SSO om Rockens historie med fokus på Metallica

Side 1

Indholdsfortegnelse:

1: Indledning – forord s. 1

2: Gennemgang af rockmusikkens historie fra 1950’erne og frem til heavyrockens opståen:

s. 2

2.1: Rockmusikken i 1950’erne s. 2

2.2: Rockmusikken i 1960’erne s. 3

2.3: Rockmusikken i 1970’erne s. 4

3: Heavyrocken som genre: s. 5

3.1: Heavyrockens musikalske træk s. 6

4: Musikalske analyser: s. 7

4.1: Seek And Destroy (Kill ‘em all – 1983) s. 7

4.2: Nothing Else Matters (Metallica / Black album – 1991) s. 10

4.3: St. Anger (St. Anger – 2003) s. 13

5: Metallica som heavyband s. 16

5.1 Bandets musikalske udvikling s. 16

6: Konklusion: s. 17

7: Litteraturliste: s. 18

7.1 Primær s. 18

Cd udgivelser s. 18

Noder og akkorder s. 18

7.2 Sekundær s. 18

Side 2

[navn fjernet] 2.q Stor skriftlig opgave 05-12-08

Nakskov gym/HF Musik 2

Indledning – forord:

Jeg har valgt, at skrive om rockens historie som et led i heavy rockens opståen. Jeg har selv spillet guitar siden mine tidlige teenageår, og har altid været meget fascineret af rocken og heavy rockens vildskab både på scenen og rent musikalsk. På det personlige plan er jeg meget alsidig hvad angår musikgenrer, men skal jeg spille selv foretrækker jeg, at tage rockbrillerne på og sammen med bandet spille nogle gamle firser-heavy sange. Dertil bruger jeg denne mulighed, til at dykke dybere ned historisk og musikalsk i den verden, jeg foretrækker og værdsætter.

Opgaven kommer primært til at handle om rocken og heavy rockens historie og opståen.

Hovedårsagerne til at rock n’roll- og rock-musikken fik så stor succes, samt vigtige kunstnere og navne fra perioderne vil være, at finde i opgavens første del. I forlængelse med dette, vil jeg karakterisere og definere heavyrocken som genre, samt skitsere heavyrockens musikalske træk.

Den største vægt er blevet lagt på en musikalsk analyse af tre Metallica sange: ”Seek and destroy”(1983), ”Nothing Else Matters” (1991) og ”St. Anger” (2003), der sammen med første del af opgaven munder ud i en samlet vurdering af Metallica som heavy rock-band. Grunden til at netop disse numre er blevet taget i betragtning er, at de hver især repræsenterer et gammelt, et anderledes og et nyere Metallica.

Side 3

[navn fjernet] 2.q Stor skriftlig opgave 05-12-08

Nakskov gym/HF Musik 3

Gennemgang af rockmusikkens historie fra 1950’erne og frem til heavyrockens opståen:

1950’erne:

Rockmusikken startede ikke samme sted på én gang. Man kan derfor sige, at rockmusikken blev født i Cleveland, USA, da DJ’en og forretningsmanden, Alan Freed, fik succes med sine radioshows og koncerter. Det var ham, der kaldte ”negermusikken” for Rock n’ roll og ham, der formidlede det videre til den hvide mellemklasse gennem radioen. Det var kontrasten mellem den pæne hvide middelklasse og den dengang laverestående ”junglerytme”, der forårsagede den tumult, der gjorde at der blev sat lighedstegn mellem den vilde ungdom, rock n’ roll og oprør i samfundet.

Lidt forhistorie:

Efter 2. verdenskrig kom industrien i gang igen. USA kunne igen bruge penge på andet end militær, og Europa blev genopbygget efter krigens bombardementer. Alt dette resulterede i at arbejdsløsheden faldt til rekord lavt niveau. Dette gav folk fornyet optimisme. De unge fik samtidigt i større udstrækning behov for, at vise selvstændighed og dette skete ved, at lave oprør overfor familien og samfundet. Singlepladen og grammofonpladen kom i 1949 og dette var med til, at give Rock n’ roll sin store gennemslagskraft.

Der kom mere fokus på fremførelsen af musikken, følelsen og udøverne, end på komponisterne i modsætning til jazz, folk og klassisk-musik. Rock n’ roll udsprang af de sortes rhythm’n’blues, og selvom de sorte og hvide var meget adskilt i det offentlige rum, kunne såvel sorte som hvide nemt lytte til den samme musik gennem Djs som Alan Freed i radioen. På klubberne var de hvide og sorte dog stadig meget adskilte.

