Psychoanalytical criticism

Psykoanalytisk litteraturkritik bruger begreber fra psykoanalysen som en fortolkningsramme. Her introduceres især Sigmund Freuds teori om ubevidste ønsker, konflikter og forsvar. Du analyserer en teksts fremstilling; du stiller ikke en klinisk diagnose på en person, en forfatter eller dig selv.

Freud udviklede psykoanalysen i arbejdet med mennesker, mens litteraturkritikken har overført og videreudviklet dens begreber. De kan bruges på flere genrer, hvis tekstens mønstre giver et begrundet spørgsmål. Vælg ikke metoden alene, fordi en tekst indeholder en drøm eller en usædvanlig person.

Hvad er psykoanalysen?

Freud gav det ubevidste en central plads i sin teori. Han undersøgte, hvordan ønsker og konflikter, som personen ikke har direkte adgang til, ifølge teorien kan komme til udtryk i drømme, fortalelser og handlinger. I litterær analyse er det et perspektiv, du prøver mod tekstens detaljer.

Fortrængning (repression) er i Freuds teori en forsvarsmekanisme, hvor ubehagelige ønsker eller forestillinger holdes uden for bevidstheden. Det er ikke det samme som enhver glemt oplevelse, og ikke alt fortrængt er et traume. Vis, hvorfor netop tekstens mønster kan læses med dette begreb.

Hvis en fiktiv person gentagne gange undgår et bestemt sted, samtidig med at fortællingen vender tilbage til det i drømme, kan du undersøge spændingen mellem undgåelse og gentagelse. Du må ikke udlede en bestemt barndomsoplevelse, som teksten ikke viser. En alternativ forklaring kan være lige så vigtig at prøve.

Freuds model for psyken (jeget, overjeget og id’et)

Freuds personlighedsmodel skelner mellem id, ego og superego. Den beskriver funktioner og konflikter, ikke tre anatomiske dele af hjernen. Begreberne skal heller ikke ligestilles med en præcis fordeling mellem bevidst og ubevidst.

Begreb	Hvad du kan undersøge i teksten
Id: drifter og ønsker	Hvordan fremstilles et ønske om umiddelbar tilfredsstillelse?
Ego: realitet og forhandling	Hvordan forsøger personen at håndtere ønsker, ydre krav og konsekvenser?
Superego: internaliserede normer og idealer	Hvordan fremstilles samvittighed, skyld eller krav til personen selv?

En tekst kan fremstille en konflikt mellem et ønske, et moralsk krav og en praktisk mulighed. Modellen giver et sprog til at undersøge konflikten. Den bestemmer ikke på forhånd, hvilken side en person eller et symbol står for. Et familiemedlem eller en politibetjent er ikke automatisk superego, blot fordi personen har autoritet.

Freuds teori om personlighedens udvikling

Freuds historiske teori om psykoseksuel udvikling omfatter oral, anal, fallisk, latent og genital fase. Han forbandt dem med forskellige kropslige fokuspunkter og konflikter. Den ødipale konflikt hører til denne teorihistorie.

Begreberne kan være relevante, når et værk selv bruger eller henviser til psykoanalysen. Hvis du vil anvende dem, skal du gøre den konkrete teoretiske kilde tydelig og begrunde forbindelsen i værket. Du kan ikke slutte fra en fiktiv persons handling til en bestemt opdragelse eller udviklingsfase som et fastslået faktum.

Brug heller ikke modellen til at fremstille kønsidentitet eller seksuel orientering som et resultat af forkert opdragelse. I litterær analyse er det relevant at undersøge, hvordan teksten fremstiller en konflikt, og om den selv gør brug af sådanne historiske forklaringer. Det er en anden opgave end at bekræfte forklaringen som klinisk viden.

