Rapport og journal i NF: hvad der står i læreplanen, og hvad din lærer selv bestemmer

Du sidder med dine egne målinger, og du er i tvivl om, hvad der overhovedet skal stå. Her får du de otte dele af en NF-rapport, hver med en rigtig sætning, du kan skrive videre på, plus et titreringsforsøg regnet helt igennem med rigtige tal og enheder. Undervejs skiller vi det, der faktisk står i læreplanen, fra det, din lærer eller din skole selv har bestemt. Der findes nemlig ikke én national facitliste for, hvordan en NF-rapport skal se ud.

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor og beskikket skriftlig censor i Dansk ASidst opdateret 31. august 2026

8 dele

i en fuld NF-rapport

ca. 5 sider

afsluttende produkt, inkl. bilag

1 uge før

frist for afsluttende produkt

Kort fortalt

Journalen og rapporten er ikke det samme

JOURNALEN er dokumentationen. Ministeriets vejledning til NF fra august 2024 siger det direkte: en journal indeholder “fyldestgørende dokumentation fra et eksperimentelt arbejde”, og indholdet omfatter dækkende og systematiske noter og en eventuel vejledning og materialeliste. Journalen skrives i og lige efter laboratoriet, mens du kan huske, hvad der skete. Vejledningen tilføjer noget, mange elever overser: journalerne skal have en karakter, så de kan bruges som dit eget baggrundsmateriale ved den afsluttende prøve. En journal, du ikke selv kan læse i maj, er altså ikke god nok, uanset at du fik den afleveret. Én ting er værd at vide om kilden: vejledningen skriver selv, at den præciserer og giver anbefalinger, men ikke indfører nye bindende krav. Formuleringerne her er altså ministeriets anbefalinger, ikke regler med paragraf, og det er netop derfor, din skoles egne krav kan se anderledes ud.

RAPPORTEN bygger videre på journalen. Vejledningen formulerer det sådan, at en rapport tager afsæt i elementerne fra en journal, kan indeholde flere elementer som teori, svar på spørgsmål til forsøget og konklusion, og i højere grad har fokus på formidling. Forskellen er altså ikke, at rapporten har flere sider. Forskellen er, at journalen skal kunne dokumentere, hvad der skete, mens rapporten skal kunne forklare en læser, hvad det betyder.

HVORNÅR SKRIVER DU HVAD? Det bestemmer din lærer, ikke ministeriet. Læreplanen nævner kun, at det skriftlige arbejde blandt andet omfatter “journaler og rapporter over det praktiske arbejde”, og siger ikke ét ord om, hvor mange af hver du skal lave, eller hvordan de skal se ud. I praksis får de fleste hold journal på de fleste forsøg og fuld rapport på nogle få. Spørg din lærer, hvilken genre den konkrete aflevering er, hvis det ikke står i opgaven. Det er ikke et dumt spørgsmål, det er det rigtige spørgsmål.

DET AFSLUTTENDE SKRIFTLIGE PRODUKT er en tredje genre og skal ikke forveksles med en rapport. Det er den opgave, du skriver til sidst, og som den interne mundtlige prøve tager udgangspunkt i. Læreplanen siger, at den skal indeholde titel, den faglige problemstilling, relevante modeller og begreber fra fagene, korte tekstafsnit og udvalgte kommenterede figurer, grafer, tabeller, kort eller resultater fra dit eksperimentelle arbejde. Dele af den må gerne være i stikordsform. Vejledningen kalder den en udvidet begrundet disposition til brug ved den mundtlige prøve. Omfanget er ca. fem sider, og vejledningen præciserer, at de fem sider er inklusiv bilag, og at der skal være mindst ét bilag fra hvert af de tre fag. Der er altså mindre plads til ren tekst, end det lyder. Fristen står i læreplanen: produktet afleveres til skolen senest en uge før den interne mundtlige prøve, og vejledningen slår fast, at elever, der ikke afleverer, ikke kan gå til prøven.