Omkring 1952-54 kom der flere radiostationer. De begyndte at arbejde sammen, hvilket gjorde at lokale kunstnere, fik langt større mulighed for, at blive hørt i hele nationen. Rock n’ roll var fra starten inspireret af mange forskellige genre, lige fra boogie woogie, goodtime-rock’n’roll, jazz, mexicansk inspireret jumpblues, western swing og rhythm’n’blues alt efter hvor i USA musikken blev lavet. Rhythm’n’blues blev sammenlignet med ”vulgære negerrytmer”, af den voksne hvide country-generation, mens de unge i stor udstrækning var tiltrukket af den. Det officielle Amerika så det som et alvorligt problem, at skellet mellem sort og hvid i musikken såvel i samfundet blev mindre og mindre. Rhythm’n’blues var som oftest lavet af sorte, men blev dog kopieret af pæne

Side 4

[navn fjernet] 2.q Stor skriftlig opgave 05-12-08

Nakskov gym/HF Musik 4

unge og ikke altid helt så engagerede hvide entertainere. Rhythm’n’blues blev altså hvidvasket, så det blev mere ”accepteret” at lytte til, for de hvide som ellers hørte country spillet af hvide.

Markedet flyttede sig dog imidlertid længere væk fra cover-artisterne, og kunstnere som Chuck Berry, Little Richard og Elvis Presley blev stående, som langt vigtigere for perioden end datidens ofte bedre sælgende cover-artister. Elvis Presley var nok den af de tre der blev mest kendt, og er den dag i dag også et kæmpe idol for rigtig mange mennesker. Med hans seksuelle og frembrusende dans, vrik i underlivet og hans neger-inspirerede stemme og sang, var han med til at, ligge en stil som de unge, var vilde med.

Rock n’ roll var altså blevet født og dens kampe mellem rå og pæn, ung og voksen, spontanitet og traditioner var i fuld gang. Det skulle vise sig at de næste 40 år blev meget præget, af 50’ernes musik og kunstnere til trods for at mange mente, at Rock n’ roll blot var en kort fase der skulle

       1
overstås.

1960’erne:

I 1960’erne blev Rock n’ roll til Rock, og det var nu ikke kun dem under 25 år, der var med på bølgen. Rocken var fri af traditionernes bånd og kunne bruge teknologi og medier frit. Genren måtte dog ofte forsvare sin position som kunst på lige fod med litteratur, film og malerier. Rocken blev også sat i modsætning til blandt andet pop, der ofte var bygget simpelt op og havde lyriker der beskrev kærlighed, hvorimod rock kunne skrive tekster om problemer på det personlige og det samfundsmæssige plan, og hvor der samtidigt kunne udvises stor teknisk kunnen på instrumenterne.

Bandene stræbte i højere grad også efter selv, at skrive deres sange og tekster og de havde i højere grad end tidligere en forestilling om, og indflydelse på, hvordan sangene i sidste ende skulle lyde. Dette var det engelske band The Beatles et glimrende eksempel på. Allerede på deres første album, ”Please Please Me” var halvdelen af sangene skrevet af bandet selv, og dette var med til, at give dem deres store succes og internationale gennembrud. Dette gjorde imidlertid også, at de trak adskillige engelske navne med sig, som fx The Who og The Rolling Stones, der dog var en mere aggressiv modpol til The Beatles. Samtidig fik sorte amerikanske bluesmusikere fx B.B. King og John Lee fornyet og forøget interesse i Europa, og kunne derfor med stor succes, turnere rundt i blandt andet England.

1

Per Reinholdt Nielsen, Rebel og remix: rockens Historie, S. 10 - 40

Side 5

[navn fjernet] 2.q Stor skriftlig opgave 05-12-08

Nakskov gym/HF Musik 5

Efterhånden blev festivaler, stoffer, syrerock og hippiekulturen populær. Musikken skiftede fra kropsmusik man kunne danse til, til musik man skulle lytte til. Lange improviserede passager af soli samt syrede tekster, og skæve taktarter prægede perioden. Woodstock-festivalen var 1960’ernes store samlende begivenhed hvor op imod 400.000 mennesker samledes i fredeligt samvær til syrerock og eufori. Navne som Creedence Clearwater Revival og Jimi Hendrix spillede på

                                                           2
festivalen, der efterfølgende fik symbolsk værdi med sit eksempel på fred.

1970’erne:

I bestræbelserne på et stadig større publikum fik rockmusikken i 1970’erne et utal af undergenrer. Heavy metal, glamrock, punk og hardrock dukkede op og blandede sig med de allerede eksisterende navne i kampen for succes. Rock-kulturen blev ligeledes, delt op i to grupper. Den ene gruppe bestod af de der var unge i 50’erne og 60’erne og stadig hang på og værdsatte melodi, harmoni og eftertænksomme tekster. Den anden gruppe var den nye generation af unge, der dyrkede

70’er-rockens vildskab, koncerter og guitarstøj. Radiostationerne og pladeselskaberne blev ligeledes inddelt i genre, da man på denne måde fik større overblik og indblik i hvordan, man skulle investere eller lancere sin artist, hvis man kendte publikummets vaner og omfang.

