SRO om punkkultur og punkmusik | Samfundsfag B og musik B

Side 1

SRO 21/12-2009

Ungdomshuset Samfundsfag og musik 2.y

1

Skoleåret 2009/2010 Nørre Gymnasium

Studieretningsopgave i 2.g

STX 2.g

Klasse: 2y

Fag: Musik Fag: Samfundsfag (Fag)

Lærere: TJ og KJ

Områdeangivelse: Ungdomshuset – musik, identitet og fællesskab

Opgaveformulering:

Redegør kort for punkmusikkens ideologiske oprindelse – herunder politiske og imagemæssige karakteristika. Relater dine observationer til ungdomshusbevægelsens ideologi.

Analyser vedlagte punknummer (kommer senere). Anvend relevant musikalsk terminologi i beskrivelsen og opsummér på baggrund af din analyse punkmusikkens særlige karakteristika.

Undersøg med udgangspunkt i det udleverede kapitel 9 i ”Kampen om ungdomshuset”

(Karpantschof & Lindblom (red.) 2009) hvordan den kollektive og personlige identitet kommer til udtryk hos ungdomshusbevægelsen. I denne sammenhæng skal du inddrage relevante sociologisk viden om identitet og fællesskab.

Diskuter afslutningsvis musikkens rolle i denne identitetssammenhæng.

Opgavens omfang: 7-9 sider (eksklusiv indholdsfortegnelse, litteraturliste, bilag)

Dato: 21/12 2009 Vejledere:

Opgaven afleveres (i 2 eksemplarer) d. 22. december kl. 10.00 i studiecenteret

Side 2

SRO 21/12-2009

Ungdomshuset Samfundsfag og musik 2.y

2

Abstract

This study investegates the identity of the young people of “Ungdomshuset”. Many people are unsympathetic towards the young people and their general behavior. With this paper I try to attain an extent of understanding. This paper will also illuminate the ideological origins of the punc culture, and draw parallels to the culture in “Ungdomshuset”. Then I will analyse a song by “Sex Pistols” called “God Save the Queen” and thereby describe how the anger is expressed in the music. Finally the significance of music in the envioment will be described.

Side 3

SRO 21/12-2009

Ungdomshuset Samfundsfag og musik 2.y

3

Indhold

Indledning ............................................................................................................................................ 4 Punkens oprindelse ............................................................................................................................. 4 God Save the Queen ............................................................................................................................ 6 Kollektiv og individuel identitet ......................................................................................................... 9 Musikkens betydning for identitetsdannelsen ................................................................................ 12 Konklusion ......................................................................................................................................... 12 Litteraturliste ..................................................................................................................................... 14

Side 4

SRO 21/12-2009

Ungdomshuset Samfundsfag og musik 2.y

4

Indledning

De unge i miljøet omkring Ungdomshuset havde en sag at kæmpe for, og der var vilje til at gå langt i kampen for at nå målet. Det resulterede i optøjer og gadekampe mellem politiet og de unge. Det kan virke uforståeligt og ekstremt grænseoverskridende for udenforstående, men for at begribe de unges stærke reaktion er man nødt til at forstå den interne bevidsthed og det anderledes samfundssyn, der er dybt inkarneret i Ungdomshusbevægelsens kollektive identitet. Det er dermed formålet med opgaven, at opnå en grad af forståelse for de unges stærke reaktioner. Til at begynde med vil jeg redegøre for punkens ideologiske oprindelse samt trække paralleller til Ungdomshusbevægelsens livssyn. Efterfølgende vil jeg, gennem en analyse af musiknummeret ”God Save the Queen” af Sex Pistols, forklare hvordan punkernes vrede kommer til udtryk i musikken. Dernæst vil jeg undersøge Ungdomshusbevægelsens førnævnte identitet, og til slut vil jeg diskutere musikkens rolle i denne sammenhæng.

