NV-rapport og journal: din første rapport, del for del

Klokken er 23, du sidder med dine målinger, og du ved ikke, hvad du skal skrive. Her er de otte dele, en NV-rapport består af, med en rigtig sætning under hver, du kan skrive videre på. Vi skiller det, der står i læreplanen, fra det, din skole selv har bestemt. Og vi regner et helt forsøg igennem med rigtige tal.

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor og beskikket skriftlig censor i Dansk ASidst opdateret 31. august 2026

8 dele

i en fuld rapport

0 krav

til rapport i læreplanen

højst 5 min

må din fremlæggelse vare

Kort fortalt

Journalen og rapporten er ikke det samme

Læreplanen for NV bruger hverken ordet journal eller ordet rapport. Der står, at du afleverer “et antal mindre, skriftlige produkter”, som løbende samles i en portfolio. Ministeriets vejledning nævner kun ordet rapport i én enkelt sætning, og det er for at fraråde den: den anbefaler, at eleverne i grundforløbet “kun arbejder med delelementer af f.eks. en rapport og ikke en egentlig rapport”. Ordet journal står slet ikke i vejledningen. Beder din lærer alligevel om en fuld rapport, er det din skoles valg, og det er helt i orden. Det er bare ikke et nationalt krav.

I praksis, altså sådan som gymnasierne selv beskriver det i deres egne skrivevejledninger, er forskellen den her: journalen er kort og skrives til dig selv, mens rapporten er lang og skrives til en læser. Journalen har normalt ikke noget teoriafsnit. Den indeholder resultaterne, behandlingen af dem og en kort forklaring, så du kan finde tilbage til forsøget, når du skal bruge det til eksamen.

Rapporten har hele pakken, og det er de otte afsnit, resten af siden handler om: formål, teori og hypotese, materialer og fremgangsmåde, resultater, databehandling, usikkerhed og fejlkilder, diskussion og konklusion. En fremmed skal kunne læse den og gentage dit forsøg uden at spørge dig om noget som helst.

Tommelfingerregel: journal til alle forsøg, rapport til nogle få udvalgte. Ordet journal dukker først officielt op i fagenes egne læreplaner, for eksempel i biologi C og kemi C, hvor der står “journaler og rapporter over eksperimentelt arbejde”. I fysik står de ord ikke i afsnittet om skriftligt arbejde, dér hedder det “efterbehandling og dokumentation af eksperimentelt arbejde”, men opgaven er den samme. Det, du øver i NV, er altså optakten til det, du skal kunne i biologi og kemi bagefter.

Del 1 af 8

1. Titel og formål

Formålet er ét spørgsmål, ikke en beskrivelse af, hvad I lavede i timen. Skriv, hvad I ville finde ud af, og hvilken størrelse I ville bestemme. Det, der oftest mangler, er netop størrelsen: mange skriver “at undersøge en fjeder” i stedet for “at bestemme fjederkonstanten k”. Hvis dit formål ikke indeholder noget, du kan sætte et tal og en enhed på, er det for løst. Skriv også forsøgets titel, dit navn, din klasse og hvem du lavede forsøget sammen med.

Sådan kan du skrive det: “Formålet med forsøget er at undersøge, om forlængelsen af en fjeder er proportional med den kraft, der trækker i den, og at bestemme fjederkonstanten k.”

Del 2 af 8

2. Teori og hypotese

Her står den lille smule teori, der skal til for at forstå forsøget, og ikke et helt kapitel afskrevet fra bogen. Hypotesen er en fagligt begrundet forventning, som forsøget kan af- eller bekræfte. Det, der oftest mangler, er begrundelsen: en hypotese uden et “fordi” er bare et gæt. Læreplanen for NV siger direkte, at du skal kunne formulere og teste enkle hypoteser, så det er den del, læreren kigger efter. Skriv gerne hypotesen som en forudsigelse om, hvordan grafen kommer til at se ud.

Sådan kan du skrive det: “Ifølge Hookes lov gælder F = k · x, og vi forventer derfor, at et punktplot af kraften mod forlængelsen ligger på en ret linje gennem punktet (0,0).”

