“Hærværk” af Tom Kristensen: analyse og resumé

Ole Jastrau har alt det, en ung mand skal have: en pæn lejlighed, en kone, et barn og et fint job som anmelder. Alligevel vil han rive det hele ned. “Hærværk” fra 1930 er historien om en mand, der bevidst går i opløsning i storbyen, og her får du styr på handling, personer og de temaer, du kan skrive analyse på i aften.

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor og beskikket skriftlig censor i Dansk ASidst opdateret 31. august 2026

1930

Udgivelsesår

København

Storbyen, romanen udspiller sig i

Ole Jastrau

Journalisten i romanens centrum

På denne side

Originalteksten

Læs teksten gratis, før du går i gang

“”Hærværk”” er falden i det fri, så du kan læse hele teksten uden at betale. Åbn og læs “”Hærværk”” her; ellers lån romanen på biblioteket). En analyse giver mest, når du kender teksten, så læs den selv først.

Resumé

Resumé, med vores egne ord

Ole Jastrau er litteraturanmelder på dagbladet og bor i en pæn lejlighed med sin kone Johanne og sønnen Oluf. Udadtil har han fået alt, men han føler sig fanget af møblerne, jobbet og ægteskabet.

En aften dukker den unge digter Steffensen og kommunisten Sanders op og bliver hængende. Steffensen flytter nærmest ind, og Jastraus hjem begynder at skride.

Jastrau begynder at drikke for alvor. Han søger mod baren Bar des Artistes, hvor den forfaldne Kjær holder til, og han lader bevidst sit liv gå i stykker.

Johanne forlader ham og tager Oluf med. Jastrau prøver kortvarigt at finde fodfæste i religionen, men falder hver gang tilbage i drukken.

Til sidst har han mistet arbejde, familie og retning og sidder tilbage i fuldstændig opløsning. Selvdestruktionen er fuldbyrdet.

Arbejd selv først

Arbejdsspørgsmål, før du læser analysen

  • Hvad er det ved sit eget borgerlige liv, Jastrau ikke kan holde ud, og hvordan viser det sig i teksten?
  • Hvordan udvikler Jastraus forhold til alkohol sig gennem romanen, og hvad bruger han drikkeriet til?
  • Hvilken rolle spiller Steffensen og Sanders for Jastraus forfald?
  • Hvordan skildres København, og hvad betyder byen for handlingen?
  • Hvad menes der med at “gå i hundene”, og hvorfor kalder Jastrau forfaldet et oprør?
  • Hvordan fungerer religionen og kommunismen som mulige udveje for Jastrau, og hvorfor holder ingen af dem?
  • Hvad er forholdet mellem Jastrau og Johanne, og hvad mister han, da hun rejser?
  • Hvordan bruger fortælleren Jastraus indre tanker til at gøre opløsningen mærkbar for læseren?

Analyse, punkt 1 af 8

1. Ole Jastrau og selvdestruktionen

Jastrau er romanens midtpunkt: en tidligere oprørsk digter, der er endt som pæn anmelder med lejlighed, kone og barn. Han har nået det, mange drømmer om, men oplever det som et fængsel. Derfor sætter han sig for at ødelægge det hele, ikke af svaghed alene, men som et slags trods. Følg de steder, hvor han vælger forfaldet til, i stedet for bare at falde.

Sådan kan du skrive det: “Ole Jastrau ødelægger bevidst sit eget liv, og det ses tydeligst, når han …”

Analyse, punkt 2 af 8

2. Titlen og “at gå i hundene”

Hærværk betyder normalt ødelæggelse af andres ting, men her vendes det indad: Jastrau begår hærværk mod sit eget liv. Romanens kendte vending om at “gå i hundene” gør forfaldet til et bevidst, næsten stolt valg. Brug titlen som nøgle til hele romanen.

Sådan kan du skrive det: “Hærværket i romanen er rettet indad, for Jastrau vil selv rive sin tilværelse ned, når han taler om at gå i hundene.”

