Et eksempel fra STX 2.g
Klaversonate nr. 1 (op. 2 nr. 1), 1. sats - af Beethoven
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 2.g i Musik B og fylder 5 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Klaversonate nr. 1 (op. 2 nr. 1), 1. sats
- Form
- Temaer
- Takt 1-9
- Lav en harmonisk analyse af takterne 150 (med optakt)-152
- Perspektivering
Uddrag fra opgaven
side 161-175 STX 2.g År: 1795 Genre: Klaversonate Toneart: F-mol (4 faste fortegn, foran s) Instrument: Klaver Taktart: ₵ (alla breve) – halv feeling. Pulsen ligger på 1 og 3, men er skrevet i 4/4 Spilles i: Allegro = hastigt Form: Skrevet efter sonateformen i A B A – form
Form
Klaversonaten er skrevet efter sonateformen. Sonateformen er en dominerende form inden for wienerklassikken bevaret op til vores tid. 1. satsen er opbygget som en cyklus (i reprisen vendes der tilbage til ekspositionsdelen som en afslutning). Sonateformen blev oftest brugt i første sats i symfonier og sonater.
I ekspositionsdelen fremføres hovedtema og sidetema bundet sammen ved overledninger og STX 2.g udgangspunkt i. Denne del gentages i wienerklassicismen så godt som altid - i romantikken droppes gentagelsen ofte til fordel for en længere ekspositionsdel. I nye, friere fortolkninger udelades wienerklassicismen gentagelse til tider.
Efter ekspositionsdelen kommer modulationsdelen (også kaldt gennemføringsdelen), som ofte er sonatesatsens dramatiske klimaks. Her finder den tematiske bearbejdelse af ekspositionsdelens temaer sted. Selv i den formbundne wienerklassicisme er der stor forskel på, hvordan komponisterne tackler denne del. Især Beethoven er berømt for sine lange og fantasifulde modulationsdele, hvor han tager udgangspunkt i én eller flere dele af de tematiske idéer fra ekspositionsdelen, hvorefter han vender og drejer dem og til tider hugger dem i småstykker og lader dem gennemgå en udvikling, der ellers lå fjernt fra deres karakter i ekspositionsdelen. Andre komponister, som f.eks. Clementi, lader sig som regel nøje med at lade et af temaerne gennemgå nogle modulationer uden at fjerne dem så langt fra deres udgangspunkt. Efter dramatikken vender satsen tilbage til sit udgangspunkt med den tredje del - reprisen. I denne del gentages ekspositionsdelen, dog ofte med visse undtagelser, alt efter hvor stor indvirkning modulationsdelen har haft på temaernes udvikling. I reprisen er der tonal udligning mellem hovedtema og sidetema, hvilket ofte overflødiggør overledningsdelen, eller i hvert fald omformer den.
STX 2.g Hovedtema (HT) t.1-8 F-mol Bearbejdning af HT’s elementer t. 9-14 modulerer til As-dur (tonikaparallellen) Overledning til ST t. 15-20 Sidetemagruppe t. 21-28 modulerer til Es-dur - Sidetema (ST) t. 21-22 As-dur Overledning til slutgruppe t. 28-41 Slutgruppe t. 41-48 As-dur - Epilogtema t. 41-43 As-dur Afsnit B / Gennemførings eller modulationsdel t. 49-101 2. fase t. 55-73 B-mol (t.57) og C-mol (t. 65) 3. fase t. 15-20 5. fase t. 93-101 Afsnit A / Reprise t.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.