SSO i kultur- og samfundsfaggruppen

Du har valgt kultur- og samfundsfaggruppen som det ene fag. Her står, hvad faget skal bidrage med, hvilke områder der virker, og hvor det plejer at gå galt.

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor og beskikket skriftlig censor i Dansk ASidst opdateret 31. august 2026

På denne side

Fagets rolle

Hvad kultur- og samfundsfaggruppen skal bidrage med

KS er ikke ét fag, det er tre fag, der er skruet sammen til en pakke på toårigt hf: historie på B-niveau, religion på C og samfundsfag på C, med ét lærerteam og fælles forløb. Faggruppen giver dig tre forskellige briller på det samme problem, så du kan se, hvordan noget er blevet sådan (historie), hvad mennesker tror og tolker tilværelsen med (religion), og hvordan samfundet er indrettet lige nu (samfundsfag). Det, KS træner dig i frem for noget andet, er at samle de tre svar til ét, og at bruge både tal, tekster og din egen indsamlede empiri som dokumentation i stedet for mavefornemmelse. Fordi hf har en professionsrettet profil, arbejder I hele tiden med virkelighedsnære problemer, som en pædagog, en socialrådgiver, en lærer eller en kommunikationsmedarbejder faktisk møder, og I skal ikke bare forklare dem, I skal foreslå løsninger.

Skriver du i to fag, er det dét, en bedømmer leder efter: at hvert fag gør et arbejde, det andet ikke kunne have gjort.

Metoder

Fagets metoder, og hvad de kan afgøre

Kildekritik med det funktionelle kildebegreb (historie)

Afgør, om et materiale kan bruges til at belyse lige præcis dit spørgsmål. Læg mærke til, at “troværdig” her ikke betyder “taler sandt”. Det betyder “brugbar til det, jeg spørger om”. En løgnagtig valgplakat er en fremragende kilde til, hvad et parti ville have vælgerne til at tro.

Historiebrugsanalyse

Afgør, hvem der bruger fortiden til hvad, og hvilken interesse der ligger bag. Den skelner mellem videnskabelig, eksistentiel, moralsk, politisk-ideologisk, kommerciel og ikke-brug af historien. Den kan altså afgøre, om en film, et monument eller en politikers tale bruger fortiden til at oplyse eller til at legitimere noget.

Religionsfaglig analyse med inde- og udefra-synsvinkel

Afgør, hvad religion betyder socialt, kulturelt og politisk, uden at afgøre om den er sand. Du skiller din egen tro eller vantro fra analysen. Metoden kan altså svare på, hvorfor et ritual holder en gruppe sammen, men aldrig på, om guden findes.

Kvantitativ metode (samfundsfag)

Afgør, hvor udbredt noget er, og om der er et mønster. Tal fra Danmarks Statistik, Surveybank eller din egen spørgeskemaundersøgelse på skolen sat op i diagrammer. Den kan vise, at noget gælder for mange, men den kan ikke forklare hvorfor.

Kvalitativ metode (interview og observation)

Afgør, hvordan og hvorfor mennesker oplever noget, som de gør. Et interview eller et observationsstudie giver dybde, hvor tallene giver bredde. Den kan ikke afgøre, om oplevelsen er typisk. Derfor er de to metoder stærkest sammen.

Den mindre empiriske undersøgelse

Afgør, om lærebogens begreber holder ude i virkeligheden. Du går selv ud og henter rå empiri, fx ved at overvære et ritual, interviewe en lokalpolitiker eller lave observationer i en daginstitution. Det er ikke frivilligt, det er et krav i undervisningen, og det er tit her, du finder det materiale, du selv skal bruge til prøven.

Aktør- og strukturanalyse

Afgør, om forklaringen på en begivenhed ligger hos de mennesker, der traf valgene, eller i de rammer, de stod i. Den er faggruppens fælles værktøj, fordi alle tre fag kan bruge den, og den er samtidig svaret på, hvad det vil sige at være historieskabt og historieskabende på én gang.

Reglerne for SSO

  • Omfang. 10 til 15 normalsider a 2400 enheder
  • Fagkrav. Ét eller to fag, som du selv vælger frit
  • Niveau. Faget indgår på det højeste niveau, du har eller har haft det på.
  • Periode. Opgaven afleveres senest syv døgn efter opgaveugens start. Kan du dokumentere fuldtidsbeskæftigelse, kan lederen give dig ti døgn
  • Mundtligt. Intet mundtligt forsvar. Bedømmelsen hviler alene på den afleverede opgave
  • Vægt på beviset. Vægten 1,5 i eksamensresultatet
  • Resumé. Et kort resumé på dansk på omkring 150 ord, som tæller med i omfanget

Kan jeg skrive i kultur- og samfundsfaggruppen alene?