Punkens oprindelse

Punken opstod i midten af 70’erne i slumkvarterer i England. Det var en reaktion mod blomsterbørnene og hippiekulturens paradisideologi. Man erstattede blomster og kærlighed med vrede og had. I modsætningen til hippierne gjorde punkerne oprør for oprørets skyld – det var en visionsløs kamp, og punkbevægelsen var præget af troen på ingenting. Det var altså ikke en venstreorienteret men en upolitisk kamp. Punkkulturen var til dels inspireret af anarkismen, men dog uden som sådan at have nogen ideologi. Man gjorde oprør mod systemet og autoriteterne, og man ville i det hele taget gøre op med det etablerede. Punkerne var fjendtlige over for hippierne og også BZ’erne, der jo som bekendt også var politiske og havde visioner. Budskabet ”Do It Yourself” (DIY) var centralt for punkernes livsopfattelse – man havde ikke tillid til systemet. Man troede ikke på normerne og på idéen om kernefamilie og fuldtidsjob; man ville leve et andet liv.

Punkerne havde en ekstrem tøjstil, og håret strittede i skrigende farver. Samtidig gik punkerne til yderligheder med deres krop; de piercede sig overalt. Sikkerhedsnåle blev sat gennem ører, læber og endda kinder. De ville konstant chokere og provokere deres omverden. Alverdens negative

Side 5

SRO 21/12-2009

Ungdomshuset Samfundsfag og musik 2.y

5 budskaber blev skrevet på deres tøj, og flere fandt oven i købet på at smykke sig med hagekors.

Det gav punkerne et nazistisk ry, men sandheden var, at punkerne ville tage symbolet til sig for

netop at ødelægge dets symbolværdi^{1}.

Senere blev punken trukket i en mere politisk og ideologisk retning, og flere bands kædede den sammen med en slags antikapitalistisk ideologi. Den totalt nihilistiske kurs gjorde det vanskeligt at holde liv i punkbølgen, og udviklingen var nok eneste mulighed, hvis punken ikke skulle dø ud.

Punkernes syn på BZ blev også forbedret, flere punkere blev inspireret af dem, og til sidst var stort set alle punkerne blevet en del af BZ.

Efter årtusindeskiftet snakker man om opstandelsen af en ny punkbølge i Ungdomshuset, og Ungdomshusbevægelsen, der opstod ved rydningen af huset på Jagtvej 69, var tydeligt inspireret af punken. DIY-kulturen optrådte fortsat i ungdomshusbevægelsen og idéen om en anderledes måde at leve på var tydeligt punkinspireret.

”… man havde en frihed til at definere sin egen rolle og ændre den (…) Og den frihed så jeg ikke ude i samfundet. Hvis jeg ikke var kommet med i det miljø, så havde jeg tænkt, at nu skulle jeg tage en eller anden uddannelse, og når jeg var færdig med den, så skulle jeg etablere mig med kernefamilie og fast arbejde. For mig gav Ungdomshuset en mulighed for at se, at man bare kan gøre

                            2
fuldstændig, som man har lyst til.”

Denne beskrivelse er dækkende for mange i både det daværende punkmiljø, og i miljøet omkring den nye ungdomshusbevægelse. Der er dog også områder, hvor ungdomshusbevægelsen adskiller sig fra de oprindelige punkere. Ungdomshusbevægelsen, som jo primært udsprang af BZ-bevægelsen, var nemlig politisk på en helt anden måde end punkkulturen. Mens de første punkere havde paroler som ”No future”, troede flere i Ungdomshusbevægelsen, ligesom BZ’ere, på en bedre verden og de havde visioner. Således beskrives det i ”Kampen om Ungdomshuset”:

1

Senere opstod ”nazipunken”, som naturligvis brugte symbolet nazistisk

2

Citat af tidl. BZ’er. ”Kampen om Ungdomshuset” af Christensen, Tina Wilchen, s. 235

Side 6

SRO 21/12-2009

Ungdomshuset Samfundsfag og musik 2.y

6

”For nogle af dem (folk med engagement i Ungdomshusbevægelsen, red.) var kampen for et nyt hus den altoverskyggende årsag til deres medvirken, mens det for andre blot var ét punkt på en dagsorden, der også handlede om at forandre mere generelle normer for fællesskab med andre

mennesker.”^{3}

Det er tanker, som langt fra var dækkende for de oprindelige punkere.

