Non-fiction analysis

Her kan du få overblik over de metoder, som kan anvendes til at analysere nonfiktion i Engelsk. Du vil møde flere af metoderne i den daglige undervisning, men de kan også være relevante at inddrage i større skriftlige opgaver som SOP, SRO og SRP.

Rhetorical analysis

Retorisk analyse kan bruges til at undersøge, hvordan en tekst søger at påvirke sin modtager. Du forbinder situationen med argumentation, appelformer og sproglige greb. Spørg, hvem der taler til hvem, om hvad, i hvilket medie og med hvilket formål. En teksts brug af pathos beviser ikke i sig selv, at modtagerne bliver overbevist.

Begynd med en kort beskrivelse af den konkrete kommunikationssituation. Vælg derefter de virkemidler, som er relevante for tekstens formål, og prøv din vurdering mod både stærke og svage steder i argumentationen.

I en tale kan fremførelsen have betydning: pauser, betoning, gestik og publikumsreaktioner. Hvis du kun har manuskriptet, skal du afgrænse din analyse til det, du kan se dér.

Argumentationsanalyse og stilistisk analyse kan indgå i en retorisk undersøgelse. De behøver ikke stå som adskilte afsnit, hvis de bedst forklarer det samme tekststed sammen.

Argumentation analysis

Argumentationsanalyse kan ofte være et vigtigt led i en retorisk analyse, da du her har mulighed for at studere, hvordan tekstens argumenter er bygget op rent logisk, og hvor holdbar argumentation er. Det kan du fx gøre ved brug af Toulmins model eller ved at beskrive forskellige argumenttyper.

Det er også muligt at lave en ren argumentationsanalyse af en tekst, hvor du kun ser på de logiske sammenhænge i dét, som bliver sagt eller skrevet. Det vil du dog sjældent have brug for at gøre i Engelsk, da man her typisk undersøger en bred vifte af tekstens retoriske virkemidler og elementer fremfor argumentationen alene.

Find en påstand og det belæg, som skal få modtageren til at acceptere den. Overvej, hvilken forbindelse mellem belæg og påstand teksten forudsætter. Kontrollér belæggets holdbarhed; at et argument er overbevisende formuleret, gør det ikke sandt.

Stylistic analysis

Stilistisk analyse kan indgå i din retoriske undersøgelse, når du vil forklare, hvordan sproget bidrager til eksempelvis troværdighed eller en bestemt fremstilling af konflikten. Følg den aktuelle opgaveformulerings fokus. Bogens metodeoversigt foreskriver ikke et fast afsnit eller et bestemt greb ved alle prøver.

Vælg et kort tekststed, hvor ordvalg eller sætningsbygning er vigtigt. Forklar forskellen på den faktiske formulering og en neutral omformulering, som du selv laver. Mærk omformuleringen som din egen, så den ikke ligner et citat.

Socio-linguistic analysis

Sociolingvistisk analyse kan give mening at inddrage i en analyse af nonfiktion, hvis tekstens sprogbrug afviger fra standardsproget på interessante måder, som kan have betydning for tekstens overbevisningskraft.

Undersøg, hvem der bruger hvilke sproglige varianter, og i hvilken situation. Undgå at tilskrive taleren en baggrund alene ud fra enkelte ord; din sociale fortolkning skal have belæg.

Discourse analysis

Diskursanalyse kan være relevant, hvis du skal undersøge tekstens rolle som led i en større samfundsdebat. I engelskfaget kunne diskursanalyse fx være relevant til at beskrive den amerikanske diskurs om kontroversielle emner som abort eller menneskeskabte klimaforandringer.

Find de ord, kategorier og modsætninger, som gør et bestemt syn på emnet naturligt i teksten. Spørg også, hvilke stemmer eller muligheder der ikke får plads. En diskursanalyse undersøger fremstillingen, ikke alene om afsenderens faktapåstande er rigtige.

Communication analysis

Kommunikationsanalyse er især relevant ved medietekster, hvor det ofte kan give mening at lægge fokus på netop forholdet mellem afsender, modtager og medie.

Skeln mellem den modtager, teksten ser ud til at henvende sig til, og de mennesker, som faktisk læser eller ser den. Den første kan du begrunde tekstnært; den anden kræver oplysninger om udbredelse og reception.

Analysis of cinematic devices

Analyse af filmiske virkemidler kan selvfølgelig kun inddrages, hvis din sagprosatekst er en film (fx en dokumentar eller en reklamefilm) - men i disse tilfælde er det til gengæld ofte relevant at få med, da du kan miste vigtige aspekter, hvis du kun anvender de mere traditionelle, tekstorienterede metoder. Du kan få et overblik over nogle af de vigtigste filmiske virkemidler her.

Prøv selv

Find en påstand og et virkemiddel i en non-fiction-tekst.

Åbn et hint

Skriv, hvad afsenderen søger at opnå, og hvordan det konkrete sted kan bidrage.

Afslut med forskellen mellem din vurdering af muligheden for påvirkning og dokumentation for faktisk påvirkning.