Noter til musik
Find et emne, læs forklaringen og prøv selv. Noterne giver dig konkrete begreber og arbejdsformer til undervisning og repetition. Vælg efter dit holds tekster og forløb; fagets rammer og metoder står længere nede.
Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie
I faget
Musik: opgaver, eksamen og SRP
Tre veje videre i musik: andre elevers opgaver, reglerne for eksamen og hvordan faget bruges i dit studieretningsprojekt (SRP).
Vælg emne
Find noter efter emne
Toner og nøgler
Vælg det emne, du arbejder med. Stamtoner og nøgler
Fortegn og navne
Vælg det emne, du arbejder med. Fortegn
Varigheder
Vælg det emne, du arbejder med. Nodeværdier, pauser og punktering
Takt og puls
Vælg det emne, du arbejder med. Taktarter
Fagnoter
Stamtoner og nøgler: find et sikkert anker
Stamtonerne hedder i dansk tradition C, D, E, F, G, A og H. Nodesystemets linjer og mellemrum får først bestemte tonenavne, når nøglen er angivet. G-nøglen markerer G på anden linje nedefra; F-nøglens prikker omkranser F på fjerde linje. C-nøglens midte markerer det midterste C, men nøglen kan placeres på forskellige linjer.
Konstrueret træningseksempel: I G-nøglen ligger G på anden linje. Mellemrummet lige ovenover er A, og næste linje er H. Det samme skrevne punkt får et andet navn i F-nøglen.
Læs videre: Kontrollér faste og løse fortegn efter tonenavnet
Brug det selv: Find nøglens ankertone. Gå én stamtonetrin op for hver linje eller hvert mellemrum. Kontrollér dernæst fortegn.
Test dig selv: Hvad hedder første mellemrum over G-linjen? Prøv også: Kan du navngive en node på midterste linje uden at kende nøglen?
Vis svar og forklaring
A. Nej: eksempelvis giver G-nøglen H på midterlinjen, mens en altnøgle placerer det midterste C dér. Placeringen alene er ikke nok.
Fagnoter
Fortegn: skeln mellem tonenavn og klingende højde
Kryds hæver en stamtones højde en halv tone, og b sænker den en halv tone. Et opløsningstegn ophæver et gældende fortegn. Faste fortegn efter nøglen angiver toneartens ændringer; løse fortegn knytter sig til noder i takten. I dansk tradition hedder sænket H normalt B; i engelsksprogede materialer hedder H derimod B.
Konstrueret træningseksempel: Et skrevet F med kryds kaldes Fis. I ligesvævende stemning kan samme tonehøjde også skrives Ges, men stavemåden fortæller noget forskelligt om toneart og funktion.
Læs videre: Find nøglens ankertone, før du ændrer tonehøjden
Brug det selv: Læs først nøglen, så de faste fortegn og til sidst eventuelle løse fortegn. Skriv sprogets tonenavnesystem over din kladde, hvis du bruger en engelsk kilde.
Test dig selv: Hvad sker der med F ved et kryds? Prøv også: Betyder et engelsk B og et dansk B nødvendigvis samme tone?
Vis svar og forklaring
F hæves en halv tone til Fis. Nej: engelsk B svarer normalt til dansk H, mens dansk B normalt svarer til engelsk B-flat. Et tonenavn skal læses i sin navnetradition.
Fagnoter
Nodeværdier, pauser og punktering
Nodeværdier angiver relative varigheder. To fjerdedele varer tilsammen som en halvnode, og to ottendedele som en fjerdedel. En pause har også en varighed. En prik forlænger værdien med halvdelen; en bindebue mellem samme tonehøjde lægger varighederne sammen. Tempo afgør, hvor lang tid de varer i sekunder.
Konstrueret træningseksempel: En punkteret fjerdedel plus en ottendedel fylder tilsammen to fjerdedele: 1½ + ½ = 2. Klap først rytmen og hold også tiden gennem pausen.
Læs videre: Gruppér nodeværdierne i taktens hovedslag
Brug det selv: Omregn alle værdier til samme enhed. Tæl pauser med. Skeln bindebue mellem ens toner fra frasebue over flere toner.