Del 3 af 8

3. Materialer og fremgangsmåde

Testen er enkel: kan en anden 1.g-elev gentage forsøget alene ud fra din tekst? Skriv udstyret med de detaljer, der betyder noget, altså millimeterlineal og ikke bare lineal. Beskriv, hvad I gjorde, i den rækkefølge I gjorde det, og læg en tegning eller et foto af opstillingen ind. Det, der oftest mangler, er afvigelserne: skriv det, hvis I gjorde noget andet end i vejledningen, for det er tit dér, forklaringen på et mærkeligt resultat gemmer sig.

Sådan kan du skrive det: “Vi hængte fjederen op i et stativ, satte et lod på 50 g i og aflæste forlængelsen på en millimeterlineal, og det gentog vi med 100, 150, 200 og 250 g.”

Del 4 af 8

4. Resultater

Her står jeres rådata, altså det I faktisk aflæste, uden fortolkning og uden beregninger. Sæt dem i en tabel, hvor hver kolonne har både størrelse og enhed i overskriften. Det, der oftest går galt, er, at enheden mangler eller står nede i cellerne i stedet for i overskriften. Skriv også de målinger ned, der ser forkerte ud, og lad være med at slette dem: en måling, der falder uden for, er data og ikke en fejl. Giv tabellen et nummer, så du kan henvise til den længere nede.

Sådan kan du skrive det: “Med et lod på 100 g målte vi en forlængelse på 5,1 cm, og alle fem målinger står i tabel 1.”

Del 5 af 8

5. Databehandling

Det er her, karakteren ligger, og det er også her, de fleste stopper for tidligt. Vis mindst én beregning fuldt ud, altså formlen, tallene sat ind og resultatet med enhed, i stedet for kun at vise facit fra regnearket. Tegn grafen med størrelse og enhed på begge akser, og læg en regressionslinje ind, hvis du forventer en lineær sammenhæng. NV skal koordineres med matematik, netop fordi lineær regression hører hjemme her. Rund til det antal cifre, dine målinger kan bære, og ikke til det, lommeregneren viser.

Sådan kan du skrive det: “Lineær regression på de fem punkter giver hældningen k = 20,1 N/m og forklaringsgraden r² = 0,999.”

Del 6 af 8

6. Usikkerhed og fejlkilder

Usikkerhed er, hvor præcist I overhovedet kunne aflæse, og fejlkilder er noget i opstillingen, der skubber resultatet i en bestemt retning. Sæt tal på: en lineal, du kan aflæse med 1 mm nøjagtighed, giver en usikkerhed, du kan regne om til procent. En fejlkilde skal have en retning, altså om den gør resultatet for stort eller for lille. Det, der oftest mangler, er netop retningen og størrelsen. Kan du ikke sige, hvilken vej den trækker, er det ikke en fejlkilde, så er det en undskyldning.

Sådan kan du skrive det: “Linealen kunne aflæses med 1 mm nøjagtighed, hvilket ved den mindste forlængelse på 24 mm svarer til en usikkerhed på 4 %.”

Del 7 af 8

7. Diskussion

Diskussionen svarer på ét spørgsmål: passer resultatet med hypotesen, og kan afvigelsen forklares? Sammenlign jeres tal med det forventede eller med en tabelværdi, og se så, om forskellen er større eller mindre end jeres usikkerhed. Er forskellen mindre end usikkerheden, holder hypotesen. Er den større, skal du forklare hvorfor, og det er lige præcis her, du bruger fejlkilderne fra forrige afsnit. Det, der oftest mangler, er koblingen: mange lister fejlkilder op uden nogensinde at bruge dem til noget.

Sådan kan du skrive det: “Regressionslinjen skærer y-aksen i minus 0,01 N, hvilket ligger langt inden for vores usikkerhed, og hypotesen om proportionalitet holder derfor.”

Del 8 af 8

8. Konklusion

Konklusionen er kort, tit fire til seks linjer, og den skal kunne læses helt alene. Den svarer direkte på formålet, og den indeholder mindst ét tal med enhed og en usikkerhed. Det, der oftest går galt, er, at konklusionen gentager formålet uden at svare på det. Skriv ikke noget nyt her, og undskyld ikke: blev hypotesen afkræftet, er det også en konklusion, og en helt gyldig en af slagsen.

