Rød og blå blok: partierne og den vigtige undtagelse
Hvilke partier er i rød og blå blok? I september 2026 placeres S, SF, EL, RV og ALT typisk på rød side, mens V, DF, LA, KF, DD og BP placeres på blå side. Moderaterne står mellem blokkene. Men en blok er ikke et officielt medlemskab, og den aktuelle regering med S, SF, M og RV viser, hvorfor du skal undersøge den konkrete sag før du sætter farve på et parti.
Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie
5 røde
partier i den typiske 2026-inddeling
6 blå
partier i den typiske 2026-inddeling
1 i midten
Moderaterne kræver en særskilt forklaring
På denne side
- Blokke er politisk kortsprog, ikke officielle medlemslister
- Fra farve til samfundsfaglig forklaring
- 1. Skriv den korte liste med en dato
- 2. Skeln mellem blok, regering og opposition
- 3. Brug to skillelinjer i stedet for én højre-venstre-streg
- 4. Brug statsministerstøtte som et særskilt kriterium
- 5. Kontrollér en konkret sag eller afstemning
- 6. Forklar forskellen i stedet for at kalde nogen inkonsekvent
- 7. Slut med en præcis begrænsning
- Et gennemført eksempel
- Hvad eksemplet viser
- Det, der oftest koster point
- Spørgsmål og svar
- Kilder
Kort fortalt
Blokke er politisk kortsprog, ikke officielle medlemslister
Rød blok og blå blok er betegnelser for grupper af partier, som ofte peger på samme statsminister og har lettere ved at samarbejde med hinanden end med den modsatte side. Rød forbindes typisk med partier til venstre og centrum-venstre. Blå forbindes typisk med borgerlige partier til højre og centrum-højre. Men der findes ikke et medlemskort til en blok, og Folketingets officielle partiliste fordeler ikke partierne efter farve.
I september 2026 er den praktiske, forenklede liste: Rød side: Socialdemokratiet (S), Socialistisk Folkeparti (SF), Enhedslisten (EL), Radikale Venstre (RV) og Alternativet (ALT). Blå side: Venstre (V), Dansk Folkeparti (DF), Liberal Alliance (LA), Det Konservative Folkeparti (KF), Danmarksdemokraterne (DD) og Borgernes Parti (BP). Mellem blokkene: Moderaterne (M). De fire nordatlantiske partier IA, N, JF og SP skal ikke presses ind i den danske blokliste uden en konkret kilde og sag.
Listen er et øjebliksbillede, ikke en definition for altid. Efter folketingsvalget i 2026 beskrev den uafhængige valgdækning de samme fem røde og seks blå partier og Moderaterne som blokneutrale. Folketingets aktuelle regeringsoversigt viser samtidig en regering med S, SF, M og RV. Det betyder ikke, at alle fire partier nu er én ideologisk blok. Det betyder, at regeringssamarbejde, blokplacering og ideologi er tre forskellige ting.
I en skoleopgave er farven derfor kun begyndelsen. En stærk forklaring siger, hvilken skillelinje du bruger, hvilken sag du undersøger, og hvilket konkret samarbejde eller hvilken afstemning der viser noget. Ellers bliver blå og rød bare etiketter, der skjuler forskelle mellem partierne.
Se sammenhængen
Fra farve til samfundsfaglig forklaring
Brug de fire led, hver gang en tekst kalder et parti rødt, blåt eller blokneutralt.
- 1. Datér listenSkriv hvornår inddelingen gælder, og kontrollér de aktuelle partier.
- 2. Navngiv kriterietEr det statsministerstøtte, regering, ideologi eller en bestemt skillelinje?
- 3. Prøv en sagSe på partiernes udmeldinger, aftalen eller den faktiske afstemning.
- 4. Find undtagelsenForklar det parti eller den sag, der ikke passer til den enkle blokfortælling.
Del 1 af 7
1. Skriv den korte liste med en dato
Hvis opgaven bare spørger, hvilke partier der er i blå blok eller rød blok, må du gerne begynde kort. Skriv den typiske 2026-inddeling og sæt en dato på. Partier kan komme ind og ud af Folketinget, skifte leder, ændre samarbejdsstrategi eller pege på en anden statsminister. En udateret liste bliver derfor hurtigt en fælde.