Til forskel fra SRP er ét fag helt normalt ved SSO. Du vælger selv, og du skal ikke have det godkendt.

Emner, der virker

Områder, der virker i kultur- og samfundsfaggruppen

  • Integration, indvandring og kulturmøder i Danmark. Vejledningen bruger det selv som mønstereksempel på et flerfagligt forløb med problemformuleringen om, hvorfor vellykket integration er svær. Historie giver udviklingen og årsagerne, religion giver værdierne og de religiøse fællesskaber, samfundsfag giver tallene om beskæftigelse og social arv.
  • Velfærdsstaten under pres. Kernestof i samfundsfag dækker velfærdsprincipper, stat, marked og civilsamfund samt det økonomiske kredsløb. Vejledningen nævner direkte spørgsmålet om, hvad der udfordrer den universelle velfærdsstat, og hvordan civilsamfundet kan aflaste den. Det er også et emne, hvor det er let at lave sin egen empiri i lokalområdet.
  • Holocaust og andre folkedrab. Det står som selvstændigt punkt i historiens kernestof. Det er samtidig et af de stærkeste steder at bruge historiebrug, fordi mindekultur, monumenter, benægtelse og FN’s folkedrabsdefinition alle er kampe om, hvem der får lov at fortolke fortiden.
  • Ideologiernes kamp i det 20. århundrede. Kernestof i historie, og det hænger direkte sammen med samfundsfagets kernestof om politiske partier og politiske ideologier. Du kan følge liberalisme, konservatisme, socialisme, kommunisme og nazisme fra den russiske revolution over verdenskrigene til den kolde krig og videre op til i dag.
  • Kristendom og islam i Danmark, og religion i det offentlige rum. Kristendom og islam er begge obligatoriske i religionens kernestof, med vægt på deres europæiske og danske former og med både nutidige og klassiske tekster. Vejledningen foreslår afskaffelsen af blasfemiparagraffen i 2017 som et konkret spørgsmål, hvor alle tre fag skal i arbejde.
  • Identitetsdannelse, socialisering og sociale medier. Første punkt i samfundsfagets kernestof. Her får du begreber som normer, roller, rollekonflikter, social kontrol, anerkendelse og dobbeltsocialisering, og du kan bruge dig selv og din klasse som empiri. Vejledningen peger på en undersøgelse af socialiseringen i en daginstitution, hvilket gør emnet oplagt, hvis du overvejer pædagoguddannelsen.
  • Demokrati, politisk deltagelse og misinformation. Kernestof i samfundsfag dækker politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter, herunder ligestilling. Læreplanen kræver desuden, at du kan indgå i en demokratisk debat. Vejledningen kobler det til Hal Kochs demokrati som livsform og Habermas’ herredømmefri samtale, og til at kunne spotte, hvordan politisk misinformation spredes.
  • Globalisering og et områdestudie af et andet land. Kernestof i historie nævner globalisering og kulturmøder, og vejledningen anbefaler direkte at lave et af de flerfaglige forløb som et geografisk områdestudie. Kina bruges som eksempel, hvor du følger landet fra det sidste kejserdynasti til i dag og spørger, om det er en trussel eller en mulighed.

Fælder

Sådan gik det galt sidst

At tro, at den flerfaglige prøve er en synopsisprøve

At tro, at den flerfaglige prøve er en synopsisprøve, hvor din tekst bliver bedømt. Mange kalder den ting, du skriver, for en synopsis, men læreplanen kalder den “et kortere skriftligt produkt” på to til fire sider. Læs vejledningens afsnit 4.2.1, hvor der står ordret: “Det skriftlige produkt indgår ikke i bedømmelsen.” Karakteren er en helhedsvurdering af din mundtlige præstation alene. Produktet er din arbejdsseddel og din adgangsbillet, ikke din opgave. Til gengæld kan du ikke gå til prøven, hvis du ikke har afleveret det.

At glemme at finde sit eget materiale

At glemme at finde sit eget materiale. Mange nøjes med de bilag, de har trukket, og med det, læreren har gennemgået. Læreplanen kræver tre ting i behandlingen: bilagene fra den trukne opgave, begreber og viden fra alle tre fag, og “egen indsamlet empiri eller selvfundet supplerende fagligt materiale”. Vejledningen præciserer, at materialet skal være ukendt, altså ikke brugt i KS-undervisningen før, og anbefaler, at det er empirisk. Det kan være dit eget interview, din egen spørgeskemaundersøgelse, en artikel, statistik eller billeder. Find det i skriveugen, ikke aftenen før.