Sådan kan du skrive det: “Vi kan konkludere, at forlængelsen er proportional med kraften i det målte område, og at fjederkonstanten er k = 20 N/m med en usikkerhed på ca. 1 N/m.”

Eksempel

Et gennemført eksempel

Forsøget her er et af de mest almindelige i NV: Hookes lov. Vi hængte en fjeder op i et stativ, satte en millimeterlineal ved siden af og aflæste, hvor meget fjederen blev trukket ud, når vi hængte lodder i. Vi målte fem gange: 50 g gav 2,4 cm, 100 g gav 5,1 cm, 150 g gav 7,3 cm, 200 g gav 9,9 cm og 250 g gav 12,2 cm. De fem tal er rådata, og de hører hjemme i tabellen under Resultater, ikke i databehandlingen.

Først lavede vi lodderne om til kraft med F = m · g, hvor g = 9,82 m/s². For loddet på 100 g giver det F = 0,100 kg · 9,82 m/s² = 0,98 N. På samme måde blev de fem lodder til 0,49 N, 0,98 N, 1,47 N, 1,96 N og 2,46 N. Så plottede vi kraften op ad y-aksen og forlængelsen i meter ud ad x-aksen og lagde en regressionslinje ind.

Regressionen gav hældningen k = 20,1 N/m og forklaringsgraden r² = 0,999. Hældningen er selve fjederkonstanten, fordi Hookes lov siger F = k · x, og hældningen på en graf med kraft mod forlængelse derfor har enheden newton pr. meter. Linjen skærer y-aksen i minus 0,01 N, altså stort set nul, og det passer med, at fjederen ikke er trukket ud, når der ikke hænger noget i den.

Usikkerheden kommer fra linealen, som vi kunne aflæse med 1 mm nøjagtighed. Ved den mindste forlængelse, 24 mm, er 1 mm hele 4 %, mens den ved den største, 122 mm, kun er 0,8 %. Regner vi k ud for hver enkelt måling for sig, får vi 20,4, 19,2, 20,1, 19,8 og 20,2 N/m, altså en spredning på ca. 0,5 N/m. Spredningen er i samme størrelsesorden som aflæsningsusikkerheden, og det er lige præcis pointen: målingerne svinger, fordi linealen ikke kan aflæses skarpere.

En rigtig fejlkilde i det her forsøg er, at linealen ikke stod helt lodret. Hælder den 5 grader, bliver hver aflæst forlængelse 0,4 % for stor, fordi man så måler skråt i stedet for lodret, og dermed bliver k tilsvarende 0,4 % for lille. Det er en fejlkilde, fordi den har både en retning og en størrelse. “Vi kom til at aflæse forkert” er derimod ikke en fejlkilde, for den siger hverken hvilken vej eller hvor meget.

Konklusionen bliver derfor: forlængelsen af fjederen er proportional med kraften i området fra 0,49 N til 2,46 N, og fjederkonstanten er k = 20 N/m med en usikkerhed på ca. 1 N/m. Læg mærke til, at der står fire ting i den ene sætning: et tal, en enhed, en usikkerhed og et gyldighedsområde. Det er dem, læreren leder efter, og det er dem, de fleste konklusioner mangler.

Vores kommentar

Hvad eksemplet viser

Læg mærke til, at hvert tal har en enhed, og at regnestykket står, ikke bare facit. En bedømmer skal kunne følge dig fra måling til resultat uden at gætte.

Og læg mærke til, at afvigelserne ikke er skjult. Det, der ikke passede, er skrevet ned og forklaret. Det er dét, der adskiller en rapport fra en renskrivning af vejledningen.

Fælder

Det, der oftest koster point

Konklusionen gentager formålet i stedet for at svare på

Konklusionen gentager formålet i stedet for at svare på det. “Vi har undersøgt fjederens forlængelse” er en beskrivelse af, hvad I lavede, ikke en konklusion. Tving et tal med enhed ind i konklusionen. Kan du ikke skrive et tal, har du ikke konkluderet noget endnu. Sådan her ser det ud, når det er på plads: “Fjederkonstanten er k = 20 N/m med en usikkerhed på ca. 1 N/m.”

