Rockens historie fra 1960'erne op til ”The Wall”

Side 1

3.års opgave i musik om ”Pink Floyd” D.

Sønderborg Gymnasium og HF-kursus 1/16 [navn fjernet] 3.u

Indholdsfortegnelse

Indledning ................................................................................................................. 2 Rockens historie fra 1960’erne op til ”The Wall” ................................................... 2 Hvem var Pink Floyd? .............................................................................................. 4 Referat af handlingen i ”The Wall”: ........................................................................ 5 Analyse af The thin ice ............................................................................................. 5 Form .................................................................................................................... 5 Rytme .................................................................................................................. 6 Harmonik ............................................................................................................. 6

Sound/instrumenter ............................................................................................. 7

Dynamisk opbygning ........................................................................................... 7

Tekst/musik/film-forhold ....................................................................................... 8

Analyse af Mother ..................................................................................................... 9 Form .................................................................................................................... 9 Rytme .................................................................................................................. 9 Harmonik ........................................................................................................... 10

Sound/instrumenter ........................................................................................... 11

Dynamisk opbygning ......................................................................................... 11

Tekst/musik-forhold ........................................................................................... 11

Musikalske virkemidler .......................................................................................... 13 Stilkarakteristik ....................................................................................................... 14 Konklusion .............................................................................................................. 15 Litteraturliste ........................................................................................................... 16 Bøger ................................................................................................................. 16 Internetsider ...................................................................................................... 16

Side 2

3.års opgave i musik om ”Pink Floyd” D.

Sønderborg Gymnasium og HF-kursus 2/16 [navn fjernet] 3.u

Indledning

Jeg har valgt at skrive om Pink Floyds værk ”The Wall” med hovedvægt på hvordan de musikalske virkemidler fremmer den dybere forståelse af de underlæggende budskaber.

Jeg har altid været meget fascineret af Pink Floyds musik idet den er så fyldt med uendeligt mange facetter i både tekst og musik, hvilket har givet mig blod på tanden i forhold til at forsøge at nå en dybere forståelse af meningen med sangene, samt at kunne karakterisere stilarten bedre end til blot at kalde det en fusion af forskellige genrer. Desuden har jeg lagt forholdsvis stor vægt på at fortolke teksterne idet jeg har ønsket at finde ud af om de overhovedet er nødvendige til forståelsen af de enkelte satser. Derudover har jeg valgt at inddrage filmen ”The Wall” i min analyse af ”The thin ice” da jeg mener at den yderligere åbner døre for en alsidig forståelse af satsen.

I opgaven har jeg forsøgt at inddele afsnittene således at de ”zoomer ind” på den endelige konlusion, for derved at overskueliggøre udviklingen i rocken, samt at klargøre min forståelse af musikken.

Rockens historie fra 1960’erne op til ”The Wall”

Det kapitalistiske massesamfund begyndte at blive kritiseret for dets ensretning og masseproduktion. Det var altså de progressive venstreorienterede kunstnere som startede hele flower power-bevægelsen.

1960’er-rocken blev en protestbevægelse mod både samfundet og mod musikindustrien som den havde set ud hidtil. Man dyrkede her det organiske og det alternative, og der blev lagt stor vægt på samhørighed mellem musikerne og miljøet.

I 1967 blev rock’n’roll endelig forvandlet til rock, hvor man bl.a. var begyndt at dyrke mere komplicerede kompositioner og personlige tekster.

Side 3

3.års opgave i musik om ”Pink Floyd” D.

Sønderborg Gymnasium og HF-kursus 3/16 [navn fjernet] 3.u

Desuden var det i 1960’erne The Beatles havde deres storhedstid, hvor de begyndte at eksperimentere med at lave diverse ”lyd-scenerier” hvor de altså ikke længere bare lavede sange, men begyndte at bruge alt fra fulde symfoniorkestre til nye musikinstrumenter.

En anden kunstner som kom frem og blev et symbol på 1960’ernes rock var Bob Dylan, som blev et mix mellem den rå, sorte rock’n’roll og en alternativ livsstil og en politisk holdning der kom fra den hvide middelklasse.

Til sidst var 1960’erne også tiden hvor man igen begyndte at dyrke den ”sorte kultur” og soulmusikken hvor respekt var kodeordet.

