SSO i musik om Vivaldi og den barokke periode

Side 1

Større skriftlig opgave [navn fjernet]

Musik Varde Gymnasium, 2.P

Vejleder: Kirsten Mogensen December 2004

1

Indholdsfortegnelse.

Indholdsfortegnelse. ................................................................................................................... 1 Indledning. .................................................................................................................................. 2 Den barokke periode, år 3

Antonio Vivaldi. ......................................................................................................................... 4 Den barokke koncertform. .......................................................................................................... 4 Rondoformen. ......................................................................................................................... 5 I den franske rondo ............................................................................................................. 6 Den italienske rondo ........................................................................................................... 6 Sonaterondo. ....................................................................................................................... 6 Analyse. ...................................................................................................................................... 8 ”Efteråret” 3. sats. ................................................................................................................... 8 ”Vinteren” 1. sats. ................................................................................................................. 11 Sammenligning. .................................................................................................................... 13 Tidstypiske musikalske stiltræk. .............................................................................................. 13 Konklusion. .............................................................................................................................. 14 Litteraturliste. ........................................................................................................................... 15 Noder. ................................................................................................................................... 15 Bøger. ................................................................................................................................... 15 Internetsider. ......................................................................................................................... 15

Side 2

Større skriftlig opgave [navn fjernet]

Musik Varde Gymnasium, 2.P

Vejleder: Kirsten Mogensen December 2004

2

Indledning.

Jeg har i min opgave valgt, at beskæftige mig med en af den barokke tids store komponister, Vivaldi og 2 satser af et af hans berømte værker, ”De 4 årstider” fra 1725

Jeg vil i opgaven lave en redegørelse for den barokke periode og en kort biografi af komponisten A. Vivaldi

Hvad angår musikken vil jeg give en beskrivelse af den barokke koncertform, samt lave en sammenlignende analyse af ”Efteråret”’ 3. sats og ”vinter” 1. sats. I analysen vil jeg særligt lægge vægt på ”efteråret” 3. sats.

Sidst men ikke mindst vil jeg vise eksempler på barokke træk både i ”De 4 årstider” og mere generelt.

Og hvorfor har jeg så valgt at skrive opgave om dette emne? Det er af den simple grund at musik altid har været en stor del af mit liv. Jeg er meget fascineret af de mange forsiringer og ornamenteringer der er i den barokke tid.

Jeg vil ved hjælp at diverse bøger og internetsider finde den nødvendige viden jeg mangler.

Jeg vil gå til opgaven med stort engagement og netop fordi jeg er meget interesseret i musik og dette emner bliver det ikke svært at fastholde fokus.

Det er mit håb at jeg i denne opgave får fremhævet Vivaldi som den fænomenale komponist jeg synes han er.

Side 3

Større skriftlig opgave [navn fjernet]

Musik Varde Gymnasium, 2.P

Vejleder: Kirsten Mogensen December 2004

3

Den barokke periode, år

1

I den barokke periode koncentrerede magten sig om 2 poler, kongen (fyrsten) og kirken.

Dette skete på trods af renæssancens kamp for at frigøre og selvstændiggøre det enkelte menneske.

Typisk for barokken er at den kan virke overdreven, umådeholden og svulstig på grund af sine mange ornamenteringer både i det musikalske, arkitekturmæssigt og i kunsten.

Hovedformålet med alt der blev fremstillet i barokken var, at imponere. Inden for arkitekturen var der et stort behov for at demonstrere sit herredømme over naturen. Dette herredømme kom tit til udtryk ved at man formede naturen efter ønske. Træer, der voksede ”forkert”, tvang man i form efter hvilken figur man selv ønskede træet skulle have.

Det var faktisk først under barokken, at brugen af instrumenter førte til, at der opstod rent selvstændigt instrumentalt musik

Under Kong Christian IV’s regeringstid blev barokmusikken brugt til at vise kongens magt.

Christian IV brugt mange penge på at gøre musikmiljøet ved det danske hof så godt, at det kunne måle sig med de mange andre store musikcentre i Danmark. Og en overgang lykkedes det endda at gøre det til Europas førende.