Fejlkilderne står som en liste

Fejlkilderne står som en liste, der aldrig bliver brugt til noget. Tre linjer med “måleusikkerhed”, “menneskelige fejl” og “udstyret var gammelt”, og så videre til konklusionen. Giv hver fejlkilde en retning og helst et tal, og henvis så til den igen i diskussionen. Kan du ikke sige, om den gør resultatet for stort eller for lille, så slet den. En kort liste, der bliver brugt, slår en lang, der ikke gør.

Grafen mangler enheder på akserne

Grafen mangler enheder på akserne, eller punkterne er forbundet med en zigzag-linje, så det ligner en aktiekurs. Skriv størrelse og enhed på begge akser, for eksempel “Kraft F (N)” og “Forlængelse x (m)”. Læg en ret regressionslinje ind i stedet for at forbinde punkterne, og giv grafen en titel og et nummer.

Du afleverer alle cifrene fra lommeregneren: k = 20,10539

Du afleverer alle cifrene fra lommeregneren: k = 20,10539 N/m. Det ser præcist ud, men det er en påstand, dine målinger ikke kan bære. Rund til det, målingerne kan holde til. Har du målt med 1 mm nøjagtighed på 2,4 cm, kan du ikke svare med syv cifre. I databehandlingen skriver du regressionens tal med tre cifre, altså 20,1 N/m. I konklusionen er det usikkerheden, der sætter grænsen: når den er ca. 1 N/m, kan det tredje ciffer ikke bære, og så er 20 N/m ± 1 N/m det mest redelige.

Du skriver en fuld rapport, hvor læreren bad om en

Du skriver en fuld rapport, hvor læreren bad om en journal, eller omvendt. Så går der fire timer med et teoriafsnit, ingen har bedt om, og databehandlingen bliver hastet igennem. Læs opgaveformuleringen igen, eller skriv til læreren, før du går i gang. Står der journal, springer du teoriafsnittet over og går direkte til resultater, databehandling og en kort konklusion.

Rådata bliver slettet eller ryddet op

Rådata bliver slettet eller ryddet op, fordi en måling så forkert ud. Så står tabellen pænt, men du har smidt det væk, du kunne have fået point for at diskutere. Behold alle målinger i tabellen. Vil du udelade en fra beregningen, så skriv det og begrund hvorfor. En måling, der falder uden for, er tit det mest interessante at skrive om i diskussionen.

Spørgsmål og svar

Det bestemmer din lærer. Læreplanen for NV bruger hverken ordet journal eller ordet rapport, den siger “et antal mindre, skriftlige produkter”, som samles i en portfolio. Ministeriets vejledning anbefaler endda, at man i grundforløbet arbejder med delelementer af en rapport og ikke en hel rapport. Så beder din lærer om en fuld rapport, er det skolens valg og ikke et nationalt krav. Spørg, og skriv svaret ned, så du ikke skal gætte igen næste gang.

Der findes ikke noget nationalt sidekrav. Længden sættes af din lærer, og på de skolevejledninger, vi har læst, fylder en NV-rapport typisk et par sider plus tabeller og grafer. Står der ikke noget i opgaven, så skriv, til alle otte dele er dækket, og stop der. En kort rapport med en gennemført databehandling er bedre end en lang, hvor teoriafsnittet er afskrift fra bogen.

En fejlkilde har en retning og helst en størrelse: “linealen hældte 5 grader, så forlængelserne blev 0,4 % for store, og k dermed 0,4 % for lille”. En undskyldning forklarer bare, at det gik skævt: “vi målte forkert”, “vi havde travlt”, “udstyret var dårligt”. Testen er ét spørgsmål: kan jeg sige, hvilken vej den trækker mit resultat? Kan du ikke det, hører den ikke hjemme i rapporten.