I slutningen af 1960’erne skiftede musikken fra at være kropsmusik man kunne danse til, til at være lyttemusik, som var særdeles velegnet til en LSD-rus. Denne slags musik kaldtes psykedelisk rock, eller sågar syrerock. Det havde udgangspunkt i folk eller blues og var fyld med politisk protest og lange guitarsoli. Desuden var lyden larmende og lyrisk med formløse kompositioner og endeløe improvisationer, hvor kompleksitet var blevet et kodeord. Det var da denne retning indenfor rocken var på vej frem, man første gang stødte på bandet Pink Floyd, som dog gik under navnet ”Sigma 6” dengang.

I 1970’erne delte rocken sig i endnu flere forskellige genrer, bl.a. heavy metal, glamrock, punk, disco, reggae, hardrock, progressiv rock og jazzrock. Rocken var altså ikke længere kun forbeholdt én generation af lyttere såvel som kunstnere. Nu hvor rockens publikum var blevet så udbredt, kunne scenen deles lidt groft op imellem det voksne publikum som satte pris på melodi, harmoni og eftertænksomhed, hvorimod det yngre publikum i større grad dyrkede rockens vildskab, beat, guitarstøj og eskapisme.

En banebrydende ny genre var discoen, som rasede fra midten af 1970’erne.

Discoen var henvendt til de unge og glade, som ikke var af vejen for at dyrke en noget usund livsstil med kokain og stræben mod stjernerne. Discoen var udpræget dansemusik, som stod i stærk kontrast til den progressive rock og de samtidige genrer i det hele taget.

Den progressive rockscene delte sig også hurtigt i to. Nogle grupper arbejdede kun udfra eksperimenterende og frie musikalske former, og fik aldrig det kommercielle gennembrud. Derimod fik grupper som Pink Floyd og Genesis det kommercielle

Side 4

3.års opgave i musik om ”Pink Floyd” D.

Sønderborg Gymnasium og HF-kursus 4/16 [navn fjernet] 3.u

gennembrud idet de ”gik hele vejen” ved bl.a. at lave koncerterne om til kæmpe teaterforestillinger og ved at lave konceptalbums.

Pink Floyd startede med at arbejde ud fra en 12-takters blues, men med masser af plads til den frie og nogle gange endda kollektive improvisation. Pink Floyd begyndte dog hurtigt at gå ud over bluesmusikkens rammer. Senere begyndte bandet at blande diverse genrer sammen til en fusion af psykedelisk rock, artrock, jazzrock og elementer fra den tidlige jazz. Til trods for de mange detaljer i lyden fremstod sangene klart. Desuden eksperimenterede de bl.a. også med skæve taktarter som

f.eks. i sangen ”Money” som kørte i skiftevis 7/8-takter og 4/4-takter. Alle disse

eksperimenter forvandlede Pink Floyd fra kultband til en stor international succes.

Hvem var Pink Floyd?

Pink Floyd blev dannet i 1965 med medlemmerne Syd Barret, Brian Close, Roger Waters, Rick Wright og Nick Mason.

Oprindeligt var Pink Floyd meget påvirket af The Rolling Stones, men begyndte hurtigt at eksperimentere med store lysshows, forstærkning, dias og film; således at deres koncerter blev noget nær en teaterforestilling.

Efter Brian Close forlod gruppen ændrede de stil og begyndte for alvor med eksperimenteringen ved bl.a. at lave lange modale forløb, hvor Syd Barret både skrev teksterne, samt komponerede det meste af musikken. I 1968 blev Syd Barret udskiftet med David Gilmour pga. mentale problemer, som måske skyldtes et stadigt stigende stofmisbrug. Dog forblev Syd Barret kultfigur. Efter Syd Barret blev smidt ud af gruppen, kom Roger Waters hurtigt til at være gruppens leder.

I 1983 blev det klart at Pink Floyd i de seneste 10 år nærmest havde været et soloprojekt for Roger Waters med de andre bandmedlemmer som statister. Dette skabte store interne konflikter (specielt mellem Roger Waters og David Gilmour) hvilket medførte at Roger Waters forlod gruppen, hvorefter den gik i opløsning.

Gruppen blev dog gendannet nogle år senere med Gilmour i front.

Side 5

3.års opgave i musik om ”Pink Floyd” D.

Sønderborg Gymnasium og HF-kursus 5/16 [navn fjernet] 3.u

Referat af handlingen i ”The Wall”:

I The Wall følger man en fyr, der hedder Pink Floyd.

Hans far dør i 2. verdenskrig, hvorefter han vokser op med en overbeskyttende mor, som ikke taler med ham om faderen. Her plantes den første sten i Pinks mur.