God Save the Queen

Sex Pistols

Et af de mest betydningsfulde bands på punkscenen var engelske Sex Pistols. De udgav nummeret ”God save the Queen” i 1977 på dronningens fødselsdag. Nummeret vil i det følgende kapitel blive analyseret.

På nummeret optræder der vokal, guitar, bas og trommer. Der er meget høj aktivitet i alle instrumenter. Det generelle underdelingsniveau er 8. dele, og de spilles nærmest konstant i både guitar, bas og trommer. Samtidig er tempoet relativt højt (ca. 150 bpm [4]) og disse faktorer skaber tilsammen en kraftig fornemmelse af fremdrift. En anden bemærkelsesværdig ting, ved nummerets groove, er den gennemgående markering af 2og-slaget i visse takter, således at der skabes en claves-rytmik. Det ser vi bl.a. i dele af intro og vers, hvor claves-rytmikken optræder i hver anden takt. Dette skift mellem en pumpende rytmik og claves-rytmisk er meget typisk for punkmusikken.

                                             #5
Nummeret bliver spillet i A-dur. Godt nok starter det i G

, men det skal nok ikke betragtes som en

selvstændig akkord, men som optakt til A^{5}, hvor alle toner ligger en halvtone under. I introen kan
man desuden nævne de kvartfald (fra IV^{5} til I^{5}) der optræder i fra takt 5-10, og ligeledes i takt 1-6 i

verset, der ligner introen til forveksling.

3

”Kampen om Ungdomshuset” af Tina Wilchen Christensen, s. 233

4

Målt med metronom

Side 7

SRO 21/12-2009

Ungdomshuset Samfundsfag og musik 2.y

7

I broen sker der en modulation til E. Da E er beslægtet med A, virker det ikke som noget drastisk skift. Hvis vi som tidligere nævnt opfatter VII [5]

-trins akkorden som en optakt, sker der i broen

adskillige kvintfald fra V [5] til I^{5(5)}. Og ser vi på broen med A-dur-øjne, så slutter broen med en

”II^{5} – V [5] – I [5] ”-kadence (altså DD^{5} – D [5] – T [5]) [6]. Men fordi der, i begge tilfælde, er tale om såkaldte

power-akkorder, har det ikke nogen dominantisk effekt, da vi mangler dominantens terts og dermed ledetonen. Der optræder generelt meget få akkorder i nummeret, der indeholder en mol eller dur terts, men der er eksempler hvor tertsen i akkorden enten spilles hos guitaren og bassen eller synges i vokalen; I verset er durtertsen for samtlige A-akkorderne indeholdt i enten guitaren, bassen eller vokalen, så der er ikke meget tvivl om, at vi er i dur. Ligeledes ligger melodistemmen flere steder i broen på durtertsen for H [7]. Men samtidig markeres moltertsen for E både i takt 6 og

8 i broen, og moltertsen for A i takt 1 og 7 af omkvædet. Man skal nok passe på med at drage konklusioner ud fra dette, når man ser på melodistemmens generelle besynderlighed, men det skaber unægtelig noget usikkerhed og forvirring omkring akkordernes ”køn”.

Generelt forholder melodien i broen sig til et grundtoneplan. Melodien bevæger sig med akkordernes grundtoner som udgangspunkt, og vender gang på gang tilbage til grundtonen. Dette er et udtalt modalharmonisk træk.