Barokkens mange faser kommer især til udtryk gennem de mange ornamenteringer. Og det var ikke bare i kunsten der blev forsøgt nye former. I barokken eksperimenterede man også med de forskellige musikinstrumenters udformning

I barokmusikken er der i høj grad gjort brug af forsiringer. Dette er med til at skabe samme finesse i musikken som gør sig gældende for alt andet kunstnerisk i barokken.

Kontrast og mangfoldighed er umiddelbart de ord der betegner barokken bedst.

1

Dette afsnit bygger især på ”Barokbogen”

Side 4

Større skriftlig opgave [navn fjernet]

Musik Varde Gymnasium, 2.P

Vejleder: Kirsten Mogensen December 2004

4

Antonio Vivaldi.^{2}

Antonio Vivaldi blev født i 1678. Han var hele livet besværet af sit dårlige helbred pga.

astma og dårligt hjerte. Faderen, en berømt violinist, tog sig selv af sønnens musikundervisning.

I 1703 blev Vivaldi færdig med sin præsteuddannelse, og efter at være blevet præsteviet blev han ansat på et af Venedigs 4 vajsenhuse. I 1703 blev Vivaldi ansat på Il pio ospedalo della La Pietá [3] for piger. Her var han ansat i 15 år og folk valfartede til stedet for at opleve de utrolige resultater Vivaldi opnåede med disse piger. Under sit arbejde med pigerne skrev Vivaldi en række kompositioner og det forsatte han med da han i 1718 begyndte på et hektisk rejseliv.

Udover sin beskæftigelse som komponist, havde han også en fod indenfor i operaverden både som komponist og impresario [4]. Selv om han havde evnerne til at stryge til tops, manglede anerkendelsen fra omverdenen og det førte til at Vivaldi i 1738 forsøgte at blive genansat på hans tidligere arbejdsplads, Il pio ospedalo della La Pietá. Desværre blev hans kontrakt ikke fornyet og efter nogle mislykkede opsætninger af nogle forskellige operaer drog han i 1741 til Wien. Her døde han blot en måned efter at han var ankommet. En stor kunstner

/ komponist endte dermed hans dage fattig og upåagtet.

Den barokke koncertform.^{5}

En koncert er fremførelsen af et musikstykke udført af alt fra en enkelt solist til et kæmpe orkester.

Egentlig stammer ordet fra det latinsk-italienske concertare, der betyder at kappes. I den tidlige barok var det meget normalt, at man tog en lille gruppe ud af orkesteret og lod dem spille som en selvstændig gruppe, i kontrast til det øvrige orkester. Dette kalder man concerto grosso. Først senere i barokken begyndte man at have egentlige enkeltinstrumentalister, altså solister.

2

Dette afsnit bygger især på ”Gyldendals bog om klassisk musik” side.305-306

3

Italiens meste velansete musikkonservatorium.

4

Impresario betyder manager

5

Dette afsnit bygger især på: www.emu.dk/gym/fag/mu/faget/historie/klassisk/barok/barok.htm#koncert

Side 5

Større skriftlig opgave [navn fjernet]

Musik Varde Gymnasium, 2.P

Vejleder: Kirsten Mogensen December 2004

5

Barokkoncerter består af tre satser der også bruger i den tidstypiske kontrast idet tempoet i

1. og 3. sats er hurtigt mens det i 2. sats er langsomt. Oftest er satserne skrevet i rondo form.

Det betyder at satsen består af en kæde hvoraf et bestemt led (temaet, omkvædet, A) vender tilbage efter indførslen af noget nyt (B – C – D – E). Derfor ser den typiske formanalyse således ud:

A – B – A – C – A – D – A – E - A.

A kaldes ritornel og det er typisk hele orkestret (tutti) der spiller disse. Som kontrast til ritornellerne har vi episoderne (B – C – D – E). Det er det nye der indføres mellem temaets gentagelse. Det er også her solisten for alvor får lov at udfolde sig.