Da Pink kommer i skole bliver han nedgjordt af skolelæreren, som derved lægger den 2. sten til Pinks mur. Dog forstår Pink godt at der er tale om en problemforskydning idet læreren selv bliver tortureret af sin hustru.

Da Pink bliver voksen, gifter han sig og bliver rockstjerne. Desværre giver Pink ikke sin hustru så meget opmærksomhed, hvilket medfører at hun forlader ham til fordel for en anden mand. Pink beslutter sig så for at tage en fan med hjem, men giver hende ikke noget opmærksomhed før han eksploderer i vildskab.

Pink synker stadig længere ned i et sort hul, mens hans mur bliver tættere. Han opgiver at leve og siger farvel til den onde verden. Pink ønsker hjælp, men kan ikke

råbe nogen op. Hans fantasi driver ham over i en fascistisk/nazistisk tankegang, med

sig selv som lederen. Han er nu for alvor blevet sindsyg, og bliver kaldt for retten i sine tanker, hvor den endelige dom bliver ”tear down the wall”

Analyse af The thin ice: Satsen står I C-dur og står desuden i 12/8-dele

(BILAG 1)

Form: Intro/A/B/A’/A’/B’/outro

På Cd’en er der en kort intro på 1½ takt der lyder som et barn der græder. Derefter kommer et A-stykke, som varer fra takt 1-4 Derefter kommer der et B-stykke som varer fra takt 5-10 Det næste stykke har jeg valgt at kalde A’ og det går fra takt 11-

18. Stykket fra takt 19-24 har jeg valgt at kalde B’ og til sidst er takt 25 en lille outro

(coda)

Side 6

3.års opgave i musik om ”Pink Floyd” D.

Sønderborg Gymnasium og HF-kursus 6/16 [navn fjernet] 3.u

Rytme:

Igennem hele satsen har venstre hånd (v.h.) en meget rolig puls, dog med nogle afvigelser i f.eks. 8. takt hvor der først er en punkteret halvtnode efterfulgt af kvartoler

igen efterfulgt af en 1/8-del + en ¼-del. Samtidig har h.h. også grundpulsen med de

punkterede ¼-dele.

I højre hånd (h.h.) er der dog lidt mere afveksling. F.eks. i A’ ændrer h.h.’s rytme sig

til at bestå af 1/8-dels-treklange, hvor en takt næsten kan tolkes som små figurer
bestående af 4* 3/8, hvilket gør at man næsten kan fornemme isen der knækker

under én, hvorimod h.h. stadig ikke vidner om de store variationer.

I B’ er takt 19 kun bestående af punkterede 1/4-dele, hvilket dog brydes i takt 20 hvor
h.h. desuden har punkterede 1/16-dele + 1/32-dele, hvorefter h.h. overtager og spiller
trioliserede 1/16-dele. Ellers er den største rytmiske ændring i takt 24 hvor bassen på
10.slaget begynder at spille 1/32-dele i oktavafstand.

Endelig i codaen falder rytmen igen til ro ved at der både i v.h. og i h.h. spilles punkterede halvnoder.

Harmonik: Satsen er skrevet i C-dur.

I A-stykket spilles der en regulær vamp, med rene grundakkorder eller sekstakkorder.

Der er altså ikke umiddelbart nogen overraskelsesmomenter i de første 4 takter. Dog sker der noget sjovt i klaviaturet på 10.slag i takt 2 hvor h.h. spiller e-f-g på de sidste

tre 1/8-dele, dette giver en form for kromatik, da tonerne er henholdsvis 3-4-5. trin i c-

dur skalaen. Og samtidig sker der det i h.h. at den spiller h-a-g som er henholdsvis e’s kvint, f’s terts og g’s grundtone. Herved får man altså på en måde en brudt treklang, bare fordelt ud på skalaen 3,4,5-trin. Så selvom det umiddelbart lyder lidt kompliceret, så giver det alligevel en rolig effekt.

I B skifter akkorderne takt for takt med at være i henholdsvis dur / mol (T-T). Dette

af giver en effekt, som gør at man lige når at føle sig tryk i hovedtonearten, hvorefter man bliver skuffet med dennes parallelakkord.

Derudover kommer der også en septim på i f.eks. takt 8 hvor kvartolerne bliver indført. Umiddelbart efter, bliver septimen opløst nedad til en sekst.