Test dig selv: Hvor mange ottendedele svarer en punkteret fjerdedel til? Prøv også: Varer en halvnode altid to sekunder?
Vis svar og forklaring
Tre ottendedele. Nej: nodeværdien angiver et forhold; den faktiske tid afhænger af tempoet.
Fagnoter
Taktarter: samme sum kan have forskellig gruppering
I 3/4 fylder en takt tre fjerdedele, normalt grupperet i tre slag. I 6/8 fylder takten seks ottendedele, ofte grupperet i to slag med tre underdelinger i hvert. Derfor har de samme samlede nodeværdi, men forskellig metrisk organisering. Lyt efter betoning og frasering, ikke kun tal.
Konstrueret træningseksempel: Sig 1-og 2-og 3-og til 3/4. Sig 1-og-og 2-og-og til 6/8. Begge rummer seks ottendedele, men trykkene falder forskelligt.
Læs videre: Kontrollér taktens varigheder og tæl pauserne med
Brug det selv: Markér hovedslag og underdeling over noderne. Klap grupperne, og sammenhold med den klingende musik.
Test dig selv: Hvor mange ottendedele fylder en 6/8-takt? Prøv også: Er 3/4 og 6/8 derfor samme taktart?
Vis svar og forklaring
Seks. Nej: 3/4 har normalt tre todelte slag, 6/8 to tredelte. Langsom musik kan tælles i mindre enheder, men det ændrer ikke automatisk den noterede taktart.
Se sammenhængen
Seks ottendedele kan grupperes forskelligt
Læs grupperne højt og lyt efter hovedslagene.
- Samme sumBåde 3/4 og 6/8 kan rumme seks ottendedele i takten.
- Tre slag3/4: 1-og | 2-og | 3-og. Normalt tre todelte slag.
- To slag6/8: 1-og-og | 2-og-og. Normalt to tredelte slag.
- Kontrollér lydenSe taktangivelsen og lyt til betoning og frasering. Sum alene afgør ikke metret.
Brug noterne med dit eget forløb
Vælg efter dit holds materialer, niveau og undervisningsbeskrivelse. Noterne giver konkrete emneindgange og øvelser; de udgør ikke i sig selv et fuldt pensum.
Kilder
Kilder til noterne
- Rhythmic values (Open Music Theory): open-musictheory.github.io
- Open Music Theory: Basic notation: openmusictheory.github.io
- Open Music Theory: Meter and time signatures: openmusictheory.github.io
- Læreplan for musik A, stx (august 2017): uvm.dk
- Vejledning til musik A, stx (juni 2024): uvm.dk
- Tonenavnene h og b: musikipedia.dk
- Notation of Notes, Clefs, and Ledger Lines (Open Music Theory): viva.pressbooks.pub
Fagets bidrag
Hvad musik kan
Musik undersøger konkrete forhold i klingende musik og i dens grafiske repræsentationer. Faget forbinder blandt andet rytme, melodi, harmonik, klang og form med fortolkning og historisk sammenhæng. Hvis melodien når sit højeste punkt på et bestemt ord, er det et efterprøvbart fund; komponistens hensigt og lytternes reaktion kræver yderligere belæg.
Faget udbydes på stx, hf.
Metoder
Fagets metoder, og hvad de kan afgøre
Nodebaseret analyse med takthenvisning
Find det musikalske forløb, der understøtter din pointe, og henvis med takttal eller spilletid. Beskriv eksempelvis et harmonisk skift og dets sammenhæng med melodi og tekst. Skeln det, du kan registrere, fra den betydning, du fortolker.
Auditiv analyse af sound
Auditiv analyse undersøger den klingende musik, eksempelvis rytme, instrumentation, klang og rum. Beskriv et konkret sted og underbyg en fortolkning ved at sammenligne med resten af værket. Analysen kan pege på mulige virkninger, men dokumenterer ikke alene alle lytteres oplevelse.
Hørelære og transskription
Transskription gør udvalgte træk i lyd til en grafisk repræsentation. Angiv, hvad du har valgt at notere, og hvad notationens præcision ikke indfanger. Rytmisk mikroplacering kan kræve lydnær dokumentation ud over almindelige noder. Brug både spilletid og relevant notation, så læseren kan efterprøve iagttagelsen.
