Et eksempel fra EUD (og HG) 1. år

Case Eksamen - Top Toy erhvervsøkonomi

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Caseeksamen HGErhvervsøkonomi C 12 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find casens spørgsmål. Hvordan deler opgaven arbejdet op?

  2. 4 min

    Find et sted, hvor opgaven bruger casematerialet direkte, fx et tal eller et citat. Står kilden der?

  3. 4 min

    Læs anbefalingen. Er den konkret nok til, at virksomheden kunne bruge den i morgen?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad er det konkrete råd, din egen case ender med, og hvad koster det virksomheden?

Skal du selv løse en case? Metoden står her: Erhvervscase: metoder og opgaver

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: EUD (og HG) 1. år, Caseeksamen HG, Erhvervsøkonomi C, 12 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder erhvervsøkonomi giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Erhvervsøkonomi C.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Erhvervsøkonomi eksamen – 2010

SELVE OPGAVEN:

Opgave 1: Ejerformer

1. Hvilke 4 ejerformer kender du:

a. Enkeltmandsvirksomhed: ejes af en enkelt person – mest almindelig i mindre virksomheder. Ejeren hæfter personligt for virksomhedens gæld. Findes ingen lov om det.

b. Interessentskab: to eller flere ejere. Ejerne kaldes interessenter. Hæfter også personligt

med deres formue + at de hæfter hver især til at betale hele gælden og ikke kun sin andel.

Findes ingen lov om det.

c. Anpartsselskab: ejernes kaldes anpartshavere kan stiftes af en eller flere og der skal skydes værdier for mindst 125.000 kroner i selskabet Findes en lov om det. Krav om

direktører/bestyrelser som tager hånd om regnskabet. Skal holdes en årlig
generalforsamling. Regnskabet skal indsendes/offentliggøres. Begrænset hæftelse.

Indskuddet forsvinder, men ejerne skal ikke personligt betale gæld. Skal revideres af revisor. Især mindre selskaber.

d. Aktieselskab: ejerne kaldes aktionærer. Særlig lov om aktieselskaber, højeste myndighed i aktieselskab er generalforsamling med alle aktionærer som har stemmer efter hvor mange

aktier de har hver især. Bestyrelse og evt. direktør/er som tager sig af den daglige drift.

Overskud udbetales til aktionærer. Det kaldes udbytte. Begrænset hæftelse. Regnskab skal offentliggøres. Skal revideres af revisor.

2. fordele og ulemper ved enkeltmandsvirksomhed og anpartsselskab:

a. Enkeltmandsvirksomhed:

i. Fordele:

1. hurtigt og let

2. Kun en til at træffebeslutninger

3. Lettere at skaffe kapital ved personlig hæftelse

4. Regnskabet skal ikke offentliggøres eller revideres af revisor ii. Ulemper:

1. ejerens private formue

2. svært at skaffe nødvendig kapital hvis det er meget

3. afhængig af ejeren, f.eks. ved sygdom

4. En person skal vide alt om virksomhedens arbejdsopgaver.

b. Anpartsselskab:

i. Fordele:

1. begrænset hæftelse

2. kan ejes af kun en person

3. anparter kan sælges ii. Ulemper:

1. begrænset hæftelse gør det svært at få kredit hos leverandører/optage lån

Side 2

2. skal offentliggøre regnskaber og indsende det til erhvervs- og selskabsstyrelsen.

3. Skal revideres af en revisor.

3. Forklar de forskellige typer hæftelser:

a. Personlig hæftelse: betyder at ejeren selv står inde for den gæld firmaet har. Det vil sige at hvis går forretningen går fallit, kan personen også risikere det samme.

b. Solidarisk hæftelse: hver enkelt af ejerne er forpligtet til at betale hele gælden i firmaet, ikke kun sin egen andel.

c. Begrænset hæftelse: ejerne er ikke hæftet med deres personlige formue. De er helt adskilt.

Dvs. ingen sammenhæng mellem firma-konkurs og personlig konkurs.

Opgave 2: Egenkapital og privatforbrug

1. Udklip fra Excel:

Kapitalkontoens saldo ved årets start, plus overskuddet. Træk privatforbruget fra og få den nuværende egenkapital. Den er faldet. Ikke godt.

2. For at øge egenkapitalen, kan man eventuelt låne flere penge, hvis det er muligt at får godkendt det af banken. Et årligt overskud fra resultatopgørelsen vil forøge egenkapitalen.

