SRP i psykologi
Du har valgt psykologi som det ene fag. Her står, hvad faget skal bidrage med, hvilke områder der virker, og hvor det plejer at gå galt.
Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie
Fagets rolle
Hvad psykologi skal bidrage med
Psykologi leverer den menneskelige faktor: hvorfor mennesker faktisk gør det, de gør, når tallene, lovene, kroppen eller teksten er på plads. Vejledningen siger det direkte - psykologi belyser mennesket som et tænkende, villende og handlende socialt subjekt og går efter de mekanismer, der ligger bag tanker, følelser og handlinger, mens det andet fag lægger vægten på fx biokemiske, økonomiske, historiske eller litterære forhold. Konkret: samfundsfag kan vise, at unge fra kortuddannede hjem oftere falder fra; psykologi kan forklare, hvad der sker i hovedet på den enkelte, der falder fra. Og fordi faget selv er tværvidenskabeligt, forankret i både det naturvidenskabelige, det samfundsvidenskabelige og det humanistiske, kan det tale med både biologi og dansk uden at skulle bygge bro fra bunden.
Det er dét, en bedømmer leder efter: at faget gør et arbejde, som det andet fag ikke kunne have gjort. Står faget bare som kulisse, er opgaven reelt enkeltfaglig, uanset hvad der står på forsiden.
Metoder
Fagets metoder, og hvad de kan afgøre
Eksperimentet: du ændrer én ting og holder resten fast
Kan afgøre om noget FORÅRSAGER noget andet, ikke bare følges ad. Fordi deltagerne fordeles tilfældigt i grupper, og kun én variabel ændres, kan du udelukke de fleste andre forklaringer. Det er den eneste af fagets metoder, der kan sige noget om årsag. Til gengæld foregår den ofte i et laboratorium, og så skal du diskutere, om resultatet også gælder ude i virkeligheden.
Observation: du ser på adfærd i stedet for at spørge til den
Kan afgøre hvad folk rent faktisk GØR, ikke hvad de siger, de gør. Bruges når folk ikke selv kan eller vil rapportere præcist - små børn, gruppepres, konflikter. Vejledningen skelner mellem skjult observation, kontrolleret laboratorieobservation (fx Ainsworths fremmedsituation, hvor børns reaktion på at blive forladt og genforenet aflæses) og observation i naturlige omgivelser. Valget af observationstype er i sig selv noget, du kan diskutere fagligt.
Det kvalitative interview
Kan afgøre hvordan noget opleves indefra - hvilken mening en person selv lægger i det, der sker. Et spørgeskema kan tælle hvor mange der er stressede; interviewet kan vise, hvad de er bange for, og hvilke ord de bruger om det. Giver dybde på få personer i stedet for bredde på mange, kan derfor ikke generaliseres, men kan afdække forklaringer, du ikke selv havde gættet.
Spørgeskema med simpel analyse af data
Kan afgøre hvor udbredt noget er, og om to ting hænger sammen i tal - fx om skærmtid og søvnkvalitet følges ad hos 120 elever. Kan IKKE afgøre hvad der er årsag til hvad. Det er netop den skelnen, sammenhæng over for årsag, der giver point i en stor opgave, hvis du selv skriver den frem.
Feltundersøgelsen: du designer og gennemfører den selv
Er det, der gør psykologi til et fag med egen empiri i stedet for et fag, der låner andres. På B-niveau er det et krav, at du selv kan lave en lille undersøgelse og bagefter forholde dig til dine egne resultater med metodebegreber. I en SRP betyder det, at du kan producere dit eget datamateriale i stedet for kun at referere til Milgram og Bowlby.
Skellet mellem hverdagspsykologi og videnskabeligt belæg
Kan afgøre om en påstand holder. “Piger er mere sociale” er hverdagspsykologi; en undersøgelse med en stikprøve, en metode og et resultat er noget andet. Det er fagets svar på kildekritik, og det er tit her, karakteren afgøres i en stor opgave: kan du se forskel på et postulat i en avisartikel og et fund i en undersøgelse?
Konkurrerende forklaringer sat op mod hinanden
Kan afgøre hvilken forklaring der forklarer mest af det, du har for dig. Samme adfærd kan forklares socialpsykologisk (gruppepres), udviklingspsykologisk (tidlig tilknytning) og kognitivt (bias i tænkningen). Faget kræver, at du ikke bare vælger én, men vejer dem. Det er den bevægelse, der løfter en opgave fra redegørelse til analyse.
Reglerne for SRP
- Omfang. 15 til 20 normalsider a 2400 enheder
- Fagkrav. To fag som hovedregel, hvoraf mindst ét er på A-niveau og mindst ét er et studieretningsfag
- Niveau. Faget indgår på det højeste niveau, du har eller har haft det på.
- Periode. Ti skoledage inden for perioden 1. marts til 15. april, med en samlet varighed på 50 timer
- Mundtligt. Mundtligt forsvar på cirka 30 minutter uden forberedelsestid, hvor du indleder med en præsentation på op til ti minutter
- Vægt på beviset. Vægten 2, altså det samme som et helt A-niveaufag
- Resumé. Et kort resumé på dansk på omkring 150 ord, som tæller med i omfanget
Kan jeg skrive i psykologi alene?