Kontekstuel perspektivering
Sæt musikalske fund i forbindelse med genre, historisk situation, produktion og brug. Undersøg sammenhængen med relevante kilder; samtidighed alene beviser ikke, at ét forhold forårsagede et andet.
Musiksemiotisk betydningsanalyse efter Philip Tagg
En betydningsanalyse kan sammenligne musikalske træk med andre værker og deres dokumenterede brug. Det giver belæg for fortolkning af musikalske konventioner, men er ikke i sig selv en måling af den enkelte lytters oplevelse.
Musikfænomenologisk lytteanalyse efter Erik Christensen
Kan afgøre hvordan musikken opleves som bevægelse i tid og rum, uden at gå vejen om noden. Metoden beskriver systematisk, hvordan lyden bevæger sig, fortættes og slipper igen, og er derfor brugbar på musik uden fast puls eller uden noder, for eksempel elektronisk musik og lydkunst. Vejledningen henviser til udgivelsen “The Musical Timespace”.
Satsteknisk arbejde og musikalsk produktionsprojekt
Kan afgøre hvad der sker, når man selv ændrer musikken. I stedet for kun at beskrive et arrangement laver du et, og opdager derved hvad valget af stemmeføring eller instrumentering rent faktisk gør. Musik er et af de få gymnasiefag, hvor du både må undersøge og producere dit genstandsfelt, og hvor produktionen dokumenteres og indgår i bedømmelsen. Bemærk, at satsteknik og skriftlig sats kun er faglige mål på B og A, ikke på C.
Emner, der virker
Områder, der virker i en stor opgave
- Protestsang og borgerrettighedsbevægelsen i USA. Sange som “A Change Is Gonna Come” og “Mississippi Goddam” kan analyseres musikalsk, samtidig med at historie eller engelsk kan dokumentere, hvad der skete omkring dem. Du kan undersøge, om det musikalske udtryk faktisk ændrer sig i takt med bevægelsens radikalisering, eller om det er en efterrationalisering. Vejledningen nævner selv Black Lives Matter og borgerrettighedsbevægelsen som eksempel på samspil med engelsk.
- Højskolesangbogen og forestillingen om det danske. Sangene findes i mange udgaver over hundrede år, så du kan måle, hvad der bliver skiftet ud, og hvad der bliver stående. Melodiernes tonesprog, valget mellem dur og mol og satsens enkelhed er musikalske valg, der bærer et bestemt billede af Danmark. Kernestoffet nævner udtrykkeligt danske musikhistoriske og musikkulturelle forhold.
- Dansk hiphop, identitet og subkultur. Her er indspilningen selve værket, så du kommer til at bruge auditiv analyse og selv transskribere rytmen i rappen. Samfundsfag kan levere begreber om identitetsdannelse og social baggrund, og du kan undersøge, om det musikalske udtryk faktisk bekræfter den fortælling, teksterne fører. Vejledningen nævner “subkultur, identitet og rap” som eksempel på samspil med samfundsfag.
- Filmmusikkens virkemidler i en enkelt film. Du har både billede, klip og lyd at holde analysen op imod, og du kan påvise med takttal og spilletid, hvornår musikken fortæller noget, billedet ikke fortæller. Et godt spørgsmål er, om musikken understøtter fortællingen eller modsiger den. Fungerer sammen med mediefag eller dansk, og materialet er let at afgrænse til få minutter.
- Wienerklassikken og oplysningstidens menneskesyn. Her er noder rigeligt tilgængelige og af høj kvalitet, så den nodebaserede analyse står stærkt. Formprincipper som sonateformen kan sættes i forbindelse med tidens tanker om balance og fornuft, hvis du holder fast i konkrete steder i partituret. Kernestoffet nævner vestlig kunstmusik direkte, og på A-niveau indgår læsning af orkesterpartitur.
- Streamingtjenesternes betydning for hvordan musik bliver skrevet. Meget nutidig musik har kortere intro og omkvæd tidligere end for tyve år siden, og det kan du undersøge ved at måle på et udvalg af numre. Samfundsfag kan levere det økonomiske og strukturelle niveau, mens musik leverer beviset i selve numrene. Emnet gør musikanalysen til empiri i stedet for illustration.