Man kan dog også støde på at ritornellet pludselig spilles i en anden toneart end hovedtonearten. Oplever man dette er satsen skrevet i modulerende rondoform. Første og sidste ritornel vil altid stå i hovedtonearten så det er i de mellemliggende ritorneller man vil opleve udflugterne til andre tonearter.

I en barokkoncert består ritornellet som regel af flere små dele. Det vil sige at man kan dele et ritornel op i for- og eftersætninger og derefter evt. dele for- eller eftersætningen endnu mere op til det der kaldes motiver. Man kan derfor sammenligne koncertens mange små dele som byggeklodser der sættes sammen til en helhed.

Det er ofte kun det første og det sidste ritornel der fremtræder fuldstændigt. Man vil mange gange opleve at der i de ”indre” ritorneller kun tages en del af temaet op igen. Det kan endda ske at solisten i nogle episoder tager udgangspunkt i en del af temaet.

Rondoformen.^{6}

Rondoformen er, som sagt tidligere, en del af den barokke koncertform. Den bygger på middelalderlige traditioner. Det menes at den har sine rødder i folkedans. Det var nemlig meget normalt at en troubadour eller forsanger ved fester sang versene mens resten sang med på omkvædene. Og ofte var disse sange ledsaget af en form for runddans eller kædedans. Der ved opstod formen:

Solo – alle (tutti) – solo – alle (tutti) – solo – alle (tutti)

6

Dette afsnit bygger især på: ”Musikhåndbogen”

Side 6

Større skriftlig opgave [navn fjernet]

Musik Varde Gymnasium, 2.P

Vejleder: Kirsten Mogensen December 2004

6

I barokken udviklede rondoformen sig og den blev en meget populær hos de franske og italienske komponister. Rondoformen udviklede sig i de to lande og der ved opstod der 2 forskellige traditioner; den franske rondo (rondeau) og den italienske rondo.

I den franske rondo

I den franske rondo gentages ritornellet mens der mellem gentagelserne kommer noget nyt ind, kaldet couplets, der står i kontrast til ritornellet. I den franske rondo står ritornellet hele tiden i tonika mens couplets spilles i nærtbeslægtede tonearter.

Den italienske rondo

Den italienske rondo er straks mere fri. Her gentages ritornellerne også med mellemstykkerne som kontrast. I den italienske rondo kaldes disse mellemstykker episoder.

Den italienske rondoform viser også tegn på store harmoniske forandringer idet man i denne rondoform oplever at ritornellet bliver spillet i andre tonearter end hovedtonearten. Det sker fordi episoderne i disse satser virker modulerende. Og netop på grund af episodernes modulerende karakter kaldes den italienske rondo også modulerende rondo.

En anden forskel fra den franske rondo er, at der i den italienske laves endnu større kontrast mellem ritornel og episode. Dette gøre ved at man lader hele orkestret spille ritonellerne mens episoderne spilles af en solist.

Sonaterondo.

Til sidste er der en 3. udgave af rondoen. Denne form er egentlige en sammensmeltning af nogle principper fra rondoformen og nogle principper fra sonateformen. Deraf opstår navnet sonaterondo. I sonaterondoen finder man sonateformens tema som ritornel A og sidetemaet som B i ekspositionsdelen. Sidetemaet er D i reprisen. I sonaterondoen er sonateformens gennemføringsdel et selvstændigt tema kaldet C. derved kommer formen til at se således ud:

A – B – (A – B) – C – A – D – A

Sonateformen blev for alvor selvstændig i Wienerklassikken hvor komponister som Haydn, Mozart og Beethoven gjorde brug af denne koncertform.

Side 7

Større skriftlig opgave [navn fjernet]

Musik Varde Gymnasium, 2.P

Vejleder: Kirsten Mogensen December 2004

7

En anden form eller kompositionsteknik der var også meget anvendt i barokken. Denne teknik kaldes fuga.

Fugaformen har været brugt før barokken men den barokke udgave adskiller sig på to væsentlige områder fra de tidligere. I barokken hviler fugaformen fuldstændigt i dur-mol-tonalitet og i at den er monotematisk. Det vil sige at det er det samme tema der anvendes gennem alle fugaen afsnit. Dette gør at der sker en koncentrering, hvilket fuldt ud passer ind i tiden.

