Stærkt stof, men sproget trækker - en SRP læst fra censorstolen

Eksempel · fra censorstolen

En opgave kan have en skarp analyse og en rigtig diskussion og stadig tabe point. På Dansk A koster sproget.

Det her er ikke en facitliste. Det er et kig over skulderen på den, der dømmer.

Den første eksempelopgave var en topkarakter hele vejen. Den her er en anden slags lærestreg: indholdet er der, men noget trækker ned. Det er værd at se, fordi det er sådan, langt de fleste opgaver ser ud - gode steder og svage steder i samme tekst.

Uddragene er fra en rigtig SRP i Dansk A og Samfundsfag A om moderskab i Malene Lei Rabens roman Fruen (2019). Eleven har givet lov til, at uddragene bruges anonymt. Mine noter står i margenen.

Fra censorstolen · de tre ting, der afgør det

I   Får hvert virkemiddel en funktion og en effekt - eller bliver de bare opremset?

II  Er genrevalget begrundet og brugt til noget - eller sat på som en etikette?

III Holder diskussionen sig forankret i teksten, eller glider den ud i almene udsagn? Og holder sproget?

Uddrag 1: Nærlæsningen, der aflæser et ordvalg

Her læser eleven, hvordan moderen forklarer sine valg. Læg mærke til, at et grammatisk træk får en betydning.

Uddrag · analyse af “Fruen”

“‘Jeg havde jo ikke noget valg’, fastholdt hun. Her er sproget præget af nødvendighedsmodalitet, særligt gennem formuleringer som ‘slet ikke muligt’ og ‘ikke noget valg’. Disse udtryk skaber et billede af, at moderens handlinger var uundgåelige (…). Dermed forskyder moderen ansvaret væk fra sig selv.”

“Når min søster og jeg taler om min mor, kalder vi hende Birgit eller ‘Fruen’. Betegnelsen ‘Fruen’ fungerer som en formel titel snarere end et kærligt navn (…) og peger på, at hun ikke formår at indtage den omsorgsfulde moderrolle i deres bevidsthed.”

Censor i margenen

løfter  Et grammatisk træk, nødvendighedsmodaliteten, får en funktion: det viser, hvordan moderen skubber ansvaret fra sig. Og navnevalget “Fruen” mod “mor” læses som distance. Det er nærlæsning, hvor formen bærer betydning - ikke et referat af handlingen.

pas på  Fortællerlaget kunne skæres skarpere. Det er en voksen datter, der husker tilbage. Når man holder den erindrende voksne adskilt fra barnet, der oplevede det, bliver læsningen af både skam og distance endnu præcisere. Det vil jeg bore i mundtligt.

Uddrag 2: Genren, der bliver brugt til noget

Mange nævner en genre og går videre. Her begrunder eleven valget og bruger det aktivt.

Uddrag · genrebestemmelse

“‘Fruen’ placerer sig ikke entydigt i hverken roman- eller den selvbiografiske genre, men bevæger sig i et felt mellem de to, hvilket gør det oplagt at læse værket som autofiktion (…). Netop denne dobbelthed er central for autofiktion, hvor læseren indgår i en slags dobbeltkontrakt: fortællingen læses både som sand og som litterært formet. I Fruen betyder det, at moderrollen både kan forstås som en konkret mor-datter-relation og som et udtryk for en større samfundsmæssig udvikling.”

Censor i margenen

løfter  Genrebestemmelsen er begrundet med fakta- og fiktionskoder, og så bliver den brugt: dobbeltkontrakten er præcis det, der gør det fagligt holdbart at lade et enkelt værk sige noget alment om samfundet. Det er broen til samfundsfaget, og den er bygget, ikke bare påstået.

pas på  Hold subjektiviteten lige så konkret som faktakoderne. Det er let at vise, at noget er sandt, og sværere at vise, hvor teksten er bearbejdet og udvalgt. Den side af dobbeltkontrakten må have lige så håndfaste tekstbelæg.

Uddrag 3: Diskussionen, der sætter teori mod teori

En rigtig diskussion vejer to forklaringer mod hinanden. Her er det Giddens mod Beck.

Uddrag · diskussion

“På den ene side kan Fruen ses som et udtryk for den aftraditionalisering og individualisering, som Anthony Giddens beskriver (…). På den anden side kan man diskutere, om udviklingen kun handler om frihed og selvrealisering - her bliver Becks begreb om risikosamfundet centralt (…). Dette skaber en dobbelt forventning, hvor kvinder både skal realisere sig selv og være gode mødre.”

Censor i margenen

løfter  Tveægget og fagligt. To teorier sættes op mod hinanden, empiri inddrages, og eleven problematiserer endda selv, om en enkelt kilde er repræsentativ. Det er præcis den selvkritiske vægtning, en diskussion skal have.

pas på  Diskussionen glider stedvis ud i almene udsagn om “nutidens kvinder” med løs forankring i teksten. Hver gang du generaliserer, så bind det tilbage til et konkret sted i Fruen - ellers bliver det samfundsdebat frem for analyse.

Det, der koster på Dansk A

Her er den vigtigste lærestreg i denne opgave. Indholdet kan være stærkt, og sproget kan stadig trække ned - og på Dansk A vejer det tungt.

Slåfejl og kommafejl gennem hele teksten.

De hober sig op og forstyrrer læsningen. Fix: læs højt til sidst, eller få en anden til at læse - øret fanger det, øjet glider hen over.

Redigeringsrester står tilbage.

En kilde noteret som “Pladsholder1”, et tomt “(u.d.)” i litteraturlisten. Fix: en sidste gennemgang af noter og litteraturliste alene, uden at læse brødteksten.

Diskussionen bliver til en leder.

Almene udsagn om samfundet uden tekstbelæg. Fix: hver generalisering skal kunne forankres i et konkret sted i værket.

Hvad du kan gøre i morgen

Find ét virkemiddel i din analyse, og spørg: hvad gør det, og hvilken effekt har det?

Tjek, at din genrebestemmelse bliver brugt til noget - ikke bare nævnt.

Læs din diskussion og marker hver gang, du generaliserer - bind det tilbage til teksten.

Sæt en time af alene til korrektur og litteraturliste, til sidst, uden andet for øje.

Den sidste pointe

Det her er den almindelige opgave: ikke fejlfri, men med rigtig faglighed i sig. Censor er ikke ude efter dig. Jeg leder efter de steder, hvor jeg kan se dig tænke - og de steder findes her. Forskellen mellem den karakter, opgaven får, og den, den kunne have fået, ligger ofte i de sidste timer med korrektur og forankring. Det er den billigste plads at hente point.

Vil du vide, om din egen SRP holder?

Tjeklisten er de 12 spørgsmål, din SRP skal kunne svare ja til - de samme, jeg stiller fra censorstolen.

Hent SRP-tjeklisten