Desuden skabes der allerede et spændingsforhold i takt 5 på 7. slag hvor dominanten efterfølges af en subdominant og derved ikke får opløst ledetonen.

Side 7

3.års opgave i musik om ”Pink Floyd” D.

Sønderborg Gymnasium og HF-kursus 7/16 [navn fjernet] 3.u

I takten efter kommer der dog et internt D-T forhold idet der er en vekseldominant efterfulgt af en dominant.

Vampen fortsætter helt hen til takt 19, hvor der ikke er nogen akkord. Dog spiller v.h.

og h.h. samme melodi som i takt 5, hvor der var spændingsforholdet mellem D-S.

Dog spilles melodien her oktaveret. Dette går igen i både takt 21 og 23 dog med små

variationer. I takt 22 ligger der en brudt A-mol^{7}, som igen giver den skuffende effekt i

fht. at hovedtonearten er C-dur. I takt 24 spiller bassen et oktaveret G, hvilket er dominanten til C. Derfor er det meget nærliggende at i takt 25 slutter satsen på en T, som dominanten som bekendt stræber imod.

Sound/instrumenter:

Fra starten og til takt 18 er der kun to instrumenter: et klaviatur, som akkompagnerer vokalen og en synthesizer med en yderst mærkværdig lyd, som spiller på 1-slaget i hver takt, samt på ”ooh”’erne, hvilket giver en mere fyldig, men samtidig uhyggelig, effekt. Desuden kunne der godt være en bas måske også i form af en synthesizer til at klare v.h. fra takt 11.

I takt 18 på 10. slag kommer der trommer på som spiller en slags optakt til takt 19 hvor vokalen er stoppet sammen med klaviaturet der nu er blevet overtaget af en el-guitar, som spiller solo.

Dynamisk opbygning:

Musikken starter i mp og fortsætter med samme dynamik indtil trommernes optakt i takt 18, hvor musikken bliver mere fyldig og går over i ff.

Intensiteten stiger fra takt 19-24 hvor musikken arbejder sig op imod grundtonens dominant i en voldsom guitarsolo i fht. hvordan satsen ellers er opbygget, hvorefter det hele udløses med at dominanten endelig opløses til tonika.

Desuden starter David Gilmour med at synge meget blidt fra takt 1-10, hvorefter han begynder at synge med mere power i stemmen, mere råt og selvom det ikke står beskrevet i noderne, synes jeg at det lyder som om han laver et langt crescendo fra takt 10-18 hvor han stopper med at synge.

Side 8

3.års opgave i musik om ”Pink Floyd” D.

Sønderborg Gymnasium og HF-kursus 8/16 [navn fjernet] 3.u

Tekst/musik/film-forhold:

Teksten starter med at være meget blid ligesom musikken. Man får en fornemmelse af idyl, idet man hører om at Pinks forældre elsker ham. Dog er der en lille kontrast, idet ordet ”may” kommer ind i både takt 2 og 3. Det giver en fornemmelse af en smule ironi, eller endda bedrag. Dog ikke noget voldsomt endnu, hvilket også ses ved at der stadig ikke er nogle melodiske eller rytmiske ændringer i musikken.

I takt 8 holder Gilmour et højt ’e’ på ordet ”blue” og igen i denne sammenhæng virker satsen for mig meget uskyldig, da man ofte forbinder blå med vand, og vand med noget livsgivende. Dog kommer der, umiddelbart efter, en lille forstyrrelse i den genoprettede idyl, nemlig i musikken, hvor der for første gang bliver ”pillet ved” de almindelige treklange; Her kommer en septim på som opløses til en sekst. Dette giver en vis form for spænding, som gør at man ikke helt ved hvordan ”blue” skal tolkes, da blå (vand) også kan være dræbende, men samtidig er rytmen i både melodi og musik i denne takt kun bestående af punkterede ¼-dele, hvilket gør at den virker meget rolig og rar. Satsen er altså nærmest lidt skizofren her, i henhold til den egentlige stemning.

Under disse 10 takter ser man noget meget frygtindgydende på filmen, nemlig krig, ødelæggelse og død. Dette er i stor kontrast til mit første indtryk af satsens 10 første takter.