Sådan kan du skrive det: “Pr. september 2026 regnes S, SF, EL, RV og ALT typisk til rød side, mens V, DF, LA, KF, DD og BP typisk regnes til blå side; M placerer sig mellem blokkene.”
Del 2 af 7
2. Skeln mellem blok, regering og opposition
En regering er de partier, der har ministre. En blok er en løs politisk gruppering. Oppositionen er de partier, der ikke sidder i regeringen, men de behøver ikke være enige eller tilhøre samme blok. I 2026 består regeringen ifølge Folketinget af S, SF, M og RV. Derfor kan du ikke aflæse regeringen ved bare at lægge alle røde partier sammen, og du kan heller ikke kalde hele oppositionen blå.
Sådan kan du skrive det: “Enhedslisten og Alternativet placeres ofte på rød side, men de er ikke regeringspartier; Moderaterne placeres mellem blokkene, men er med i regeringen.”
Del 3 af 7
3. Brug to skillelinjer i stedet for én højre-venstre-streg
Den fordelingspolitiske skillelinje handler blandt andet om skat, velfærd og økonomisk ulighed. Den værdipolitiske handler blandt andet om udlændinge, straf, klima, kultur og personlig frihed. Et parti kan ligge mod højre på den ene og tættere på midten eller venstre på den anden. Derfor skal du skrive, hvilken akse din placering bygger på.
Sådan kan du skrive det: “Partiet ligger til højre fordelingspolitisk i dette forslag, men placeringen siger ikke automatisk, hvor partiet ligger værdipolitisk.”
Del 4 af 7
4. Brug statsministerstøtte som et særskilt kriterium
I en valgkamp kan en blok også betyde de partier, der peger på samme kandidat som regeringsleder. Det kriterium er mere konkret end en løs farve, men det er stadig tidsbundet. Efter et valg kan forhandlinger skabe en regering på tværs af den gamle opdeling. Skriv derfor både hvem partiet pegede på og hvad der faktisk skete bagefter.
Sådan kan du skrive det: “Ved valget blev partierne samlet efter deres statsministerstøtte, men den senere regeringsdannelse viser, at blokkene ikke alene bestemte koalitionen.”
Del 5 af 7
5. Kontrollér en konkret sag eller afstemning
Vil du vise, at blokpolitikken virker, skal du finde en sag, hvor partierne faktisk stemte eller indgik aftale sammen. Vil du vise, at blokken brydes, skal du finde en aftale på tværs. Brug Folketingets dokumenter, en aftaletekst eller partiernes egne udmeldinger som empiri. Et diagram med røde og blå cirkler er ikke i sig selv bevis.
Sådan kan du skrive det: “Blokinddelingen er kun en hypotese her; den skal prøves mod partiernes stemmer i den konkrete afstemning.”
Del 6 af 7
6. Forklar forskellen i stedet for at kalde nogen inkonsekvent
Når et parti samarbejder på tværs, kan forklaringen være et politisk kompromis, ønsket om regeringsmagt, en mærkesag eller en strategisk placering tættere på midten. I samfundsfag er opgaven at forklare handlingen med begreber og empiri, ikke at uddele karakterer til partiet.
Sådan kan du skrive det: “Samarbejdet på tværs kan forklares som en afvejning mellem ideologiske mål og ønsket om indflydelse på den konkrete aftale.”
Del 7 af 7
7. Slut med en præcis begrænsning
En blokmodel reducerer mange emner og partier til to farver. Den er nyttig til at forklare statsministerstøtte og tilbagevendende samarbejdsmønstre, men svag til at forudsige alle afstemninger. Skriv den begrænsning i konklusionen. Så viser du, at du bruger modellen som et værktøj og ikke som en facitliste.
Sådan kan du skrive det: “Rød og blå blok forklarer hovedmønstret, men den konkrete sag og regeringen på tværs viser, at modellen ikke kan stå alene.”
Eksempel
Et gennemført eksempel
Træningseksempel, konstrueret til siden. En elev får en artikel, der skriver: “Blå blok vil stemme imod et nyt velfærdsforslag.” Første spørgsmål er ikke, om sætningen lyder rigtig. Eleven skriver, hvilke partier artiklen regner med, hvornår den er udgivet, og om den beskriver en udmelding, en aftale eller en afsluttet afstemning.
