Feminist criticism

Her giver vi dig hjælp til feministisk metode i Engelsk. Det kaldes feminist criticism på engelsk. Den feministiske metode i Engelsk kan blandt andet bruges i de store skriftlige opgaver som SRP, SRO m.v. På siden vil vi forklare dig, hvordan du konkret kan bruge den feministiske metode i dit arbejde i Engelsk.

Hvad er den feministiske metode?

Feministisk kritik undersøger, hvordan køn og magt fremstilles, og hvilke erfaringer der får plads. Spørg for eksempel, hvem der får lov at handle og tale, og hvem der bliver beskrevet gennem andre. Du skal undersøge tekstens mønstre frem for at tage dens konklusion om køn for givet.

Et fokus kan være kærlighed, familie, arbejde eller anerkendelse i en tekst. Et andet kan være, hvilke forfattere og erfaringer en litterær tradition har fremhævet eller udeladt. Hvis du undersøger en tradition eller periode, skal påstanden om den have selvstændige kilder; én tekst kan ikke bevise hele litteraturhistoriens kønsfordeling.

Overordnet set kan vi definere feministisk metode som en måde at læse tekster på, hvor vi analyserer og kritiserer teksternes fremstilling og opfattelser af kønsroller og forholdet mellem mænd og kvinder.

Der har gennem tiden været flere indgangsvinkler til den feministiske analysemetode. Metoden har været brugt til at kritisere den mandsdominerede litteratur for at udelukke kvinders erfaringer. Her var målet at afsløre falske kvindebilleder, hvor fx kvinder blev fremstillet som uselvstændige og svage. Metoden har også været en tilgang til at studere kvindelige forfatteres måde at fremstille kvinder i litteraturen. Her er formålet, at de kvindelige læsere oplever identifikation og genkendelse i teksterne.

Senere har metoden haft teksternes udsigelse i fokus, så man har nærstuderet, hvordan teksterne fremstiller kønnene gennem virkemidlerne, fremfor at undersøge, hvad teksten handler om.

Den feministiske metode kan ofte benytte sig af modlæsninger (resistant readings), som er en måde at læse imod tekstens udsagn for at undersøge tekstens normer og forestillinger. Så i stedet for at gå med forfatteren og fx acceptere et digts billedsprog som en hyldest til kvinden, så vil en modlæsning handle om at afsløre de bagvedliggende normer, som får teksten til at fremstille kvinden på den bestemte måde.

Eksempel på feministisk metode

Træningsteksten og modelafsnittet er skrevet af Studiekompasset. Teksten er opdigtet og viser et afgrænset metodegreb. Den erstatter ikke det autentiske materiale fra dit hold. Brug fremgangsmåden i din egen analyse; afleverer du modelafsnittet som dit eget, overtager du en offentligt tilgængelig tekst.

The repair table

1. “The boys can handle the tools,” Mr Lane said. “Girls, write the labels.”
2. Nora held up the radio she had repaired at home.
3. “Then you can show Ben,” he said, handing the screwdriver to Ben.
4. Ben placed it beside Nora. “You explain it,” he said.
5. She set the labels aside and opened the radio.

Numrene er træningstekstens linjehenvisninger.

Prøv før du åbner modellen

Find forskellen mellem at have en færdighed og at få tildelt autoriteten til at bruge den. Hvilke replikker støtter og udfordrer kønsmønstret?

Se et modelafsnit og dets valg

Mr Lane assigns technical work through gender before he considers anyone’s experience (line 1). Nora’s repaired radio challenges that division, but he still hands the screwdriver to Ben (line 3). The gesture gives Ben the visible position of the person doing the work, even though Nora has the knowledge. Ben’s reply interrupts that pattern: “You explain it” (line 4) recognises her authority. The final action gives Nora room to use her skill without proving that the wider norm has disappeared.

Afsnittet forbinder køn med fordeling af opgaver og autoritet. Det skelner Mr Lanes handling fra Bens, så en enkelt mandlig person ikke bliver gjort til bevis for alle mænd. Slutningen viser en ændring i denne scene; den siger ikke noget sikkert om resten af skolen.

Prøv med mindre støtte

Vælg selv en scene og undersøg, hvem der handler, forklarer eller bliver afbrudt. Prøv din kønslæsning mod en anden detalje. Hvis den ikke holder, skal påstanden afgrænses eller forkastes.

Sådan kan du lave en feministisk analyse

En feministisk analyse vil typisk være en tekstnær analyse, hvor du skal udvælge de relevante analysebegreber og underbygge dine pointer med teksthenvisninger og citater. Metoden kan i øvrigt også bruges til andet end skønlitteratur. Du kan lave en feministisk læsning af stort set alle typer tekster og medier.

Den feministiske metode kan udfoldes på flere måder, men kan overordnet forme sig som en analyse af teksters tema eller teksters virkemidler i forhold til teksternes fremstilling af kønnene.

Typisk skal undersøgelsen af teksten være bestemt af et specifikt fokus eller spørgsmål, som du stiller til den. Det kan også være nødvendigt for dig at anvende modlæsning, hvor du ikke accepterer tekstens normer og forestillinger, men forsøger at afsløre dem.