Sådan kan du lave en psykoanalytisk analyse

Den psykoanalytiske metode er normalt mest velegnet til tekster, hvor du kan se, at noget kan fortolkes som fortrængninger, ubevidste drifter eller jeget, der presses af enten overjegets normer eller drifterne. Når du laver en psykoanalytisk analyse og fortolkning i Engelsk, kan du fx komme ind på følgende:

Er der noget i teksten, som viser, at der er noget ubevidst eller fortrængt på spil hos nogen af personerne? Det kan være underlige eller symbolske drømme hos personen eller mærkelige handlinger, der kan tolkes som udtryk for ubevidste fortrængninger. Det kan også være ’fortalelser’, hvor én af personerne får sagt noget ’forkert’, som er udtryk for noget fortrængt og ubevidst.

En anden indgangsvinkel er at bruge Freuds personlighedsmodel. Er der noget i teksten, som tyder på, at overjeget har magten i én af personerne? Fx en person, som altid bebrejder sig selv og har svært ved at udleve sine egne behov og drifter. Er der noget i teksten, som tyder på, at id’et har magten i én af personerne? Fx en person, som udlever sine drifter på upassende måder, og som ikke kan tilpasse sig samfundsnormerne.

I nogle tekster kan der være symboler, som står for id’et eller overjeget. Fx kan en hund, en abe eller et andet dyr symbolisere id’et som det dyriske i mennesket. En fallos (penislignende genstand) kan også symbolisere id’et som seksualdrifterne. Hvis en flagstang fx spiller en central rolle i en tekst, kan den være et fallossymbol (men ikke nødvendigvis). En far eller en autoritær person som fx en politibetjent kan nogle gange symbolisere overjeget.

Hvis du arbejder med familie, løsrivelse eller en udviklingshistorie, kan du undersøge, hvordan fortællingen fremstiller ønsker, rivalisering og autoritet. Angiv, hvilken del af teorien du bruger, og prøv den mod en anden forklaring. Relation til forældrene beviser ikke i sig selv en ødipal konflikt.

Begrænsninger ved den psykoanalytiske metode

Når man læser om Freuds teori, skal man huske, at det er en model for, hvordan den menneskelige psyke kan se ud. Det er ikke den endelige sandhed. I moderne psykologi har man forladt mange af Freuds teorier.

Imidlertid har Freud haft en stor påvirkning på litteratur og kunst i det 20. århundrede, og derfor har masser af forfattere og kunstnere ladet sig inspirere af hans teorier, når de skabte deres værker.

At en psykoanalytisk læsning kan forklare mønstre i et ældre eventyr, viser en mulig fortolkning. Det beviser ikke, at teorien er en sand eller udtømmende beskrivelse af menneskers psyke. Skeln mellem fortolkningens værdi for værket og teoriens kliniske evidens.

Den største udfordring ved den psykoanalytiske metode er en fare for overfortolkning. Hvis man først går i gang med Freuds begreber, så kan man let komme til at se personlighedsmodellen, fortrængninger og symboler alle vegne i teksten.

Derfor er det vigtigt, at du hele tiden holder dine tolkninger op imod teksten som helhed. Hvis en specifik tolkning af fx et symbol i teksten strider mod den samlede fortolkning, så skal du måske overveje en ekstra gang, om symbolet er rigtigt tolket.

Læs også den teoretiske kilde i dens historiske sammenhæng. Et begreb kan have været indflydelsesrigt i kunst og litteratur, selv om det ikke giver grundlag for sikre påstande om virkelige personer. Din analyse skal markere den forskel.

Prøv selv

Prøv denne konstruerede sætning: “He reached for the letter, then heard his father’s rule in his own voice and put it down.”

Åbn et hint

Undersøg ønsket, den internaliserede regel og handlingen som en mulig konflikt.

Forklar grebet med et freudiansk begreb, og prøv en almindelig praktisk forklaring. Sæt ikke diagnose eller en skjult barndomshistorie på personen.

Faglig læsning

Freud Museum om psykoanalytiske begreber og Open University om Freud og teoriens begrænsninger.