Postcolonialism

Her ser vi på analysemetoden postkolonial metode, der også kaldes for postkolonial teori. Det er en analysemetode, du kan bruge til at undersøge magtforhold, menneskesyn og ideologier, der er opstået som følge af det europæiske koloniherredømme og imperialismen.

Hvad er postkolonial metode?

Postkolonial teori undersøger koloniseringens politiske, økonomiske, historiske, kulturelle og sociale magtforhold og deres eftervirkninger. Feltet rummer flere traditioner og perspektiver. I tekstanalyse kan du undersøge, hvilke stemmer, betegnelser og hierarkier teksten giver plads til eller udfordrer.

Post betyder efter, men postkolonial analyse er ikke begrænset til tekster skrevet efter en formel afkolonisering. Den kan også undersøge tekster fra kolonitiden og de måder, hvorpå koloniale magtforhold fortsætter eller bliver udfordret. Afgræns den konkrete region, periode og tekst.

En postkolonial tilgang undersøger, hvordan tekster fremstiller koloniale og efterkoloniale magtforhold. Du kan blandt andet spørge, hvis perspektiv der får plads, og hvilke erfaringer eller stemmer der udelades. Tilgangen kan belyse både tidligere koloniherredømme og dets eftervirkninger. Hvor relevant den er, må du begrunde gennem tekstens konkrete træk og dokumenteret historisk kontekst.

Den postkoloniale metode fylder typisk en del i engelskfaget, da den ofte er relevant at bruge i arbejdet med de engelsktalende områder, som er tidligere kolonier (fx Indien og Australien, samt dele af Afrika og Mellemamerika). Eftersom det typisk er et krav at arbejde med andre engelsktalende områder end USA og Storbritannien i løbet af undervisningen, vil der ofte være forløb, hvor postkolonial metode kan være relevant at inddrage.

Hvornår kan man bruge postkolonial metode?

Den postkoloniale tilgang er relevant, når tekst og spørgsmål handler om koloniale magtforhold eller deres eftervirkninger. Vælg det konkrete værk frem for at fastlægge en forfatters perspektiv ud fra nationalitet alene. I George Orwells Shooting an Elephant foregår fortællingen i Moulmein i det daværende Nedre Burma. Fortællerens position som kolonial politibetjent og hans modsatrettede udsagn kan undersøges tekstnært. Det er ikke en fortælling om en hændelse i Indien, og fortællerens stemme skal stadig holdes adskilt fra ukontrollerede påstande om forfatterens liv.

Undersøg forfatterens og fortællerens position hver for sig. En forfatter fra en tidligere koloni repræsenterer ikke automatisk alle dens befolkningsgrupper, og en kritisk fortællerstemme kan ikke uden videre sidestilles med forfatterens private holdning.

Den postkoloniale metode er ikke begrænset til fiktionstekster, men kan faktisk også anvendes til nonfiktion, hvis du fx vil studere en tale, som har relation til kolonitiden eller er påvirket af den.

Vigtige begreber i postkolonial metode

Her kan du læse om nogle af de centrale begreber, som kan anvendes inden for postkolonial metode.

Vestlig etnocentrisme (Western ethnocentrism)

Vestlig etnocentrisme betegner en vurdering af andre mennesker og kulturer med egne vestlige normer som målestok. Undersøg, hvor sådanne normer fremstilles som selvfølgelige i teksten. Whiteness eller hvidhed handler om, hvordan hvidhed kan fungere som racialiseret norm og privilegium. Begreberne kan overlappe i en bestemt analyse, men er ikke synonymer.

Orientalisme (orientalism)

Edward Saids begreb orientalism undersøger, hvordan en vestlig fremstilling af Orienten hænger sammen med viden og magt. Hans analyse har især fokus på britiske og franske fremstillinger af Mellemøsten og arabiske og islamiske samfund, senere også amerikanske. Begrebet betyder derfor ikke blot Østasien eller enhver negativ skildring af en fremmed. Vis det konkrete mønster og den relevante historiske sammenhæng.

Hybridkultur (hybrid culture)

Hybriditet undersøger, hvordan kulturelle former og identiteter bliver til i møder og ulige magtforhold. Det er ikke blot to faste, rene kulturer, der blandes. I en tekst kan du eksempelvis se efter sproglige blandinger og en persons forskellige positioner mellem institutioner, normer eller tilhørsforhold.

Imperialisme (imperialism) og kulturimperialisme (cultural imperialism)

Disse to begreber beskriver, hvordan aktuelle og tidligere kolonier er domineret af deres koloniherrer fx gennem kulturel påvirkning eller økonomisk afhængighed. Et imperium betyder oprindeligt et kejserrige og er kendetegnet ved, at en magthaver regerer over meget store områder.

Du kan bruge kulturimperialisme til at undersøge ulige kulturel indflydelse. Det kræver dog mere belæg end, at et amerikansk kulturprodukt er populært. Undersøg muligheder for at producere, distribuere og modsige fremstillingen, og skeln mellem kulturelt møde og dominans.

Den anden (the other)

Et begreb som dækker over, at koloniherrerne ofte så den oprindelige befolkning i kolonierne som noget grundlæggende fremmedartet Fx kan du finde opfattelser, hvor forfattere ser den oprindelige befolkning som eksotisk og spændende, fordi den repræsenterer noget underudviklet og primitivt, der fascinerer forfatterne. Dette kaldes for den eksotiske anden (the exotic other). Men du kan også støde på fremstillinger af den anden som vild, dyrisk, underlegen og ond. Dette kaldes for den dæmoniske anden (the demonic other).

