Queer theory

Queer-teori kan bruges til at undersøge, hvordan litteratur, film og andre tekster fremstiller køn, seksualitet og de normer, som gør bestemte identiteter eller relationer forventelige. Du kan vælge tilgangen i en større opgave eller et undervisningsforløb, når tekst og spørgsmål giver grund til det. Køn, kønsidentitet og seksuel orientering er forskellige begreber.

Hvad er queer-teori?

Queer-teori undersøger, hvordan normer for køn og seksualitet bliver opretholdt eller udfordret. Queer kan også være en selvbetegnelse, men bruges ikke af alle. I tekstanalyse undersøger du normerne og personernes fremstilling; du skal ikke sætte en identitetsbetegnelse på en person, som teksten ikke giver belæg for.

Heteronormativity betegner en forventning om heteroseksualitet som det selvfølgelige udgangspunkt. En analyse kan undersøge, hvilke relationer der bliver omtalt som normale, og hvilke der skal forklare eller forsvare sig. Det er et spørgsmål til tekstens normer, ikke en påstand om alle mennesker.

Judith Butler er en vigtig teoretiker i queer-teori. I Gender Trouble fra 1990 undersøges forholdet mellem køn, kategorier og normer. To spørgsmål kan hjælpe dig ind i begrebet performativitet:

1. Hvilke gentagne ord, handlinger og forventninger er med til at gøre en bestemt kønsfremstilling genkendelig i teksten?
2. Hvordan bliver disse forventninger opretholdt, udfordret eller brudt? Performativitet er ikke blot en rolle, som et menneske frit vælger at spille; normer sætter også betingelser for, hvad der kan genkendes og accepteres.

Butler undersøger, hvordan kulturelle normer former, hvad der kan genkendes som maskulint eller feminint. Analysen handler også om de krav og begrænsninger, som følger med denne genkendelse.

Performativity handler om gentagne handlinger, sprog og kropslige udtryk under sociale normer. Det betyder ikke, at køn blot er skuespil eller et frit valg fra dag til dag. Undersøg derfor både gentagelserne og deres betingelser.

Med ‘boying’ og ‘girling’ mener Butler sproglige måder at skabe og bekræfte kønsidentitet. Det kommer fx til udtryk, hvis vi siger ting som: “Han er en rask dreng med masser energi” eller “Hun er rigtig glad for sine dukker. Hun bliver en god mor.” Det kommer også fysisk til udtryk i valg af fx påklædning, legetøj, fritidsinteresser osv., hvor Butler også ser en stor tendens til boying og girling.

Butler mener, at boying og girling har nogle ret afgørende effekter på vores kønsopfattelse og de muligheder, som vi har i tilværelsen. Vi risikerer nemlig at låse os selv fast i nogle kønsroller, som vi ikke har valgt og ikke trives med.

Queer-teori kan undersøge, hvordan institutioner og fortællinger gør bestemte køn og relationer selvfølgelige. Skeln mellem kønsidentitet, som handler om ens køn, og seksuel orientering, som handler om tiltrækning. Begreberne må ikke bruges som forklaring på hinanden.

En person kan for eksempel være transkønnet uden dermed at have en bestemt seksuel orientering. En homoseksuel person har heller ikke nødvendigvis en anden kønsidentitet end den, personen blev tildelt ved fødslen. Undersøg tekstens konkrete ord og perspektiver, og brug de betegnelser, teksten giver belæg for.

Sådan kan du analysere med queer-teorien

Hvis du vil bruge queer-teorien til analyse af litteratur, sprog eller medier, er der flere forskellige tilgange, du kan vælge. Det grundlæggende i analyse med queer-teori handler om at undersøge, hvor tekster har elementer, som strider mod heteronormativiteten.

En analyse med queer-teori kan typisk handle om at afdække, hvordan en tekst udfordrer det normale, fx ved at overdrive stereotype kønsroller, være kønsneutral eller give udtryk for modstridende kønsudtryk.

Du kan undersøge, hvordan en tekst gentager eller bryder kønsnormer. I en børnebog kan du for eksempel se på betegnelser, personernes handlinger og de egenskaber, fortællingen knytter til piger og drenge. Det viser, hvilke muligheder teksten tilbyder eller begrænser. Om virkelige børn ændrer adfærd efter at have fået bogen læst op, kræver en undersøgelse af faktiske læsere; det kan teksten alene ikke bevise.