I omkvædet er vi tilbage i A [5]. Også i omkvædet er der adskillige kvartforbindelser [8]. Nummeret er generelt fattigt på funktionsharmoniske træk, men pludselig i takt 5-7 i omkvædet ser vi noget, der

kunne minde om en tonal kadence. Vi ser en klassisk ”I – IV – V – I”-kadence^{9}, som jo er indikator

for funktionsharmonik, blot med den betydelige forskel, at vi endnu har med power-akkorder at gøre. Dermed er der ingen ledetone fra hvad der skulle have været dominanten til tonikaen.

Desuden cementeres det, at der mangler en ledetone ved, at vokalen markerer moltertsen for V trinnet. Dermed kan man ikke snakke om en tonal kadence som sådan, da manglen på ledetoner også betyder mangel på den spænding, funktionsharmonikken er kendetegnet ved.

5

Bl.a. takt 1-2, 2-3 (Bro)

6

Takt 7-8 (bro) – 1 (Omkv.)

7

Takt 1, 3, 5 (Bro)

8

Takt 1-2-3-4-5 (Omkv.)

9

Takt 5-6-7 (Omkv)

Side 8

SRO 21/12-2009

Ungdomshuset Samfundsfag og musik 2.y

8

                                                                          5    5
Outroen er karakteristisk ved de trinvise akkordforbindelser. Akkorderne bevæger sig fra IV til III

   5                             5                            5
til II flere gange for til sidst at slutte på I (hvis vi endnu engang betragter VII som en optakt). Der

er igen ingen spænding mellem akkorderne, og det er typisk modalt. Også i outroen er melodistemmen baseret på grundtonerne, som jo er endnu et modalt træk.

Vi kan hurtigt konkludere, at nummeret indeholder træk fra både det modale og det funktionstonale univers. Men generelt mangler nummeret den spænding, der kendetegner funktionsharmonikken, især idet man næsten udelukkende gør brug af power-akkorder. Så selvom der umiddelbart optræder flere kvintfald og en enkel gang en slags tonal kadence, må nummeret siges at være overvejende modalt. En indikation på modalharmonik er kvartfaldene i intro og vers, som er typisk modalt. I broen og outro tager melodistemmen udgangspunkt i grundtonerne, og det giver også en fornemmelse af ligeberettigede akkorder, idet melodien ikke peger mod næste akkord – det er typisk i modalharmonik. Også de trinvise akkordforbindelser i outroen er særlig karakteristisk for modalharmonikken.

Den umiddelbare oplevelse af nummeret (den auditive oplevelse) er, at nummeret er præget af vrede og aggression. Oplevelsen skyldes som tidligere nævnt det høje tempo og den massive aktivitet fra alle instrumenter. Der er konstant en fornemmelse af rytmisk fremdrift, og det energiske er i fokus. Alle instrumenter spiller på 8. delene, der er ikke nogen modrytmer, og instrumenterne komplementerer ikke hinanden i ret høj grad. Det gør nummeret ”bastant og

anmassende”^{10}. Claves-rytmikken er selvfølgelig en slags modrytme, men idet alle instrumenter

markerer claves-figuren, giver det ikke den samme modrytmiske effekt. Nummeret har en upoleret, rå sound. Generelt lyder det som var det indspillet i et kosteskab. Sounden og den generelle aggressivitet i nummeret afspejler den vrede og indebrændthed, som punken byggede på.

Punkernes livssyn fremgår også tydeligt i nummerets tekst. Provokationen i at udgive en sang med samme titel som den engelske nationalsang på dronningens fødselsdag er i den grad i punkens

10

Formulering lånt fra ”Rockmusik i Tid og Rum” af Anders Aare m.fl. s. 91

Side 9

SRO 21/12-2009

Ungdomshuset Samfundsfag og musik 2.y

9 ånd. ”No future” bliver der flere gange sunget, og det er jo netop de nihilistiske punkeres budskab; der er ingen fremtid – alt er ligegyldigt.

