De eller dem? Sådan vælger du rigtigt

Skal det være “de” eller “dem”? Tvivlen rammer altid lige midt i en aflevering. Her får du én klar regel, en hurtig prøve og eksempler fra skoledagen, så du kan vælge rigtigt på ti sekunder.

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor og beskikket skriftlig censor i Dansk ASidst opdateret 31. august 2026

Reglen på én linje

Det korte svar

Brug “de”, når ordet er grundled (de gør noget). Brug “dem”, når ordet er genstandsled eller står efter et forholdsord (noget bliver gjort ved dem, til dem, om dem).

Huskeregel

“De” er som “vi”, og “dem” er som “os”.

Passer “vi” ind i sætningen, skal du bruge “de”. Passer “os”, skal du bruge “dem”. Det er samme skel som mellem den, der gør noget, og den, det går ud over.

Se forskellen

Rigtigt og forkert

✗ Dem kommer altid for sent til første time.

✓ De kommer altid for sent til første time.

Ordet er grundled. Prøv med “jeg”: “jeg kommer”, ikke “mig kommer”. Altså “de”.

✗ Læreren roste de for deres oplæg.

✓ Læreren roste dem for deres oplæg.

Ordet er genstandsled. “Læreren roste mig”, altså “dem”.

✗ Jeg sendte noterne til de i går.

✓ Jeg sendte noterne til dem i går.

Efter forholdsordet “til” står styrelsen: “til mig”, altså “til dem”.

✗ Dem og jeg lavede projektet sammen.

✓ De og jeg lavede projektet sammen.

Ordet er grundled ved siden af “jeg”. “De lavede”, ikke “mig lavede”.

✗ Kan du se de derovre ved indgangen?

✓ Kan du se dem derovre ved indgangen?

“Se” kræver genstandsled: “kan du se mig”, altså “dem”.

✗ Hun skrev om de i sin danske stil.

✓ Hun skrev om dem i sin danske stil.

Efter “om” står styrelsen: “om mig”, altså “om dem”.

Klik og se

Test dig selv

Vaelg den rigtige saetning. Du faar svaret med det samme.

Hvilken er rigtig?

Testen

Sådan tjekker du, når du er i tvivl

Find udsagnsordet i sætningen, altså det ord, der siger, hvad der sker (kommer, ser, giver, roste).
Byt “de/dem” ud med “jeg” eller “mig”. Passer “jeg”, skal du skrive “de”. Passer “mig”, skal du skrive “dem”.
Står der et forholdsord lige foran (til, med, om, for, hos, af)? Så er det altid “dem”.
Kommer der en der- eller som-sætning efter ordet (“de/dem, der kommer for sent”)? Dæk den til, og vælg de eller dem efter det, hovedsætningen kræver. “De får en anmærkning”, altså “de”. “Læreren roser dem”, altså “dem”. Sæt så sætningen sammen igen.
Spørg til sidst: er ordet det, der gør noget (så “de”), eller det, der bliver gjort noget ved (så “dem”)?

Fælder

Det, der oftest går galt

Ordet “der” lokker dig til at vælge efter det ord

Ordet “der” lokker dig til at vælge efter det ord, der følger (“der kommer”), eller efter det, du plejer at sige. Det er forkert spor. Formen afgøres af, hvad hele leddet laver i hovedsætningen, ikke i der-sætningen. Dæk “der kommer for sent” til, vælg de eller dem, og sæt sætningen sammen igen: “De får en anmærkning” giver “de, der kommer for sent”, mens “Læreren skælder dem ud” giver “dem, der kommer for sent”.

Efter et forholdsord smutter grundformen ind

Efter et forholdsord smutter grundformen ind, fx “til de” eller “med de”. Efter til, med, om, for, hos og af står der altid “dem”. Ingen undtagelser.

Stedordet står langt fra sit udsagnsord

Stedordet står langt fra sit udsagnsord, og man mister overblikket. Find udsagnsordet først, og spørg så, om ordet gør noget eller får noget gjort ved sig.

Efter “det er” lyder begge dele rigtige i ørerne

Efter “det er” lyder begge dele rigtige i ørerne. I skrift er “det er dem” den sikre form: “det er dem, der bestemmer”. Vælg den, så er du på fast grund.

Spørgsmål og svar

“De” er grundled, altså den, der gør noget: “de læser”. “Dem” er genstandsled eller står efter et forholdsord: “jeg ser dem”, “til dem”.

Byt ordet ud med “jeg” eller “mig”. Passer “jeg”, skal det være “de”. Passer “mig”, skal det være “dem”. Du kan også bruge “vi” og “os”.

“Til dem”. Efter et forholdsord (til, med, om, for, hos, af) står altid “dem”, aldrig “de”.

Begge kan være rigtige. Det afgøres af, hvad hele leddet laver i hovedsætningen, ikke af der-sætningen. Dæk “der kommer for sent” til: “De får en anmærkning” giver “de, der …”, mens “Læreren skælder dem ud” giver “dem, der …”. Sæt sætningen sammen igen bagefter.

I skrift er “det er dem” den sikre form: “det er dem, der vandt”. Vælg den i afleveringen.

Traditionelt “end de”, fordi det er kort for “end de er”. “End dem” bruges også i daglig tale. Vil du være på den sikre side i skrift, så skriv “end de”.

Om forfatteren

Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.

Kilder

Slå ordet op i Retskrivningsordbogen hos Børne- og Undervisningsministeriet.
Dansk Sprognævn, “De der eller dem der?”, Nyt fra Sprognævnet, december 2017 (dsn.dk). Formen afgøres af leddets funktion i hovedsætningen, ikke i der-sætningen, og prøven er Erik Hansens tommelfingerregel: fjern der-sætningen, vælg de eller dem, og sæt den ind igen.
Retskrivningsordbogen, 5. udgave (gældende siden 18. november 2024), nu i den reviderede udgave 5.1 (2025), Dansk Sprognævn (ro.dsn.dk). De/dem er et grammatisk valg (kasus) og behandles ikke som en staveregel i Retskrivningsordbogen; reglen er uændret af revisionen.
sproget.dk, Dansk Sprognævn: om grundled (subjektsform) og genstandsled (objektsform).
sproget.dk, sprogklummen “Har vi kasus i dansk?” om de/dem og jeg/mig.

Hænger sammen med

Andre tvivlstilfælde, du kan tjekke

Næste skridt

Skal du skrive en hel opgave i dansk, står metoderne og de typiske fælder samlet på fagsiden.

Se dansk som fag