Et klassisk formskema for fugaen ser således ud.

1. Ekspositionsdel: Her spiller de forskellige stemmer temaet efter tur, dvs. de imiterer hinanden. Fra denne del fører en overledning til modulationsdelen.

Det er i denne overledning der moduleres til dominant- eller paralleltonearten.

2. Modulationsdel: Nu øges den tonale spænding ved hjælp af modulationer til andre tonearter. Også i denne del kommer der en overledning der igen fører os tilbage til hovedtonearten og fugaen sidste del nemlig tætføringen.

3. Tætføringen: tætføringen er en kompositions teknik der ikke lader temaet blive spillet helt ud af en stemme før en anden stemme igen begynder på temaet.

Det skal dog lige siges at de fleste fugaer ikke strengt holder sig til dette skema.

Fugaen fremtræder ofte som en rigtig tumleplads for den komponist der virkelig evner at bruge kompositionens svære teknik. Det er kun muligt at udnyttet denne plads hvis komponisten bruger de vanskelige teknikker på alle besætningsmåde lige fra soloinstrument til fuldt orkester.

Ofte bliver fugaen sat sammen med flere satser i en cyklisk form således at det danner en fuldendt helhed. Præludium – fuga, toccata – fuga eller fantasi – fuga er alle eksempler på en sammensætning med fuga. Præludium, toccata og fantasi er alle former der er mere fri en fuga og derfor danner de sammen med fuga den tidstypiske kontrast.

Denne kontrast kommer også typisk til udtryk i de 3 satser ved hjælp af temposkifte. I en typisk barokkoncert vil 1. sats være allegro (hurtig), 2 sats er adante (langsom) mens 3. sats igen går tilbage til at være allegro (huritg).

Side 8

Større skriftlig opgave [navn fjernet]

Musik Varde Gymnasium, 2.P

Vejleder: Kirsten Mogensen December 2004

8

Analyse.

”Efteråret” 3. sats.^{7}

Vivaldis violinkoncert ”De 4 årstider” er skrevet i 1725. Den består af 12 satser inddelt i fire grupper nemlig; ”Foråret”, ” Sommeren”, ”Efteråret” og ”Vinteren”. Den har figur som en rondoform og den består af 3 satser. Den er skrevet i F-dur hvilket kan bestemmes ud fra bastonen (F) og det faktum at der er et b som fast fortegn. Orkestret består af soloviolin, 1. og

2. violin, viola (bratsch), og basso continuo. Tempoet er allegro hvilket betyder at satsen skal spilles i hurtigt tempo.

3. sats i ”Efteråret” er bygget således op (formoversigt)

”Efteråret” er noteret i en 3 ottendedels rytme og har et fast fortegn, b for h og den består af i alt 157 takter. Ud fra det faktum at vi i satsen møde ritornellet i en anden toneart end hovedtonearten gør at vi kan sige at satsen er skrevet i modulerende rondoform eller italiensk rondo.

Satsen er således bygget op at takt 1 – 68 er skrevet i hovedtonearten (tonika) nemlig F-dur.

Derefter spilles de næste 46 takter (takt 69 – 115) i dominanttonearten, C-dur. I de sidste 41

7

Noderne til ”Efterår” 3. sats er vedlagt som bilag 1.

Tutti / solo Afsnit Takt Toneart

Tutti(A) Jagten. 1 - 30 F-dur

Solo(B) 31 - 41 F-dur

Tutti(A) 42 - 48 F-dur

Solo(C) 49 - 68 F-dur

Tutti(A) 69 - 75 C-dur

Solo(D) Dyret flygter 76 - 96 C-dur

Tutti(A) 97 - 103 C-dur

Solo(E) 104 - 115 C-dur

Tutti(A) 116 – 122 F-dur

Solo(F) Det flygtende dyr dør (takt129) 123 – 141 F-dur

Tutti(A) 142 - 157 F-dur

Side 9

Større skriftlig opgave [navn fjernet]

Musik Varde Gymnasium, 2.P

Vejleder: Kirsten Mogensen December 2004

9 takter (takt 116 – 157) er vi tilbage i tonika. Vi kan derfor konkludere at satsen har en helslutning.