”Don’t be told what you want, don’t be told what you need”^{11}

Punkerne ville gøre op med samfundets idealer og normer. De ville selv bestemme hvordan de skulle leve deres liv, det var der ingen der skulle bestemme for dem. Deraf opstod budskabet DIY

(Do It Yourself) som jo tydeligt ses i dette tekstuddrag.

”We’re the flowers in the dustbin”^{12}

Her tales der naturligvis om ungdommen, som, de mener, er undertrykt – det eneste smukke i et

                                        13
råddent samfund. ”We’re the future, your future”

synges der i samme vers; ungdommen er fremtiden, men systemet har bare ”smidt dem i skraldespanden” – udstødt dem.

Kollektiv og individuel identitet

Gennem de seneste mange år er der, i takt med globaliseringen og den teknologiske udvikling, sket en gradvis individualisering. Fællesskabet rolle er blevet indskrænket, og det har skabt mere fokus på den enkelte og et øget krav om personlig ansvarstagen. Derfor har unge i dag blikket rettet mod egne valg, og få unge interesserer og engagerer sig i politik og i det hele taget i ting, der ikke har direkte har betydning for dem selv. Det forventes af de unge, at de træffer alle de rigtige valg, og at de følger de normer, der er for hvordan man bør leve sit liv.

Det er netop disse normer og forventninger, som folk i Ungdomshusmiljøet ville gøre op med. Man afviste at leve sit liv efter en samfundsdannet ”skabelon”, og mange havde måske svært ved at indfri de forventninger, der var til dem. Ifølge disse unge var samfundet i den grad præget af ensretning, og man forsøgte at skabe et alternativ; et mangfoldigt fællesskab, hvor man selv kunne definere sin rolle og være herre over sit eget liv. Det var en broget forsamling unge, men de udviklede efterhånden en stærk kollektiv identitet. Netop den kollektive identitet i

Ungdomshusbevægelsen bliver beskrevet af Tina Wilchen Christensen i bogen ”Kampen om

Ungdomshuset” fra 2009.

11

Tekstuddrag, strofe 3

12

Tekstuddrag, strofe 7

13

Tekstuddrag, strofe 8

Side 10

SRO 21/12-2009

Ungdomshuset Samfundsfag og musik 2.y

10

Her tales der om den stærke ”vi”-følelse, som generelt opstår i en social bevægelse; følelsen af at være én blandt ligesindede. Denne stærke følelse af fællesskab er især baseret på et fælles mål; i Ungdomshusbevægelsens tilfælde selvfølgelig målet om at have et fristed. Det at have noget man kunne kæmpe for sammen var styrkende for samhørigheden. Også de fælles oplevelser, som de unge fik i forbindelse med socialt og politisk samvær, var med til at holde sammen på fællesskabet og skabe en massiv gruppesolidaritet.

Tina Wilchen Christensen bruger begrebet ”fortælling” i forbindelse med forklaringen af Ungdomshusbevægelsens stærke samhørighedsfølelse. Dermed menes der cirkulerende historier om episoder og begivenheder, der har fundet sted, som på den ene eller anden måde fortæller noget om bevægelsens historie eller rolle i samfundet. Dette er ikke et fænomen, der kun forekom i Ungdomshusbevægelsen, men derimod noget man kan observere i enhver social bevægelse.

”Fortællingerne” bidrager til at bekræfte og konsolidere bevægelsens kollektive opfattelse af verden og samfundet og af bevægelsen selv. Der sker en forsimpling og en selektion i forbindelse med fortællingerne, og det indbefatter en stereotyp fremstilling af ”de andre”. Dette sker ifølge forfatteren, ”fordi ethvert fællesskab forudsætter en vis ensartethed og en vis afstandtagen til

andre grupper”^{14}. Ofte ville fortællingerne i Ungdomshusbevægelsen have til formål at tegne et

fjendebillede af politiet, og de handlede derfor ofte om episoder, hvor politiet eksempelvis havde givet negativ særbehandling alene på grund af beklædning eller lignende. Enhver har nemlig et behov for at have en positiv opfattelse af sig selv. Derfor vil der være en tendens til at man opfatter sin egen gruppe som værende bedre end andre grupper. Det resulterer i forestillingen om

”os” over for ”dem”^{15}, og her var Ungdomshuset absolut ingen undtagelse; Ungdomshusmiljøets

forhold til det øvrige samfund var præget af afstandtagen og etnocentrisme [16].