Del 1 af 8

1. Titel og formål

Formålet er én sætning, der siger, hvad I ville finde ud af, og hvordan. Det er ikke det samme som overskriften, og det er ikke “at lære at titrere”. Skriv, hvilken størrelse I ville bestemme, i hvilket stof, med hvilken metode. Det oftest manglende her er selve størrelsen: mange skriver “vi undersøgte eddike” i stedet for “vi bestemte massekoncentrationen af eddikesyre”. Kan du ikke skrive formålet på én linje, ved du endnu ikke, hvad rapporten handler om.

Sådan kan du skrive det: “Formålet med forsøget var at bestemme massekoncentrationen af eddikesyre i en flaske husholdningseddike ved hjælp af syre-base-titrering med natriumhydroxid.”

Del 2 af 8

2. Teori

Her skriver du kun den teori, du faktisk bruger senere i rapporten. Til et titreringsforsøg er det reaktionsskemaet, forholdet mellem stofferne og hvad ækvivalenspunktet er. Den klassiske fejl er at kopiere en hel side om syrer og baser fra bogen, som aldrig bliver brugt igen. Test hvert afsnit: bruger du det i databehandlingen eller i konklusionen? Hvis nej, ryger det ud. Læreplanen kræver, at du kan koble dine data til fagenes modeller og begreber, og teoriafsnittet er dér, du bygger den bro.

Sådan kan du skrive det: “Eddikesyre er en svag syre, der reagerer med hydroxid i forholdet 1:1 efter reaktionsskemaet CH3COOH + OH⁻ → CH3COO⁻ + H2O, og ved ækvivalenspunktet er stofmængden af tilsat hydroxid derfor lig med stofmængden af eddikesyre i prøven.”

Del 3 af 8

3. Hypotese eller forventning

En hypotese er et tal eller en retning, du kan blive modsagt i, ikke et håb. “Vi forventer at få et resultat” er ingen hypotese. Har du en deklareret værdi, en tabelværdi eller et regnestykke at gå ud fra, så skriv tallet, og skriv hvor det kommer fra. Vær opmærksom på, at hypotese ikke er nævnt i NF-læreplanen som et krav til rapporter, men de fleste skoler forlanger den, og ministeriets vejledning nævner hypotesedannelse som noget, læreren kan lægge særlig vægt på. Har din lærer ikke bedt om den, koster den dig ingenting at have med.

Sådan kan du skrive det: “Flasken er deklareret til 5 % eddikesyre, så vi forventede at finde omkring 50 g eddikesyre pr. liter, svarende til en stofmængdekoncentration på ca. 0,83 mol/L.”

Del 4 af 8

4. Materialer og metode

Målestokken er, om en anden elev kan gentage forsøget alene ud fra dit afsnit. Det betyder rigtige mængder, rigtige koncentrationer og rigtigt udstyr, ikke “vi tog noget syre”. Skriv i datid og i sammenhængende sætninger, ikke som en opskrift i bydeform, medmindre din lærer beder om andet. Har I fået en forsøgsvejledning, må du gerne henvise til den og kun beskrive det, I lavede om. Læreplanen kræver, at det eksperimentelle arbejde gennemføres under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet, men den kræver ikke et sikkerhedsafsnit i rapporten. Det er alligevel en god vane kort at nævne værnemidler eller særlige forholdsregler, hvis der var nogen.

Sådan kan du skrive det: “10,00 mL eddike blev pipetteret ud i en 100,0 mL målekolbe og fyldt op til mærket med demineraliseret vand, hvorefter 10,00 mL af den fortyndede opløsning blev titreret med natriumhydroxid, 0,1000 mol/L, med phenolphthalein som indikator.”

Del 5 af 8

5. Resultater

Her står dine rå målinger, som de kom ud af apparatet, i en tabel med enheder i overskriften. Du regner ikke endnu, og du undskylder ikke endnu. Har I lavet en grovtitrering eller en måling, I ikke bruger, så skriv den i tabellen alligevel og forklar med én sætning, hvorfor den ikke tælles med. At skjule en dårlig måling er værre end at have den, for det er netop dit håndtag på usikkerheden senere. Giv tabellen et nummer og en tekst, så du kan henvise til den: “se tabel 1”.

Sådan kan du skrive det: “Ved den første titrering slog farven om ved 8,60 mL, men da det var en grovtitrering, der kun skulle vise, hvor omslaget cirka ligger, bygger resultatet på de tre efterfølgende titreringer: 8,00 mL, 8,05 mL og 7,95 mL.”

