Sådan vælger du SRP-emne på 30 minutter
At vælge SRP-emne tager for de fleste enten tre uger eller én eftermiddag. Forskellen ligger ikke i, hvor godt et emne du finder. Den ligger i, om du leder efter det rigtige.
Set fra censorstolen er den klassiske fejl, at elever leder efter et emne, de finder spændende, frem for et emne, de kan svare på. Det er ikke det samme. Et fascinerende emne uden et godt spørgsmål bliver en lang og rodet opgave. Et lidt mindre fascinerende emne med et skarpt spørgsmål bliver en god SRP.
Tre kriterier — ikke flere
Et godt SRP-emne skal kunne tre ting. Hvis ét af kriterierne ikke er på plads, går arbejdet i stykker undervejs — og det er meget dyrere at opdage i uge tre end på dag ét.
- Det skal kunne reelt undersøges. Du skal kunne læse om det. Hvis emnet er for snævert eller for nyt, findes der ikke faglitteratur, og du ender med at gætte. Hvis det er for bredt, drukner du. Et godt emne har 3-5 vægtige kilder, du kan have læst inden uge to.
- Det skal kunne stilles som et spørgsmål, der reelt kan besvares forkert. “Hvad er climate fiction?” er ikke et SRP-spørgsmål — det er en encyklopædiopgave. “Hvordan bruger Maja Lunde fortælleteknik til at gøre klimakrisen sanselig i ‘Bienes historie’?” er et SRP-spørgsmål, fordi du kan svare forkert på det. Husk: hvis ethvert svar er rigtigt, er spørgsmålet for løst.
- Det skal kunne kombinere de to fag på en konkret måde. De fleste SRP’er bedømmes hårdt på, om den ene fagdel er pyntelig vedhæftet en opgave, der grundlæggende kun handler om det andet fag. En tværfagligt forankret problemformulering bruger metoder fra begge fag på samme tekst, samme periode eller samme problem — ikke i hvert sit afsnit.
En proces på 30 minutter
Sæt en timer på 30 minutter. Lad være med at undersøge noget endnu — det er det, der trækker tre uger ud. Du leder ikke efter det perfekte emne. Du leder efter et godt nok emne, du kan begynde på.
- Skriv 10 minutter ned, hvad du faktisk interesserer dig for i de to fag. Ikke hvad du burde interessere dig for. Hvad du selv ville læse om en søndag aften. Vær konkret: “Jeg synes klima er vigtigt” tæller ikke. “Jeg synes klimasorg hos unge er underligt at læse om, fordi det er fiktion, der gør noget virkeligt” tæller.
- Find tre overlap mellem fagene. Hvor møder dansk og historie hinanden? Hvor møder biologi og samfundsfag hinanden? Skriv tre konkrete krydsninger op — ikke abstrakte (“samfund og litteratur”), men konkrete (“Klaus Rifbjerg og 1960’erne i Danmark”).
- For hver af de tre krydsninger, prøv at formulere et hvordan- eller hvorfor-spørgsmål. Ikke et hvad-spørgsmål. “Hvordan ændrer Rifbjergs sprog i ‘Den kroniske uskyld’ billedet af ungdomsoprøret?” er bedre end “Hvad var ungdomsoprøret?”. Tre forslag, ikke ét.
- Vælg det forslag, hvor du kan tegne et hurtigt mind map på papir på fem minutter. Hvis du nemt kan skitsere 4-5 underspørgsmål, har emnet bæring. Hvis du sidder fast efter to underspørgsmål, har det ikke. Det er en ærlig test, du kan lave selv.
- Brug de sidste minutter på at slå op, om kilderne findes. Et hurtigt søg på bibliotek.dk eller Google Scholar er nok. Hvis der reelt findes 3-5 vægtige kilder om dit emne, er det grønt. Hvis der ikke findes en eneste faglig kilde, skal du vælge igen.
Hvad du IKKE skal gøre
- Lede efter et emne, ingen har skrevet om før. Du skriver ikke et speciale. Du skriver en SRP. Et “originalt” emne, hvor der ikke findes kilder, er et dyrt valg. Hellere et velbeskrevet emne med en skarp vinkel.
- Lade ChatGPT vælge emne for dig. Den giver dig forslag, der lyder gode, men hverken er forankret i din læsning, dine kilder eller din skoles erfaring. Brug den til at modspille forslag, du selv har — ikke til at lave dem.
- Forelske dig i et emne, før du har testet det. Mind map-testen er den vigtigste. Hvis du ikke kan tegne 4-5 underspørgsmål på fem minutter, så er emnet for snævert eller for vagt — og det bliver kun værre over de næste tre uger.
Når emnet er valgt
Næste skridt er problemformuleringen — og det er det skridt, hvor de fleste SRP’er går galt, selv når emnet er fint. Læs vores guide om at skrive en god problemformulering, og brug et par dage på at slibe den. En time investeret i problemformuleringen sparer typisk en uge senere.
Skrevet af Emil Brandt Rex — gymnasielektor med pædagogikum og skriftlig censor i Dansk A. Sidder du fast med emnevalget, kan vi tage det på en time. Læs mere om vores SRP-metode eller skriv et par linjer.