3. Kontoskitser: Næste side!

Side 3

4. Hvorfor skal moms i forbindelse med privatforbrug ikke i alle tilfælde registreres på en momskonto: hvis ejeren tager penge fra firmaet til private regninger eller private køb er det ikke muligt at få momsen godtgjort. Derfor skal det ikke registreres. Hvis ejeren derimod får penge fra varelageret, skal det registreres, da varen jo teknisk set er solgt.

Opgave 3: Anlægsaktiver og afskrivninger

1. NÆSTE SIDE

Side 4

2. Afskrivning er: det er værdiforringelse som sker løbende på grund slid og forældelse.

3. Forskel på konto 5200 Afskrivning og konto 11131 akkumuleret afskrivning:

• Afskrivning på inventar (5200) står i resultatopgørelsen under omkostninger. Saldoen på kontoen vil derfor være en debet-saldo (udgift). Det er sliddet og forældelse det gældende år.

• Akkumulerede afskrivninger på inventar (11131) er en underkonto til inventar. Kontoen har en

kreditsaldo (indtægt). Det er slid og forældelse det forrige år + gældende år.

4. Inventarets bogførte værdi:

Der er i alt afskrevet 11000,-, det ses på konto 11131 (akkumuleret afskrivning på inventar).

Værdien af inventaret:

Inventarets bogførte værdi er: 28600,-.

5. hvordan afskrivninger påvirker årets resultat:

• Afskrivning på inventar står i resultatopgørelsen under omkostninger og vil derfor påvirke årets resultat. Der vil løbende ske en forringelse i aktivets (inventarets værdi). Ved at det er en omkostning, er det automatisk debet (regning) og derfor påvirker den også likviditeten, hvis det er store afskrivninger.

Opgave 4: Kasserapport

1. næste side

Side 5

2.

• Butikkens likvide beholdning (kassebeholdning + indestående på bankkonti + indestående på

girokonti) morgen:

• Butikkens likvide beholdning aften:

Likviditeten er blevet mindre i løbet af dagen. Om aftenen er der 21300 kroner mindre. Det er en negativ udvikling.

3. Det er vigtigt at kende den likvide beholdning, så man ved om man har brug for at låne penge i løbet af året eller om man har penge nok til løbende at betale regningerne.

Opgave 5: Balance

1. Næste side

Side 6

2. Man finder egenkapital ultimo ved at tage egenkapital primo (saldo ved årsskiftet), trække privatforbruget fra samt lægge overskuddet til.

3.

• Resultatopgørelsen: opstilling af virksomhedens indtægter og omkostninger i løbet af et år.

• Balancen: opgørelse over virksomhedens aktiver og passiver

4.

• Anlægsaktiver: aktiver som virksomheden anvender i længere tid. Eks. Bygninger, biler, inventar.

• Omsætningsaktiver: alle andre aktiver; varelager, varedebitorer og likvide beholdninger

5.

• Aktiver: hvad virksomheden har anvendt sine penge til

• Passiver: hvor virksomheden har anskaffet pengene fra

Opgave 6: Resultatbudget

1. Budget 2008:

Omsætning forventes at stige med 3 %, dvs. fra 13049 til ca. 13440

Vareforbruget forventes at stige med 8 %, dvs. fra 7556 til ca. 8160

Andre eksterne omkostninger falder med 2 %, dvs. fra 1751 til ca. 1716

Afskrivninger er uændrede, dvs.: 78

Renteindtægt forventes at være uændret, dvs.: 4

Renteomkostninger forventes at falde til 51000

Side 7

2. Bruttoavanceprocenten:

Bruttoavanceprocenten fortæller hvor mange procent af omsætningen der er tilbage når vareforbruget er trukket fra. Den viser, sagt på en anden måde, hvor meget virksomheden har tjent på varerne. Udviklingen i dette tilfælde er negativ og i forhold til at BR sidste år tjente 42,10 % på varerne, viser budgettet en nedgang. Bruttoavanceprocent på kun 39,3 %.

3. Budget:

Det er:

• Et budget er en oversigt over de økonomiske mål en virksomhed har opstillet.

• Man kan bruge det til for eksempel at aflæse det forventede overskud og den forventede omsætning.

• Det er de økonomiske forventninger en virksomhed har til fremtiden.

• Et ”regnskab” for fremtiden

Side 8

Det laves fordi:

• Forsøg på at forudsige/påvirke fremtiden

• Et ønske om at have det hele planlagt så man ikke bliver overrasket for meget af uforudsete udgifter.

• Hvis det er en ny butik er det vigtigt at vurdere de økonomiske muligheder så man ved om butikken har en fremtid.