Miljøet omkring ungdomshuset blev hurtig en total politisk sfære. Alt var politik. Enhver handling sås som forlængelse af politiske holdninger. Køb af tøj, fødevarer og bopæl blev set som et udtryk

14

”Kampen om Ungdomshuset” af Tina Wilchen Christensen, s. 232

15

Inspireret af beskrivelse i ”Ungdomssociologi” af Kjeld Mazanti Sørensen, s. 35

16

Opfattelse, der betragter egen kultur som værende andre kulturer overlegen.

Side 11

SRO 21/12-2009

Ungdomshuset Samfundsfag og musik 2.y

11 for personens ideologiske udgangspunkt. God integritet blev altså hurtigt en vigtig del af den personlige identitet. Sådan siger en 28-årig fra miljøet:

”Så lige pludselig bliver det svært bare at gå til fest lørdag aften, fordi det er skide skægt og la la la, og skal vi ikke lige gå i biografen, og skal vi ikke lige gå ind og shoppe. Hvis nogen sagde, vil du ikke ind og shoppe? Ved du hvad? Børnearbejde, tekstilarbejde i Indien og udnyttelse og handelsembargo. Det bliver svært at gå med ind og shoppe, for der skal en bevidst indsats til at

komme ind på de samme referencerammer igen.”^{17}

Således var der i Ungdomshusbevægelsen en enorm grad af personlig politisk bevidsthed, som der slet ikke var (og er) i samme grad hos den brede befolkning. Dette var med til at forstærke skellet mellem hovedkulturen og den subkultur, som miljøet jo var, idet de ikke mente befolkningen

                                                    18
havde indset, ”at ethvert valg i livet er med til at præge verden”

som der skrives i ”Kampen om

Ungdomshuset”. Man var overbevist om, at man kunne ændre folks adfærd, hvis man fik dem til at indse dette, og det understregede for dem selv, hvor vigtigt det var, at de råbte op. I et miljø hvor politik inkluderer alt, er der ingen gråzoner, og ingen grænser mellem aktivisme og vold. Det er det univers, som enhver person i Ungdomshusbevægelsen blev en del af. Der var således en kollektiv og intern forståelse af tingenes tilstand, og det var også med til at forme den enkeltes identitet. På den måde skete der en legitimering i den kollektive bevidsthed af de hårde midler, der blev brugt.

Det er et udtryk for opfattelsen af, at målet helliger midlet, og dermed et udtryk for målets signifikans for de unge i miljøet.

De unge blev introduceret til bevægelse på forskellige måder. Mange var kommet ind i miljøet gennem venner, andre var blevet involveret via politiske organisationer, og nogle var blevet inddraget via deres gymnasium. Fælles for mange var deres ønske om at være i et miljø, hvor man kunne få lov til at være anderledes og skille sig ud. Men var Ungdomshusbevægelsen overhovedet kendetegnet ved åbenhed og mangfoldighed, som det lød i diverse paroler? For de fleste betød deres færden i Ungdomshuset en klar radikalisering og politisering, men egentlig skete der vel også en ensretning. Bevægelsens medlemmers personlige identitet blev i høj grad formet af de normer, som hurtigt opstod internt i gruppen. Så selvom deltagerne baggrundsmæssigt var vidt forskellige, så blev det identitetsmæssigt en ensartet gruppe.