Undtagelsesvis kan SRP skrives i kun ét fag på A-niveau, hvis området egner sig bedst til det. Din vejleder skal godkende det efter en faglig dialog.
Emner, der virker
Områder, der virker i psykologi
- Tilknytningsmønstre målt i Ainsworths fremmedsituation - og hvad de faktisk forudsiger senere i livet. Et helt konkret forsøgsdesign du kan beskrive trin for trin, en klar teori (Bowlby, Ainsworth) og en indbygget diskussion om, hvor meget et otte minutters laboratorieforløb kan sige om et helt liv.
- Lydighed over for autoritet: Milgrams eksperiment, Zimbardos fængselsforsøg og de senere forsøg på at gentage dem. Du får både et resultat, en metodekritik og en etikdiskussion i én pakke - og læreplanen kræver netop, at du kan diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning.
- Vidneudsagns pålidelighed i retssager - hukommelse som rekonstruktion, ikke afspilning. Retspsykologi står som supplerende stof på B, kobler kernestoffet om hukommelse til en virkelig konsekvens, nemlig fejldomme, og der findes rigeligt aktuelt stof at bruge som empiri.
- Kognitive bias i økonomiske valg: tabsaversion og tilgængelighedsillusionen hos Kahneman og Tversky. Vejledningen fremhæver netop adfærdsøkonomi som supplerende stof, og bias er lette at teste i en lille egen undersøgelse med to grupper og to formuleringer af samme valg.
- Stress og coping i eksamensperioden: problemfokuseret over for emotionsfokuseret coping hos gymnasieelever. Står ordret i kernestoffet (“stress og coping”), du har feltet lige uden for døren, og du kan levere din egen spørgeskema- eller interviewempiri.
- Moralsk frakobling og social identitet i lukkede online-fællesskaber. Trækker på Banduras teori, social identitetsteori og kernestoffets punkt om kommunikation på digitale medier - og materialet er aktuelt og offentligt tilgængeligt.
- Akkulturation ved kulturmøde: Berrys fire strategier hos unge med indvandrerbaggrund. Kulturpsykologi er kernestof på B, teorien er firfeltet og let at anvende systematisk på interviews, og den samarbejder oplagt med samfundsfag eller et sprogfag.
- Indre og ydre motivation i skolen: hvad karakterer gør ved lysten til at lære. Kernestoffet nævner direkte psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse - og du kan bruge din egen skole som felt.
Fælder
Sådan gik det galt sidst
Du analyserer en romanfigur eller en filmkarakter
Du analyserer en romanfigur eller en filmkarakter, som om hun var et menneske. Klassisk i SRP med dansk eller engelsk: “Analyser hovedpersonens tilknytningsmønster”. Vejledningen er skarp her: psykologis genstandsfelt er levende mennesker, og faget afgrænser sig fra fiktion. Du MÅ godt tage afsæt i en fiktiv person, men der skal altid indgå psykologifaglig empiri om virkelige mennesker - en undersøgelse, en case, aktuelt stof - som figuren perspektiveres til. Skriv det ind i problemformuleringen fra start, fx: hvad siger forskning i omsorgssvigt om den udvikling, romanen fremstiller?
Du stiller diagnoser
Du stiller diagnoser. Personen “har tydeligvis en tilknytningsforstyrrelse” eller “er depressiv”. Vejledningen kalder gymnasiepsykologi et videns- og dannelsesfag, der afgrænser sig fra terapi og psykiatri. Skift fra diagnose til mekanisme: beskriv hvilke psykologiske processer der er på spil, og hvad forskningen siger om dem. Skriv “symptomer, der i litteraturen forbindes med …” i stedet for “har”.
Hverdagspsykologi i faglig forklædning: “Man bliver jo
Hverdagspsykologi i faglig forklædning: “Man bliver jo stresset af pres”, “alle vil gerne passe ind”. Det lyder rigtigt og har intet belæg. Læreplanens faglige mål kræver, at du kan skelne hverdagspsykologi fra videnskabeligt baseret viden. Test hver påstand: kan jeg sætte et fagbegreb og en undersøgelse på den? Kan jeg ikke det, skal sætningen enten væk eller markeres som en antagelse, du undersøger.
Teoriparaden
Teoriparaden. Freud, Erikson, Maslow og Bowlby remses op i et selvstændigt teoriafsnit, og så begynder analysen forfra uden dem. Vælg to eller tre teorier, der giver FORSKELLIGE svar på dit spørgsmål, og lad dem støde sammen om det samme materiale. Læreplanen beder dig netop inddrage og vurdere forskellige forklaringer - ikke præsentere dem. En teori, der ikke bruges på empirien, skal slettes.