Eleven bruger derefter to kriterier. På den fordelingspolitiske akse undersøger eleven, om partiernes begrundelser handler om skat, offentlige udgifter eller privat ansvar. På den værdipolitiske akse leder eleven efter emner som straf, klima eller udlændingepolitik. Hvis artiklen kun handler om finansiering af velfærd, kan eleven ikke bruge den til at placere partierne værdipolitisk.
Til sidst åbner eleven Folketingets afstemning eller den endelige aftaletekst. Hvis et parti fra den blå liste stemmer for forslaget, er det ikke nok at skrive, at partiet bryder sin farve. Eleven undersøger partiets begrundelse og forklarer, om støtten kan skyldes en mærkesag, en indrømmelse i aftalen eller et ønske om politisk indflydelse.
Skævt tilfælde. Forestil dig Parti X, der ønsker lavere skat, men samtidig støtter en stram klimalov. På den fordelingspolitiske skillelinje kan partiet placeres mod højre i den konkrete skattesag. På klimaspørgsmålet kan det samarbejde med partier, der ellers placeres på rød side. En enkelt farve kan derfor ikke forklare begge handlinger.
Konklusionen bliver: “Artiklen bruger blå blok som en foreløbig gruppering. I den konkrete velfærdssag følger flertallet hovedmønstret, men Parti X’s stemme viser, at blokken ikke er et fast medlemskab. Forklaringen skal derfor kombinere fordelingspolitik med partiets strategi og den endelige aftale.”
Vores kommentar
Hvad eksemplet viser
Eksemplet er opdigtet og træner metode. Det dokumenterer ikke en virkelig afstemning eller et virkeligt partis holdning. I en opgave skal eleven erstatte Parti X og den konstruerede artikel med den konkrete empiri i bilaget eller Folketingets dokumenter.
Den afgørende handling er at ændre farven fra konklusion til hypotese. Først når partiernes udmelding, aftale eller stemme er kontrolleret, kan eleven sige, hvor godt blokforklaringen holder.
Fælder
Det, der oftest koster point
Du kopierer en gammel partiliste uden dato
Kontrollér Folketingets aktuelle partier og skriv datoen. Nye Borgerlige står for eksempel i ældre oversigter, men ikke på Folketingets aktuelle partiliste i september 2026.
Du gør rød blok til regeringen
Du gør rød blok til regeringen og blå blok til oppositionen. Skriv regering, opposition og blok i hver sin sætning. Kontrollér regeringspartierne hos Folketinget.
Du placerer et parti uden at navngive skillelinjen
Skriv om placeringen er fordelingspolitisk, værdipolitisk eller handler om statsministerstøtte.
Du kalder Moderaterne blå eller røde uden belæg
Beskriv M som et midterparti i den forenklede blokmodel og forklar det konkrete samarbejde, du undersøger.
Du bruger et mediekort som bevis
Du bruger et mediekort som bevis for, hvordan partierne stemte. Find afstemningen, aftalen eller partiets egen udmelding. Kortet er en oversigt, ikke empiri for den konkrete sag.
Du forklarer en undtagelse med, at partiet er ulogisk
Prøv ideologi, mærkesag, kompromis, regeringsmagt og stemmesøgning som rivaliserende forklaringer.
Spørgsmål og svar
Næste skridt
Find alt om faget, om de store opgaver og om eksamen ét sted, og filtrér efter din uddannelse.
Om forfatteren
Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.
Kilder
Kilder
- Folketinget: Partier i Folketinget, aktuel liste over de repræsenterede partier, læst 11. september 2026: ft.dk
- Folketinget: Mandatfordelingen, aktuel fordeling af alle 179 medlemmer, læst 11. september 2026: ft.dk
- Folketinget: Ministre i regeringen, aktuel regering med S, SF, M og RV, læst 11. september 2026: ft.dk
- Børne- og Undervisningsministeriet: Samfundsfag A, stx, august 2017, punkt 2.2 om politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd: uvm.dk
- VG med DR og NTB som kilder: valgdækning 25. marts 2026, brugt som uafhængig kontrol af de fem røde, seks blå og Moderaterne mellem blokkene: vg.no
- Dansk for dig: Tema om Folketingsvalget 2026, brugt som uafhængig kontrol af, at rød og blå blok er en aktuel forklaringsintention for elever: danskfordig.dk