Rockens historie fra 1960'erne op til ”The Wall”

Indledning

Jeg har valgt at skrive om Pink Floyds værk ”The Wall” med hovedvægt på hvordan de musikalske virkemidler fremmer den dybere forståelse af de underlæggende budskaber.

Jeg har altid været meget fascineret af Pink Floyds musik idet den er så fyldt med uendeligt mange facetter i både tekst og musik, hvilket har givet mig blod på tanden i forhold til at forsøge at nå en dybere forståelse af meningen med sangene, samt at kunne karakterisere stilarten bedre end til blot at kalde det en fusion af forskellige genrer. Desuden har jeg lagt forholdsvis stor vægt på at fortolke teksterne idet jeg har ønsket at finde ud af om de overhovedet er nødvendige til forståelsen af de enkelte satser. Derudover har jeg valgt at inddrage filmen ”The Wall” i min analyse af ”The thin ice” da jeg mener at den yderligere åbner døre for en alsidig forståelse af satsen.

I opgaven har jeg forsøgt at inddele afsnittene således at de ”zoomer ind” på den endelige konlusion, for derved at overskueliggøre udviklingen i rocken, samt at klargøre min forståelse af musikken.

Rockens historie fra 1960’erne op til ”The Wall”

Det kapitalistiske massesamfund begyndte at blive kritiseret for dets ensretning og masseproduktion. Det var altså de progressive venstreorienterede kunstnere som startede hele flower power-bevægelsen.

1960’er-rocken blev en protestbevægelse mod både samfundet og mod musikindustrien som den havde set ud hidtil. Man dyrkede her det organiske og det alternative, og der blev lagt stor vægt på samhørighed mellem musikerne og miljøet. I 1967 blev rock’n’roll endelig forvandlet til rock, hvor man bl.a. var begyndt at dyrke mere komplicerede kompositioner og personlige tekster. Desuden var det i 1960’erne The Beatles havde deres storhedstid, hvor de begyndte at eksperimentere med at lave diverse ”lyd-scenerier” hvor de altså ikke længere bare lavede sange, men begyndte at bruge alt fra fulde symfoniorkestre til nye musikinstrumenter.

En anden kunstner som kom frem og blev et symbol på 1960’ernes rock var Bob Dylan, som blev et mix mellem den rå, sorte rock’n’roll og en alternativ livsstil og en politisk holdning der kom fra den hvide middelklasse. Til sidst var 1960’erne også tiden hvor man igen begyndte at dyrke den ”sorte kultur” og soulmusikken hvor respekt var kodeordet.

I slutningen af 1960’erne skiftede musikken fra at være kropsmusik man kunne danse til, til at være lyttemusik, som var særdeles velegnet til en LSD-rus.