- Akustik, overtoner og stemningssystemer. Her møder musik naturvidenskaben på et sted, hvor de rent faktisk taler om det samme fænomen. Fysik kan regne på svingningstal og overtonerækken, og musik kan vise, hvad ligesvævende temperering gør ved klangen i konkret musik. Vejledningen nævner selv den logaritmiske funktion og svingningstal som eksempel på samspil med matematik.
- Musik, hukommelse og demens. Der findes forskning i, at mennesker med svær demens kan huske sange, de ellers ikke kan huske noget om. Psykologi eller biologi kan levere forklaringen på hukommelsessystemerne, og musik kan undersøge, hvad det er ved netop de sange, der gør dem så sejlivede, for eksempel gentagelse, enkel melodi og fast form. Emnet er konkret nok til at kunne afgrænses til få sange.
Fælder
Det, der oftest går galt
Musikken bliver ren illustration
Du skriver ti sider om 1960ernes USA og nævner til sidst, at Bob Dylan også spillede noget. Så er musik ikke et fag i opgaven, det er et pyntebånd. Kravet er, at enhver undersøgelse i musik indeholder en analyse af klingende musik eller en grafisk repræsentation af den, og at analysen bagefter perspektiveres. Test dig selv: kan du strege musikafsnittet ud, uden at konklusionen ændrer sig? Så mangler du selve fagets bidrag.
Analysen står uden dokumentation
Du skriver “der er en dramatisk vending i sangen” uden at sige hvor. I musik svarer takttal og spilletid til sidetal i andre fag. Skriv altid enten takt 34 eller 01:54, hver gang du påstår noget om musikken. Og vælg det ud fra genren: er værket en indspilning, henviser du til spilletid, er det et partitur, henviser du til takt.
Du bruger de forkerte noder
Der findes utallige forenklede nodeudgaver, hvor kun melodi og becifring er med, og hvor klaverstemmen er et gæt, der intet har med indspilningen at gøre. Analyserer du sådan en node, analyserer du et andet stykke musik end det, du skriver om. Bed din vejleder om hjælp til at finde en egentlig transskription tidligt i forløbet, ikke i sidste uge, og lad være med at hente den første pdf, Google finder.
Betydningen bliver ren synsning
“Musikken virker melankolsk og længselsfuld” er en påstand, ikke en analyse. Vil du sige noget om, hvad musikken betyder, skal du enten bygge på en musikfaglig metode, for eksempel Taggs musiksemiotik eller Christensens musikfænomenologi, eller på tekster, hvor betydningen allerede er sat i ord: anmeldelser, interviews, covertekster, programnoter, breve. Så har din fortolkning belæg i stedet for fornemmelse.
Du regner med selv at vælge numrene
Afklar materiale og analytiske nedslag med vejleder for din konkrete opgavetype. Find tidligt brugbar lyd og relevant notation, og kontrollér, hvad opgaveformuleringen kræver. Skeln mellem dine forslag til materiale og den endelige opgaveformulering.
Nodeeksemplerne ligger kun i bilaget
Centrale nodeeksempler skal forbindes med din forklaring, så læseren kan se, hvad de dokumenterer. Anbring det nødvendige eksempel dér, hvor analysen bruger det, og brug eventuelle bilag til supplerende materiale. Regler om omfang og bilag skal kontrolleres for den konkrete opgavetype.
Fagkombinationer
Fag, musik spiller godt sammen med
Historie
Historie kan afgøre, hvad der faktisk skete, og hvilke kilder der er troværdige, og musik kan afgøre, hvad musikken i samme periode rent teknisk gør. Sammen kan I undersøge, om musikken afspejler tiden, går forud for den eller modarbejder den. Pas på, at historie ikke ender som fyrre siders baggrund og musik som fem siders bilag.
Dansk
Dansk analyserer teksten, musik analyserer det, teksten synges til. Kombinationen bliver stærk, når de to peger forskellige steder hen, for eksempel når en let og hoppende melodi bærer en dyster tekst. Så har I fundet noget, ingen af fagene kunne se alene.