Analyse, punkt 3 af 8

3. Storbyen og miljøet

Handlingen ligger i København med avisredaktionen, lejligheden og baren som faste steder. Byen er ikke bare kulisse, men trækker i Jastrau: væk fra hjemmet og ind i barens røg, sprut og fremmede mennesker. Miljøskildringen er en central del af romanens modernisme. Find de steder, hvor byen ligefrem lokker eller presser ham.

Sådan kan du skrive det: “København er ikke bare baggrund, men en medspiller, der trækker Jastrau mod baren og bort fra hjemmet, når …”

Analyse, punkt 4 af 8

4. Alkoholen som motiv

Whiskyen er romanens gennemgående motiv. Den er både flugt fra tomheden og selve våbnet i Jastraus hærværk mod sig selv. Læg mærke til, at drikkeriet vokser, jo mere han mister, og at det bliver sværere at se, om han drikker for at glemme eller for at ødelægge. Saml de steder, hvor spritten skifter betydning.

Sådan kan du skrive det: “Whiskyen er både flugt og våben for Jastrau, fordi …”

Analyse, punkt 5 af 8

5. Meningstab og modernisme

Jastrau står i en verden uden fast holdepunkt. Hverken familien, arbejdet, kunsten, kommunismen eller religionen kan give ham en varig mening. Denne tomhed, følelsen af at intet holder, er kernen i romanens modernisme og i tidens oplevelse af krise. Peg på de øjeblikke, hvor han mærker afgrunden.

Sådan kan du skrive det: “Jastrau står i en tom tilværelse uden fast holdepunkt, og det viser sig, når …”

Analyse, punkt 6 af 8

6. Jazz, kaos og angst

Jazzmusikken og storbyens larm spejler det kaos, Jastrau både søger og frygter. Under hele romanen ligger en angst, en fornemmelse af noget truende, som også kendes fra Tom Kristensens digtning. Musikken bliver et billede på opløsningen af den gamle, ordnede verden. Undersøg, hvornår lyd og musik dukker op, og hvad de gør ved stemningen.

Sådan kan du skrive det: “Jazzmusikken og byens larm spejler det kaos, Jastrau både frygter og søger, når …”

Analyse, punkt 7 af 8

7. Personerne omkring Jastrau

Personerne trækker hver deres vej i ham. Johanne og sønnen Oluf står for det borgerlige liv, han flygter fra. Steffensen frister ham mod opløsning og kunst, Sanders mod politikken, og den drikfældige Kjær er et billede på, hvor forfaldet ender. Brug personerne som modpoler, der viser Jastraus valg.

Sådan kan du skrive det: “Personerne omkring Jastrau trækker hver deres vej i ham, for Steffensen frister til opløsning, mens Johanne står for det, han flygter fra, når …”

Analyse, punkt 8 af 8

8. Fortælleteknik og sprog

Fortælleren følger Jastrau tæt og lader os mærke hans tanker, rus og uro indefra. Sproget skifter med hans tilstand: skarpt og iagttagende, når han er ædru, og mere flydende og opløst, når rusen tager over. Find eksempler, hvor sproget selv efterligner Jastraus sindstilstand.

Sådan kan du skrive det: “Fortælleren følger Jastrau så tæt, at vi mærker hans indre uro, når …”

Fortolkning

Fortolkning: hvad værket betyder

Romanen kan læses som et portræt af det moderne menneske, der har mistet troen på de store systemer, familie, arbejde, religion og politik, og derfor står tilbage med en tomhed, det ikke ved, hvad det skal gøre af.

Jastraus forfald kan tolkes som et oprør mod borgerskabet: når han ikke kan finde mening i det pæne liv, vælger han at rive det ned, så ødelæggelsen bliver hans eneste måde at være fri på.

Både kommunismen og religionen tilbydes som udveje, men ingen af dem holder for Jastrau. Det kan tolkes som romanens dom over tidens store løsninger: de kan ikke fylde det tomrum, mennesket står i.

Perspektivering

Perspektivering

“Hærværk” hører til mellemkrigstiden omkring 1930, hvor følelsen af krise, angst og opbrud prægede kulturen. Romanen kan sættes ind i den sammenhæng som et billede på periodens usikkerhed.

Bogen er en tidlig dansk storbyroman og kan sammenlignes med anden modernistisk litteratur, der skildrer det enkelte menneskes fremmedhed i den moderne by.