Opgave 7: Vareregnskabet

1. VAREKØB:

Varekreditor – en leverandør virksomheden skylder penge for varer som den har købt.

▪ Kontant varekøb: modtager en kvitteret faktura.

▪ Kontant varekøb: ved køb betales der 25 % moms, og købet skal registreres på 3 forskellige konti:

▪ Varekøb på kredit: faktura uden kvittering – bilag for registrering i virksomheden.

▪ Varekøb på kredit: ved køb på kredit skal registreres således:

Side 9

▪ Kreditnota: leverandøren laver en kreditnota hvis en vare sendes i retur/eller hvis

der er fejl på varen og køberen skal have nedslag i prisen. Den registreres sådan her:

Hvis der følger emballage med varen skal det registreres på samme konto som varen, selvom det sendes i retur senere.

De bruger mest sandsynlig meget emballage da de shipper ting helt fra Hong Kong, hvor de fleste af deres fabrikker ligger og hvor kvalitetssikringen af legetøjet forgår.

2. VARESALG (omsætning):

Varedebitor – kunde som virksomheden har solgt varer til på kredit. Virksomheden har penge til gode.

fra 04/05 til 05/06 - varesalget steg fra 2139 millioner kroner til 2348 – stigning på 9,7 %.

Har været på deres hjemmeside og tjekke hvad de havde i deres nyeste resultatopgørelse

(opstilling som viser virksomhedens indtægter og omkostninger i løbet af et år.) Og fra 2345

millioner kroner i 05/06 havde de i 08/09 en omsætning på 2935. En stigning på hele 25 %. Det går

godt for Top-Toy.

Varesalg registreres på denne måde:

Side 10

Regler for varesalg:

3. BETALINGER: TOP-TOY har ligesom alle andre virksomheder muligheden til at betale på flere forskellige måder.

a. Netto kontant: inden 8 dage uden fradrag af rabat

b. 30 dage netto: inden 30 dage uden fradrag af rabat

c. 8 dage – 2 % rabat eller 30 dage netto: ved betaling inden 8 dage – 2 % rabat, eller inden

30 dage uden fradrag af rabat.

Side 11

d. Løbende måned + 15 dage netto: Skal betales 15 dage efter udgangen af

leveringsmåneden uden fradrag af rabat.

Betalinger til varekreditorer betales således:

- Kassen har debetsaldo, derfor formindskes den ved kreditering – pengene er taget fra kassen.

- Underkontoen har kreditsaldo fordi det er passiver (gæld) og det står i debet, fordi vi giver penge til varedebitoren.

Indbetaling fra varedebitorer er det samme som ovenstående billede, bare omvendt.

4. VAREFORBRUG: Fra 04/05 til 05/06 steg vareforbruget fra 1139 millioner kroner til 1262. Stigning

på 10,7 %

Sådan regner man stigning i procent:

slutværdi = startværdi * (1+r)
Slutværdi/startværdi = 1+r
Slutværdi/startværdi – 1 = r
%-vis stigning = r * 100.

DIREKTE VAREFORBUG:

Generelt om vareforbrug:

• Et andet udtryk for det det har kostet virksomheden at anskaffe varerne de har solgt.

• Konto 2100 – står i årsregnskabet under omkostninger i resultatopgørelsen. Debetsaldo.

• Når en virksomhed køber varer registreres varens værdi ved at debitere varelageret (12110).

Varelagerets værdi forøges fordi det har en debetsaldo.

• Når varen sælges til kunden krediteres kontoen varesalg. Saldoen her er en kreditsaldo.

Side 12

Oversigt over registrering af vareforbrug: (direkte registrering)

Vareforbruget finder sted samtidig med at varen sælges.

Indirekte vareforbrug:

Status – mindst en gang om året. Fordi der sker svind i form af tyveri/ødelagte varer. Det er indirekte registrering fordi selve registreringen ikke finder sted samtidig som varen forsvinder fra varelageret.

Bruttofortjeneste 🡪 forskelen mellem en vares salgspris og det som det koster at købe varen. Dvs.:

Varesalg – vareforbrug = bruttofortjeneste.

Kontering:

• Arbejdet er opdelt i to faser; o Først vælger vi de konti der skal registreres på. Så beslutter vi om vi skal debitere eller kreditere. (at kontere) o Den egentlige registrering foretages.

Nogen firmaer vælger at vente med selve registreringen og i stedet for at lave konteringsark dagligt. Selve registreringen er uproblematisk, da det næsten bare er indførelse af konteringsark på computer (næsten alle virksomheder bruger i dag computer til regnskabet.)

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.