I takt 11 kommer man så ind på Pinks hotelværelse. Her bliver teksten samtidig mere sarkastisk og det lader til at han dykker direkte ned i ”modern life’s” forrædderiske ligegyldighed, så det hav der måske virker varmt, er måske i virkeligheden et tyndt lag is. Dette tynde lag is kunne være toppen af Pinks psyke, og idet isen går i stykker kommer han ned mod sin underbevidsthed og derved sindssygen. Dette passer også meget godt med både musikken og filmen idet det er her i musikken, vokalen har sit klimaks hvilket bl.a ses ved at han har den højeste tone i takt 15. Melodien er altså ændret til at være mere intens, samtidig med at nodeværdierne er blevet hurtigere.

Desuden gør rytmen i dette stykke at man næsten kan føle isen knække under sig hvilket underbygges af de høje toner h.h. spiller, så man næsten ka forestille sig hvilken gyser det vil blive når isen knækker.

Idet trommerne og guitaren bliver sat ind (takt 19), ser man Pink ligge i sin pool, plaskende i rødt vand, samtidig med at man ser klip af krigen. Pink ligger måske og

Side 9

3.års opgave i musik om ”Pink Floyd” D.

Sønderborg Gymnasium og HF-kursus 9/16 [navn fjernet] 3.u

plasker for at holde sig oven vande, fordi han ikke ønsker at synke ned i underbevidstheden. Og det røde vand giver den samme symbolik, som ”baby blue” i takt 8. Det røde kan både være livet og døden. Og mit bud er at den symboliserer begge dele. Pinks ”gamle ubevidste” jeg er ved at dø, imens hans nye bevidste og mere psykotiske jeg er ved at fødes. Dette vises efter min mening også godt i musikken idet guitarsoloen er så voldsom, men alligevel bliver bragt ”hjem” ved det afsluttende D-T forhold.

Analyse af Mother

(BILAG 2)

Form: Intro/A/A/B/C/A’/B/outro(coda)

Intro’en består af 2 “dut” fra en telefon, samt noget minder moget der mest af alt minder om et dybt suk. – Denne er dog ikke markeret i noderne.

A varer i 17 takter altså fra 1-17, og kan egentlig godt deles op i a og b, hvor a er fra

1-10 og b er fra 11-17 men jeg har valgt at holde det sammen til et samlet A da de altid efterfølger hinanden.

B starter i 35 og slutter igen i 45 og fungerer som en slags omkvæd og kommer igen i de samme takter markeret i noderne, men jeg har valgt at tælle frem på den måde at de ligeså godt kunne have været noteret efter A’, altså i takt 72-82, for at lette overblikket.

C er et instrumentalt stykke som kun strækker sig over takt 46–54

A’ minder meget om A og er fra takt 55-71, men er alligevel varieret ved f.eks. at rytmen og er en smule ændret i melodien samt at h.h. og v.h. er ændret både rytmisk og melodisk, dog er grundakkorderne de samme.

Codaen varer fra takt 83-87

Rytme:

Rytmen i Mother er meget skiftende i forhold til de enkelte afsnit. I A-stykkerne står

musikken i henholdvis 5/8-dele, 8/8-dele og 6/8-dele. Det er de to første gange der

Side 10

3.års opgave i musik om ”Pink Floyd” D.

Sønderborg Gymnasium og HF-kursus 10/16 [navn fjernet] 3.u

bliver stillet et spørgsmål til moderen (I det første A-stykke: takt 1 + 6) at taktarten er
5/8-dele, og ved det sidste spørgsmål (takt 15) står den i 6/8 ellers er den i 8/8-dele. I
de stykker hvor taktarten er 5/8-dele og 6/8-dele følger rytmen i musikken melodien
fuldstændigt. Hvorimod rytmen i de stykker den står i 8/8-dele er meget regulær og
giver en rolig effekt, bl.a. fordi den ikke er bestående af så mange 1/16-dele, som

melodien.

I B-stykket går taktarten fra at have været 8/8-dele over til at være henholdsvis 12/8
og 9/8, hvilket også kan tolkes som 4 * 3/8-dele og 3 * 3/8-dele, hvilket leder

tankerne hen imod valserytmen. Samtidig er takterne også ”delt” på en sådan måde at på hvert 1.slag (hvis man tolker taktarten som ovenfornævnt) er der en punkteret node. Dette giver igen anledning til at tænke på valserytmen.

Harmonik: Satsen står skrevet i G-dur.

I A-stykket foregår de 13 første takter fuldkommen ”gnindningsfrit”. Dvs. at de grundakkorder satsen er bygget op omkring passer perfekt ind i den tonale kadence

(T-S-D-T) Men så i stykkets sidste takter (takt 14-17) bliver dominanten efterfulgt af en subdominant, hvilket giver en skuffende og måske endda utryg fornemmelse idet ledetonen ikke opløses til grundtonen. Først efter subdominanten kommer man tilbage til tonika.