Som nævnt eksperimenterede kunstnerne meget i denne periode med forskellige genrer. Især i den tunge ende finder man heavyrocken eller heavy metal, som havde rødder helt tilbage fra

50’ernes og 60’ernes rhythm’n’blues. Heavy metal er baseret på tunge guitarriffs, slagkraft og volumen-knappen skruet helt i top, for at skabe en dyster stemning. ”Guitarister tilbage fra 50’erne og 60’erne havde opdaget, at man kunne udnytte rørforstærkerens teknologiske begrænsning ved, at

                                                                              3
skrue mere op for den, end den egentlig var beregnet til og dermed frembringe en forvrænget lyd” .

Dette udnyttede metal og punkmusikere til at frembringe den ønskede lyd. Blandt grundlæggerne af heavy metal skal nævnes Black Sabbath, Led Zeppelin og Deep Purple der trods stor forskellighed, bidrog til genrens videre udvikling, ved også at inspirere nye bands. Heavy metals kampråb ”højere, hurtigere og vildere” gjorde, at genren udviklede sig mod nye hårdere udtryk de kommende år.

Heavy metal fik som årene gik ligesom rock mange undergenrer, der satte hvert deres præg på

musikken.^{4}

2

Per Reinholdt Nielsen, Rebel og remix: rockens Historie, S. 42 - 96

3

Per Reinholdt Nielsen, Rebel og remix: rockens Historie, S. 120

4

Per Reinholdt Nielsen, Rebel og remix: rockens Historie, S. 98 - 127

Side 6

[navn fjernet] 2.q Stor skriftlig opgave 05-12-08

Nakskov gym/HF Musik 6

Heavyrocken som genre:

Heavy metal, ofte bare kaldet metal, er en stor undergenre til rock og rhythm’n’blues, og kan igen inddeles i op imod halvtreds undergenrer, som kun kendere kan finde rundt i. Heavy metal blev udviklet i slutningen af 1960’erne og i starten af 1970’erne, men det var først i 1980’erne heavy metal-musikken fik sit helt store gennembrud. Pladeselskaberne og radioen ville i starten ikke have noget med genren at gøre, da den fik kraftig modstand fra højreorienterede kræfter i USA.

Metalmusikken måtte derfor på egen hånd etablere sig live på scenen, og skabte derved sin egen historie, netværk og tætte kontakt til sine fans. [5]

Som navnet heavy metal udtrykker, beskæftiger genren sig med tyngde, volumen, slagkraft og med temaer som dommedag, det overnaturlige og uhyggelige. Genren er ofte kendetegnet ved forvrængede guitarer, tunge eller tone-høje guitarriffs, kraftige vokaler og buldrende stortrommer. Et typisk metalband består af en trommeslager, en bassist, en rytme- guitarist, en lead- guitarist og en sanger. Dette kan dog variere lidt blandt metalmusikkens undergenre. Keyboards bruges fx ofte i dag af grupper inden for flere stilarter, deriblandt power metal, symfonisk metal og black metal. [6] Den elektriske guitar med kraftig forvrængning via enten effektpedaler eller rørforstærkeren er historisk set hovedelementet i heavy metal. Guitarens rolle i heavy metal er nemlig ofte meget central, idet numrene tit er bygget op af guitarriffs. Guitar-soloer er ligeledes et centralt element i meget metalmusik. Guitaristerne bruger avancerede teknikker som sweep-picking, tapping, palm muting og alternative-picking, for at opnå en ønsket lyd eller til, at spille hurtigt i deres soloer eller riffs. På mange måder har guitaren i metal en meget ledende rolle sammen med vokalen modsat tidligere rockgenre. Metalvokaler varierer bredt alt efter hvilken undergenre, man befinder sig i. Alt fra direkte skrig, multioktav-skønsang, grove stemmer og som oftest dyb growlen er at finde i heavy metal. Derudover er bassen ofte forvrænget og ændret af en række forskellige effekter. De fleste bassister bruger plekter for at få en præcis og gennemtrængende lyd, frem for at spille med fingrene som bassisten Cliff Burton på metallicas første album ”Kill ’em all”.

Trommesættet er generelt kæmpe stort, set med blues og rock-øjne. Bortset fra det ”normale” trommesæt er dobbelt stortromme, flere tamtam-trommer samt bækkener i alle størrelser blevet tilføjet, for at få alt fra den buldrende dybe tromme lyd til den høje skærende. Hvad angår livelyd betragtes lydstyrke og lydtryk, som en vigtig faktor til at skabe den helt rigtige feeling og stemning.

