1. Spørgsmål og kilder

Kapitel 1 af 8

Gør emnet til et spørgsmål

“Kvinders valgret” er et emne. “Hvilken ændring i adgangen til Folketinget kan grundloven dokumentere?” er et spørgsmål, som bestemte oplysninger kan besvare. “Hvorfor kom ændringen?” kræver et andet materiale om beslutninger, organisering og politiske vilkår. Start med at skelne spørgsmålene. Ellers risikerer du at lede efter årsager i en tekst, der først og fremmest fastsætter en regel.

Historisk metode forbinder spørgsmål, materiale, begreber og begrundede slutninger. Du undersøger fortiden gennem spor og fremstillinger; du kan ikke gå tilbage og observere begivenheden igen. Dit svar må derfor vise, hvordan materialet bærer konklusionen, og hvor det holder op med at gøre det. Flere fagord hjælper kun, hvis de gør denne forbindelse tydeligere.

Du behøver også viden om perioden. Læs en faglig fremstilling for at orientere dig, og følg dens dokumentation til det materiale, du vil undersøge. En nyere fremstilling er ikke automatisk bedre end en ældre. Undersøg forfatterens faglige grundlag, kilder, udgivelsessammenhæng og eventuelle nye fund. En fremstilling kan selv blive undersøgelsesmateriale, når spørgsmålet handler om, hvordan historikere fortolker fortiden.

Samme materiale, forskellige anvendelser

Det funktionelle kildebegreb betyder, at brugbarheden afhænger af spørgsmålet. Et brev kan belyse en begivenhed, afsenderens politiske sprog eller selve brevskrivningen. Brevet får ikke én samlet karakter som “god kilde”, der gælder for alle tre undersøgelser. Angiv, hvilken oplysning du udnytter, og hvilken slutning du vil drage af den.

Ved beretningsbrug udnytter du det, materialet fortæller om noget. Ved levnsbrug undersøger du det som et spor af den sammenhæng, hvor det blev til. Det er anvendelser, som kan kombineres. En politisk tekst kan både fortælle om et hændelsesforløb og vise, hvordan afsenderen argumenterede. Levnsbrug fjerner ikke behovet for at kontrollere ægthed, datering, overlevering og din fortolkning.

Prøv med grundloven af 5. juni 1915, §§ 30-31. Bestemmelserne gør det muligt at undersøge lovens adgangsbetingelser. De viser ikke alene, hvor mange der faktisk stemte, eller hvordan vælgerne oplevede deres muligheder. Til det må du finde materiale om valgdeltagelse eller erfaringer. Også lovens midlertidige bestemmelser kan være relevante: en hovedbestemmelse fortæller ikke nødvendigvis hele historien om indførelsen.

Vælg de kildekritiske greb, der gør en forskel

Fastlæg ophavssituationen: afsender, tilblivelsestid, sted, modtager og anledning. Skriv “ukendt”, når noget mangler, og undersøg, hvad manglen betyder. Afsenderens adgang til oplysninger, evne til at forstå dem og interesse i at fremstille dem på en bestemt måde kan få betydning for netop det udsagn, du vil bruge. En tendens gør ikke automatisk materialet værdiløst; den kan være genstanden for din analyse.

Førstehånd og andenhånd handler om forholdet til det, der berettes: har personen selv oplevet det eller fået oplysningerne fra andre? Førstehånd er ikke en garanti for præcision. Primær og sekundær bruges forskelligt i faglige traditioner, blandt andet om kilders afhængighed eller om originalmateriale over for senere forskning. Forklar derfor din brug af ordene. Et genoptryk er ikke et nyt uafhængigt vidne, og en forskningsartikel kan godt tilføre selvstændige analyser.

Spørg også til rækkevidden. Et engageret medlem kan fortælle om sin egen forening uden at repræsentere alle kvinder eller alle vælgere. Et mindre tidsrum gør spørgsmålet mere håndterligt, men sikrer ikke i sig selv repræsentativitet. Materialets udvælgelse, bevaring og manglende stemmer skal stadig vurderes. Udsagnsevne bruges om, hvad materialet kan sige om dit spørgsmål. Udsagnskraft bruges om, hvilken vægt du efter kildekritisk vurdering kan tillægge det. Et brev kan omtale et møde uden dermed at underbygge alle oplysninger om mødet. Følg dit holds brug af begreberne, og forklar altid den konkrete mulighed og begrænsning.