I B-stykket modulerer satsen til subdominanten (C-dur) allerede i takt 35, så det starter med et D-T forhold, så man allerede dér føler sig i ”trygge hænder”. Herefter

(indtil takt 41) kommer der dog ikke en eneste dominant, hvilket kan tolkes på to måder: Enten er det fordi det hele forløber spændingsfrit, at man ikke behøver et D-T forhold til at opløse denne, eller også giver det en fornemmelse af at man ikke ved

hvor denne passage skal ende. Derfor giver dette altså et mix af tryghed/utryghed.

Herefter (takt 42) modulerer B-stykket tilbage til G-dur hvor der kommer en næsten perfekt kadence, dog ødelægges denne igen af at dominanten først skal over en subdominant, før den bliver opløst til T.

I C-stykket sker der ikke de store ændringer i harmonikken.

Side 11

3.års opgave i musik om ”Pink Floyd” D.

Sønderborg Gymnasium og HF-kursus 11/16 [navn fjernet] 3.u

Hele satsen slutter til sidst på en subdominant, hvilket giver en fornemmelse af at der mangler noget. Dog er der både fordobling af gr.tonen og kvinten, hvilket i teorien kan give en større fornemmelse af tonika idet den er fremhævet i både musik og melodi.

Sound/instrumenter:

Fra takt 1-23 er det eneste instrument en guitar som bare spiller akkorderne som akkompagnement til vokalen. Dette giver en lidt tynd lyd, hvilket dog behjælpes i takt

24 hvor en synthesizer bliver sat på med nogle flydeakkorder, hvor skiftende mellem disse dog er bestående af treklange. Fra takt 31-34 kommer der en ”bright” guitar og slår akkorderne an på 1-slaget i hver takt. Herefter (fra takt 35-45) kommer der desuden et andet klaviatur på, imens ”bright”-guitaren nu spiller samme rytme som de andre instrumenter. Musikken er altså her blevet fyldt mere ud, hvilket naturligvis giver mere power, selvom dynamikken ikke er ændret. Idet C-stykket begynder, kommer der trommer på, imens en el-guitar spiller ind over det hele i en solo, som bl.a. er præget af kromatik, hvilket giver det hele en meget ”hurtig” effekt, samtidig med at det hele bliver lidt uhyggeligt eller ”mol-agtigt” idet skalaens oprindelige toner ”brydes” i kromatikken.

Dynamisk opbygning:

Idet der igennem hele nummeret bliver indført flere instrumenter stiger dynamikken automatisk selvom der ikke sker nogen egentlig ændring i den i forhold til de enkelte instrumenters volume, hvilket heller ikke er noteret i noderne.

Også i vokalen er der tydelige ændringer idet den i bl.a. takt 28 og 65 oktaveres.

Tekst/musik-forhold:

Teksten i A-stykkerne består af Pink som stiller sin mor en masse spørgsmål og teksten i B-stykkerne er så moderens respons på disse spørgsmål.

I forbindelse med teksten kunne man groft dele den ind mellem før og efter C-stykket.

Man vil ofte forbinde et spørgende barn med alderen 3-4 år, men i dette tilfælde tror jeg Pink er lidt ældre (teenager måske) idet spørgsmålene har en vis seriøsitet. Pink

Side 12

3.års opgave i musik om ”Pink Floyd” D.

Sønderborg Gymnasium og HF-kursus 12/16 [navn fjernet] 3.u

er bange for at blive gjort svag gennem visse angreb ”Mother, do you think they’ll break my balls” (takt 11) Dog er det svært at sige hvor angrebene kommer fra idet han siger ”they”, hvilket ofte bare er andre end én selv. Derfor tror jeg bare at ”they” i det hele taget er destruktive kræfter, som kan skade ham personligt. Han bliver overvældet af en enorm frygt og spørger: ”mother, should I build the wall?” (takt 15) Dét at musikken er identisk med melodien i nogle af hans spørgsmål tror jeg blot understreger vigtigheden af det han forsøger at sige. (f.eks. takt 15)

Da Pink spørger om han skal stille op som President, tror jeg ikke at det er fordi han gerne vil være det, da han er englænder, men bare et udtryk for at han stadig er et barn, som gerne vil være magtfuldt.