5

Per Reinholdt Nielsen, Rebel og remix: rockens Historie, S 119

6

http://en.wikipedia.org/wiki/Heavy_metal_music

Side 7

[navn fjernet] 2.q Stor skriftlig opgave 05-12-08

Nakskov gym/HF Musik 7

Dette har dog imidlertid resulteret i at nogle kunstnere og publikumer har fået fysisk varigt mén i form af tinnitus af gentagende deltagelse i disse events.

Heavyrockens musikalske træk:

Riffs:

Heavy metal er som oftest riff baseret. Et riff i heavy metal skabes ofte ved tre harmoniske standarder: modal skala-, tritonus- og kromatiske- progressioner. Et riff spillet kromatisk er et riff eller række af toner hvis interval er en lille sekund. Et eksempel på dette kunne være: Metallicas - Seek And Destroy hvor et udsnit af omkvædet er: G – F# - F - E. Tritonus er et interval som strækker sig over tre heltoner. Dette giver en dissonans lyd, der gjorde at den i den middelalderlige kirke var bandelyst at bruge. Munkene tilbage i middelalderen kaldte intervallet for ”djævlens interval” og betragtes stadig i dag som værende "tung", "uhyggelig" eller "ond" hvilket mange heavymetal- bands har taget til sig i riffs og soli i tilstræbelserne på at lyde mere onde. [7]

Akkorder:

Det er dog ikke altid at et heavy metal nummer er bygget op af et eller flere riff.

Powerakkorder er desuden også meget udbredte i den tunge genre. En Powerakkord er en grundtone tilføjet et rent kvint interval og kan ”udvides” med en oktav som en fordobling af grundtonen. Disse akkorder kaldes kønsløse, da man ikke kan sige at de hverken er dur eller mol. Akkorderne lyder godt med forvrængning og kan på guitaren spilles med et låst fingergreb så man ubesværet kan glide

op og ned af gribebrættet.^{8}

Skalaer:

De mest traditionelle skalaer i heavy metal er modale skalaer, og især skalaerne i kirketoneartne æolisk og frygisk. Æolisk er identisk med den skala vi kalder for en ren molskala og har et halvtonetrin imellem andet og tredje og imellem femte og sjette trin. Den frygisk skala er kendetegnet ved at ligne en molskala. Andet trin er dog sunket en halvtone hvilket giver et halvtonetrin mellem første og andet og imellem femte og sjette trin. [9]

7

http://en.wikipedia.org/wiki/Heavy_metal_music

8

http://en.wikipedia.org/wiki/Heavy_metal_music

9

http://en.wikipedia.org/wiki/Heavy_metal_music

Side 8

[navn fjernet] 2.q Stor skriftlig opgave 05-12-08

Nakskov gym/HF Musik 8

Musikalske analyser:

               10
Seek And Destroy:

”Seek And Destroy” findes på Metallicas første album ”Kill ’Em All” som blev udgivet i 1983.

Nummeret er et meget typisk Metallica nummer, da sangen er bygget op omkring forholdsvis hurtige guitarriffs. Dette gør at intensitetsniveauet gennem hele sangen, er ganske højt for senere, at eksplodere i en solo og derefter igen at ”starte forfra”.

Formen:

Storform Struktur Takter delt op takter i alt Funktion

I 16 + 1 + 16 + 8 41 Intro

A | 8 | 8 | Vers 1

A B 3 + 1 + 3 + 2 9 Bro 1

C 14 14 Omkvæd 1

I* 8 8 Mellemspil

A | 8 | 8 | Vers 2

A B 3 + 1 + 3 + 2 9 Bro 2
C 14 + 1 15 Omkvæd 2

4 + 16 + 14 + 16 + 1 +

B D 78 Solo

Kontraststykke /

1 + (1) break + 16 + 1 + 8

A | 8 | 8 | Vers 3

A B 3 + 1 + 3 + 2 9 Bro 3
C 14 + 2 16 Omkvæd 3
I* 16 + 16 + 3 + 1 36 Outro

Formen er relativ indviklet og dog alligevel som en slags AABA-form hvor vers, bro og omkvæd er at finde tre steder med et kontraststykke efter andet omkvæd. I introen præsenteres nummerets instrumentale hook der ingen efter soloen kommer og giver sangen en feeling af at bygge

10

Hør vedlagt cd, track: 1, samt se vedlagt bilag: 1 akkorder ”Seek And Destroy”

Side 9

[navn fjernet] 2.q Stor skriftlig opgave 05-12-08

Nakskov gym/HF Musik 9

op imod solo hvorefter den ”starter på ny”. Omkvædet bliver spillet med nogle kønsløse powerakkorder der danner en kromatisk- progression:

║: G │ F# F │ E │ E :║ x 4

Trin: I VII bVII VI VI

Der er altså mellem de første 4 toner et halvtonetrin hvilket giver en lille sekund for hvert trin.