Del 6 af 8

6. Databehandling

Det er her, karakteren ligger, og det er her, de fleste rapporter er tyndest. Vis regnestykket ét skridt ad gangen med formel, indsatte tal og enheder, ikke bare det færdige svar fra lommeregneren. Regn på middelværdien af dine brugbare målinger, ikke på den bedste. Husk at gange fortyndingen tilbage, hvis I har fortyndet, for det er den fejl, der oftest koster et helt tierpotens. Slut med at omregne til den enhed, spørgsmålet er stillet i, fx fra mol/L til g/L eller til procent.

Sådan kan du skrive det: “Middelværdien af de tre titreringer er 8,00 mL, og da stofmængden af natriumhydroxid er n = c · V = 0,1000 mol/L · 0,00800 L = 8,00 · 10⁻⁴ mol, indeholdt de 10,00 mL fortyndede eddike også 8,00 · 10⁻⁴ mol eddikesyre.”

Del 7 af 8

7. Usikkerhed og fejlkilder

En fejlkilde er noget konkret i opstillingen, der trak resultatet i en bestemt retning, og som du kan sætte størrelse på. En undskyldning er en løs mistanke om, at I var uheldige. “Vi målte forkert” er en undskyldning. “Målekolben blev fyldt et par millimeter over mærket, det svarer til omkring 0,2 mL af 100 mL, så opløsningen var en anelse for fortyndet, og resultatet trækkes derfor lidt nedad” er en fejlkilde med både størrelse og retning. Den bedste rapport gør tre ting: sætter tal på spredningen mellem gentagelserne, angiver for hver fejlkilde hvilken vej og hvor meget den trækker, og siger åbent, når en fejlkilde peger den forkerte vej i forhold til afvigelsen. Vær opmærksom på, at hverken NF-læreplanen eller ministeriets vejledning bruger ordene usikkerhed eller fejlkilde, så kravet kommer fra din skole og fra almindelig naturvidenskabelig praksis.

Sådan kan du skrive det: “De tre titreringer ligger inden for 8,00 mL ± 0,05 mL, altså en relativ spredning på 0,6 %, og den spredning alene kan derfor ikke forklare, at vi ligger 3,9 % under den deklarerede værdi.”

Del 8 af 8

8. Konklusion

Konklusionen svarer på formålet med et tal og en enhed, og den svarer på det i den allerførste sætning. Den indeholder ingen nye oplysninger, ingen ny teori og ingen nye undskyldninger. Sammenlign med det, du forventede i hypotesen, og sig hvor stor afvigelsen er, gerne i procent. Slut med én sætning om, hvad forsøget så faktisk kan bruges til, eller hvad du ville gøre anderledes en anden gang. Er dit resultat langt fra det forventede, så skriv det roligt og forklar hvorfor: en rapport bliver ikke dårligere af et skævt resultat, den bliver dårligere af, at du lader som om.

Sådan kan du skrive det: “Vi bestemte massekoncentrationen af eddikesyre i husholdningseddike til 48,0 g/L, svarende til 4,8 %, hvilket er 3,9 % under de 5 %, flasken er deklareret til.”

Eksempel

Et gennemført eksempel

FORSØGET. Vi ville bestemme, hvor meget eddikesyre der er i en flaske husholdningseddike, som er deklareret til 5 %. Vi pipetterede 10,00 mL eddike over i en 100,0 mL målekolbe og fyldte op til mærket med demineraliseret vand, altså en fortynding med faktor 10. Derefter pipetterede vi 10,00 mL af den fortyndede opløsning ud i en konisk kolbe, tilsatte ca. 50 mL vand og tre dråber phenolphthalein, og titrerede med natriumhydroxid, 0,1000 mol/L, indtil den lyserøde farve blev stående i mindst 30 sekunder.

RÅDATA. Første titrering var en bevidst grovtitrering, der kun skulle vise, hvor omslaget cirka ligger, og den brugte 8,60 mL. Den tælles ikke med. De tre efterfølgende titreringer brugte 8,00 mL, 8,05 mL og 7,95 mL. Middelværdien af de tre er (8,00 + 8,05 + 7,95) / 3 = 8,00 mL.