I B-stykket da moderen begynder at svare ham, ændres rytmen som før nævnt til en ”valserytme”, hvilket er en meget rolig rytme, som næsten kunne minde om en vuggevise. Hun forsøger at berolige sin søn, ved at ”keep you right here under her wing” måske forsøger hun at redde det eneste levn der er tilbage fra sin afdøde mand. Hun siger sågar ”She wont let you fly but she might let you sing” (takt 40) hvilket jeg tror er et udtryk for at hun ikke vil lade ham være individuel i andet end et par korte øjeblikke ad gangen.

Efter guitarsoloen ændres spørgsmålenes karakter til at være mere sarkastiske,

hvilket også kan fornemmes idet vokalen oktaveres midt i spørgsmålene (takt 57/58
+ 62) og igen oktaveres vokalen i takt 65, hvor han direkte spørger: ”Mother, will she

tear your little boy apart?” Her gør han ligesom et oprør imod hendes overbekyttende behandlinger. Samtidig synger han en ret høj tone (g) på ”apart”, hvilket er med til at forstærke hans oprør.

I codaen svarer moderen ”you’ll always be a baby to me” her er et D-S-T forhold hvilket giver en spænding som først udløses på ”me” hvor hun desuden første gang omtaler sig selv i 1. person, hvilket giver en fornemmelse af at hun virkelig mener hvad hun siger.

Det sidste Pink siger, er: ”mother, did it need to be so high?” (takt 87) Han bebrejder altså både sig selv og sin mor, for at han nu ikke kan undgå sin mur længere. Dette hænger meget godt sammen med at satsen slutter på en subdominant, da den netop ikke er særlig tryghedsgivende i henhold til at skulle være afsluttende.

Side 13

3.års opgave i musik om ”Pink Floyd” D.

Sønderborg Gymnasium og HF-kursus 13/16 [navn fjernet] 3.u

Musikalske virkemidler

I både ”The thin ice” (tti) og ”Mother” (m) er der forholdsvis mange musikalske virkemidler som i høj grad underbygger den dybere forståelse af tekstens

handling/mening.

F.eks. at der i ”tti” indledes med et grædende barn, viser allerede dér at man er på vej ind i noget kontrastfuldt, idet et grædende barn både kan være positivt og negativt. Herefter bruger de en synthesizer til at skabe en mere fyldig og urovækkende stemning til at underbygge uvisheden om hvad det hele egentlig drejer sig om, og betyder. Også rytmen er medvirkende til at man lever sig ind i handlingen hvilket er meget tydeligt i ”tti”’s B-stykke hvor man nærmest får is ned af ryggen af bare uvis- eller usikkerhed. I ”M” er rytmen også noget nær altafgørende for hvilken virkning satsen har på én, idet den hele tiden skifter mellem en regulær grundrytme og så den vuggende valserytme.

I ”M” er indledningen også en appetitvækker til hvad man kan forvente sig af satsen, da jeg i hvert fald tænker på én, der lægger telefonrøret på, før jeg ønsker det, når jeg hører en telefon sige 2 x ”dut” efterfulgt af noget der mest af alt minder om et dybt suk. Og det er jo netop hvad der i overført betydning sker i ”M”, nemlig at Pinks alt for overbeskyttende mor egentlig har skadet ham utrolig meget igennem sine handlinger, og derfor har skubbet ham længere og længere ind i hans mur, afskåret fra omverdenen, selvom det måske ikke er det han ønsker.

Så man kan altså sige at der generelt er mange musikalske virkemidler som i høj grad er med til at fremme forståelsen af de enkelte satser. Desuden giver det satserne et meget personligt præg, idet de pludselig ikke bare består af nogle sammensatte akkorder, men nu også har fået en historie at fortælle. Jeg vil altså næsten påstå at man ved at lytte til musikken uden vokalen alligevel vil kunne forstå den overordnede mening, da den fortæller historien i sig selv.

Side 14

3.års opgave i musik om ”Pink Floyd” D.

Sønderborg Gymnasium og HF-kursus 14/16 [navn fjernet] 3.u

Stilkarakteristik

Nu hvor det er fastlagt at Pink Floyds musik (i hvert fald i de analyserede satser) nærmst fortæller historien i sig selv, er det meget nærliggende at karakterisere stilen, hvilket dog ikke er så ligetil endda.

Der er i disse satser inddraget elementer fra bl.a. vals, jazz og sågar vuggeviser hvilket vidner om en stilart som groft kunne karakteriseres som en fusion af datidens alskens genrer. Dog mener jeg ikke at dette er dækkende nok, da teksterne er mindst ligeså komplicerede som musikken og dennes virkemidler.