Du laver en spørgeskemaundersøgelse med 22
Du laver en spørgeskemaundersøgelse med 22 klassekammerater og behandler resultatet som bevis - eller du interviewer om noget følsomt uden at have tænkt på etik og samtykke. Brug din egen undersøgelse som illustration og som anledning til metodediskussion, aldrig som bevis. Skriv selv begrænsningerne frem: lille og skæv stikprøve, selvrapportering, at du kender deltagerne. Og indhent samtykke, anonymisér, og hold dig fra emner som selvskade, misbrug og psykisk sygdom hos navngivne personer - etiske problemstillinger i psykologisk forskning er et fagligt mål, ikke en formalitet.
Fagkombinationer
Fag, psykologi spiller godt sammen med
Biologi
Stress er det oplagte møde: biologi kan følge kortisol og det autonome nervesystem, psykologi kan forklare hvorfor to mennesker i samme situation reagerer forskelligt, alt efter hvordan de vurderer den og hvilke copingstrategier de har. Vejledningen nævner selv livsstil, motion, afhængighed og sammenhængen mellem psyke og krop i stress som samspilsfelt.
Samfundsfag
Struktur mødt af individ. Samfundsfag kan vise mønstret i tallene - frafald, ulighed, segregering - psykologi kan forklare mekanismen hos den enkelte: social identitet, stereotyper, fordomme og diskrimination. Vejledningen fremhæver netop indvandring og integration som et sted, hvor psykologi bidrager med social identitetsteori og med, hvad der kan modvirke fordomme.
Dansk
To lovlige veje: enten bruger I litteraturen som anledning og perspektiverer til virkelige menneskers psykologi, eller også vender I det om og undersøger empirisk, hvordan fiktion virker PÅ mennesker - vejledningen nævner selv gysergenren som eksempel. Den anden vej er den sikreste, fordi psykologi så beholder levende mennesker som genstandsfelt.
Engelsk
Kulturmøde og interkulturelle kompetencer. Psykologi kan levere teorier om kulturelle forskelle, kropssprog og kommunikation, engelsk kan levere de sproglige og kulturelle udtryk - og læreplanen kræver alligevel materiale på engelsk, så forskningslitteraturen er lige ved hånden.
Idræt
Idrætspsykologi er nævnt som supplerende stof på B. Sammen kan I undersøge præstationsangst, motivation og gruppedynamik på et hold - og I kan måle noget fysisk og noget psykologisk på de samme mennesker, hvilket giver en usædvanlig god empiri til en stor opgave.
Matematik
Hvis du selv laver en spørgeskemaundersøgelse, kan matematik behandle den ordentligt: stikprøve, spredning, korrelation - og frem for alt forskellen mellem sammenhæng og årsag. Det er præcis den skelnen, psykologifaget beder om, når du skal forholde dig kritisk til dine egne resultater.
Materialet og de særlige krav
Tre slags materiale, og du bør bruge mindst to. (1) Publicerede undersøgelser: klassikerne (Milgram, Ainsworths fremmedsituation, Banduras studier, Kauai-undersøgelsen om resiliens, Kahneman og Tverskys forsøg med tænkningens to systemer) står i alle lærebøger og i Systimes i-bøger, som skolen typisk har adgang til; nyere forskning kan du finde refereret på sciencedaily.com, som vejledningen selv peger på, og hente originalartiklen via bibliotek.dk eller Det Kgl. Bibliotek. Beskriv altid metode, deltagere og resultat, ikke bare konklusionen. (2) Din egen feltundersøgelse: interview, observation eller spørgeskema. På B-niveau er det et krav, at du kan designe og gennemføre den selv, og et transskriberet interview eller et sæt spørgeskemasvar er et stærkt bilag i en SRP, fordi du så analyserer noget, ingen andre har analyseret. (3) Aktuelt stof: cases, avisartikler, dokumentarer og dansk statistik fra fx VIVE, Sundhedsstyrelsen eller de nationale ungdomsundersøgelser. Prøvematerialet i faget består netop af aktuelt stof plus en undersøgelse, så den kombination er den, faget belønner.
Ingen særlige formkrav ud over de almindelige - psykologi har hverken forsøgsjournal eller skriftlig prøve. To ting gælder dog i praksis. Laver du din egen undersøgelse, skal spørgeskema, interviewguide, transskription og eventuelle rådata med som bilag bagerst, så vejleder og censor kan se, hvad din analyse hviler på; aftal med vejlederen, hvor meget der skal med. Og etik er et fagligt mål, ikke et vedhæng: indhent samtykke fra dem, du undersøger, anonymisér navne og skole, og hold dig fra følsomme emner om navngivne personer. Skriv et kort afsnit om, hvordan du har håndteret det - det tæller som metoderefleksion. Endelig kræver læreplanen, at der indgår materiale på engelsk, så brug gerne en engelsksproget forskningsartikel.
Opgaveformuleringen skrives af din vejleder ud fra din problemformulering, og den skal indeholde et element af overraskelse: noget, I ikke har drøftet under vejledningen.
Spørgsmål og svar
Om forfatteren
Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.
Næste skridt
Metoden bag hele opgaven, fra emnevalg til aflevering, står i guiden.