Skriveblokade
Skriveblokade: når du ikke kan komme i gang
Skriveblokade ligner et sprogproblem. Du sidder ved tastaturet og kan ikke komme i gang. Men sproget er sjældent det, der er gået i stå. Det er noget længere bagved, og det handler om at finde det, før du tvinger ord ud.
● Først får du et gratis greb, du kan prøve med det samme. Hvis det stadig sidder fast, kan hjælp være næste skridt.
Kort svar
Hvis du har skriveblokade, så begynd ikke med indledningen
Start med det mindste sted, hvor opgaven faktisk kan flytte sig: ét spørgsmål, ét tekststed, én kilde eller én pointe. AU Studypedia anbefaler at skabe overblik over skriveprocessen og planlægge arbejdet, før man prøver at få hele opgaven skrevet på én gang. Se deres side om skriveprocessen.
De næste 20 minutter
- Skriv spørgsmålet, du prøver at svare på.
- Find ét sted i materialet, der siger noget om spørgsmålet.
- Skriv tre dårlige sætninger om, hvad stedet viser.
- Slut med sætningen: »Det betyder, at …«
Forælderens gode spørgsmål
Spørg ikke: »Hvad skal der stå?« Spørg: »Hvilken lille del af opgaven kan du forklare lige nu?« Så hjælper du eleven med at tænke uden at skrive opgaven for hende.
Målet er ikke at skrive pænt. Målet er at få noget frem, der kan gøres bedre bagefter.
Hvad det ofte er
Fire ting, der ligner skriveblokade
Ud fra mange års vejledning er der fire ting, der dukker op igen og igen, når en elev siger “jeg har skriveblokade”. Den ene er reelt skriveblokade. De tre andre er noget andet, der bare ser ud som det.
- Du ved ikke, hvad du skal sige. Spørgsmålet er for løst, eller du har ikke læst nok endnu. Du forsøger at skrive, før du har noget at skrive om. Det føles som en blokade, men det er det ikke. Det er en planlægningsfejl.
- Du er bange for, at det ikke er godt nok. Du skriver fem linjer, sletter dem, skriver fire andre, sletter dem igen. Det er perfektionisme, ikke blokade. Et grimt førsteudkast er ikke det, der koster point. Det er det at man aldrig kommer i gang.
- Du er træt. En udmattet hjerne kan ikke hente nye sætninger frem. Det føles tungt, og du tror, du er gået i stå. Du har bare brug for søvn, og det er fagligt, ikke blødt.
- Du er reelt blokeret. Du har stoffet, du har et godt spørgsmål, du er ikke træt. Du kan stadig ikke. Det er den tilstand, vi traditionelt kalder skriveblokade, og den løses ikke ved at presse mere. Den løses ved at gå tilbage til metoden og finde det sted, hvor det knækkede.
Set fra censorstolen
En historie om at sidde fast
En elev jeg vejledte, sad i to uger med en SRP og fik intet skrevet. Han var ikke doven, ikke uengageret, og han havde læst sit stof. Han havde bare en problemformulering, der i virkeligheden var tre forskellige spørgsmål samlet i én sætning. Hver gang han begyndte på det ene, gled han over i et andet.
Vi brugte den første halve time på problemformuleringen, ikke på skriveriet. Da den var ren, var blokaden væk. Han skrev hovedopgaven på fem dage.
Det er det, en god vejledning gør: finder det sted, hvor det knækkede, og ikke det sted, hvor det føles som om det knækkede.
Værktøjer
Fire ting, der ofte løser det
Prøv dem, før du booker noget. Mange har ikke brug for mere.
01
Tjek dit spørgsmål, ikke dit svar
Læs din problemformulering højt. Kan du svare på den i én sætning, uden at glide over i noget andet? Hvis ikke, er det dér, blokaden ligger. Det er ikke skriveriet, der er gået i stå. Det er, at du forsøger at svare på flere spørgsmål på én gang. Brug guiden til en god problemformulering, før du presser flere sætninger frem.
02
Skriv et grimt førsteudkast med vilje
Tving dig selv til at skrive 200 ord uden at slette noget. Dårlige sætninger, gentagelser, brud, det hele. Det skal være grimt. Ellers ville det ikke flytte noget. Du kan ikke redigere et tomt dokument, men du kan altid skære i et grimt et.
03
Forklar din opgave højt
Bed en forælder eller en kammerat om at sætte sig over for dig. Forklar, hvad din opgave handler om, og hvad du gerne vil sige. Det sted, du går i stå mundtligt, er ofte præcis det sted, du er gået i stå skriftligt. Mundtlig forklaring afslører hullet hurtigere end skriftlig.
04
Skift sted og redskab
Sæt dig et andet sted. Skriv på papir i stedet for skærm i en halv time. Det lyder banalt, men hjernen forbinder steder med vaner, og hvis du har siddet og slettet på samme stol i en uge, har stolen lært dig at slette. Bryt mønstret fysisk.
Hvis det stadig sidder fast
Hvis det stadig sidder fast efter første forsøg
Prøv først Kompasset, hvis du ikke ved, hvor opgaven sidder fast. Hvis du bagefter stadig ikke kan komme videre, kan du skrive kort, hvad opgaven handler om, og hvor den stopper. Så kan vi finde ud af, om problemet ligger i spørgsmålet, stoffet, strukturen eller første afsnit.
Grænsen er den samme her: Studiekompasset skriver ikke opgaven. Vi hjælper med at finde næste faglige skridt, så eleven selv kan skrive videre.