Synopsis i KS på hf: sådan skriver du den flerfaglige opgave

I KS trækker du en opgave med bilag, du aldrig har set før, og skriver derefter et kortere skriftligt produkt på to til fire sider, som du fremlægger mundtligt. Historie, religion og samfundsfag skal alle tre være med, og det er dét krav, de fleste falder over. Her får du de fem ting, læreplanen kræver, en færdig sætning til hver af dem, og et gennemført eksempel med rigtige tal. Undervejs skiller vi det, der står i læreplanen, fra det, din egen skole selv bestemmer.

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor og beskikket skriftlig censor i Dansk ASidst opdateret 31. august 2026

2-4 sider

Omfang af det skriftlige produkt

Alle tre fag

Skal indgå i produktet

15 timer

Mindst, over mindst en uge

På denne side

Kort fortalt

Hvad er synopsis i KS egentlig?

Det er den interne flerfaglige mundtlige prøve i KS, og den ligger i tredje semester, altså i løbet af dit andet hf-år. Du trækker en opgave, der består af en overskrift med forløbets titel og seks til otte normalsider ukendt bilagsmateriale med tekst, statistik og billeder. Derefter skriver du et kortere skriftligt produkt på to til fire sider, som du afleverer mindst tre dage før prøven, og til selve prøven fremlægger du i seks til otte minutter, hvorefter der er faglig samtale. Eksaminationen varer omkring 30 minutter per elev, og med i lokalet er dine egne KS-lærere plus en fagperson fra skolen, som ikke har undervist jer.

Det her er fastsat nationalt i læreplanen, Bilag 14A fra august 2022, og kan ikke laves om lokalt: at faggruppen består af historie B, religion C og samfundsfag C, at produktet fylder to til fire sider, at det skal indeholde fem bestemte ting, at du får mindst 15 timer fordelt over mindst en uge, at I højst må være tre i en gruppe, at afleveringsfristen er mindst tre dage før prøven, og at der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af din mundtlige præstation.

Det her sætter din egen skole: hvornår skriveugen ligger, hvor mange timer der lægges ind i skemaet, hvordan vejledningen gives, og alt det formelle omkring produktets udseende. Læreplanen siger ikke ét ord om forside, sidetal, skrifttype, litteraturliste eller kildeliste. Får du udleveret en skabelon eller en tjekliste af din lærer, er det skolens egen, og den gælder for dig. Er du i tvivl om et krav, du har hørt om, så spørg, om det står i læreplanen eller er noget, I gør på jeres skole.

Den mest udbredte misforståelse er, at det skriftlige produkt bliver bedømt. Det gør det ikke. Vejledningen skriver det direkte: det skriftlige produkt indgår ikke i bedømmelsen. Produktet er en betingelse for, at du overhovedet må gå op, og skolen tjekker, at det lever op til kravene, men karakteren gives udelukkende for det, du siger til prøven. Det betyder ikke, at produktet er ligegyldigt, for det er dét, din fremlæggelse bygger på. Det betyder, at du klokken 23 skal bruge din sidste time på indholdet og ikke på layoutet.

Del 1 af 8

1. Titlen

Titlen er det første af de fem punkter, læreplanen kræver. Den er ikke det samme som overskriften på den opgave, du har trukket, for overskriften er forløbets titel, og den har din lærer sat. Din titel skal fortælle, hvad netop du undersøger. Den bør indeholde mindst ét af de ord, der også står i din problemformulering, så læseren kan se sammenhængen. Skriv den til allersidst, når du ved, hvad du faktisk har skrevet.

Sådan kan du skrive det: “Folkekirken på retur? Tro og fællesskab i Danmark fra 1849 til i dag.”

Del 2 af 8

2. Den flerfaglige problemformulering

Det er her, prøven vindes eller tabes. Læreplanen kræver, at problemformuleringen er flerfaglig, og karakterbeskrivelsen for 12 siger, at den skal lægge op til inddragelse af alle tre fag. Skriv den som ét spørgsmål, ikke som en liste, og lad det gerne være et hvorfor-spørgsmål, for det tvinger dig til at forklare og ikke bare beskrive. Den klassiske fejl er et spørgsmål, som kun samfundsfag kan svare på. Test den sådan her: kan du under den skrive ét underspørgsmål til historie, ét til religion og ét til samfundsfag? Kan du ikke det, skal den laves om, og det tager ti minutter.

Sådan kan du skrive det: “Hvorfor er andelen af danskere i folkekirken faldet fra 82,6 procent i 2007 til 70,0 procent i 2026, og hvad betyder faldet for fællesskabet i Danmark?”

