Rapport og produkt i teknologi og teknikfag på htx

Del 1 af 9

1. Indledning og problemformulering

Her fører du læseren fra det brede emne ned til det ene problem, I arbejder med, og slutter af med en problemformulering. I teknologi skal det være en samfundsmæssig problemstilling, i teknikfag en teknisk. Det, der oftest mangler, er afgrænsningen: eleverne skriver om “madspild i Danmark” i stedet for om det ene led i kæden, produktet faktisk rører ved. Skriv problemformuleringen som ét spørgsmål eller nogle få spørgsmål, du rent faktisk besvarer senere i rapporten. Læreplanen kræver ikke en bestemt form, men vejledningens egen rapportdisposition lader indledningen slutte med problemformuleringen, altså før problemanalysen, og begynder i øvrigt med titelblad med resumé, indholdsfortegnelse og forord. Nogle skoler gør det anderledes, så følg den rækkefølge, din lærer har lært jer.

Sådan kan du skrive det: “Noget af den mad, danske husholdninger smider ud, ryger ud, fordi kølevarer er blevet for varme, før de nåede hjem til køleskabet, og i dette projekt undersøger vi, hvordan man kan holde madvarer kolde under transport hjem fra butikken, når turen tager mere end en halv time.”

Del 2 af 9

2. Problemanalyse

Her beviser du, at problemet findes. Vejledningen er meget direkte på dette punkt: problemstillingen skal dokumenteres, så den ikke fremstår som en påstand. Det betyder tal og kilder på problemets omfang, dets årsager og dets konsekvenser, og gerne jeres egen undersøgelse, et spørgeskema eller et interview. Den fejl, der koster mest, er at nøjes med at gentage, at noget er “et stort problem”, uden at nogen kilde siger hvor stort. Argumenter med påstand, belæg og hjemmel: hvad påstår du, hvad bygger du det på, og hvorfor er den kilde til at stole på.

Sådan kan du skrive det: “Vores spørgeskema blandt 84 elever på skolen viser, at 61 procent har mere end 30 minutter hjem fra det sted, de handler ind, og 39 af de 84 svarer, at de har oplevet, at kølevarer var lune, når de kom hjem.”

Del 3 af 9

3. Produktprincip og kravspecifikation

Det er her, projektet enten bliver skarpt eller flyder ud. På baggrund af problemanalysen, en analyse af konkurrerende produkter, en brugsundersøgelse og relevante myndighedskrav opstiller I kravene til produktet. Vejledningen deler dem i hårde krav (skal) og bløde krav (kan), og understreger, at I allerede her skal overveje, hvordan hvert krav kan testes eller måles. Prøv reglen: et krav, du ikke kan sætte et tal og en enhed på, kan du heller ikke teste, og så tæller det ikke rigtigt. Til sidst vælger I løsningen ud fra kravene, ofte i en kravmatrix, og husk at begrunde jeres vægtninger, for skemaet i sig selv beviser ingenting.

Sådan kan du skrive det: “Skal-krav 3: indholdets temperatur må efter 120 minutter højst være steget fra 5,0 °C til 12,0 °C ved en omgivelsestemperatur på 21 °C, målt med digitalt termometer midt i kassen, fordi Fødevarestyrelsen anbefaler, at kølevarer holdes under 5 °C, og fordi vi tester i dobbelt så lang tid som den længste transporttid i vores brugsundersøgelse, der var på omkring en time.”

Del 4 af 9

4. Produktudformning og teknisk dokumentation

Her viser du løsningen, som den er tænkt, med tegninger, diagrammer og beregninger. Hvad der er relevant, afhænger af det værksted, I arbejder i: arbejdstegninger og samlingstegning med styklister i træ og metal, el, og kredsløbsdiagrammer og printlayout i elektronik, blokdiagram, flowdiagram eller pseudokode plus kommenteret kode ved programmering. Den klassiske fejl er at smide alle tegninger i bilag og aldrig nævne dem i teksten. Referer til hver figur i brødteksten, giv den en figurtekst og et nummer, og forklar, hvad læseren skal lægge mærke til. Vejledningen til teknikfagene siger, at tegninger i videst muligt omfang skal leve op til Dansk Standard, mens vejledningen til teknologi skriver, at teknisk tegning udføres efter relevante standarder.

Sådan kan du skrive det: “Figur 7 viser samlingstegningen af kassen med positionsnumre, og af styklisten i tabel 3 fremgår det, at yderskallen er 12 mm krydsfiner, mens isoleringen er 30 mm EPS, valgt fordi EPS har en varmeledningsevne på cirka 0,036 W/(m·K) mod krydsfiners cirka 0,13 W/(m·K).”

