for hurtige” står som fejlkilde. Det er en fejl, ikke en fejlkilde. En fejlkilde skal kunne navngives og have en retning: gjorde den resultatet for højt eller for lavt, og hvor meget? Ved du, at I lavede en fejl, hører den til under Resultater sammen med begrundelsen for at kassere målingen.

Reaktionsskemaet er ikke afstemt

Reaktionsskemaet er ikke afstemt, eller tilstandsformerne mangler. Tæl atomerne på begge sider, og tæl ladningerne med, hvis der indgår ioner. Sæt aq, s, l eller g i parentes efter hvert stof. Ministeriets vejledning nævner “korrekte afstemte reaktionsskemaer med angivelse af tilstandsformer” blandt kravene til elevernes skriftlige besvarelser.

Skabelonen er hentet fra en tilfældig side på nettet i

Skabelonen er hentet fra en tilfældig side på nettet i stedet for fra egen skole. Der findes ingen national skabelon, så det er din lærers og din skoles skriveguide, der gælder. Find øvelsesvejledningen eller skolens skriveportal frem, før du begynder. Skal du bruge en skabelon udefra, så tjek den mod den, du har fået udleveret.

Spørgsmål og svar

Det står der intet om, hverken i læreplanen eller i ministeriets vejledning. Længden bestemmes af forsøget og af din lærer. Et lille kvalitativt forsøg fylder et par sider, en titrering med fuldt usikkerhedsbudget fylder mere. Skriv efter, at en klassekammerat kunne gentage forsøget og følge dine beregninger, ikke efter et sidetal.

Modtageren. Journalen skriver du til dig selv, så du kan huske forsøget til den mundtlige prøve, og den er kort: reaktionsskema, hvad I gjorde, rå data i et skema og beregningerne. Rapporten skriver du til en, der kan lige så meget kemi som dig, men som ikke var i laboratoriet, og derfor kommer teori, fremgangsmåde, usikkerhed og konklusion med.

Der er ikke noget nationalt tal. Undervisningsministeriets vejledning til kemi siger det ordret for både C, B og A: “Der stilles i læreplanen ikke krav til et bestemt antal rapporter eller lignende skriftlige arbejder.” Det er din lærer, der bestemmer, hvilke forsøg der bliver til journaler, og hvilke der bliver til rapporter.

Ja. Måledata er gruppens fælles resultat, og de skal være ens, for I målte det samme. Men teksten, beregningerne og vurderingen er dine egne. Rapporten skal dokumentere dit eget arbejde, og sidder I og skriver af efter hinandens databehandling, er det ikke længere din databehandling, det er dine venners.

Ved gange og division får resultatet lige så mange betydende cifre som den måling, der har færrest. Ved plus og minus er det antallet af decimaler, der tæller. Nuller til sidst er betydende, så 19,90 mL og 19,9 mL er ikke det samme. Har du regnet en usikkerhed ud, er det i praksis den, der afgør, hvor slutresultatet rundes af. Og pas på med pH: cifrene før kommaet tæller ikke med, så pH 2,34 giver en hydroniumkoncentration med to betydende cifre.

Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering står i kernestoffet på alle tre niveauer, så ja, tag dem med. Slå dem op på selve flasken eller i skolens kemikaliedatabase, ikke i hukommelsen. Vær opmærksom på, at fortyndingen kan ændre mærkningen, så du ikke kan skrive af efter stamopløsningen. Ofte er den største risiko et sted, du ikke venter, for eksempel ethanolen i indikatoren.

Nej. Om kemi B og A skriver vejledningen direkte: “Der eksamineres ikke i en rapport, men i forståelsen af det eksperimentelle arbejde.” På kemi C, hvor du udfører et forsøg under selve prøven, har du udtrykkeligt adgang til egne rapporter, journaler og noter til det aktuelle eksperiment, og på B og A må du efter de almindelige regler medbringe alle former for fysiske materialer. Det er derfor, journalen er værd at skrive ordentligt: den skal kunne bringe dig tilbage til laboratoriet et halvt år senere.

Om forfatteren

Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.

Kilder

Kilder

  • Bilag 106, Kemi A, stx, august 2017. Læreplan, punkt 2.2 kernestof, punkt 3.2 arbejdsformer og skriftligt arbejde, punkt 4 evaluering: uvm.dk
  • Bilag 107, Kemi B, stx, august 2017. Læreplan, punkt 3.2 om eksperimentelt arbejde og skriftligt arbejde: uvm.dk
  • Vejledning til kemi A, B og C, stx, august 2025. Undervisningsministeriet. Særligt afsnit 3.2 om skriftligt arbejde og eksperimentelt arbejde, afsnit 3.2.4 om risiko og sikkerhed samt afsnit 4.3 om bedømmelseskriterier: uvm.dk
  • Allerød Gymnasium, skriveguide til kemi. Eksempel på en skoles egen rapportskabelon: allerodgymnasium.dk
  • Horsens Gymnasium, skriveportal, kemi. Eksempel på en skoles egen vejledning til journal og rapport: skriveportal.horsens-gym.dk
  • Arbejdstilsynets At-meddelelse nr. 4.01.9 om elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser, som ministeriets vejledning henviser til i afsnittet om risiko og sikkerhed.

Næste skridt

Find alt om faget, om de store opgaver og om eksamen ét sted, og filtrér efter din uddannelse.

Åbn biblioteket