Del 3 af 8

3. Oversigten over problemstillingerne

Problemstillingerne er de spørgsmål, du deler din problemformulering op i. Antallet er ikke fastsat nogen steder, men tre eller fire er det typiske og passer til tiden. Læreplanen kræver en oversigt over dem, altså at de står samlet ét sted, så læseren kan se din plan, før du går i gang. Den nemmeste fordeling er ét spørgsmål, der peger mod historie, ét mod religion og ét mod samfundsfag. Skriv dem som rigtige spørgsmål med spørgsmålstegn, ikke som overskrifter. Byg gerne en stigning ind: begynd med et redegørende spørgsmål, gå videre til et analyserende og slut med et diskuterende. Stigningen er ikke et krav, men den gør det lettere at nå den udtømmende behandling med sikker inddragelse af alle tre fag, som karakterbeskrivelsen for 12 beskriver.

Sådan kan du skrive det: “Jeg undersøger min problemformulering gennem tre problemstillinger: hvordan forholdet mellem staten og folkekirken blev fastlagt i 1849, hvilken rolle de kirkelige ritualer stadig spiller for danskere, der ikke går i kirke til hverdag, og hvordan socialisering og individualisering kan forklare, at det især er unge, der melder sig ud.”

Del 4 af 8

4. Behandlingen ud fra de trukne bilag

Du har fået seks til otte normalsider ukendt materiale, som ifølge læreplanen skal indeholde både tekst, statistik og billedmateriale. Læreplanen kræver, at du behandler dine problemstillinger ud fra netop de bilag. Du skal ikke referere dem, du skal bruge dem som belæg for noget, du påstår. Der står ikke fag på bilagene, og det er med vilje: det samme bilag kan tit bruges af to eller tre fag på hver sin måde, og det er præcis dét, der giver point. Vejledningen siger, at hvis du ikke bruger et bilag, skal du kunne begrunde hvorfor, så skriv en enkelt linje om det, eller hav svaret klar i hovedet.

Sådan kan du skrive det: “Bilag 3 viser, at andelen af folkekirkemedlemmer er faldet støt gennem hele perioden og ikke i ryk, og det peger på, at der ikke er tale om reaktionen på en enkelt begivenhed, men om en langsom udvikling.”

Del 5 af 8

5. Begreber og viden fra alle tre fag

Det her er dét, der adskiller KS fra enhver anden opgave, du har skrevet, og det er også dét, der oftest halter klokken 23. Læreplanen kræver begreber og viden fra alle tre fag, ikke fra to og en halv. Det tæller ikke, at religion nævnes i én sætning i indledningen. Sæt et rigtigt fagbegreb ind hvert sted: for eksempel historiebrug eller periodisering fra historie, ritual eller sekularisering fra religion, socialisering eller sammenhængskraft fra samfundsfag. Et hurtigt tjek: gå din tekst igennem og marker med tre farver, hvor hvert fag optræder. Er en farve næsten væk, skriver du ét afsnit mere, og så er du i mål.

Sådan kan du skrive det: “Historisk kan udviklingen forklares med, at folkekirkens særstilling blev fastlagt allerede i 1849, religionsfagligt med at ritualerne har overlevet troen, og samfundsfagligt med at den primære socialisering i dag sjældnere foregår i et religiøst fællesskab.”

Del 6 af 8

6. Egen empiri eller selvfundet materiale

Det er punkt c i læreplanens liste, og det er dét, flest glemmer. Du skal enten selv indsamle empiri, for eksempel et interview eller et spørgeskema, eller selv finde supplerende fagligt materiale. Vejledningen anbefaler, at det er empirisk materiale, og den stiller ét hårdt krav: materialet skal være ukendt, altså noget I ikke har haft i KS-undervisningen. En tabel, du selv henter i Danmarks Statistiks Statistikbank, tæller, og den kan du nå at finde på tyve minutter. Skriv tydeligt i produktet, hvor du har materialet fra, og hvad det viser, for det er ét af de steder, læreren kigger efter, når skolen tjekker, om produktet lever op til kravene.

Sådan kan du skrive det: “Som selvfundet materiale har jeg hentet tabel KM1 i Danmarks Statistiks Statistikbank og selv beregnet, at andelen af folkekirkemedlemmer er faldet fra 82,6 procent den 1. januar 2007 til 70,0 procent den 1. januar 2026.”

