1. Fra opgaveord til en undersøgelse

Kapitel 1 af 14

En opgave er flere arbejdsordrer

Du har læst en fortælling om en elev, der bliver stående uden for en dør. Du synes, den handler om ensomhed. Det er en mulig begyndelse, men opgaven kan bede dig undersøge fortælleforhold og fællesskab. Så skal du vise, hvordan adgangen til personernes tanker former fremstillingen af fællesskabet. Emnet giver retning; de konkrete skrivehandlinger bestemmer arbejdet. Skriv dem på et kladdeark, før du vælger begreber.

Denne øvebog supplerer Studiekompassets guide til analyserende artikel. Guiden ejer den samlede forklaring af opbygning, tidsplan, citatteknik og bedømmelse. Her følger du metoden gennem forskellige teksttyper. Tekster, opgaver og modeller, der er mærket som vores undervisningseksempler, er skrevet til øvebogen. De er hverken nationale eksamensopgaver eller autentiske elevbesvarelser. En kort træningsmodel viser en hel bevægelse fra indledning til afrunding; dens omfang er ikke en anbefaling til eksamensbesvarelsens længde.

Find krav og vælg en vinkel

En egen øveopgave lyder: Skriv en analyserende artikel om adgang til fællesskaber. Analysér og fortolk novellen “Den ledige stol” med særlig opmærksomhed på fortæller og komposition. Perspektivér til en anden tekst om fællesskab. Formidl din undersøgelse sammenhængende til en læser, der ikke kender teksterne. Her er analyse, fortolkning og perspektivering krav. Fortæller og komposition er udpegede fokuspunkter. Det er derimod ikke et krav at gennemgå alle punkterne i en novellemodel.

En brugbar vinkel er: Hvordan bliver en ledig plads fremstillet som både en mulighed og en grænse? Den kan samle flere iagttagelser. Den må gerne ændre sig, hvis tekstens slutning modsiger dit første bud. Notér også en modprøve: Er personen kun afvist, eller tøver personen selv? En undersøgelse bliver stærkere af at afprøve en fortolkning på de steder, hvor den har sværest ved at holde.

Læs, udvælg og disponér

Læs først for at forstå forløbet. Læs igen med opgavens fokus, og notér et tekststed, et muligt begreb og betydningen af forbindelsen. En fortæller kan være i tredje person, mens synsvinklen følger én persons oplevelse. Det er to forskellige iagttagelser. Spørg, hvad læseren får adgang til, og hvad der forbliver ukendt. På et tredje gennemløb kontrollerer du de belæg, der skal bære hovedpointerne.

Ordningen “fortæller, personer, miljø, sprog” kan bruges på kladdearket. I artiklen kan pointer være en bedre rækkefølge: først den usikre adgang til gruppen, dernæst de ord, som skjuler afvisningen, og til sidst slutningens dobbelte mulighed. Hvert afsnit får en funktion i undersøgelsen. Analysen viser hvordan; fortolkningen samler, hvad dette kan betyde. Perspektiveringen skal hjælpe os med at se netop hovedteksten tydeligere.

Regler og øvevalg

De gældende læreplaner for dansk A på stx og toårigt hf beskriver en skriftlig prøve på fem timer. De samme fire områder indgår i bedømmelsen: skriftlig fremstilling, formidlingsbevidsthed, besvarelse af opgaven samt relevant faglig viden og metode. Bedømmelsen er samlet. En træningsopskrift eller en liste af begreber giver derfor ikke i sig selv en bestemt karakter. Læreplanernes afsnit 4.2 og 4.3 er kilderne; følg desuden dit konkrete opgavesæt og skolens aktuelle prøveinstruks.

EMU’s genrevejledning giver plads til forskellige fagligt begrundede strukturer. “Jeg” er heller ikke generelt forbudt, men skal bruges med omtanke i denne genre. En formulering, der hjælper læseren gennem undersøgelsen, kan være nyttig; en lang redegørelse for din skriveproces hjælper sjældent. Skærmklip kan dokumentere filmanalyse, men er ikke et generelt krav. Disse skel er vigtige, fordi en lokal skabelon ellers let kommer til at ligne en national regel.