Babettes Gæstebud af Karen Blixen

Resumé

Resumé, med vores egne ord

To fromme søstre i den lille norske by Berlevaag lever et strengt og selvfornægtende liv i deres afdøde fars menighed. I ungdommen sagde de nej til hver deres frier, en ung officer og en berømt fransk operasanger.

En dag i 1871 kommer franske Babette som flygtning fra urolighederne i Paris og bliver søstrenes tjenestepige. I fjorten år arbejder hun for dem uden løn.

Babette vinder 10.000 franc i et fransk lotteri og beder om at måtte lave et ægte fransk måltid til mindefesten for præstens 100-års fødselsdag.

Under det overdådige måltid smelter gæsternes gamle nag bort, og kun den gamle general forstår, hvor stor en kunst maden er. Til sidst viser det sig, at Babette var køkkenchef på Café Anglais i Paris, og at hun har brugt hele gevinsten på den ene aften.

Analyse, punkt 1 af 8

1. Komposition og fortæller

Novellen er bygget som en anekdote i korte, overskriftsdelte afsnit. Fortælleren er alvidende og lidt ironisk og ved mere end personerne. Han holder bevidst tilbage på, hvem Babette egentlig er, så afsløringen til sidst virker som en pointe, der rammer både søstrene og læseren.

Sådan kan du skrive det: “Blixen fortæller gennem en alvidende og let ironisk fortæller, der holder Babettes hemmelighed skjult, så slutningen om lodsedlen først rammer, når hele måltidet er forbi.”

Analyse, punkt 2 af 8

2. Miljø og det golde Berlevaag

Byen er lille, grå og fattig, og menigheden lever i selvfornægtelse og frygt for verdens fristelser. Det kolde nord står i skarp kontrast til Babettes franske overflod, og miljøet bliver dermed et billede på modsætningen mellem askese og nydelse.

Sådan kan du skrive det: “Det golde og grå Berlevaag med den fromme menighed står i skarp kontrast til Babettes franske overdådighed, og miljøet bliver et billede på sammenstødet mellem askese og nydelse.”

Analyse, punkt 3 af 8

3. Søstrene og afkaldet

Martine og Philippa fik som unge hver deres frier, en officer og en fransk operasanger, men sagde nej. De valgte troen og faderens menighed frem for kærligheden og en sangkarriere. Deres liv er præget af et stille, men tungt afkald.

Sådan kan du skrive det: “Martine og Philippa gav i deres ungdom afkald på både kærligheden og en sangkarriere for at blive i faderens tro, og deres selvfornægtelse er på én gang et offer og et tab.”

Analyse, punkt 4 af 8

4. Babette som fremmed og kunstner

Babette ankommer som en fattig, tavs flygtning og tjener søstrene ydmygt i fjorten år. Til sidst viser det sig, at hun var køkkenchef på den berømte Café Anglais i Paris. Måltidet er hendes chance for endelig at være kunstner igen.

Sådan kan du skrive det: “Babette kommer som en fattig og tavs flygtning, men viser sig at være en stor kunstner, og måltidet er for hende ikke mad, men et værk, hun skaber for at give sit ypperste.”

Analyse, punkt 5 af 8

5. Måltidet som vendepunkt

Menigheden har aftalt at spise uden at sige et ord om maden, af frygt for at synde ved at nyde. Men de fine retter og vine løsner tungerne og hjerterne. Gamle skænderier og bitterhed heler, og aftenen bliver en fest for forsoning.

Sådan kan du skrive det: “Under måltidet smelter gammelt nag og bitterhed bort, og den nydelse, gæsterne havde svoret at foragte, bliver i stedet vejen til forsoning.”

Analyse, punkt 6 af 8

6. General Löwenhielm og de to verdener

Den unge officer, der engang forlod Martine, vender tilbage som en fin gammel general. Han er den eneste gæst, der forstår, hvor sjælden en kunst måltidet er, og hans tale binder den jordiske nydelse sammen med den himmelske nåde.

Sådan kan du skrive det: “General Löwenhielm er den eneste ved bordet, der forstår måltidets storhed, og hans tale om, at nåde og sandhed mødes, binder den jordiske nydelse sammen med den himmelske nåde.”

Analyse, punkt 7 af 8

7. Nåden som tema

Novellens kerne er nåden, der gives frit og ufortjent. Det, gæsterne troede var synd, nydelsen og skønheden, bliver netop det sted, hvor forsoning og nåde bryder igennem. Kroppens glæde og åndens nåde står ikke længere som fjender.

Sådan kan du skrive det: “Novellens bærende tema er nåden, der gives frit og ufortjent, for måltidet viser, at det, gæsterne troede var synd, kan blive netop det sted, hvor nåden bryder igennem.”

Analyse, punkt 8 af 8

8. Titlen og slutningens pointe

Et gæstebud er et festmåltid, men også en gave. Til sidst afsløres det, at Babette har brugt hele sin gevinst på den ene aften og bliver fattig igen. Lodsedlen bliver dermed billedet på kunstnerens offer.

Sådan kan du skrive det: “Slutningen vender historien om, for Babette har brugt hele sin gevinst på den ene aften, og lodsedlen bliver billedet på kunstnerens offer, der giver alt uden at kræve noget igen.”

Perspektivering

Perspektivering

Novellen står i samlingen Skæbne-Anekdoter fra 1958, og temaet om skæbne, kunst og den enkeltes gave går igen i Blixens forfatterskab, blandt andet i Syv fantastiske Fortællinger.

Gabriel Axel filmatiserede novellen i 1987, og filmen vandt en Oscar. Den er et godt afsæt, hvis I vil sammenligne, hvordan tekst og film fortæller den samme historie.

Den religiøse baggrund, pietismen og nadveren, kan inddrages, og generalens tale om, at nåde og sandhed mødes, bygger på Salmernes Bog.

Fælder

Det, der oftest går galt i analysen