Samfundsfag
Samfundsfag kan levere tal og teori om social baggrund, medier, marked og identitet, og kan bruge kvantitative metoder på for eksempel streamingdata. Musik leverer så det konkrete bevis i selve numrene. Godt til subkultur, musikbranchens økonomi og til spørgsmål om, hvem musikken bliver lavet af og til.
Engelsk
Engelsk kan analysere sangtekster tæt på sproget og læse den engelsksprogede faglitteratur, der ofte er den eneste, der findes om et emne. Musik kan vise, hvordan melodiens og rytmens bevægelse forstærker eller undergraver, hvad ordene siger. Vejledningen nævner engelsk direkte som eksempel på samspil.
Matematik
Matematik kan beskrive de strukturer, musikken hviler på, for eksempel forholdene mellem svingningstal, den logaritmiske skala bag tonehøjder og gentagelsesmønstre og proportioner i formen. Musik kan afgøre, om strukturen faktisk kan høres. Kombinationen kræver, at I finder et emne, hvor matematikken ikke bare bliver pynt, for eksempel stemningssystemer eller formanalyse med målbare proportioner.
Psykologi
Psykologi kan forklare hvorfor mennesker reagerer, som de gør, på lyd, gentagelse og forventning, og kan levere forsøg og teori om hukommelse og følelser. Musik kan analysere de konkrete træk i musikken, som forsøgene handler om. Godt til emner om musik og hukommelse, musik og stemningsregulering eller musik i behandling.
Materialet, faget kan levere
Musik leverer selve værket som empiri, og det i to former, som læreplanen kalder klingende musik og grafiske repræsentationer af musik. Konkret betyder det: indspilninger, som du kan analysere ned til enkelte sekunder, noder og partiturer, som du kan analysere ned til enkelte takter, og dine egne transskriptioner af det, der ikke findes på node, for eksempel et groove eller en rapstrofe.
Dertil kommer et bredt tekstmateriale omkring musikken, som vejledningen nævner: sangtekster, anmeldelser, interviews, coverillustrationer, programnoter, breve, plakater, filmklip og koncertoptagelser. På B og A kan du desuden producere din egen empiri, nemlig et arrangement eller et musikalsk produktionsprojekt, hvor du selv ændrer musikken og dokumenterer, hvad ændringen gjorde. Endelig kan man arbejde med opgørelser over et udvalg af numre, for eksempel hvor lange introer er, eller hvornår omkvædet kommer, hvis udvalget er defineret klart.
Bemærk to praktiske ting: nodeeksempler tæller som figurer og ikke i sidetallet, og henviser du til lyd på YouTube, skal du give det fulde link og sikre dig, at censor kan åbne det.
Denne notesamling er kontrolleret mod Musik A på stx. Læreplanen forbinder musikkundskab og musikudøvelse; nodelære er ét arbejdsredskab blandt flere. En stor skriftlig opgave følger desuden sin egen læreplan og opgaveformulering. Kontrollér derfor fagkombination, materialevalg, omfang og bedømmelse særskilt. Henvis præcist med takttal og spilletid, og forbind nodeeksempler med din analyse.
Skal du skrive en stor opgave i musik?
Så står metoderne, emneområderne og fælderne samlet for netop din opgavetype: SRP i musik, SRO i musik, SSO i musik.
Opgaveeksempler i musik
Brug eksemplerne til at undersøge opbygning, metode og faglige valg. Du skriver selv din egen opgave.
- Grundlæggende musikteori på A-niveau
- SRP: 1960'ernes-1970'ernes Ungdomsoprør i Musik og Engelsk
- Musik noter til Barokken
- SRP om Grunge i Musik A og Samfundsfag A
- SRP om Santerías indflydelse på cubansk musik og identitet
- Motown soul og analyse af "Papa's Got a Brand New Bag"
- SSO i musik om Vivaldi og den barokke periode
- SSO om Rockens historie med fokus på Metallica
Næste skridt
Find alt om faget og om alt andet på ét sted, og filtrér efter din uddannelse.
Om forfatteren
Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.