Den ædle vilde (the noble savage)

The noble savage er en stereotype, hvor oprindelige folk fremstilles som rene, enkle eller tæt på naturen i modsætning til en fordærvet civilisation. Den tilsyneladende ros kan stadig fratage mennesker kompleksitet og egne stemmer. Brug betegnelsen som et kritisk analysebegreb, ikke som din egen karakteristik af et folk.

Sådan laver du en postkolonial analyse

En postkolonial analyse kræver tekstbelæg. I fiktion kan du undersøge fortæller, personer, ordvalg og handlinger; i sagprosa kan retorisk analyse også være relevant. Gør dit postkoloniale fokus konkret gennem spørgsmål til perspektiv, betegnelser og magtforhold. Nærlæsningen bliver ikke automatisk nykritisk, fordi du bruger tekstens detaljer.

Næsten alle analyser begynder med at få hold på, hvordan teksterne fremstiller menneskene i dem, altså teksternes grundfortælling om forskellige grupper af mennesker:

• Hvilke befolkningsgrupper eller personer bliver fremstillet i teksten? Hvem ses som ”de fremmede” eller ”de andre?
• Hvordan beskrives befolkningsgrupper eller personer? Hvilket selvbillede har de og hvilket billede har andre af dem? Er grupper eller personer fremstillet ud fra bestemte vestlige stereotyper?
• Hvordan behandles befolkningsgrupper eller personer i teksten?

Når du har fået hold på tekstens grundfortællinger om menneskene i den, så kan du gå videre til andre aspekter, der kan være relevante for din tekst. Det kunne fx være spørgsmål som disse:

• Hvordan fremstiller teksten bogstaveligt eller billedligt forskellige sider af koloniherredømme og undertrykkelse?
• Hvad afslører teksten omkring problemer med den postkoloniale identitet? Har indbyggerne i de tidligere kolonier fx problemer med deres personlige og kulturelle identitet, fordi de er splittet mellem eller præget af to kulturer?
• Hvad fortæller teksten om politik og psykologi bag modstand mod koloniherredømme?
• Hvordan fremstiller teksten begreber som race, religion, klasse, kønsroller, kulturelle overbevisninger og traditioner? Og hvordan medvirker disse til at skabe identitet og selvopfattelse hos individet?

Det er selvfølgelig forskelligt fra tekst til tekst, om alle spørgsmålene er relevante. Men det grundlæggende er, at du skal have fokus på, hvordan kolonimagtens verdenssyn har påvirket teksternes menneske- og verdensforståelse. Det kan fx være i synet på ”den anden” eller i forholdet mellem samfundsgrupperne.

Eksempel på postkolonial analyse

Træningsteksten og modelafsnittet er skrevet af Studiekompasset. Teksten er opdigtet og viser et afgrænset metodegreb. Den erstatter ikke det autentiske materiale fra dit hold. Brug fremgangsmåden i din egen analyse; afleverer du modelafsnittet som dit eget, overtager du en offentligt tilgængelig tekst.

The map room

1. In the old port museum, the map marked the valley “empty country”.
2. Sana found her grandmother’s village beneath the printed words.
3. The guide called the settlers “the first people to make the land useful”.
4. Sana raised her hand and named the village.
5. The guide paused. “That name is not in our script,” he said.
6. He handed her a pencil and turned the visitor map towards her.

Numrene er træningstekstens linjehenvisninger.

Prøv før du åbner modellen

Undersøg, hvem der får lov at navngive landet og definere det som værdifuldt. Hold også øje med den handling, som gør guidens position mindre entydig.

Se et modelafsnit og dets valg

The museum’s labels make settlement the starting point of useful history. “Empty country” (line 1) and “the first people” (line 3) erase the village from that account, although Sana can locate it. Her naming challenges the authority of the museum’s map and script. The guide initially treats the missing name as a limit to what he can say, but the pencil offers a small opening for another account (lines 5-6). A postcolonial reading can explore that unequal authority without assuming that the invitation has already changed the institution.

Påstanden angår fortællingens kort og replikker. Den konkrete institution er opdigtet, så afsnittet dokumenterer ikke en virkelig kolonihistorie. Ved en historisk tekst ville du også have brug for kilder til regionen og koloniseringens forløb. Den sidste handling bruges som modbelæg, ikke som garanti for lighed.

Prøv med mindre støtte

Find en betegnelse eller en udeladt stemme i din egen tekst. Forklar, hvem der bruger betegnelsen, og hvad den forudsætter. Tilføj en kilde til den historiske kontekst, hvis du vil forbinde mønstret med koloniale magtforhold.

Begrænsninger ved den postkoloniale metode

Den postkoloniale teori har den risiko, at man stirrer sig blind på teksternes fremstillinger af kolonialismen og overser andre aspekter. Læsemetoden vil desuden tit kræve en ret omfattende viden om den tid, som teksterne er skrevet i og om. Ellers risikerer man, at vigtige pointer går tabt.

Prøv selv

Skriv, hvad “empty country” skjuler i træningsteksten. Find derefter det sted, der ændrer dit syn på guiden.

Åbn et hint

Hold institutionens færdige fortælling og den enkelte guides handling adskilt.

Flyt nu spørgsmålet til et selvvalgt tekststed og undersøg den nødvendige historiske kontekst.

Faglig læsning

Edward Said: Orientalism, især indledningens afgrænsning af fremstilling, region og magt. Afgrænsningerne skal prøves mod den konkrete tekst og historiske sammenhæng.