Teksterne vidner om en samfundskritik der ikke er til at komme udenom, idet der hele tiden stilles spørgsmålstegn ved hvad der er godt og ondt. Dog er Pink Floyd ikke så pædagogiske at de fremstiller den virkelighed de ser så nøjagtigt som muligt, nej, de gemmer en masse skjulte budskaber, som kun findes hvis man ikke ser sig tilfreds med hvad der står skrevet sort på hvidt.

Dette tror jeg er ganske bevidst fra deres side idet de ofte bliver kategoriseret under

den psykedeliske / progressive genre, som er kendt for at det hele skal være under

konstant udvikling, samtidig med at det er en lyttemusik hvor man formentlig aldrig kan og bør blive færdig med sin forståelse af denne.

Udfra dette vil jeg mene at man kan karakterisere ”The Wall” set udfra de analyserede satser ”Mother” og ”The thin ice” som værende en stil med mange eksperimenter som f.eks. skiftende rytmemønstre og specielle musikalske virkemidler. Hvilket vidner om at musikken er meget gennemtænkt i fht. teksten.

De to analyserede satser består tilsyneladende dog ikke af nogle komplicerede akkorder eller akkordsammensætninger, men idet der er så mange ekstra effekter, kan musikken aligevel komme til at virke meget kompliceret. Samtidig er teksterne i sig selv også forholdsvis simple, da man ikke er nødt til at analysere og fortolke på dem, for at kunne få en sammenhæng.

Faktisk kan man sammenligne både teksterne og musikken med et isbjerg hvor ca.

1/9 er over vandet og 8/9 er under vandet. Når man analyserer, kan man altså få

mange flere facetter og fortolkningsmuligheder frem.

Side 15

3.års opgave i musik om ”Pink Floyd” D.

Sønderborg Gymnasium og HF-kursus 15/16 [navn fjernet] 3.u

Det er altså fortrinsvis lyttemusik som umiddelbart kan virke meget simpelt, men som i virkeligheden er så kompliceret, så man som lytter formentlig aldrig vil kunne komme 100 % til bunds i den virkelige betydning.

Konklusion

Jeg har i min opgave erfaret at dét jeg troede var kompliceret musik, egentlig var forholdsvis simpelt på overfladen men yderst indviklet idet man dykkede ned i de enkelte satser. Samtidig synes jeg det har været meget spændende at opdage at bl.a. pga. de mange musikalske virkemidler kan teksten faktisk bare virke som en hjælp til de som ikke ønkser at fordybe sig i Pink Floyds musikalske univers. For mig virker det altså som om musikken og dennes virkemidler til en vis grad kan fortælle historien om ”The Wall” uden teksterne. Denne faktor er i høj grad også medvirkende til at Pink Floyds stil er helt unik, selvom den i høj grad bare er stykket sammen af mange forholdsvis simple genrer, effekter, instrumenter, rytmer mm.

Derfor tror jeg også at en komplet analyse af blot én af ”The Wall”s satser ville være noget nær umulig at lave idet der er så mange fortolkningsmuligheder, hvilket for mig er med til at gøre Pink Floyd til et verdensband uden sammenligning.

Side 16

3.års opgave i musik om ”Pink Floyd” D.

Sønderborg Gymnasium og HF-kursus 16/16 [navn fjernet] 3.u

Litteraturliste

Bøger:

Sneum, Jan : Politikens rockleksikon

Politikens forlag A/S (1995)

(”Hvem var Pink Floyd” er baseret på afsn. s.552-553)

Nielsen, Per Reinholdt: Rebel & Remix 1.udg.

Systime A/S (2003)
(”Rockens historie...” er baseret på kap.2+3 s.42-146)

Aare, Anders

Grønager, Johannes

Rønnefelt, Poul: Rockmusik i tid og rum 1.udgv

Systime A/S (2000)

Jones, Cliff: Echoes 1.udg.

Omnibus Books (1996)

Lucky, Jerry: The Progressive Rock Files 4.udg.

Collector’s Guide Publishing Inc. (1998)

Internetsider:

Urick, Bret http://home.mchsi.com/~ttint/Intro.html
Ibid http://home.mchsi.com/~ttint/thethinice.html
Ibid http://home.mchsi.com/~ttint/mother.html

(Denne side fandt jeg d.)