REGNESTYKKET, SKRIDT FOR SKRIDT. Stofmængden af natriumhydroxid ved ækvivalenspunktet: n(NaOH) = c · V = 0,1000 mol/L · 0,00800 L = 8,00 · 10⁻⁴ mol. Fordi eddikesyre og hydroxid reagerer i forholdet 1:1, var der lige så meget eddikesyre i prøven: n(CH3COOH) = 8,00 · 10⁻⁴ mol. Den mængde lå i 10,00 mL fortyndet opløsning, så koncentrationen i den fortyndede opløsning er c = n / V = 8,00 · 10⁻⁴ mol / 0,01000 L = 0,0800 mol/L.

TILBAGE TIL FLASKEN. Vi havde fortyndet 10 gange, så koncentrationen i den ufortyndede eddike er 0,0800 mol/L · 10 = 0,800 mol/L. Molarmassen af eddikesyre, CH3COOH, er 2 · 12,01 + 4 · 1,008 + 2 · 16,00 = 60,052 g/mol. Massekoncentrationen bliver derfor 0,800 mol/L · 60,052 g/mol = 48,0416 g/L, som vi til sidst runder af til 48,0 g/L. Det svarer til 4,80 g pr. 100 mL, altså 4,8 %. Deklareret værdi er 5 %, og regner vi med alle decimaler, før vi runder af, ligger vi (4,80416 − 5,00) / 5,00 = −0,039, altså 3,9 % under. En lille finte til diskussionen: vores tal er gram pr. 100 mL, mens procenten på en etiket ofte er vægtprocent, altså gram pr. 100 g. Forskellen er under en halv procent, men den er værd at nævne, når man alligevel diskuterer små afvigelser.

USIKKERHED MED TAL PÅ. De tre brugbare titreringer spreder sig fra 7,95 til 8,05 mL, altså 8,00 mL ± 0,05 mL. Det er en relativ spredning på 0,05 / 8,00 = 0,006, altså 0,6 %. Vores afvigelse fra den deklarerede værdi er 3,9 %, altså godt seks gange større end spredningen mellem vores egne målinger. Tilfældig aflæsning kan derfor ikke forklare afvigelsen, og vi må lede efter noget systematisk.

FEJLKILDER, MED STØRRELSE OG RETNING PÅ HVER. For det første kan målekolben være fyldt lidt over mærket. Det gør den fortyndede opløsning svagere og trækker resultatet nedad, samme vej som vores afvigelse, men et par millimeter over mærket svarer kun til omkring 0,2 mL af 100 mL, altså 0,2 %, og det kan ikke forklare 3,9 %. For det andet var natriumhydroxiden ikke standardiseret i forsøget, så vi kender reelt ikke dens koncentration bedre end etiketten. Var den i virkeligheden lidt stærkere end 0,1000 mol/L, bliver vores resultat tilsvarende for lavt, og få procents afvigelse her er helt almindelig, så den kilde kan alene bære hele afvigelsen. For det tredje optager natriumhydroxid kuldioxid fra luften, hvilket gør basen reelt svagere, kræver mere af den og giver et for højt resultat. Den fejlkilde peger altså den forkerte vej og kan ikke forklare afvigelsen, og det skriver vi åbent. Endelig er de 5 % på etiketten en deklareret værdi med sin egen tolerance, formentlig i vægtprocent, ikke en sand værdi, så en afvigelse på 3,9 % er ikke i sig selv et bevis på, at vi har målt skævt. Vi konkluderer, at den ustandardiserede natriumhydroxid er den mest sandsynlige systematiske kilde, og at en gentagelse bør standardisere basen mod en syre med kendt koncentration, før der titreres.

Vores kommentar

Hvad eksemplet viser

Læg mærke til, at hvert tal har en enhed, og at regnestykket står, ikke bare facit. En bedømmer skal kunne følge dig fra måling til resultat uden at gætte.

Og læg mærke til, at afvigelserne ikke er skjult. Det, der ikke passede, er skrevet ned og forklaret. Det er dét, der adskiller en rapport fra en renskrivning af vejledningen.