Del 7 af 8

7. Den samlede konklusion

Læreplanen kræver en samlet konklusion på arbejdet med problemformuleringen. Ordet samlet er det vigtige: de tre fag skal mødes, ikke stå i hver sin kasse. Skriv altså ikke tre konklusioner efter hinanden, én per fag. Svar i stedet på dit eget spørgsmål i to til fem sætninger, og lad det fremgå, hvad hvert fag bidrog med til svaret. Kan du ikke svare på dit spørgsmål, er problemformuleringen for stor, og løsningen er at snævre den ind, ikke at skrive mere.

Sådan kan du skrive det: “Samlet peger de tre fag på, at faldet handler mindre om, at danskerne er holdt op med at tro, og mere om, at folkekirken er gået fra at være en selvfølge, man blev født ind i, til at være et valg, man selv skal træffe.”

Del 8 af 8

8. Dispositionen til de seks til otte minutter

Det her er ikke et krav i læreplanen, men det afgør din karakter, for karakteren gives for den mundtlige præstation. Du har seks til otte minutter, og du skal nå at præsentere problemformulering, problemstillinger og konklusioner. Otte minutters tale er omkring 1100 ord, altså langt mindre, end de fleste tror. Lav derfor en disposition med minuttal ud for hvert punkt, og sig den højt én gang i aften og én gang i morgen. Så opdager du, hvor du taber tid, mens der stadig er tid at rette det i.

Sådan kan du skrive det: “Jeg bruger ét minut på problemformuleringen, to minutter på hver af mine tre problemstillinger og ét minut på konklusionen, i alt otte minutter.”

Eksempel

Et gennemført eksempel

Sofia går på andet år af hf og har trukket en opgave med overskriften “Tro, tvivl og fællesskab i Danmark”, som hører til ét af klassens flerfaglige forløb. Bilagene fylder syv normalsider og består blandt andet af et uddrag af Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849, en tabel over folkekirkens medlemstal og et pressefoto fra en konfirmation. Hun har mindst 15 timer fordelt over en uge, og produktet skal afleveres tre dage før prøven. Sådan her ser hendes fire sider ud.

Titlen bliver: “Folkekirken på retur? Tro og fællesskab i Danmark fra 1849 til i dag”. Problemformuleringen bliver: “Hvorfor er andelen af danskere i folkekirken faldet fra 82,6 procent i 2007 til 70,0 procent i 2026, og hvad betyder faldet for fællesskabet i Danmark?” Den er flerfaglig, fordi årstallet 1849 trækker historie ind, ordet folkekirken trækker religion ind, og ordet fællesskabet trækker samfundsfag ind. Sofia tester den ved at skrive tre underspørgsmål, og de kommer nemt.

Hendes tre problemstillinger bliver: Hvordan blev forholdet mellem staten og folkekirken fastlagt i Junigrundloven af 5. juni 1849, og hvad har det betydet siden? Hvilken rolle spiller kirkelige ritualer som dåb, konfirmation og begravelse for danskere, der ikke går i kirke til hverdag? Hvordan kan begreberne socialisering og individualisering forklare, at det især er de unge, der melder sig ud? Det første er redegørende, det andet analyserende, det tredje diskuterende.

I historiedelen bruger hun bilaget med Junigrundlovens § 3, hvor der står, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Hun viser, at samme formulering, blot med nutidens retskrivning, står i § 4 i grundloven af 1953, og bruger begrebet kontinuitet til at forklare, at folkekirkens særstilling har stået uændret i over 175 år. I religionsdelen bruger hun begreberne ritual og sekularisering til at forklare, at mange melder sig ud uden at holde op med at bruge kirken til dåb og begravelse. I samfundsfagsdelen bruger hun socialisering og individualisering til at forklare, at det religiøse fællesskab ikke længere er noget, man automatisk fødes ind i, men noget man skal vælge til.

Som selvfundet materiale har Sofia hentet tabel KM1 i Danmarks Statistiks Statistikbank og selv regnet efter. Den 1. januar 2007 var 4.499.343 ud af 5.445.214 indbyggere medlemmer, altså 82,6 procent. Den 1. januar 2026 var tallet 4.217.476 ud af 6.025.603, altså 70,0 procent. Hun bemærker, at antallet af medlemmer kun er faldet med omkring 282.000, mens befolkningen er vokset med omkring 580.000, og at en del af faldet i andel derfor skyldes tilkomne borgere, der aldrig blev født ind i folkekirken. Det er præcis den slags nuance, der løfter en samfundsfaglig analyse fra beskrivelse til forklaring.