At bygge fremlæggelsen som tre adskilte afsnit: først

At bygge fremlæggelsen som tre adskilte afsnit: først lidt historie, så lidt religion, så lidt samfundsfag. Vejledningen skriver om bedømmelsen, at helhedsvurderingen “netop begrundes ud fra de flerfaglige perspektiver, og ikke får karakter af særskilt bedømmelse i de tre indgående fag for sig”. Byg i stedet fremlæggelsen op om dine problemstillinger, og lad fagene mødes inde i hver enkelt problemstilling. Karakterbeskrivelsen for 12 kræver en problemformulering, der “lægger op til inddragelse af alle tre fag”.

At tro, at man kun skal til én prøve i KS

At tro, at man kun skal til én prøve i KS. Der er altid to. Først den interne flerfaglige prøve i tredje semester, og derefter en ekstern mundtlig prøve i ét af de tre fag. Du ved ikke på forhånd, om det bliver historie, religion eller samfundsfag, så du skal forberede alle tre. Vejledningen påpeger netop, at man skal sikre, at eleverne er forberedte i alle tre fag, inden den interne prøve går i gang, fordi undervisningstiden allerede er slut da.

At springe et udleveret bilag over uden at sige noget om

At springe et udleveret bilag over uden at sige noget om det. Vejledningen er tydelig: bilagene inddrages, i det omfang de er relevante for din problemformulering, men “anvendes et bilag ikke, skal eleven kunne begrunde sit valg”. Hav derfor en kort, faglig begrundelse klar for hvert bilag, du har valgt fra. Det er faktisk et sted, hvor du kan vise overblik i stedet for at tabe point.

At tro, at gruppearbejde giver en gruppekarakter

At tro, at gruppearbejde giver en gruppekarakter, eller at man kan læne sig op ad de andre til selve prøven. I må gerne trække opgaven sammen i grupper på højst tre, og I må selv vælge, om I afleverer et fælles produkt eller hver jeres. Men den mundtlige prøve er individuel, du får din egen karakter, og de andre i gruppen må ikke overvære din prøve, før de selv er blevet eksamineret. Sørg derfor for, at du selv kan bære hver eneste del af produktet mundtligt.

Fagkombinationer

Fag, kultur- og samfundsfaggruppen spiller godt sammen med

Dansk A

Ikke bare en god kombination, men et krav. Som optakt til historieopgaven skal der køres et obligatorisk forløb i samspil med dansk, hvor historie især fokuserer på at finde, udvælge og vurdere materiale kritisk, på faglig opgaveskrivning med citater og henvisninger, og på historiefagets identitet og metoder. Vejledningen foreslår konkret Det moderne gennembrud i dansk sammen med Industrialiseringen i historie. Skrivetræningen her er samtidig din opvarmning til SSO.

Psykologi C eller B

Samfundsfagets kernestof om identitetsdannelse og socialisering rammer psykologien direkte. Hvor KS forklarer, hvordan familie, uddannelse, køn og medier former dig udefra, går psykologien ind og forklarer, hvad der sker inde i mennesket. Sammen kan I fx behandle radikalisering og udenforskab, som vejledningen selv bruger som eksempel på et virkelighedsnært problem.

Samfundsfag B som valgfag

Det bygger direkte oven på det samfundsfag C, der ligger i KS, og løfter dig fra begreber til teori og til krav om selvstændig undersøgelse. Det er også den vej, du skal, hvis du sigter mod uddannelser med samfundsfag B som adgangskrav.

Naturvidenskabelig faggruppe (NF), især geografi

Geografien leverer befolkningsudvikling, ressourcer, klima og migration som fysiske og målbare forhold, hvor KS leverer politikken, værdierne og historien bag. Historiens kernestof om natur, teknologi og produktions betydning for mennesker peger direkte over i NF, og globaliseringsemner bliver langt mere konkrete, når begge sider er med.

Matematik C eller B

Den kvantitative metode i KS bliver kun så god som din evne til at læse tal. Matematik giver dig procentregning, indekstal og diagrammer, så du selv kan behandle data fra Danmarks Statistik eller din egen spørgeskemaundersøgelse i stedet for at referere en tabel, du ikke rigtig forstår.