Fælder

Det, der oftest koster point

Du skriver “der kan være sket målefejl” eller “vi målte

Du skriver “der kan være sket målefejl” eller “vi målte nok forkert” i fejlkildeafsnittet. Det er en undskyldning, ikke en fejlkilde, og den giver nul point, fordi den passer på ethvert forsøg i verden. En fejlkilde skal kunne stedfæstes i din opstilling, gives en omtrentlig størrelse og gives en retning. Skriv i stedet: hvad i opstillingen var upræcist, hvor meget kan det have flyttet, og trak det resultatet op eller ned? Peger fejlkilden den forkerte vej i forhold til din afvigelse, så skriv det. Det er dét, en stærk rapport gør.

Du afleverer en journal, men opgaven bad om en rapport

Du afleverer en journal, men opgaven bad om en rapport, eller omvendt. Ministeriets vejledning skelner skarpt: journalen er dokumentation med dækkende og systematiske noter og en materialeliste, mens rapporten tager afsæt i journalen og lægger vægten på formidling, med teori og konklusion. Står det ikke i opgaveformuleringen, hvilken af de to det er, så spørg din lærer eller kig i skolens skabelon. En pæn journal afleveret som rapport mangler simpelthen teori og konklusion, og det ses med det samme.

Du skriver tal uden enheder, eller du blander mL

Du skriver tal uden enheder, eller du blander mL og L midt i et regnestykke. Det er den hyppigste årsag til, at et ellers rigtigt resultat lander en faktor 1000 forkert. Skriv enheden på hvert eneste mellemresultat, ikke kun på det sidste. Omregn til grundenheder, før du regner: 8,00 mL bliver til 0,00800 L, før det ganges med en koncentration i mol/L. Til sidst tjekker du, om enhederne i regnestykket faktisk giver den enhed, du skriver som svar.

Du regner videre på grovtitreringen eller på en enkelt

Du regner videre på grovtitreringen eller på en enkelt måling i stedet for på middelværdien. Skriv alle målinger i resultattabellen, også dem du kasserer, og forklar med én sætning hvorfor de kasseres. Regn derefter på middelværdien af de brugbare målinger. Og kassér aldrig en måling, fordi den gav et resultat, du ikke kunne lide. Har du kun én måling, så skriv åbent, at du ikke kan sige noget om spredningen, i stedet for at lade som om resultatet er sikkert.

Du skriver otte decimaler af, fordi det er dét

Du skriver otte decimaler af, fordi det er dét, lommeregneren siger. Du kan ikke aflæse en burette med otte decimaler, og et resultat kan ikke være mere præcist end den dårligste af de målinger, det bygger på. Aflæser du buretten til nærmeste 0,05 mL, giver det tre betydende cifre, og så skriver du 48,0 g/L, ikke 48,0416 g/L. Regn med alle decimaler undervejs og rund først af til sidst.

Du bruger en generisk skabelon fra nettet i stedet for

Du bruger en generisk skabelon fra nettet i stedet for skolens egen. Der findes intet nationalt krav om, hvordan en NF-rapport skal se ud. Læreplanen nævner kun, at det skriftlige arbejde blandt andet omfatter journaler og rapporter over det praktiske arbejde, og vejledningen skriver, at det vil være rimeligt at stille forskellige, men klare og præcise krav, afhængigt af hvilket eksperiment der rapporteres over. Skolens eller lærerens skabelon slår derfor altid en generisk skabelon. Find den, før du skriver, ikke bagefter.

Spørgsmål og svar

Der findes intet nationalt sidekrav til journaler og rapporter i NF. Læreplanen nævner dem kun som en af de skriftlige genrer, og vejledningen siger udtrykkeligt, at rapporter kan være mere eller mindre omfattende, og at man ikke kan forvente, at de første rapporter ser ud som de sidste. Omfanget sættes derfor af din lærer. Det eneste sidetal for noget, du selv skal skrive, gælder det afsluttende skriftlige produkt: ca. fem sider, og vejledningen præciserer, at bilagene tæller med i de fem sider. Læreplanens eneste andet sidetal, 300-500 sider, handler om det faglige stof, du skal læse, ikke om noget, du skal aflevere.