Ja. I gymnasiets naturvidenskabelige rapporter er “vi målte” og “vi forventer” helt almindeligt, og skolernes egne skrivevejledninger bruger selv den form i deres eksempler. Det vigtige er, at fremgangsmåden er så præcis, at en anden kan gentage forsøget. Har I fået en skabelon, der siger noget andet, følger du selvfølgelig den.

Du skriver det, du målte, og forklarer, hvorfor det gik, som det gik. Et resultat, der afkræfter hypotesen, er et rigtigt resultat. Ministeriets vejledning siger direkte, at et skriftligt produkt, som faldt uheldigt ud, godt kan bruges til den mundtlige prøve, hvis du kan forklare, hvad man skulle have gjort. Brug diskussionen til at pege på den mest sandsynlige fejlkilde og til at skrive, hvordan du ville lave forsøget om. Det er tit dér, de bedste karakterer bliver givet.

Ikke direkte. Karakteren i NV gives ved en intern mundtlig prøve på ca. 20 minutter, hvor to af dine lærere er til stede, og det er din mundtlige præstation, der bedømmes ud fra de faglige mål. Læg mærke til, at de 20 minutter ikke er taletid: de dækker også lærernes votering og selve karaktergivningen, og ifølge læreplanen må din egen fremlæggelse højst fylde fem minutter. Resten er en uddybende samtale. Rapporten er en del af din portfolio, og portfolioen er selve prøvegrundlaget. Møder du op helt uden materiale, skal du afvises, fordi der så ikke er noget at prøve dig i. Rapporten afgør altså ikke karakteren, men uden den har du ikke noget at tale ud fra.

Det bestemmer din skole, og det er værd at få afklaret, før I trykker aflever. Mange steder må I dele tabellen med rådata, men skal skrive databehandling, diskussion og konklusion hver for sig. Andre steder må hele rapporten afleveres samlet. Find skolens studie- og ordensregler, eller spørg læreren, for det er præcis den slags, der ellers ender som en snydesag.

Om forfatteren

Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.

Kilder

Bilag 121. Naturvidenskabeligt grundforløb, stx, august 2017. Læreplan fra Børne- og Undervisningsministeriet. Særligt punkt 2.1 (faglige mål), punkt 2.2 (fagligt indhold), punkt 3.2 (arbejdsformer og portfolio), punkt 3.4 (undervisningen skal koordineres med matematik) og punkt 4 (evaluering, den interne mundtlige prøve og de højst fem minutters fremlæggelse): uvm.dk
Vejledning til naturvidenskabeligt grundforløb, stx, august 2024. Børne- og Undervisningsministeriet. Herfra stammer anbefalingen om kun at arbejde med delelementer af en rapport, oplysningen om at de ca. 20 minutter også dækker votering og karaktergivning, beskrivelsen af hypoteser og fejlkilder og reglerne om prøvegrundlaget: uvm.dk
Biologi C, stx, august 2017. Læreplan med formuleringen “journaler og rapporter over eksperimentelt arbejde” i punktet om skriftligt arbejde: uvm.dk
Biologi A, stx, august 2017. Læreplan med samme formulering om journaler og rapporter: uvm.dk
Vejledning til biologi A, B og C, stx, juni 2023. Børne- og Undervisningsministeriet. Afsnittet om journaler og rapporter som fagets grundlæggende genrer: uvm.dk
Kemi C, stx, august 2017. Læreplan med formuleringen “journaler og rapporter over eksperimentelt arbejde”: uvm.dk
Vejledning til kemi A, B og C, stx, august 2025. Børne- og Undervisningsministeriet. Afsnittene om skriftlige genrer, herunder at læreplanen ikke stiller krav om et bestemt antal rapporter: uvm.dk
Fysik C, stx, august 2017. Læreplan, hvor afsnittet om skriftligt arbejde siger “efterbehandling og dokumentation af eksperimentelt arbejde”, og hvor ordene journal og rapport ikke optræder dér: uvm.dk
Fysik B, stx, august 2024. Læreplan med samme formulering om efterbehandling og dokumentation: uvm.dk

Næste skridt

Find alt om faget, om de store opgaver og om eksamen ét sted, og filtrér efter din uddannelse.

Åbn biblioteket