Mediefag C eller engelsk B

Læreplanens it-krav handler blandt andet om ansvarlig remediering og om at formidle fagligt stof i digitale produktioner. Mediefag giver dig håndværket til det, og engelsk giver dig adgang til kilder og debat uden for Danmark, hvilket er guld værd, hvis dit flerfaglige forløb er et områdestudie af et andet land.

Materialet og de særlige krav

Du møder empiri i KS på fire måder. For det første er der et decideret krav om, at du skal kunne “gennemføre en mindre empirisk undersøgelse”, og at mindst én sådan undersøgelse skal integreres i undervisningen. Vejledningen forstår empiri bredt: interviews, spørgeskemaundersøgelser, at overvære et ritual, at besøge bygninger og institutioner. Den nævner lokalområdet som oplagt, altså museer, religiøse menigheder, politikere, banker, sprogskoler, politi og virksomheder, og den understreger, at du skal have styr på afgrænsning, på metodernes muligheder og begrænsninger, og på de etiske grundregler for at indsamle og videregive data. For det andet er der de kvantitative kilder, som du selv trækker: statistisk materiale fra nettet, Surveybank og Statistikbanken, som du bearbejder i regneark eller online. For det tredje er der bilagsmaterialet til prøverne, som altid er ukendt for dig, og som ved den flerfaglige prøve fylder seks til otte normalsider og skal indeholde både tekst, statistisk materiale og billedmateriale. Og for det fjerde er der dit eget selvvalgte materiale til den flerfaglige prøve, som er et krav i det skriftlige produkt, som skal være ukendt, altså ikke brugt i undervisningen før, og som vejledningen anbefaler er empirisk. Vær opmærksom på, at der ikke er adgang til internettet under prøverne ud over det undervisningsmateriale, skolen har givet lov til, så egne noter og eget materiale skal du have hentet ned og have med lokalt.

Historieopgaven: Du skal individuelt skrive en historieopgave på mindst fem normalsider à 2400 anslag inklusive mellemrum. Læreren sætter rammen. Den skrives i tilknytning til et obligatorisk forløb i samspil med dansk, hvor der er særligt fokus på kritisk udvælgelse af materiale, på faglig opgaveskrivning med citater og henvisninger, og på historiefagets identitet og metoder. Opgaven er samtidig en direkte optræning til SSO. Forløbsstrukturen: Hvert af de tre fag skal indgå i fire til seks forløb. Hvert fag skal være med i mindst to flerfaglige forløb og mindst ét enkeltfagligt forløb. I de flerfaglige forløb indgår alle tre fag. De flerfaglige forløb skal udgøre mindst halvdelen af den samlede undervisningstid. Omfang af stof: Normalt 300 til 500 sider i historie B, 150 til 250 sider i religion C og 150 til 250 sider i samfundsfag C. Empiri: Mindst én mindre empirisk undersøgelse skal integreres i undervisningen som en udadvendt aktivitet. Professionsrettede perspektiver: Fordi hf har en selvstændig professionsrettet profil, skal dele af undervisningen knytte sig til professionsområder, fx gennem virksomhedsbesøg, foredrag, cases eller praktik. Vejledningen nævner pædagog, socialrådgiver, lærer, kommunikationsmedarbejder og markedsføringsøkonom. Sprog og hjælpemidler ved prøverne: Alt prøvemateriale skal være på dansk. Der er ikke adgang til internettet under prøverne, bortset fra digital adgang til undervisningsmateriale, som skolen har brugt i undervisningen, som fremgår af undervisningsbeskrivelsen, og som ikke kan gemmes lokalt. Egne noter og egne arbejder skal du have med lokalt.

Når opgaveformuleringen er udleveret, er prøven begyndt, og der SKAL gives en karakter. Afleverer du ikke, gives karakteren -3. It-problemer er ikke en gyldig undskyldning.

Spørgsmål og svar

Ja, hvis du har eller har haft faget. Reglen er ét eller to fag, som du selv vælger frit. Faget indgår altid på det højeste niveau, du har haft det på.

10 til 15 normalsider a 2400 enheder. Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer og tabeller tælles ikke med. Resuméet tæller derimod med.

Karakteren tildeles vægten 1,5 i eksamensresultatet.

Der er intet mundtligt forsvar ved SSO. Bedømmelsen hviler alene på den afleverede opgave, så alt skal stå i teksten.

Om forfatteren

Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.

Kilder

Kilder

Næste skridt

Metoden bag hele opgaven, fra emnevalg til aflevering, står i guiden.

Læs guiden til SSO