Del 5 af 9

5. Produktionsforberedelse

Her planlægger I fremstillingen, før I går i værkstedet. Læreplanen vil have den struktureret som teknik, viden og organisation: teknik er maskiner, værktøj, materialer og arbejdskraft, viden er det, man skal kunne for at lave det, og organisation er rækkefølgen af processer, gerne som et flowdiagram. Det, der oftest mangler, er tiden og rækkefølgen: hvor lang tid skal limen tørre, og hvad kan I lave imens. Vejledningen siger, at arbejdsgrundlaget skal have en kvalitet, så udenforstående kan forstå fremstillingsprocessen, og det er en god test at læse afsnittet igennem med den målestok.

Sådan kan du skrive det: “Fremstillingen foregår i seks trin, se flowdiagrammet i figur 9, hvor trin 3, limning af yderskallen, kræver 40 minutters hærdetid, som vi bruger på at skære isoleringen til på båndsaven.”

Del 6 af 9

6. Realisering

Her fortæller du, hvad der faktisk skete i værkstedet, og hvorfor produktet endte, som det gjorde. Det er ikke en dagbog, men de steder, hvor virkeligheden afveg fra planen, og hvad I gjorde ved det. Vejledningen siger direkte, at produktet skal være udført med omhu, og at en væsentlig del af projektperioden skal bruges på at fremstille det. Skriv også, hvilke sikkerhedsregler I fulgte i det pågældende værksted. Billeder af processen hører til her, med figurtekst og en forklaring på, hvad man ser.

Sådan kan du skrive det: “Under limningen viste det sig, at de to sider ikke stødte helt vinkelret sammen, fordi krydsfineren var 0,4 mm tykkere end angivet i databladet, og vi høvlede derfor 0,5 mm af kanten på begge sider, før vi limede igen.”

Del 7 af 9

7. Evaluering: test af produktet mod kravene

Det er her, karakteren ligger, og det er det afsnit, der oftest er tyndest. Bedømmelseskriterierne nævner direkte “test af produkt/procesforløb i forhold til opstillede krav”, så gå kravene igennem ét ad gangen: kravets tal, jeres måling, og om kravet er opfyldt. Mål mere end én gang, regn en middelværdi og en spredning ud, og skriv, hvad usikkerheden betyder for konklusionen. Og så det brede: hvad sker der, når produktet kommer ud i verden. Et krav, I ikke opfylder, men har målt og forklaret, er værd meget mere end et krav, I har glemt.

Sådan kan du skrive det: “Skal-krav 3 er opfyldt: efter 120 minutter målte vi 10,8 °C i gennemsnit over tre forsøg, med en spredning på 0,6 °C, hvilket er 1,2 °C under grænsen på 12,0 °C og dermed uden for måleusikkerheden.”

Del 8 af 9

8. Konklusion

Konklusionen svarer på problemformuleringen, og kun på den. Den skal kunne læses alene af en, der ikke har læst resten, og den må ikke indeholde noget nyt. Skriv de tre ting: hvad problemet var, hvad I lavede, og i hvilken grad det virkede, målt på jeres egne krav. Den mest almindelige fejl er at konkludere på, at I har lært meget og samarbejdet godt. Det hører til i evalueringen af processen, ikke i konklusionen.

Sådan kan du skrive det: “Vi kan konkludere, at en transportkasse med 30 mm EPS holder kølevarer under 12 °C i to timer ved 21 °C omgivelsestemperatur, og at den dermed løser problemet for de 61 procent af de adspurgte, der har mere end en halv times transport hjem.”

Del 9 af 9

9. Kildeliste og bilag

Kildehenvisninger står direkte i bedømmelseskriterierne, så en tynd kildeliste koster. Henvis i teksten hver gang, du bruger en kilde, og lad kildelisten stemme overens med henvisningerne. I bilag kommer tidsplanen, den godkendte projektbeskrivelse, tegninger, rådata fra jeres målinger, spørgeskemaet og længere beregninger. Reglen for, hvad der skal i bilag: det, læseren ikke behøver for at følge argumentet, men gerne skal kunne slå efter. Går der noget vigtigt i bilag, så skriv i teksten, hvor det står.

Sådan kan du skrive det: “Alle 3 gange 9 måleværdier fra køletesten findes i bilag 4, og den godkendte projektbeskrivelse er vedlagt som bilag 1.”

Fælder

Det, der oftest koster point