Indgangsvinklen til analysen kan fx handle om:

• Analyse af hvilke dele af en tekst, som giver udtryk for maskulinitet eller femininitet.  Hvordan fremstilles kønnene i teksten tematisk og i kraft af virkemidler (fx billedsprog, personbeskrivelse eller andet)?
• Afsløring af teksters indbyggede homofobi eller frygt for unormal seksualitet eller kønsidentitet. Skjuler teksten fx en persons seksualitet eller køn? Fremstilles fx homoseksuelle personer rent sprogligt på en nedgørende måde?
• Udfordring af teksters modsætningsforhold mellem normal og ikke-normal. Hvordan fremstiller tekstens modsætninger det normale og det ikke-normale? Fremstilles det normale som godt og rigtigt, mens det ikke-normale fremstilles som ondt og forkert?
• Analyse af fremstillingen af ikke-normativ seksualitet i moderne tekster. Altså hvordan fremstilles fx homoseksuelle i moderne litteratur?
• Genlæsning af litteraturens klassiske værker for at finde kønsroller, som ikke er normative. Eller for at analysere, hvordan litteraturens klassikere har været udtryk for boying og girling og dermed med til at præge vores opfattelse af kønsidentitet.

Meget ofte sker læsningen af tekster som modlæsning (resistant reading). Det vil sige, at queer-analysen forsøger at gå imod tekstens egne udsagn for at afsløre en dybere betydning eller nå til den modsatte konklusion af teksten.

Det kan fx være, hvor teksten ubevidst udfordrer de almindelige normer, eller teksten ubevidst er nedgørende over for folk med anderledes seksualitet, eller teksten udfører en skjult form for boying og girling.

Queer-teori kan kombineres med forskellige analytiske greb. Du kan eksempelvis bruge tekstnær analyse til at undersøge normer i fortællingens ordvalg, eller biografiske kilder, hvis dit spørgsmål handler om en dokumenteret forbindelse til forfatterens liv. Vælg grebene efter spørgsmålet og afgræns, hvilke oplysninger der kommer fra teksten, og hvilke der kommer fra andre kilder.

Eksempel på queer-teori

Træningsteksten og modelafsnittet er skrevet af Studiekompasset. Teksten er opdigtet og viser et afgrænset metodegreb. Den erstatter ikke det autentiske materiale fra dit hold. Brug fremgangsmåden i din egen analyse; afleverer du modelafsnittet som dit eget, overtager du en offentligt tilgængelig tekst.

The name card

1. At the rehearsal, the teacher put Alex’s name under “girls”.
2. Alex moved the card to the centre of the board.
3. “I use they,” Alex said.
4. “Those are the groups we have always used,” the teacher replied.
5. Sam moved the two group headings aside and began reading the roles.

Numrene er træningstekstens linjehenvisninger.

Prøv før du åbner modellen

Undersøg, hvordan tavlens kategorier bliver begrundet. Hvad ved du om Alex, og hvilke antagelser om identitet eller seksualitet kan teksten ikke bære?

Se et modelafsnit og dets valg

The board makes a binary division appear to be the starting point for assigning roles. Alex’s movement of the card and statement about pronouns (lines 2-3) challenge that arrangement. The teacher answers through repetition and precedent: “always” (line 4) treats the existing categories as sufficient justification. Sam’s action opens a different way to organise the rehearsal, although the story does not show whether the change lasts. The scene supplies no information about Alex’s sexual orientation, so the analysis must not invent it.

Modellen analyserer kategorisering, replikker og handling. Den respekterer tekstens pronomen uden at udlede en bestemt identitetskategori, som Alex ikke selv navngiver. “Always” bruges som belæg for en norm, mens den nye handling viser en mulighed for at ændre den.

Prøv med mindre støtte

Find selv en tekst, hvor en norm bliver sagt højt eller taget for givet. Forklar, hvordan et konkret virkemiddel opretholder eller udfordrer normen. Prøv også en læsning, hvor konflikten skyldes noget andet; behold kun den kønslæsning, der har belæg.

Begrænsninger ved queer-teori

Queer-teori har potentialet til at gøre os klogere på, hvordan litteratur, medier og sprog fremstiller køn og seksualitet. Men det kan være vanskeligt at afgøre, om en tekst giver udtryk for en bestemt opfattelse, især hvis vi læser imod teksten. Vi kan også risikere at skabe en blind vinkel, hvor vi kun ser de ting, som vi leder efter, men overser andre dele af teksten, som måske kunne udfordre vores læsning.

Metoden kan bruges på både realistiske og eksperimenterende tekster. Det afgørende er, om spørgsmålet om køn, seksualitet eller normer åbner en begrundet læsning. Humor og parodi kan tydeliggøre normer, men er ikke en forudsætning; en hverdagsdialog kan også gøre dem synlige.

En udfordring er også at få stillet et konkret spørgsmål, som giver mening i forhold til analysen. Nogle gange vil man være nødt til at ændre på spørgsmålet, efterhånden som man arbejder analytisk med teksten, fordi teksten simpelthen ikke leverer de tematiske eller stilistiske træk, som man leder efter.

Prøv selv

Skeln mellem det, Alex siger, og det, andre kategoriserer.

Åbn et hint

Pronomen og placering er givet; seksuel orientering er ikke.

Find selv en anden tekst og undersøg en konkret norm uden at tildele personerne udokumenterede identiteter.

Faglig læsning

Yale: Queer Theory and Gender Performativity. Undersøg, hvordan køn, seksualitet og normer bliver begrebsliggjort, frem for at bruge dem som udskiftelige betegnelser.