Temaet udgør de første 8 takter af satsen. Derefter kommer 5 takter der har samme struktur som temaets første 4 takter men ikke er helt identisk. Fra takt 14 – 21 er der en del der skiller sig ud fra temaet denne del er en sammensætning bestående af en 8-dels node og fire 16-dels noder. Denne del kan deles op i en forsætning og eftersætning. Eftersætningen har samme toner om forsætningen blot et oktav dybere

I takt 22 møder vi igen temaet der afrunder ritornellet. Efter det kommer vi til det første solo stykke. I solostykket er det kun soloviolinen og basso continuo der spiller. Denne solo strækker sig over 10 takter. Fra takt 42 har vi en komplet gengivelse af temaet. Det næste

solostykke strækker sig ovre 19 takter. Takterne består skiftevis af en 8-dels node + 3 16-dels

node og seks 16-dels noder indtil takt 59. her skifter solo karakter. takt 59 består af 3 ens sekstoler inden soloen i takt 57 går over i en 8.dels node i hver takt.

I takt 69 møder vi gen temaet men denne gang er det skrevet i C-dur hvilket er dominanttonearten til hovedtonearten F-dur. Denne modulation gør at temaet fremtræder mere skingert. Efter gennemspilningen af temaet kommer endnu et solostykke. Denne gang består solostykkets første 6 takter af 3 trioler i hver. Efter disse 6 takter oplever vi terrassedynamik.

Dette ses tydeligst med kontrasten mellem takt 85 og 86 først spiller hele orkestret med undtagelse af soloviolinen 3 x 4 16-dels noder i to takter og derefter kommer soloviolinens stykke.

I takt 97 møder vi igen temaet inden vi igen støder på et solostykke i takt 104. Hele dette solostykke består af tre trioler i hver takt. Dvs. at solostykket har samme form som solostykket med start i takt 76. det skal dog lige siges at solostykket med start i takt 104 er længere end solostykket med start i takt 76.

I takt 116 spilles temaet igen men denne gang er vi atter tilbage i tonika (F-dur). Det gør at vi føler os hjemme igen. I takt 123 begynder satsen sidste solo. De første 4 takter spilles som solo af soloviolinen hvorefter der kommer 2 takter med alle andre end soloviolinen. Derefter spiller violinen en takt inden turen igen kommer til resten af gruppen. Denne terrassedynamik strækker sig over 7 takter (takt 129 – 136 ). Fra takt 138 og frem til takt 141 er det kun soloviolinen og basso continuo der spiller inden vi fra takt 142 hører hele orkestret spille en optakt til temaet som kommer i takt 146. Dette tutti er bygget sådan op at vi efter optakten til temaet hører en hel gennempilning af temaet og derefter gentages sidste del af temaet.

Side 10

Større skriftlig opgave [navn fjernet]

Musik Varde Gymnasium, 2.P

Vejleder: Kirsten Mogensen December 2004

10

Vivaldi skrev til alle satserne i ”De 4 årstider” et lille digt der fungerer som et program for satsen. Det gør at vi kan se at ”De 4 årstider” er program musik, dvs. musik der beskriver noget.

I noderne er der indsat bogstaver, skrevet ovenover soloviolinen, der angiver hvor de forskellige verslinier starter. Disse har jeg valgt her (skrevet med kursiv) at gengive for overskuelighedens skyld.

Digtet til ”Efterår” lyder således (oversat til dansk):

1. sats: A. Landsbybeboerne fejrer, med sang og dans, glæden ved den heldige høst.

B. Og fuld af Baccos^{8} væsker

C. Falder de tilfredse i søvn.

2. sats: D. Alle er holdt op med at synge og danse ved luften som nu mildt giver glæde og ved årstiden som inviterer mange til at nyde en sød søvn.