Hvis du gerne vil læse en tekst med den feministiske metode, skal du altså først og fremmest indkredse det spørgsmål, som du vil undersøge. Dernæst skal du vælge relevante analyseredskaber, som kan hjælpe dig i din undersøgelse. Det kan fx være redskaber som person- og miljøkarakteristik eller billedsprog.

Spørgsmål til tekstens tema kan fx være:

• Hvilke erfaringer får plads gennem fortælleren og personerne? Hvad har vi ikke adgang til? Undgå at antage, at alle med samme køn oplever handlingen ens.
• Hvordan opfattes kvinder og mænds sociale køn (dvs. den samfundsbestemte kønsrolle) i teksten? Hvordan opfattes det biologiske køn (dvs. det naturbestemte køn)?
• Hvilke normer styrer tekstens fremstilling af mænd og kvinders kønsroller, adfærd eller seksualitet?
• Bygger teksten på kønsundertrykkende forestillinger, der ikke sættes spørgsmålstegn ved? Fremstilles mænd fx som stærke og modige, mens kvinder er svage og forskræmte?

Spørgsmål til tekstens virkemidler kan fx være:

• Hvordan bruger teksten billedsproget til at fremstille kvinder (og mænd)? Fremstilles kvinder fx med naturmetaforik og dermed ikke som mennesker?
• Hvordan bruger teksten sit ordvalg til at opretholde eller nedbryde forskelsbehandling af kønnene?
• Hvordan kan forskellige erfaringer påvirke en læsning? Hvis du vil sige noget om konkrete læseres reaktioner, skal du undersøge dem; læserens køn alene afgør ikke fortolkningen.

Feministisk teori

Feminismen er især inspireret af filosoffer som Simone de Beauvoir og Judith Butler. I sin bog ”Det andet køn” (1949) skriver den franske forfatter og filosof Simone de Beauvoir bl.a. om kvindens rolle i samfundet. Hun konstaterede, at kulturen opfatter manden som det primære køn (ordet for menneske er på mange sprog simpelthen mand), mens kvinden er ”det andet køn”, dvs. det sekundære køn. Hun forklarer, hvordan samfundet skaber kønsrollerne, så piger formes til passivitet og ydmyghed, mens drenge bliver aktive og selvrealiserende. De Beauvoirs pointe er, at de kulturelt bestemte kønsroller kan og skal udfordres, så også kvinder får mulighed for at skabe deres eget liv.

Judith Butlers Gender Trouble fra 1990 har haft betydning for diskussionen om køn og feminisme. Butler undersøger, hvordan normer og gentagne handlinger er med til at gøre bestemte former for køn genkendelige og forventelige. Det er en teori, du kan bruge til at stille spørgsmål til tekstens fremstilling, ikke en færdig forklaring på enhver persons identitet.

Butler bruger begrebet performativity om, hvordan kønsnormer bliver skabt og gentaget gennem handlinger, sprog og kropslige udtryk. Det betyder ikke blot, at en person frit vælger en rolle eller spiller skuespil. I en analyse kan du undersøge gentagelser og sanktioner: Hvilken adfærd bliver forventet, anerkendt eller afvist?

Kønsopfattelser i 17- og 1800-tallet

Du kan undersøge historiske kønsopfattelser gennem konkrete tekster. I Émile fremstiller Jean-Jacques Rousseau forskellige opdragelsesopgaver for mænd og kvinder. Mary Wollstonecraft kritiserer sådanne forskelle i A Vindication of the Rights of Woman fra 1792 og argumenterer for kvinders adgang til uddannelse og udvikling af deres fornuft. Sammenlign deres formuleringer frem for at antage én fælles opfattelse i hele perioden.

John Stuart Mill argumenterer senere for kvinders ligestilling i The Subjection of Women. Hvis du bruger disse tekster som kontekst, skal du skelne mellem forfatternes egne ord og nutidige begreber som sex og gender. Et moderne begreb kan hjælpe din læsning, men må ikke uden belæg fremstilles som den historiske forfatters egen formulering.

Begrænsninger ved den feministiske metode

Den feministiske metode har et stort potentiale for at skabe et nyt blik på tekster og deres kønsfremstillinger. Derved kan den levere vigtig viden om, hvordan køn, sprogbrug og kultur er koblet sammen. Omvendt kræver især modlæsning en ret stærk argumentation, fordi man netop læser imod de ting, som står i teksten.

Metoden kan også skabe blinde vinkler. Måske ser man kun nogle få kritiske elementer i en tekst, men går glip af tekstens helhed, som måske kan sætte de kritiske elementer i et andet lys. Hvis man selv er fuldstændigt overbevist om, at kvindekønnet bliver nedvurderet i tekster af mandlige forfattere, så kan det måske være svært at have en nuanceret læsning af deres tekster.

Du skal også passe på med at udlede generelle konklusioner ud fra læsningen af én eller ganske få tekster.

Prøv selv

Omskriv ikke modelafsnittet. Find i stedet et nyt spørgsmål til Nora-tekstens replikker.

Åbn et hint

Du kan undersøge forskellen mellem at tildele en opgave og at anerkende viden.

Prøv derefter grebet i en tekst fra dit hold og begrund, om køn er et relevant fokus dér.

Faglig læsning

Mary Wollstonecraft: A Vindication of the Rights of Woman og Yale: Queer Theory and Gender Performativity. Læs teorien som et perspektiv, du kan undersøge og diskutere.