Der eller som? Sådan vælger du rigtigt
Skal det være “der” eller “som” foran ledsætningen? Tvivlen rammer midt i en aflevering. Her får du én regel, en prøve på fem sekunder og eksempler fra skoledagen, så du vælger rigtigt hver gang.
Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie
Reglen på én linje
Det korte svar
En ledsætning er den del af sætningen, der hænger på et ord og ikke kan stå alene: “Jeg har en lærer, der/som underviser i 1.g”. Gør ordet foran selv noget i ledsætningen (det er grundled), kan du bruge både “der” og “som”. Er ordet genstand for noget, eller står der et forholdsord til sidst, kan du kun bruge “som”. “Der” kan aldrig være andet end grundled.
Huskeregel
“Der” er som “han”, og “som” kan også være “ham”.
Sæt “han” eller “hun” ind i ledsætningen i stedet for der/som. Giver det en hel sætning (“han taler fire sprog”), er begge rigtige. Skal du sætte “ham” eller “hende” ind (“jeg havde ham i 1.g”), er det kun “som”.
Se sammenhængen
Først helsætning og ledsætning, så der eller som
Reglen handler om, hvad ordet laver inde i ledsætningen. Derfor skal du først kunne se, hvor helsætningen slutter, og ledsætningen begynder.
- HelsætningDen del, der kan stå alene og siger noget helt selv: “Jeg har en lærer.” Den kaldes også hovedsætning.
- LedsætningDen del, der hænger på et ord i helsætningen og ikke kan stå alene: “…, der underviser i 1.g”. Den begynder med et lille ord: at, fordi, hvis, når, som, der. Kommaet står, hvor den begynder.
- Ikke-testenSæt “ikke” ind. Står “ikke” efter verbet (“han kommer ikke”), er det en helsætning. Står “ikke” før verbet (“en lærer, der ikke kommer”), er det en ledsætning.
- Han eller hamNu kan du vælge. Sæt “han” eller “ham” ind i ledsætningen i stedet for der/som. “Han” giver både der og som. “Ham” giver kun som.
Hurtigt opslag
De små ord, der starter en ledsætning
- der
- Betyder: henførende: peger tilbage på ordet foran
- Husk: Kun som grundled: “en lærer, der underviser”.
- som
- Betyder: henførende: peger tilbage på ordet foran
- Husk: Både grundled og genstand: “en lærer, som jeg havde”.
- at
- Betyder: indleder det, nogen siger, tror eller ved
- Husk: “Jeg tror, at han kommer.” Aldrig “at” foran som/der.
- fordi
- Betyder: giver en grund
- Husk: “Jeg blev hjemme, fordi jeg ikke var rask.” Bemærk “ikke” før verbet.
- hvis
- Betyder: sætter en betingelse
- Husk: “Hvis du ikke kan komme, så skriv.”
- når
- Betyder: tid, noget der sker igen eller i fremtiden
- Husk: “Når timen er slut, går vi.”
- om
- Betyder: indleder et spørgsmål inde i sætningen
- Husk: “Jeg ved ikke, om han kommer.”
- selvom
- Betyder: indrømmer noget
- Husk: “Hun kom, selvom hun ikke havde tid.”
- hvem der / hvad der
- Betyder: hv-ord som grundled i en ledsætning
- Husk: “Jeg ved ikke, hvem der ringede.” Uden “der”, når en anden er grundled.
- mens
- Betyder: samtidighed eller modsætning
- Husk: “Han læste, mens vi ventede.”
Se forskellen
Rigtigt og forkert
✗ Det er den lærer, der jeg havde i 1.g.
✓ Det er den lærer, som jeg havde i 1.g.
Læreren er genstand i ledsætningen: “jeg havde ham”. “Der” kan kun være grundled, så det skal være “som”.
✗ Den novelle, der vi læste i går, er svær.
✓ Den novelle, som vi læste i går, er svær.
“Vi” er grundled i ledsætningen, og novellen er det, vi læste. Genstand, altså “som”. Du kan også udelade det: “Den novelle, vi læste i går”.
✗ Jeg har en makker, der som altid kommer for sent.
✓ Jeg har en makker, der altid kommer for sent.
Der skal kun ét af ordene til. Makkeren kommer selv for sent, så både “der” og “som” går. Vælg ét af dem.
✗ Det er det fag, der jeg er bedst i.
✓ Det er det fag, som jeg er bedst i.
Forholdsordet “i” står til sidst og hører til faget: “bedst i det”. Så er det kun “som”.
✗ Hun har en søster, der går i 3.g, og der læser fysik.
✓ Hun har en søster, der går i 3.g, og som læser fysik.
Efter “og”, “men” og “eller” kan du kun bruge “som”, også når ordet er grundled. Det siger Dansk Sprognævn.