Dette er som nævnt i afsnittet ”Heavyrockens musikalske træk” et typisk eksempel på opbygning af riffs i heavy metal. Sekundforbindelser lægger sig ellers op ad modalharmonik, men det er nok bevidst at Metallica har valgt netop dette intervalspring da det lyder ”skævt” og ”spændt”.

I verset bliver der også spillet et nyt riff. Riffet kan deles i to takter, som bliver gentaget fire gange. Den første takt starter med at pumpe i E på guitarens dybe streng på: 1,1og, 2,2og, 3,3og,

4,4og. I anden takt bliver E gentaget på:1,1og 2,2og, men på 3,3og 4,4og bliver der henholdsvis spillet H, Bb, G, E. forenklet sat op:

║: E E E E E E E E │ E E E E H Bb G E :║ x 4

Der er et kvartfald fra E til H hvilket tegner mod bluesharmonik. H til Bb er en lille sekund, Bb til G er en lille terts og G til E er også en lille terts og de tre sidste bindinger lægger sig mod modalharmonik. Overordnet rent harmonisk set vil jeg placere sangen langt oppe mod modalharmonik, hvilket er ganske typisk for heavy metal sange, der dog ikke altid kan sættes så meget i bås som denne.

Side 10

[navn fjernet] 2.q Stor skriftlig opgave 05-12-08

Nakskov gym/HF Musik 10

Kontraststykket og soloen bliver spillet en del hurtigere. Beatet går fra at spille ca. 140bpm til ca.

208bpm og dette gør i virkeligheden, at sangen får et helt nyt udtryk. Desuden kommer der nogle nye riffs. Første del af soloen bliver spillet over et omkvæd hvorefter nye riffs kommer. Hele kontraststykket og det at sangen går tilbage til 140bpm og næsten starter forfra giver en stor gimmick, og er altså ikke noget vi ser ret tit.

Sound:

Jeg vil henvise til bilag 1.A der er en soundbox. Den beskriver sangens instrumenter i forhold til hinanden visuelt. Jeg har valgt, at tegne soloen hvor der bliver spillet over et omkvæd og et nyt

   11
riff.

Groove:

Groovet er både i verset og omkvædet præget af beatmarkeringer af guitar, trommer og bas, der næsten hele tiden spiller på 1 og 2 og 3 og 4 og.

11

Se vedlagt bilag, 1. A soundbox

Side 11

[navn fjernet] 2.q Stor skriftlig opgave 05-12-08

Nakskov gym/HF Musik 11

                  12
Nothing Else Matters:

”Nothing Else Matters” er fra Metallicas bedst sælgende album ”Metallica” også kaldet ”The Black Album”, der udkom i 1991 og solgte mere end 14 million kopier alene i USA. Sangen er meget anderledes i forhold til bandets ofte meget aggressive heavy metal sange. ”Nothing Else Matters” har desuden uden tvivl været med til at give bandet dets brede publikum da sangen er stille og da alligevel med et godt rock-klimaks.

Det særlige ved sangen er dens brudte akkorder (arpeggio) i introen samt den alternative 6/8

takt, der giver nummeret en lidt svævende effekt. Derudover udvikler nummeret sig meget fra i introen med akustisk guitar i E mol arpeggio spillet med åben E, G, H og den høje E streng til i verset og omkvædet med trommer og elektrisk guitar.

Formen:

Intro:

Sangen starter med en akustisk guitar, der spiller nogle brudte akkorder og især de første 4 takter i E mol må siges at være et meget kendt guitarhook. Langt de fleste guitar-nybegyndere har

12

Hør vedlagt cd, track: 2, samt se vedlagt bilag: 2 akkorder ”Nothing Else Matters”

Struktur Takter Funktion

I 23½ Intro

A 8 + 1 Vers 1
A 8 + 1 Vers 2

A | 8 | Vers 3

B 5 ½ + 2 Omkvæd 1

A | 8 | Vers 4

B 5 ½ + 2 Omkvæd 2

C 16 mellemspil

A 8 + 1 Vers 5

A | 8 | Vers 6

B 9 ½ + 2 Omkvæd 3
A 8 + (3) break Solo

A | 8 | Vers 7

I* 3 ½ + 4 ½ + 4 ½ + 2 fade Outro

Side 12

[navn fjernet] 2.q Stor skriftlig opgave 05-12-08

Nakskov gym/HF Musik 12

kendskab til netop dette motiv, da det er nemt og lige til at spille, da man ikke skal tænke på at tage et greb med højre hånd på guitaren. Senere i introen kommer dog flere akkorder og der er stor udvikling, idét akkorderne ikke bliver spillet på samme måde hele vejen igennem, og idét at der kommer lidt flere instrumenter på som fx keyboard og elektrisk guitar. Desuden er der nogle små gimmicks fx er den 7. takt blevet halveret, 12. takt bliver spillet med overtoner i 12. bånd på guitaren og til sidst i introen den 24. takt er der igen nogle overtoner der dog bliver sænket.

