Synopsis i samfundsfag: sådan skriver du den til den mundtlige prøve

Del 1 af 8

1. Overskriften

Overskriften skal være præcis den samme som på den opgave, du har trukket. Skriv den af, ord for ord, uden at pynte på den. Det lyder banalt, men vejledningen nævner det som første element i en synopsis, og der er en grund: censor har aldrig set din synopsis før, og der er ikke afsat tid til at læse den. Overskriften er det eneste, der på et halvt sekund placerer dit papir i det rigtige tema. Sæt dit navn, dit hold og datoen lige under, så papiret kan kendes fra de andre på bordet.

Sådan kan du skrive det: “Ulighed og velfærd i Danmark. Synopsis til mundtlig prøve i samfundsfag A. Emil Nielsen, 3.x, 8. juni 2026.”

Del 2 af 8

2. Problemformuleringen

Ét spørgsmål. Læreplanen siger direkte, at problemformuleringen skal være “et overordnet spørgsmål”, og vejledningen uddyber, at den skal være samfundsfaglig: den skal handle om en gruppe mennesker, røre ved strukturer og værdier, der betyder noget for samfundet, og kunne belyses fra flere faglige synsvinkler. Undgå derfor spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej, og spørgsmål om enkeltpersoner. Den fejl, der koster mest, er et spørgsmål så bredt, at det ikke kan besvares på en halv time. Bind det til noget, du rent faktisk kan måle i bilagene.

Sådan kan du skrive det: “Hvorfor er den økonomiske ulighed i Danmark steget siden 1990’erne, og hvilke konsekvenser har det for opbakningen til den universelle velfærdsmodel?”

Del 3 af 8

3. Underspørgsmålene på de tre taksonomiske niveauer

Vejledningen skriver, at underspørgsmålene typisk ligger på fagets taksonomiske niveauer, og de hedder i samfundsfag redegørelse, undersøgelse og diskussion. Som tommelfingerregel er tre underspørgsmål nok, og fire er maksimum. Det første redegør for udviklingen, det andet undersøger årsager med begreber og teori, det tredje diskuterer konsekvenser eller løsninger. Den hyppigste fejl er tre spørgsmål, der alle begynder med “Hvad er”. Så bliver hele synopsen en redegørelse, og du får aldrig vist, at du kan diskutere, selv om netop diskussionen står i bedømmelseskriterierne.

Sådan kan du skrive det: “1. Redegør for udviklingen i den økonomiske ulighed i Danmark siden 1987. 2. Undersøg, hvilke årsager der ligger bag stigningen, med inddragelse af begreberne overførselsindkomst, lønspredning og dekommodificering. 3. Diskutér, hvilke konsekvenser den stigende ulighed har for den universelle velfærdsmodel.”

Del 4 af 8

4. Undersøgelsen

Her besvarer du underspørgsmål 1 og 2. Læreplanen kræver, at du bygger på tre ting: det udleverede bilagsmateriale, relevant kernestof og materiale, du selv har fundet i de 24 timer. Skriv i korte punkter med henvisning til bilag og tal, ikke i lange afsnit, for synopsen er et talepapir, ikke en opgave. Sæt altid tal på, og skriv i samme linje, hvad tallet viser. Det, der oftest mangler, er det selvfundne materiale: mange nøjes med bilagene og taber dermed et krav, der står direkte i læreplanens punkt 4.2.

Sådan kan du skrive det: “Punkt 1: Gini-koefficienten er steget fra 22,1 i 1987 til 30,4 i 2024 og passerede 30 for første gang i 2021 (bilag B samt egne fund: CEPOS-notat af 22. april 2026 og Danmarks Statistik, 1. december 2025).”

Del 5 af 8

5. Diskussionen

Diskussionen er det sted, hvor du kan hente de høje karakterer, fordi den viser, at du kan mere end at referere. Stil to fortolkninger op mod hinanden, og vælg gerne to afsendere med hver sin interesse i sagen. Skriv afsenderen på i selve punktet, og skriv i en parentes, hvad afsenderen har på spil, for kildekritik er et af de faglige mål. Slut med din egen vurdering og mindst ét argument for den. Det, der oftest mangler, er modargumentet, og en diskussion med kun én side er i virkeligheden en redegørelse i forklædning.

Sådan kan du skrive det: “Arbejderbevægelsens Erhvervsråd konkluderer i en analyse fra 10. februar 2025, at ændringer i personskattereglerne fra 2006 til 2023 alene forklarer omkring 1,16 af de 4,2 procentpoint, Gini-koefficienten er steget, mens CEPOS omvendt fremhæver, at der har været indkomstfremgang for alle indkomstlag, selv om fremgangen var størst i toppen.”

Del 6 af 8

6. Delkonklusionerne

En kort delkonklusion under hvert underspørgsmål, gerne på to linjer. Vejledningen nævner dem som selvstændigt element, og de er guld værd ved fremlæggelsen, fordi du kan læne dig op ad dem, når nerverne tager farten ud af dig. Skriv dem som svar, ikke som opsummering. Den fejl, der går igen, er en delkonklusion, der svarer på noget andet end det, du spurgte om. Læs dit underspørgsmål og din delkonklusion lige efter hinanden, og se, om de passer sammen.

Sådan kan du skrive det: “Delkonklusion 1: Uligheden er steget næsten uafbrudt siden begyndelsen af 1990’erne, men stigningen er tydeligere målt med Gini-koefficienten end med P90/10-raten, der har ligget stabilt omkring 3,3 siden 2017.”

Del 7 af 8

7. Den samlede konklusion

Ét afsnit, der svarer på din problemformulering og kun på den. Byg den af dine delkonklusioner, og tag stilling: hvad er det vigtigste svar, og hvor er du usikker. Der må ikke komme nyt materiale ind i konklusionen, for så er det ikke en konklusion, men en ny undersøgelse. Det, der oftest mangler, er en holdning: mange skriver “der er både fordele og ulemper” og stopper. Sig i stedet, hvad der efter din vurdering vejer tungest, og hvorfor.

Sådan kan du skrive det: “Samlet set er uligheden steget, fordi overførselsindkomsterne fylder mindre i økonomien, mens aktieindkomster og lønspredning trækker opad, men det tungeste for velfærdsmodellen er ikke Gini-tallet i sig selv, derimod at 224.400 personer, svarende til 3,8 pct. af befolkningen, lever i relativ fattigdom.”

Del 8 af 8

8. Litteraturliste eller noter

Vejledningen nævner litteraturliste eller noter med angivelse af anvendt materiale som fast element i en synopsis. Del listen i to: bilagene, som du kalder A, B, C og så videre, og dit eget fundne materiale. Skriv udgiver og dato på alt, du selv har fundet, for uden dato kan censor ikke se, om tallet er aktuelt, og aktualitet er hele fagets kendetegn. Det er også her, du beviser, at du har brugt de 24 timer på andet end at læse bilagene. To eller tre selvfundne kilder er rigeligt, hvis de er gode.

Sådan kan du skrive det: “Eget fundne materiale: Danmarks Statistik, “Indkomster for personer, indkomstfordeling 2024″, Nyt fra Danmarks Statistik nr. 336, 1. december 2025.”

Fælder

Det, der oftest koster point