3. sats: E. Ved daggry forlader jægerne deres hjem

Med horn og geværer og hunde

F. Dyret flygter, de følger deres spor

G. Allerede skræmt og træt af den store larm

Fra geværerne og hundene

Og såret forsøger det

H. svagt at flygte, men dør udmattet.

Som følge af dette digt kan vi med sikkerhed kalde denne koncert. programmusik. Det er tydeligt i musikken at den nogle steder beskriver et handlingsforløb. Et eksempel dette er i takt 76 og de efterfølgende takter.

8

Bacco: en græsk vingud.

Side 11

Større skriftlig opgave [navn fjernet]

Musik Varde Gymnasium, 2.P

Vejleder: Kirsten Mogensen December 2004

11

Her ser vi et eksempel hvor musikken skal efterligne et flygtende dyr. Dette gør Vivaldi ved hjælp af en lang række af trioler. Ved at benytte trioler viser Vivaldi at dette er et skræmt dyr der med hurtige vilde spring forsøger at undvige jægerne og deres hunde

”Vinteren” 1. sats.^{9}

”Vinteren” 1. sats er den 10. sats af de i alt 12 satser ”De 4 årstider” består af. Den er skrevet i f-mol hvilket vi kan sige ud fra bastonen (F) kombineret med 4 b’er som faste fortegn. Tempoet her Allegro non molto hvilket oversat betyder hurtigt men ikke meget hurtigt. Satsen er noteret i en 4 fjerdedels rytme.

Satsen er bygget således op (formoversigt)

I begyndelsen af denne sats oplever hvordan vi Vivaldi har valgt at lade denne sats’ begyndelse blive bygget op. Dette sker ved hjælp af imitation som starter i takt 1 med basso cotinuo-gruppen. I takt 2 kommer violaen (bratsch) på og i 3. takt kommer 2.violinen så på.

Imitationen sluttes i takt 4 hvor både 1. violin og soloviolinen kobles på.

I takt 12 kommer et solostykke der i de første 2 takter (takt 12 og 13) består af et løb bestående af 32-dels noder løbet afsluttes med en halvnode. Disse 2 takter gentages så men denne gang er løbet skrevet en lille terts højere således at starttonen, der før var et C, nu er et Es. Derefter gentages det samme løb for tredje gang denne gang noteret så starttonen (G) ligger en kvint fra det første løbs starttone (C).

Efter dette gentagelsesfyldte solostykke kommer tutti igen. Denne gang fungerer de først 3 takter egentligt som en optakt til temaet som vi nu møder for første gang. (takt 22)

9

Noder til ”Vinteren” er vedlagt som bilag 2.

Tutti / solo Afsnit Takt Toneart

Tutti 1 – 11 F-mol

Solo Frygtelig vind 12 – 18

Tutti Forsøger at undgå frosten i fødderne(takt 22) 19 – 25

Solo 25 – 34

Tutti 34 – 43

Solo Klaprer tænder (takt 47) 44 – 55

Tutti 56 - 63 C-dur (undtaget takt 63)

Side 12

Større skriftlig opgave [navn fjernet]

Musik Varde Gymnasium, 2.P

Vejleder: Kirsten Mogensen December 2004

12

Temaet strækker sig fra takt 22-26 hvor det afløses af endnu et solostykke. Temaet består af gentagelse af den samme struktur.

Formen gentages i alt fire gange i temaet. Første gang startes der på G, anden gang startes på Des, tredje gang startes der på C og fjerde gang startes der på B

Efter gennemspilningen af temaet tager et nyt solostykke over. Stykket består stort set kun af

32-dels noder. Solostykker varer fra takt 25- 33. det skal dog bemærkes at der i den andensidste takt er anvendt terrassedynamik således at takt 33’s første del spilles af soloviolinen og den sidste del spilles af resten af orkestret.

De næste fire takter har samme form som eksemplet ovenfor. Alligevel har jeg valgt at betegne det som tutti da hele orkestret deltager i takternes sidste del. I slutningen af takt 38 møder vi noget genkendeligt. Her start nemlig en opbygning af musikken lig den der var fra start. Denne gang er det noteret en ½ tone under (altså et C).