Versene:

Der er i versene kommet både trommer, bas og mere elektrisk guitar på. Dette er med til at understøtte udviklingen i sangen. Den akustiske guitar spiller i versene stadig brudte akkorder, der dog ligger mest i baggrunden, hvorimod trommerne er ganske frembrusende. I 2. og 4. vers ligger der en elektrisk guitar og laver nogle toner der sammen med en højere intensitet i 3. og 5. vers i både sang og spil er med at bygge sangen op imod omkvædet.

Omkvædene:

I omkvædene er intensivitetsniveauet ganske højt da især mange af versene bygger musikalsk op til netop dette.

Solo:

Soloen bygges op med trommer og der spilles med meget højt intensitetsniveau, der udfolder sig et klimaks. Soloen spilles over et vers med kraftig forvrænget powerakkorder i baggrunden.

Sangens storform må siges at være en pop-form hvor der dog er blevet lagt et mellemspil til.

Desuden er der et ”klar-parat-start” princip hvori de to første omkvæd er ”klar-parat” og hvor det sidste omkvæd er ”start” som efterfølges af en solo der er klimaks.

Sound:

Jeg vil henvise til bilag 2. A der er en soundbox. Den beskriver sangens instrumenter i forhold til hinanden visuelt. Jeg har valgt at tegne andet vers ind, da der er en del opbygning i dette samt lidt

               13
flere instrumenter.

13

Se vedlagt bilag, 2. A soundbox

Side 13

[navn fjernet] 2.q Stor skriftlig opgave 05-12-08

Nakskov gym/HF Musik 13

Groove:

Nummeret indeholder et markant groove i verset, hvor trommerne delt op i to takter henholdsvis spiller stortromme på 1 og lilletromme på 4 med highhat på alle slag i første takt, og i anden takt spiller stortromme på 1 lilletromme på 4 og stortromme på 6 med highhat på alle slag.

Bassen spiller på 1 og 4 i første takt, og i anden takt på 1, 4, 6, 6og. Guitaren spiller for det meste også med på alle slag. Nummeret er altså præget meget af beatmarkeringer, da den eneste modrytme er på 6og i guitaren og bassen.

Harmonik:

Vers:

║: Em │ D C :║ x 3 ║: G Hm │ Em :║ x1

Funktion: T Dp Sp Tp Dv T

Verset er præget mest af sekund- (Em – D), (D – C) og terts- (G – Hm) forbindelser, hvilket placerer sangen højt mod modalharmonik på den harmoniske trekant. Dertil kommer dog at der også er et enkelt kvartfald mellem (C – G) og et enkelt kvintfald mellem (Hm – Em).

Omkvæd:

║: C A │ D :║ x 2 ║: C A │ D │ Em │ Em :║ x 1

Funktion: Sp Sv (D)🡪 Dp Sp Sv (D) 🡪 Dp T T

Omkvædet er præget mest af sekundforbindelser (D – C), (D – Em), dog med et kvintfald mellem (A – D). Dette betyder altså, at vi igen er højt oppe mod modalharmonik mens kvintfaldet trækker lidt ned mod funktionsharmonik. Sangens overordnede harmonik kan derfor siges at være mest modal, dog med enkle eksempler på kvartfald og kvintfald der trækker lidt nedad og mest mod funktion:

Side 14

[navn fjernet] 2.q Stor skriftlig opgave 05-12-08

Nakskov gym/HF Musik 14

        14
St. Anger:

”St. Anger” er fra Metallicas album ”St. Anger” udgivet i 2003. Da albummet kom ud efter megen venten fra fansene, fik det megen kritik for dets uoriginalitet og mainstreamede sound.

Guitaren og bassen er stemt i drop C, hvilket er ganske dybt. Dette gør det dog samtidigt nemt at spille fx powerakkorder, da man nu kun skal bruge en finger på de tre dybe strenge.

Formen:

Formen i dette nummer er overvejende typisk for Metallica, idét sangen ligesom ”Seek And

Destroy”, er bygget op af riffs og har en feeling af, at starte forfra 2/3-dele inde i sangen. Desuden er

sangen bygget op over forskellige guitarriffs, der bliver gentaget forskellige steder i sangen. Sangen må siges, at være Pop-form hvor der bliver tilføjet en del mellemspil blandt andet med sang i tredje.

