Behaviorisme

Blev en adfærd hyppigere efter en konsekvens? Det spørgsmål hjælper dig med at skelne forstærkning fra belønningens hensigt.

Her kan du få et kort overblik over de centrale begreber inden for behaviorisme/adfærdspsykologi.

Hvad er behaviorisme?

  • Behaviorisme kaldes også adfærdspsykologi. Watsons program lagde vægt på observerbar adfærd. Skinners radikale behaviorisme udelukker ikke private hændelser som tanker og følelser, men søger også at forklare dem i forhold til adfærdens betingelser.
  • Behaviorismen blev grundlagt i starten af 1900-tallet af John B. Watson.
  • De to vigtigste begreber i behaviorismen er stimuli og respons. Stimuli er de indtryk, som et menneske modtager fra omverdenen. Respons er menneskets reaktion på de stimuli, som de har modtaget.
  • Tidlige behavioristiske teorier fremhævede stimulus-respons-forbindelser. Operant betingning lægger også vægt på adfærdens konsekvenser. Påstanden om, at al adfærd er en enkel respons på et stimulus, er derfor ikke en dækkende beskrivelse af alle behavioristiske tilgange.

Klassisk betingning og operant betingning

  • Ifølge den klassiske behaviorisme foregår menneskers indlæring gennem to former for betingning: Klassisk betingning og operant betingning.
  • Klassisk betingning er læring af en forbindelse mellem stimuli, så et signal kan udløse en betinget reaktion. I Pavlovs undersøgelser blev et signal koblet til føde, som allerede udløste spytsekretion. Antal parringer og deres timing kan have betydning; gentagelse er ikke en ubetinget regel for al sådan læring.
  • Operant betingning angår læring gennem adfærdens konsekvenser. Forstærkning øger adfærden, straf mindsker den. Positiv betyder tilføjet, negativ betyder fjernet. En tilsigtet belønning er kun en forstærker, hvis den faktisk øger den afgrænsede adfærd.
  • Forsøg-og-fejl-læring kan undersøges som ændringer i adfærd gennem erfaring med konsekvenser. Det er ikke blot antallet af forsøg, der forklarer læringen; muligheder, feedback og det, der følger efter handlingen, er også relevante.

Social indlæringsteori

  • Social indlæringsteori er en videreudvikling af behaviorismen, som især er forbundet med psykologen Albert Bandura.
  • Udover de to typer betingning introducerer den sociale indlæringsteori begrebet læring gennem imitation (også kaldet modelindlæring). Læring gennem imitation betyder, at vi kan tillære os nye færdigheder mere hurtigt og effektivt, hvis vi kan observere andre mennesker, som allerede har mestret den relevante færdighed.
  • Banduras Bobo-doll-undersøgelser viste, at børn under bestemte forsøgsbetingelser kunne efterligne en voksens aggressive handlinger mod en dukke. Design, deltagere og mål skal med i vurderingen. Resultatet er ikke i sig selv bevis for, at enhver observation af vold fører til vold i hverdagen.

Kritik af behaviorismen

  • Selvom behaviorismen fik stor indflydelse på en lang række samfundsområder i begyndelsen af 1900-tallet (heriblandt undervisningssystemet), så begyndte der også at komme kritik af bevægelsen fra forskellige kanter.
  • En kritik af behavioristiske tilgange var, at det ensidige fokus på observerbar adfærd kunne overse betydningen af mentale processer. Den kognitive psykologi udviklede sig også gennem forskning i blandt andet hukommelse, sprog og informationsbearbejdning; den udsprang ikke alene af denne kritik.
  • En anden kritik angik deterministiske forklaringer og spørgsmålet om menneskets valg. Eksistentiel psykologi har rødder i eksistentialistisk filosofi og undersøger blandt andet frihed, ansvar, mening og livets begrænsninger. Kritik af behaviorismen var én diskussion, ikke traditionens eneste historiske grundlag.

Skeln forstærkning fra straf

Brug først ændringen i adfærd og derefter ændringen i konsekvensen. Ordene positiv og negativ betyder her tilføjelse og fjernelse.

KonsekvensAdfærd bliver hyppigereAdfærd bliver sjældnere
Noget tilføjesPositiv forstærkningPositiv straf
Noget fjernesNegativ forstærkningNegativ straf
Fire forskellige forbindelser mellem konsekvens og adfærd

Tabellen angiver begreber, ikke en anbefaling om at straffe. Du kan først klassificere et konkret forløb, når du har belæg for, hvordan adfærden ændrede sig.

Prøv begrebet på en konkret situation

I en konstrueret situation slipper en elev for en irriterende påmindelse, når opgaven afleveres. Hvis det øger rettidig aflevering, er det negativ forstærkning: noget fjernes, og adfærden bliver hyppigere.

Dit næste greb: Angiv præcis adfærd, konsekvens og efterfølgende ændring. Afgør først øget eller mindsket adfærd, derefter tilføjet eller fjernet konsekvens.

Er negativ forstærkning et andet ord for straf?

Nej. Forstærkning øger adfærd. Negativ angiver fjernelse af noget, ikke en negativ moralsk vurdering.

Kilder og videre læsning

Del siden

Send linket til en, der kan bruge hjælpen.