Det står ikke som et krav i læreplanen, men vejledningen nævner hypotesedannelse som noget, læreren kan lægge særlig vægt på, og de fleste skoler forlanger den. Er du i tvivl, så tag den med: den koster fire linjer og gør din konklusion skarpere, fordi du får noget at holde dit resultat op imod. Husk at en hypotese skal være et tal eller en retning, du kan tage fejl af.

Det bestemmer din lærer. Læreplanen siger kun noget om gruppearbejde i forbindelse med det afsluttende skriftlige produkt, som må laves individuelt eller i mindre grupper efter lærernes godkendelse, og som fylder ca. fem sider uanset hvad. For almindelige journaler og rapporter er det en lokal beslutning. Spørg, før I går i gang, og skriv i så fald tydeligt på forsiden, hvem der har lavet hvad.

Her er noget, du sjældent får at vide: ordene usikkerhed og fejlkilde optræder slet ikke i NF-læreplanen eller i ministeriets vejledning til faggruppen. Kravet kommer fra din skole og fra almindelig naturvidenskabelig praksis, ikke fra et bilag i en bekendtgørelse. Men læreplanen kræver, at du kan vurdere data fra empiribaseret arbejde, og karakterbeskrivelserne til den eksterne prøve nævner, at du skal kunne diskutere dine resultater. Så tag det med, og gør det ordentligt.

Journalen er faktisk tænkt som dit eksamensmateriale. Vejledningen siger direkte, at journalerne skal have en karakter, så de kan bruges som elevens baggrundsmateriale ved den afsluttende prøve. Til den eksterne mundtlige prøve i det udtrukne fag skal du kunne redegøre for udførelsen og efterbehandlingen af dit eget praktiske arbejde. En journal, du ikke kan læse et halvt år senere, er derfor et problem for dig selv, ikke kun for din lærer.

Til prøver og eksamen er svaret nej. Ministeriets vejledning til NF fra august 2024 siger uden forbehold, at generativ AI ikke er tilladt at anvende ved prøver og eksamen. Til almindelige journaler og rapporter i undervisningen bestemmer din skole, og reglerne er forskellige fra skole til skole. Find skolens egne regler frem, før du bruger noget, og spørg din lærer, hvis de ikke er entydige.

Nej. Et skævt resultat koster ingenting, hvis du kan gøre rede for det. Det, der koster, er at skjule det, at runde det hen imod facit eller at slutte af med “forsøget lykkedes”, når det ikke gjorde. Sæt tal på spredningen mellem dine gentagelser, sammenlign den med afvigelsen fra det forventede, og undersøg om der er noget systematisk. Kan du vise, at spredningen er for lille til at forklare afvigelsen, og pege på hvad der så gjorde det, har du netop demonstreret det, faget går ud på.

Om forfatteren

Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.

Kilder

Læreplan: Bilag 18, Naturvidenskabelig faggruppe, toårigt hf, august 2017. Børne- og Undervisningsministeriet. (punkt 2.1 faglige mål, 2.4 omfang, 3.2 arbejdsformer og det afsluttende skriftlige produkt, 4.2 prøveformer, 4.3 bedømmelseskriterier): uvm.dk
Vejledning til Naturvidenskabelig faggruppe hf, august 2024. Børne- og Undervisningsministeriet. (afsnit 2.1.2 empirikompetencer, 3.1 om journaler og rapporter, 3.1.3 det afsluttende skriftlige produkt, 3.2 om generativ AI, kapitel 4 med karakterbeskrivelser): uvm.dk
Læreplaner til hf, oversigt. Børne- og Undervisningsministeriet: uvm.dk
Læreplan og vejledning, Naturvidenskabelig faggruppe, EMU Danmarks læringsportal: emu.dk
Begge ministerielle dokumenter er hentet og læst i deres fulde ordlyd den 29. august 2026 fra de to adresser ovenfor, og alle links på denne side er åbnet og har svaret samme dag. Formuleringerne om journal og rapport er gengivet efter vejledningens afsnit om faglig læsning, mundtlig og skriftlig formidling.

Næste skridt

Find alt om faget, om de store opgaver og om eksamen ét sted, og filtrér efter din uddannelse.

Åbn biblioteket