Selvdestruktionen og drikkeriet kan holdes op mod Tom Kristensens egen digtning, blandt andet digtet om angsten, hvor den samme uro og trussel toner frem.

Fælder

Det, der oftest går galt i analysen

At sætte lighedstegn mellem Jastrau og Tom Kristensen

At sætte lighedstegn mellem Jastrau og Tom Kristensen, fordi begge kendte til druk og storby. Skriv om Jastrau som en romanfigur og hold dig til teksten. Du må gerne nævne, at forfatteren trak på egne erfaringer, men lad det ikke erstatte selve analysen.

At læse forfaldet som ren svaghed

At læse forfaldet som ren svaghed, altså at Jastrau bare er en svag mand, der ikke kan lade være at drikke. Vis, at forfaldet også er et valg og et oprør. Peg på de steder, hvor han bevidst vælger opløsningen frem for det pæne liv.

At tro, titlen kun handler om ydre ødelæggelse eller vold

At tro, titlen kun handler om ydre ødelæggelse eller vold. Forklar, at hærværket er rettet indad mod Jastraus eget liv. Brug vendingen om at gå i hundene til at vise, at ødelæggelsen er selvvalgt.

At læse romanen som en enkel morale om, at druk er farligt

At læse romanen som en enkel morale om, at druk er farligt. Løft blikket til temaerne: meningstab, modernisme og oprør. Alkoholen er et middel til at vise tomheden, ikke bare en advarsel.

At overse København og miljøet og kun skrive om personerne

At overse København og miljøet og kun skrive om personerne. Tag byen med som en aktiv kraft. Vis, hvordan avisen, lejligheden og baren trækker Jastrau i hver sin retning.

Spørgsmål og svar

Hærværk betyder normalt at ødelægge andres ting. I romanen vendes det indad: Jastrau begår hærværk mod sit eget liv, da han bevidst river familie, job og hjem ned.

Det er romanens billede på at gå til grunde med vilje og næsten med stolthed. Jastrau vælger forfaldet som et slags oprør i stedet for bare at falde ned i det.

Han er romanens hovedperson: en tidligere oprørsk digter, der nu er blevet en pæn litteraturanmelder med kone, barn og fin lejlighed. Han føler sig fanget og begynder at ødelægge sit liv.

Ja. Den skildrer det moderne menneskes tomhed og fremmedhed i storbyen, med angst, opløsning og tab af faste holdepunkter som centrale træk.

Kristensen brugte erfaringer fra sit eget liv med journalistik, storby og druk, men Jastrau er en romanfigur. I analysen bør du behandle ham som en figur i teksten, ikke som forfatteren.

Han drikker både for at flygte fra tomheden og for aktivt at ødelægge sit borgerlige liv. Alkoholen er både bedøvelse og våben i hans hærværk mod sig selv.

De vigtigste temaer er selvdestruktion, meningstab, oprør mod borgerskabet og det moderne menneskes angst og fremmedhed i storbyen.

Vigtigt

Brug guiden, uden at snyde dig selv

Analysen her ligger frit på nettet og dermed i plagiatkontrollens indeks. Skriver du dens sætninger af, bliver de fundet.

Brug den som modlæsning: skriv dine egne svar på arbejdsspørgsmålene først, og hold dem så op mod analysen her. Der, hvor I ser noget forskelligt, har du enten en fejl at rette eller en selvstændig pointe, og begge dele er guld til karakteren.

Om forfatteren

Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.

Kilder

Kilder

  • Læs “”Hærværk”” frit; ellers lån romanen på biblioteket) hos Børne- og Undervisningsministeriet.
  • “Hærværk”, Tom Kristensen, roman, 1930 (førsteudgaven).
  • lex.dk (Den Store Danske), opslag om Tom Kristensen og “Hærværk”, fri omtale.
  • forfatterweb.dk, portræt af Tom Kristensen, fri omtale.
  • Analysen er skrevet med egne ord. Der er ikke brugt analysesider som studienet.dk.

Hænger sammen med

Se også

Næste skridt

Skal du selv skrive analysen, står trinene og de typiske fælder samlet i romananalysemodellen.

Åbn analysemodellen