Der efterfølgende solostykke fylder de næste 13 takter. De første 3 takter består af nogle løb hvorefter der spilles rene 32-dels noder der har den samme tone, i hver sin takt (I den først takt spilles der i soloviolinen C og Es, men der i anden takt spilles Des og C). efter disse 32- delsnoder kommer der et stykke med lange rolige toner i soloviolinen. Her fungerer resten af orkestret som akkompagnement.

Endelig møder vi igen temaet i takt 56 og selve temaet slutter i takt 59 hvor der gøres tydeligt at stykket snart slutter. En tydelig forskel i dette tutti er at det er skrevet i en anden toneart en hoved tonearten nemlig i C-dur der er dominantparallel til F-mol. Først i allersidste takt er vi igen tilbage til F-mol og dermed har satsen en helslutnning. Dette gøre tydeligt ved at Vivaldi har valgt at lade takt 60 og halvdelen af takt 61 blive gentaget blot et oktav lavere.

Også til denne sats har Vivaldi lavet et digt. [10]

Frossen og med gåsehud i sneen som fryser

I den frygtelige blæsts sød

Løber med trampende fødder

Og klaprer tænder på grund af den ekstreme kulde

10

Jeg har her valgt kun at vise den strofe af digtet der passer til satsen.

Side 13

Større skriftlig opgave [navn fjernet]

Musik Varde Gymnasium, 2.P

Vejleder: Kirsten Mogensen December 2004

13

Sammenligning.

”Efteråret” 3. sats har en meget markant og maskulin start hvorimod ”Vinteren” 1. sats er mere stille og feminin. I ”Vinteren” kastes lytteren direkte ind i temaet i modsætning til ”vinteren” hvor der først bygges op inden vi ret sent i satsen møder temaet.

Begge satser er skrevet i modulerende rondo (Italiensk rondo) dette betyder at vi satsen oplever ritornellet gentaget i en anden toneart end hovedtonearten. Deres tempo betegnelse er også næsten ens. Det skal dog bemærkes at ”Vinteren ikke kun er noteret Allegro men Allegro non molto der betyder at satsen skal være hurtig men ikke helt så hurtig som hvis den bare var noteret allegro. Der er også anvendt et utal af triller i begge sats hvilket gør at tonerne fremstår lidt rustne.

”Efteråret” 3. sats er skrevet i F-dur hvilket gør den lys og glad mens ”Vinteren” 1. sats er skrevet i F-mol hvilket gør den lidt trist og dyster. Dette illustrerer meget godt vinteren som den lidt mørke og triste tid den er

”Efteråret” 3. sats er mere delt op end ”Vinteren”. I ”Efteråret” 1. sats gentages ritornellet 6 gang mens det i ”Vinteren” 1. sats kun gentages 4 gang. Dette bevirker at ”Efteråret” 3. sats virker en del længere end ”Vinteren” 1 sats

Begge satser er programmusik hvilket gøres meget tydeligt med de små digte Vivaldi skrev til denne koncert. De små digte er med til at fremme forståelsen for de handlingsforløb der skildres i Satserne og det gør det muligt at leve sig ind i dem.

Tidstypiske musikalske stiltræk.

Fordi barokken strækker sig over så lang en periode kan det være svært at sætte en finger på et bestemt træk hos barokken som virker kendetegnende. Måske vil ord som mangfoldighed eller kontrastfyldt være det bedst beskrivende.

Og især kunne de barokke komponister godt lide kontraster. I hvert fald ud fra musikken at bedømme. Disse kontraster kommer både til udtryk gennem dueller mellem solist og orkester og i satserne svingende styrke.

En ret væsentlig ting i barokmusik er den, for tiden, nye sammensætning af dur-mol tonalitet og polyfoni. Denne nye sammensætning betyder at imitation og selvstændige, lineære stemmer for alvor træder i karakter på baggrund af dur-mol harmonikken.