17

”Kampen om Ungdomshuset” af Tina Wilchen Christensen, s. 238

18

”Kampen om Ungdomshuset” af Tina Wilchen Christensen, s. 239

Side 12

SRO 21/12-2009

Ungdomshuset Samfundsfag og musik 2.y

12

Musikkens betydning for identitetsdannelsen

Musikken spiller en stor rolle i Ungdomshusmiljøet, ligesom den tidligere gjorde i den oprindelige punkkultur i 70’erne. Musikken blev måden at udtrykke sig på, og punkmusikken afspejler dermed den vrede, som de unge brændte inde med. Vil man forstå punkerne, må man forstå deres klareste udtryksform; musikken. Samtidig var musikken også miljøets samlingspunkt, og koncerterne var dér, hvor de unge i miljøet hovedsageligt mødtes.

På samme måde havde musikken en stor betydning i Ungdomshusmiljøet. Ungdomshuset var en undergrundsscene for især punkmusikken, og de fleste aktiviteter var centreret omkring koncerterne. Også ved demonstrationer var musikken med til at styrke den kollektive følelse af fællesskab.

                                                   19
Den norske professor, Even Ruud, taler i ”Musikk og Identitet” om musikken som

identitetsmarkør på lige fod med religion og politik. Musikken beskrives således som et sociologisk fænomen. Generelt spiller musik en betydelig rolle i udviklingen og eksponeringen af ens identitet.

Dermed har punkmusikken, som centrum for Ungdomshusmiljøet, naturligt sat sit præg på kulturen og været med til at forme den enkeltes og den kollektive identitet.

Konklusion

Ungdomshusmiljøet er på mange punkter påvirket af den oprindelige punkkultur, men adskiller sig også betydeligt, idet Ungdomshusbevægelsens visioner står i stor kontrast til punkens nihilisme.

Med hensyn til analysen af ”God Save the Queen” kan vi konkludere, at det høje tempo og den massive aktivitet giver nummeret et aggressivt udtryk. Der er eksempler på vendinger med funktionstonale træk, men vi har ingen ledetoner og dermed forsvinder spændingen. Der er derimod adskillige modale træk.

19

Norsk afhandling http://www.hf.uio.no/imv/om-instituttet/ansatte/vit/even.artikler/GRUS-identitet.pdf

Side 13

SRO 21/12-2009

Ungdomshuset Samfundsfag og musik 2.y

13

Folk i Ungdomshusmiljøet ville gøre op med samfundets normer og forventninger. Gruppen udviklede et stærkt – totalt politisk – fællesskab og en intern forståelse, som betød afstandtagen til det omgivne samfund. Denne kollektive identitet blev styrket gennem fælles oplevelser, fælles mål og ”fortællinger”, og den prægede den enkeltes personlige identitet, således at den ellers brogede forsamling blev ensartet. I denne identitetssammenhæng – og i Ungdomshuset i det hele taget – spillede musikken en betydelig rolle, idet miljøet var centreret omring punkmusikken.

Side 14

SRO 21/12-2009

Ungdomshuset Samfundsfag og musik 2.y

14

Litteraturliste

Bøger:

Christensen, Tina Wilchen; Kap. 9 (”Den enestående mangfoldighed”) i ”Kampen om

Ungdomshuset”, 2009

Sørensen, Kjeld Mazanti; ”Ungdomssociologi”, 2001

Aare, Anders m.fl.; ”Rockmusik i Tid og Rum”, 2000

Artikler:

Lynggaard, Klaus; »’Skidt på samme lokum’«, Information, 2002

Jensen, Søren E.; »Punken – den sidste store fortælling«, Berlingske Tidende, 1997

Links:

http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/2793/5/zzzz.pdf (Identiteter i Ungdomshuset,

specialeafhandling af Louise Knuth Pedersen)

http://aktivist.nu/spip.php?article79 (Punkhistorisk Grundkursus, artikel af Sune Køter)
http://hartungpress.dk/index2.php?option=content&do_pdf=1&id=18
http://www.hf.uio.no/imv/om-instituttet/ansatte/vit/even.artikler/GRUS-identitet.pdf