Konklusionen bliver: “Faldet handler mindre om, at danskerne er holdt op med at tro, og mere om, at folkekirken er gået fra at være en selvfølge til at være et valg. Historien forklarer, hvorfor særstillingen overhovedet findes, religionen forklarer, hvorfor ritualerne overlever troen, og samfundsfaget forklarer, hvorfor det især er de unge, der siger fra.” Til fremlæggelsen bruger Sofia ét minut på problemformuleringen, to minutter på hver problemstilling og ét minut på konklusionen. Hun har produktet liggende foran sig, men hun læser ikke op af det, for karakteren gives for det, hun siger.

Vores kommentar

Hvad eksemplet viser

Læg mærke til, at hvert tal har en enhed, og at regnestykket står, ikke bare facit. En bedømmer skal kunne følge dig fra måling til resultat uden at gætte.

Og læg mærke til, at afvigelserne ikke er skjult. Det, der ikke passede, er skrevet ned og forklaret. Det er dét, der adskiller en rapport fra en renskrivning af vejledningen.

Fælder

Det, der oftest koster point

Problemformuleringen kan i virkeligheden kun besvares af

Problemformuleringen kan i virkeligheden kun besvares af ét fag, typisk samfundsfag, og religion bliver hængt på bagefter som en pligtøvelse. Skriv tre underspørgsmål under din problemformulering, ét til historie, ét til religion og ét til samfundsfag, før du skriver en eneste linje mere. Kommer de ikke nemt, så drej problemformuleringen, indtil de gør. Karakterbeskrivelsen for 12 siger direkte, at problemstillingerne skal lægge op til inddragelse af alle tre fag.

Du glemmer punkt c, altså egen indsamlet empiri eller

Du glemmer punkt c, altså egen indsamlet empiri eller selvfundet supplerende materiale, fordi du får travlt med bilagene. Læreplanen kræver det, og skolen skal tjekke, at produktet lever op til kravene. Mangler det, skal du rette det med det samme, og er produktet slet ikke afleveret, kan du ikke gå til prøven. En tabel fra Danmarks Statistiks Statistikbank tager tyve minutter at finde og skrive ind, så tag den nu i aften.

Du bruger en tekst, en tabel eller et klip

Du bruger en tekst, en tabel eller et klip, som I allerede har haft i KS-timerne, som dit selvfundne materiale. Vejledningen kræver, at materialet er ukendt, altså ikke tidligere brugt i KS-undervisningen. Gå din egen undervisningsbeskrivelse eller dit klasserum igennem i hovedet, og vælg noget, der helt sikkert ikke har været fremme. I tvivl? Vælg noget andet, det koster mindre.

Du refererer bilagene i stedet for at bruge dem

Du refererer bilagene i stedet for at bruge dem, så teksten bliver et resumé af, hvad der står i papirerne. Formulér først en påstand, og brug så bilaget som belæg for den. Skriv ikke “bilag 2 handler om”, skriv “bilag 2 viser, at”, og sig hvad det så betyder for din problemstilling. Karakterbeskrivelsen for 12 taler om sikker og relevant inddragelse, ikke om dækning.

Du bruger din sidste time på forside

Du bruger din sidste time på forside, skrifttype og layout, fordi det føles som noget, du kan blive færdig med. Det skriftlige produkt indgår ikke i bedømmelsen, og læreplanen stiller ingen krav til forside eller litteraturliste. Brug i stedet timen på det tredje fag og på din disposition til de seks til otte minutter. Har din skole en skabelon, følger du den, men det tager fem minutter, ikke tres.

Du dropper et af bilagene i stilhed

Du dropper et af bilagene i stilhed, fordi det ikke passer ind i din problemformulering. Det må du gerne, men vejledningen siger, at du skal kunne begrunde dit valg. Skriv én sætning i produktet eller i dine noter om, hvorfor lige det bilag ikke bidrager til netop din problemformulering. Så er du dækket ind, når spørgsmålet kommer i samtalen bagefter.

Spørgsmål og svar

Ikke i læreplanen. Der står “et kortere skriftligt produkt”, og ordet synopsis optræder slet ikke. I vejledningen dukker ordet op to steder, ét sted som et eksempel på en form man kan træne, og ét sted i et afsnit om sygeprøve. Rigtig mange skoler kalder det alligevel en synopsis, og din lærer gør sikkert også. Det er ikke forkert, men det betyder, at du ikke skal lede efter formkrav til “en synopsis”, for dem findes der ingen af nationalt. Kravene er de fem punkter, læreplanen lister.

Alle tre skal med, altså historie, religion og samfundsfag. Læreplanen siger, at produktet skal indeholde begreber og viden fra alle tre fag, og at prøven skal inddrage hvert af de tre fags bidrag til belysning af den flerfaglige problemstilling. Der står intet om, at de skal fylde lige meget, og det ville også være mærkeligt, da historie er på B-niveau og de to andre på C. Men et fag, der kun optræder i én sætning, holder ikke. Vejledningen understreger desuden, at bedømmelsen skal begrundes flerfagligt og ikke må blive tre karakterer i ét.