Der er også en tendens til et ”klar-parat-start”-princip, hvori første og andet vers er ”klar-parat”, og hvor tredje mellemspil med sang er ”start” hvori, og efter intensivitetsniveauet forbliver højt.

14

Hør vedlagt cd, track: 3, samt se vedlagt bilag: 3 akkorder ”St. Anger”

Struktur Takter delt op takter i alt Funktion

I 8 + 1 + 20 + 8 + 8 + 2 47 Intro

A 8 8 Vers 1

B 16 + 8 24 Bro 1
C 32 + 1 + 2 35 Omkvæd 1
I* 2 + 8 + 8 + 2 20 mellemspil 1

A 8 8 Vers 2

B 16 + 8 24 Bro 2
C 32 + 1 + 2 35 Omkvæd 2
I 8 + 20 + 8 36 Mellemspil 2
I* 16 + 4 + 16 36 Mellemspil 3
I* 8 + 2 10 Mellemspil 4
C 40 + 1 + 2 43 Omkvæd 3
I* 2 2 Outro

Side 15

[navn fjernet] 2.q Stor skriftlig opgave 05-12-08

Nakskov gym/HF Musik 15

I introen starter sangen med kun en guitar, der spiller sangens main-riff eller tema og det er panoreret ud til højre. Efter et break på niende takt kommer trommerne ind med nogle tam-trommer og først 30. takt kommer en ekstra guitar ind og spiller riffet. På 38. takt spiller stortrommerne på alle 16.dele hvorefter der på 46. og 47. takt er et break før verset.

Verset er meget stille og der bliver spillet nogle brudte akkorder på guitaren. Trommerne spiller med highhatten på 1,1og, 2,2og, 3,3og 4,4og, mens stortrommen og lilletrommen laver noget modrytme.

Broen bygger meget op til verset ved at der i de første 16 takter bliver spillet nogle powerakkorder, hvorefter der kommer en del breaks i guitaren de næste 8 takter.

I omkvædets første 32 takter bliver der spillet nogle powerakkorder voldsomt hurtigt i højre side, mens der i venstre bliver spillet de samme akkorder. Dog kun markerende for hvert akkordskift.

Omkvædets 33. takt er et break, hvorefter 34. og 35. også er breaks, mens der bliver markeret på

1,1og, 3,3og.

Sangen har til forskel fra langt de fleste andre Metallica sange ikke nogen solo, hvilket suspekt nok giver sangen noget vildskab og power, da man i sangen ikke skal lytte så meget efter, men bare lade sig rive med.

Harmonik:

Bro:

║: C │ C │ A# │ G# G :║ x 4

Broen bliver spillet med powerakkorder, og den er præget meget af sekundforbindelser. Der er en stor sekund mellem C - A# og A# - G# og en lille sekund mellem G# - G. Der er dog et kvintfald mellem G – C.

Side 16

[navn fjernet] 2.q Stor skriftlig opgave 05-12-08

Nakskov gym/HF Musik 16

Omkvæd:

║: C C │ A │ G# G : ║ x 8

Ligesom broen er omkvædet spillet med powerakkorder og mest præget af sekundforbindelser. Der er en lille sekund mellem A - G# og G# - G. Mellem C – A er der en lille terts og mellem G – C er der igen et kvintfald.

”St. Anger’s” samlede harmonik er altså mest modalt via sekund- og tertsforbindelserne dog med en smule funktionsharmonik fra kvintfaldene. Dette får sangen til, i den harmoniske trekant, til at se således ud:

Sound:

Jeg vil henvise til bilag 3. A der er en soundbox. Den beskriver sangens instrumenter i forhold til hinanden visuelt. Jeg har valgt at tegne et vers ind. [15]

15

Se vedlagt bilag, 3. A soundbox

Side 17

[navn fjernet] 2.q Stor skriftlig opgave 05-12-08

Nakskov gym/HF Musik 17

Metallica som heavyband:

Metallica er et amerikansk heavy metal- eller nærmere betegnet thrash metal-band, som blev dannet i 1981. Bandet består af James Hetfield – Vokal, rytmeguitar, Kirk Hammett – Lead guitar, bagvokal, Robert Trujillo – Bas, bagvokal og Lars Ulrich – Trommer, Perkussion.

Deres tidlige udgivelser indeholder tempofyldte, instrumentale og aggressive numre, der gjorde, at bandet i undergrunden blev meget populære. Bandets fanskare voksede dog stødt og især da albummet ”Black album” udkom i 1991 fik bandet sit meget brede publikum, da sangene "Enter Sandman", "The Unforgiven" og især "Nothing Else Matters" var noget folk var vilde med. Bandet anses i dag for at være et af de mest indflydelsesrige heavy metal bands, og er desuden blevet placeret af MTV som det tredje største heavy metal band i historien. [16]

Metallica er et traditionelt heavy metal band der i de tidlige dage brugte hurtige og aggressive riffs i deres sange, og som senere viste sig at beherske at skrive andet end bare vildt heavy metal.