✗ Jeg ved ikke, hvem ringede til kontoret.
✓ Jeg ved ikke, hvem der ringede til kontoret.
Når et hv-ord er grundled i en ledsætning, skal “der” ind efter det: “hvem der”, “hvad der”. “Jeg ved ikke, hvem du mødte” har ikke “der”, fordi “du” er grundled.
Klik og se
Test dig selv
Vælg den rigtige sætning. Du får svaret med det samme.
Hvilken er rigtig?
Læreren er genstand i ledsætningen: “jeg havde ham”. “Der” kan kun være grundled, så det skal være “som”.
Hvilken er rigtig?
“Vi” er grundled i ledsætningen, og novellen er det, vi læste. Genstand, altså “som”. Du kan også udelade det: “Den novelle, vi læste i går”.
Hvilken er rigtig?
Der skal kun ét af ordene til. Makkeren kommer selv for sent, så både “der” og “som” går. Vælg ét af dem.
Hvilken er rigtig?
Forholdsordet “i” står til sidst og hører til faget: “bedst i det”. Så er det kun “som”.
Hvilken er rigtig?
Efter “og”, “men” og “eller” kan du kun bruge “som”, også når ordet er grundled. Det siger Dansk Sprognævn.
Hvilken er rigtig?
Når et hv-ord er grundled i en ledsætning, skal “der” ind efter det: “hvem der”, “hvad der”. “Jeg ved ikke, hvem du mødte” har ikke “der”, fordi “du” er grundled.
Testen
Sådan tjekker du, når du er i tvivl
- Find ledsætningen. Den begynder lige efter kommaet med der/som og hænger på ordet foran: “en lærer, der/som …”.
- Sæt “han” eller “hun” ind i stedet for der/som. Giver det en hel sætning, hvor personen selv gør noget (“han underviser i 1.g”), er både “der” og “som” rigtige.
- Skal du i stedet sætte “ham”, “hende”, “den” eller “det” ind (“jeg havde ham i 1.g”), er ordet genstand. Så er det kun “som”, og du må gerne udelade det.
- Står der et forholdsord til sidst i ledsætningen (“det fag, som jeg er bedst i”)? Så er det kun “som”.
- Er der et “og”, “men” eller “eller” lige foran? Så skriv altid “som”, uanset hvad ordet laver.
Fælder
Det, der oftest går galt
“Der” bruges som genstand: “den lærer, der jeg havde”
Fejlen kommer tit fra engelsk, hvor “that” dækker begge dele. Kør han/ham-prøven. Så snart du skal sætte “ham” ind, er “der” udelukket.
Efter “og” eller “men” gentager du “der”: “en søster
Efter “og” eller “men” gentager du “der”: “en søster, der går i 3.g, og der læser fysik”. Efter en sideordnende konjunktion er det altid “som”. Skriv “og som”, “men som”.
Du glemmer “der” efter et hv-ord: “jeg ved ikke
Du glemmer “der” efter et hv-ord: “jeg ved ikke, hvem ringede”. Er hv-ordet grundled i ledsætningen, skal “der” stå lige efter det: “hvem der ringede”, “hvad der skete”. Er en anden grundled (“hvem du mødte”), skal der ikke “der” ind.
Du forveksler det relative “der” med “der er”
Du forveksler det relative “der” med “der er”: “Der er mange, der ikke bor i byen”. Det første “der” er et foreløbigt grundled, som i “there are”. Det har ikke noget med ledsætningen at gøre. Kun det andet “der” kan byttes med “som”.
Spørgsmål og svar
Om forfatteren
Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.
Kilder
Kilder
- Slå ordet op i Retskrivningsordbogen hos Dansk Sprognævn.
- Dansk Sprognævn, spørgsmål og svar om “der” og “som” (sproget.dk, sv00000049): “Når leddet er andet end subjekt, kan man kun bruge som”, og “også efter en sideordningskonjunktion, fx og, kan man kun bruge som”. Nævnet tilføjer, at “der” som regel virker lidt mere mundret end “som”.
- Den Danske Ordbog, opslaget “der” som henførende pronomen: indleder en relativ ledsætning “kun som subjekt”, med eksemplet “Jeg var den sidste, der gik”: ordnet.dk
- Den Danske Ordbog, opslaget “der” som foreløbigt subjekt, betydning 3: “bruges efter det spørgende pronomen i spørgende ledsætninger”, med eksemplet “Jeg spurgte, hvad der var galt”.
- Den Danske Ordbog, opslaget “som” som henførende pronomen, med eksempler som “min far, som jeg aldrig havde set”.
Næste skridt
Skal du skrive en hel opgave i dansk, står metoderne og de typiske fælder samlet på fagsiden.