Ja, I må være op til tre elever, og så trækker I opgaven i fællesskab. Bagefter afgør hvert gruppemedlem selv, om han eller hun vil aflevere et fælles produkt eller sit eget. Vær opmærksom på én ting: når produktet er lavet af en gruppe, har I ifølge prøvebekendtgørelsen et fælles ansvar for, at formkravene er opfyldt, og er de ikke det, har ingen af jer adgang til prøven, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Selve prøven er individuel, og de andre i gruppen må ikke overvære din eksamination, før de selv har været oppe.

Nej. Vejledningen skriver det direkte: det skriftlige produkt indgår ikke i bedømmelsen. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af din mundtlige præstation. Produktet er en forudsætning for, at du må gå op, og skolen skal tjekke, at det lever op til kravene, men det er dét, du siger til prøven, der bliver bedømt. Derfor er en gennemtænkt disposition mere værd end en pæn forside.

Udgangspunktet er nej. Hovedreglen i prøvebekendtgørelsen er, at du ikke må bruge digitale værktøjer og programmer, herunder generativ kunstig intelligens, medmindre reglerne for den enkelte prøve eller ministeriets hjælpemiddeloversigt giver mulighed for det. KS-læreplanen giver ikke en sådan mulighed. Det er et område, hvor det er værd at spørge din lærer eller læse skolens lokale eksamensregler, i stedet for at gætte. Konsekvensen af at bryde reglen er alvorlig, og det er ikke risikoen værd for et produkt, der alligevel ikke bedømmes.

Afleverer du ikke, kan du ikke gå til den mundtlige prøve. Afleverer du noget, der ikke lever op til læreplanens krav, skal skolen bede dig udbedre det med det samme, så betingelserne for at gå op er opfyldt. Fristen er mindst tre dage før prøven, og den er der netop for at give tid til den kontrol. Så hvis du sidder klokken 23 og mangler noget, så aflever alligevel til tiden med det, du har, og ret bagefter.

Bliver du syg efter at have afleveret dit produkt, men før den mundtlige prøve, kan du ifølge vejledningen bruge det samme produkt som grundlag, hvis sygeprøven holdes senest ved den førstkommende eksamenstermin. Bliver prøven udskudt yderligere, skal du trække en ny opgave og skrive et nyt produkt under vejledning. Meld sygdom efter din skoles regler og frister med det samme, for de er lokale og ret stramme.

Om forfatteren

Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.

Kilder

Kilder

  • Bilag 14A, Kultur- og samfundsfaggruppen, toårigt hf, august 2022, Børne- og Undervisningsministeriet. Punkt 3.1 didaktiske principper, 3.2 arbejdsformer, 4.2.1 intern flerfaglig prøve og 4.3 bedømmelseskriterier: uvm.dk
  • Vejledning til kultur- og samfundsgruppen, hf, juni 2024, Børne- og Undervisningsministeriet. Særligt afsnit 3.1.4, 3.3 og 4.2.1 samt karakterbeskrivelserne i 4.3.2: uvm.dk
  • Bekendtgørelse om gymnasiale prøver, prøver i de almene voksenuddannelser m.v., nr. 3 af 2026. § 11 om produkt som eksaminationsgrundlag, § 19 stk. 3 om gruppeprøver, § 30 stk. 2 om hjælpemidler og generativ kunstig intelligens samt §§ 33 og 34 om internetadgang: retsinformation.dk
  • Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel KM1, Befolkningen den 1. i kvartalet efter sogn, folkekirkemedlemskab og tid. Egne beregninger på summerede sognetal for 2007K1 og 2026K1, hentet 28. august 2026: statistikbanken.dk
  • Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849, § 3, videreført som § 4 i grundloven af 5. juni 1953.
  • Kilder åbnet under rettelsen 29. august 2026: prøvebekendtgørelsens § 11 stk. 3 i fuld tekst fra retsinformation.dk, vejledningens karakterbeskrivelser i afsnit 4.3.2 og progressionsafsnittene 3.1.3 og 3.1.4 i uvm.dk-PDF’en, Junigrundlovens § 3 på danmarkshistorien.lex.dk samt grundlovens § 4 fra 1953 på grundloven.dk.

Næste skridt

Find alt om faget, om de store opgaver og om eksamen ét sted, og filtrér efter din uddannelse.

Åbn biblioteket