Eksemplet er ”Nothing Else Matters” der virkelig skiller sig ud fra bandets ellers hårdkogte heavy ved, at bruge brudte akkorder i et fingerspil der, får enhver guitarist til, at lytte en ekstra gang.

Bandets musikalske udvikling:

Bandet må siges at have udviklet sig fra 1980’erne til i dag. Deres første album ”Kill ’Em All” bærer præg af bandets unge medlemmer måde musikalsk og rent lydmæssigt. Sangene har mange aggressive riffs, lynhurtig soli og generelt en old school fladere lyd. Det er tydeligt at det er en ung og vred James Hetfield, samt deres gamle lead guitarist Dave Mustaine, der har præget lydbilledet.

Det er desuden værd at bemærke, at sangen ”Seek And Destroy” er bygget op i en traditionel AABA rockform, hvorimod deres senere sange fx ”St. Anger” er bygget ganske anderledes og moderne op, set i forhold til heavy metal.

Det virker som om Metallica bliver mere seriøs med tiden. Hvor de tidlige sange var vilde og aggressive, er de nyere mere afbalanceret med en fyldigere og roligere lyd og karakter. ”The Black Album” synes at være startskuddet for denne tendens hvor numrene virker meget seriøse og gennemarbejdet både musikalsk og lydmæssigt. Samtidigt virker det nu, som om Metallica ikke længere tænker så meget over hvad forventninger lytterne har til deres materiale. Bandet har ikke længere noget at stile eller stræbe efter, så de kan nu med ro i sindet og overlegenhed godt tillade sig at lave sange fx uden solo, hvorimod dette scenarium var utænkeligt på deres tidligere plader.

16

http://www.mtv.com/bands/m/metal/greatest_metal_bands/071406/index4.jhtml

Side 18

[navn fjernet] 2.q Stor skriftlig opgave 05-12-08

Nakskov gym/HF Musik 18

Konklusion:

Da DJ’en Alan Freed i 1950’erne startede med, at spille i radioen og på klubber anede han ikke, hvad han var med til at sætte i gang. En stor tilfældighedernes – lavine var begyndt at buldre i det fjerne og folk kunne blot se til, da den i et kæmpe skred af nyfaldet heavy rock i 70’erne og

80’erne havde revet alle med sig. Det var nemlig tilfældighederne, der i store træk var med til, at give rock den status den har i dag. Ungdomsoprøret, forøget optimisme efter krigen, ”junglerytmer” og flere penge mellem hænderne gjorde, at rockmusikken var uundgåelig.

1980’erne blev heavy metalmusikkens store årti og Metallica var med på denne bølge. De var med til at ligge grundfundamentet i heavy metal, der i dag har op imod halvtreds undergenrer og som stadig udvikler sig mod nye højder. Metallica har på de 27 år bandet har eksisteret i uden tvivl udviklet sig både personligt og musikalsk. I virkeligheden er deres musikalske udvikling et meget godt billede på menneskers udvikling generelt og altså kontrasten mellem ung og voksen. Jeg ser denne sammenhæng mellem Metallicas ”Seek And Destroy” hvor bandmedlemmerne er unge og vilde i deres udtryk og ”St. Anger” hvor bandet på trods af stadig at være vilde virker mere modne og afbalancerede rent musikalsk.

Side 19

[navn fjernet] 2.q Stor skriftlig opgave 05-12-08

Nakskov gym/HF Musik 19

Litteraturliste

Primær:

Cd udgivelser:

Metallica - Kill ‘em all – 1983

Metallica - Metallica / Black album – 1991

Metallica - St. Anger – 2003

Noder og akkorder:

Seek And Destroy: Metallica Complete Chord Songbook – The Early Years, S. 144 - 147

Nothing Else Matters: Metallica Complete Chord Songbook – The Early Years, S. 117 - 119 St. Anger: Metallica Complete Chord Songbook – The Later Years, S. 157 – 161

St. Anger: Metallica: St. Anger - EZ guitar with riffs, S. 12 - 17

Sekundær:

Grønager, Johannes, (2005) Nøglen til musikken – grundlæggende musikteori, Systime A/S

Grønager, Johannes, (2006) Rockmusik i tid og rum, Systime A/S

Nielsen, Per Reinholdt (2003) Rebel og remix – rockens Historie, Systime A/S

http://en.wikipedia.org/wiki/Heavy_metal_music

http://en.wikipedia.org/wiki/Metallica