Reader-response criticism

Receptionsteori (reader-response criticism) er en metode i Engelsk, hvor der er fokus på modtageren, og hvordan modtageren forstår og aflæser teksten. ’Reception’ betyder modtagelse, og receptionsanalysen fokuserer især på, hvordan teksten modtages, og hvordan teksten påvirker modtageren. Receptionsteori kaldes af og til for den læserorienterede metode.

Hvad er receptionsteori?

Formålet med receptionsteori er at finde ud af, hvad der sker i læserens opfattelse (receptionen) af en tekst. Teorien beskæftiger sig altså med, hvordan læseren fortolker teksten. Ideen er, at teksters mening bliver skabt ved læserens aktive medvirken. Receptionsteorien har et dobbelt formål. Den undersøger både teksten og læserens forståelse for at finde ud af, hvad henholdsvis tekst og læser bidrager med i forståelse og tolkning.

Når vi skriver ’tekster’, så mener vi tekster ud fra det udvidede tekstbegreb. Receptionsteorien er nemlig en velegnet metode til såvel litteratur som medier, ligesom den faktisk også kan anvendes til sagprosa. Receptionsanalyse er meget relevant i dag, hvor mange medietekster er interaktive; dvs. at de inddrager modtageren, så han/hun bliver en aktiv del af teksten.

Stanley Fish forbinder litterær betydning med fortolkningsfællesskaber: grupper, der deler måder at læse og begrunde læsninger på. Det betyder ikke, at enhver fortolkning er lige god. Læsere kan tilhøre forskellige fællesskaber; et engelskhold kan for eksempel dele begreber og læsekonventioner, som gør bestemte fortolkninger forståelige og andre mindre overbevisende. Undersøg disse forudsætninger frem for at antage, at alle læsere reagerer ens.

Wolfgang Iser undersøger, hvordan teksten lægger op til læserens medvirken gennem blandt andet tomme pladser (blanks) og ubestemthed. Når forbindelser ikke bliver sagt direkte, må læseren skabe dem. Skeln mellem noget, teksten styrer læseren til at forbinde, og oplysninger, du selv opfinder uden holdepunkt.

En større udfordring giver de tomme pladser. Tager vi fx en minimalistisk roman eller et stykke kortprosa, så vil der være masser af tomme pladser, hvor læseren må lave sin egen konstruktion af betydning. Det kan være en udfordring, men det kan også være med til at aktivere læserens egen tolkningsproces og gøre teksten mere interessant.

Når en læser støder på ubestemte steder og tomme pladser i teksterne, kan læseren ofte få hjælp gennem sine genreforventninger. Genreforventninger er knyttet til tekstgenrens typiske kendetegn. I kriminalromaner forventer vi ofte en mordgåde, som skal opklares. I eventyr bliver vi ikke overraskede, når overnaturlige væsner spiller en rolle i handlingen.

Et nyttigt begreb er den implicitte læser: de læserpositioner, kundskaber og forventninger, teksten lægger op til. Det er en analytisk konstruktion, ikke en virkelig person og ikke sikker viden om forfatterens private hensigt. En faktisk læser kan følge eller udfordre de tilbud, teksten giver.

Sådan kan du analysere med receptionsteori

Receptionsteori giver både tekstinterne og læserundersøgende muligheder. Med Iser kan du undersøge tekstens tomme pladser og den implicitte læser uden at indsamle faktiske læserreaktioner. Vil du derimod sige, hvordan konkrete læsere fortolker værket, skal du undersøge deres læsninger. Til den sidste opgave kan du bruge denne fremgangsmåde:

1. Læs teksten grundigt
2. Find tomme pladser i teksten
3. Formuler de tomme pladser som spørgsmål: fx ”Hvad betyder det, at hustruen finder en blodig økse i garagen til sidst?”
4. Find læsninger af teksten (fx analyser og fortolkninger fra elevopgaver, artikler eller bøger).

Sammenlign, hvordan de forskellige læsninger svarer, og hvilke tekststeder de fremhæver. Du kan også bede frivillige læsere om at forklare deres forståelse af en kort tekst. Beskriv materialet og fremgangsmåden, og indhent deres accept, før du citerer dem. En lille gruppe er ikke repræsentativ for alle læsere.

Du kan også bruge metoden meget tekstnært. Her kan du undersøge, hvordan teksten lægger op til læsernes aktive medskaben af betydning. Du kan kigge på ét eller flere af nedenstående spørgsmål:

• Hvilken implicit læserposition lægger teksten op til? Undersøg om teksten lægger op til, at læseren har en særlig erfaring, baggrund eller livshistorie. Er der flere forskellige modtagergrupper? Benyttes bestemte virkemidler i teksten, som søger at påvirke modtageren? Tales der på nogen måde direkte til modtageren? Kan modtageren bruge teksten til noget i sit eget liv (fx identificere sig med en person eller en bestemt tematik)?
• Gør rede for tekstens tomme pladser. Undersøg, hvor teksten rummer betydning mellem linjerne (undertekst), som kræver læserens aktive tolkning. Her skal du analysere, hvordan læseren er med til at skabe tekstens betydning ved at udfylde de tomme pladser, og hvilke forskellige måder de kan udfyldes på.
• Find og læs forskellige tolkninger eller anmeldelser af den samme tekst, og undersøg hvad i teksten, der kan få forskellige tolkninger til at opstå. På hvilke forskellige måder forstås og modtages teksten? Har teksten været anledning til debat mellem forskellige modtagere? Hvordan begrunder modtagergrupperne deres forståelse af teksten?
• Undersøg tekstens genretræk, og analyser, hvordan de kan medvirke til at styre læserens medskaben af tekstens betydning.
• Hvis det fx er en interaktiv medietekst, kan du undersøge, hvordan modtageren kan være medbestemmende for handling og tolkning. Hvad i teksten får modtageren til at arbejde med på at skabe tekstens betydning?

Begrænsninger i receptionsteoretiske analyser

Hold tekstens læserpositioner og faktiske læseres svar adskilt. Hos Stanley Fish er fortolkningsfællesskaber med til at forme og begrænse læsningerne; teorien er ikke blot en tilladelse til, at enhver påstand er lige god. I din egen analyse skal du vise, hvordan en læsning bliver begrundet, og hvilket materiale den bygger på.

Prøv selv

Læs den konstruerede slutning: “She left the key on the table. When he came home, he put it in his pocket.” Skriv først din egen læsning.

Åbn et hint

Sammenlign med en anden frivillig læsers forståelse. Hvilke detaljer brugte I?

Skeln mellem de læsninger, I faktisk indsamlede, og de muligheder, du mener teksten tilbyder. To læsere viser ikke alle læseres reaktion.

Faglig læsning

Critical Inquiry om fortolkningsfællesskaber og Yale: The Institutional Construction of Literary Study.