Side 14

Større skriftlig opgave [navn fjernet]

Musik Varde Gymnasium, 2.P

Vejleder: Kirsten Mogensen December 2004

14

I barokken lægges der også større vægt på de yderste stemmer. Det betyder at de midterste stemmer ofte er tilbagetrukne og fungere som akkompagnement, altså for de en mere rytmisk en melodisk funktion

Et meget kendetegnende træk ved barokkens musik er også den store brug af forsiringer. På den måde opnår komponisten et ikke helt rent musikstykke. Eksempler på forsiringer er trille, prall og mordent (mordent er det modsatte af prall) en trille betyder at hvis man skal spile et C med trille skifter man mellem C og den overliggende tone D i et højt tempo.

Prall betyder at man c et C slår tonen C an. Den afløses lige efter anslaget af D hvorefter man igen går tilbage til C. dette sker også i højt tempo

I stedet for kun at have 6 kirketonearter holdt man sig i barokken kun til dur/mol skalaer.

Andre kendetegn for barokken er terrassedymanik og det at en sats for det meste har samme karakter hele vejen igennem. Terrassedynamik betyder at instrumenternes styrke ikke langsomt stiger eller falder men at denne proces foregår i spring.

En væsentlig del af det barokke orkester er cembaloet. Faktisk var det det vigtigste tangent-instrument i barokmusikken. Dets vigtigste funktion var som en del af basso-continuo-gruppen. Desværre blev cembaloet i midten af 1700-tallet udkonkurreret af hammerklaveret.

Konklusion.

Vivaldi var sandt at sige en af barokkens største komponister. Han er utrolig dygtig til at skrive livagtigt i ”efteråret” 3. sats og ”Vinteren” 1. sats. Efter at have lyttet til alle satser i ”De fire årstider” har jeg indset hvor stort et arbejde det må have været at komponere et så prægtigt værk.

Ved gennemgang af de to satser opdager man at Vivaldi gør meget ud af at følge de barokke stiletræk i hans musik. Blandt andet bruger han et utal af forsiringer hvilket gør satserne mere spændende og udfordrende at lytte til.

I analyse delen fandt jeg hurtigt ud af at selvom de 2 satser ved først øjekast ikke minder om hinanden og heller ikke ved første gennemlytning synes at have nogle fælles træk er der alligevel en del paralleller.

Anderledes havde det nok set ud hvis man havde valgt at sammenligne en 2. sats fra en af de 4 årstider. Men netop de at det er en 1. og en 3. sats gør at de på grund af rondoformens opbygning altid vil have lidt til fælles

Side 15

Større skriftlig opgave [navn fjernet]

Musik Varde Gymnasium, 2.P

Vejleder: Kirsten Mogensen December 2004

15

Opgaven har givet mig et større indblik i hvor kompliceret barok musik egentlig er en erfaring man ikke gør hvis man ikke giver musikken og sig selv tiden til at gå i dybden og lade sig opsluge af det musikalske univers.

I afsnittet omkring den barokke koncertform fandt jeg ud af at en koncert ikke bare er en koncert men at der findes ufattelig mange former.

Opgaven her har givet mig lysten til at sætte mig og stille lyttet til klassisk musik Litteraturliste.

Noder.

Le quattro stagione, A. Vivaldi, Eulenburg, 1982

Bøger.

”Barokbogen”, Jens Dalsgaard, Systime.1995

”Gyldendals bog om klassisk musik.”, Steen Chr. Steensen, Gyldendal, 2003

”Politikens introduktion til klassisk musik”, Mogens W. Andreasen & Søren Sørensen, politikens forlag, 1994

”Musikhistorisk håndbog”, Kjeld Søren Overgaard & Finn Roar, Wilhelm Hansen, 1979

”Musikkens Lommeleksikon”, Børge Friis, Wilhelm Hansen Musik-forlag, 1961

”Musikhistorien bind 4”, Orla Vinther, Folkeskolens Musiklærerforeningen, 2002

”Musikhåndbogen”, Peter Jensen, Forlaget Kumulus, 1997

Internetsider.

www.emu.dk/gym/fag/mu/faget/historie/klassisk/barok/barok.htm#koncert

.