Groove | Analyse

Side 1

Musik-aflevering af: [navn fjernet] 3.z d.11/9-01

Stings ”Saint Augustine in Hell”

1

Første gang jeg hørte nummeret, følte jeg mig forvirret af den komplicerede rytme.

Dette er fordi jeg ikke lytter til denne slags musik/rytmer i det daglige. Jeg lytter
mere til den almindelige Pop/Rock-genre 8/8. Nummerets groove føles meget

svævende og let, da man ikke rigtigt kan finde et fast beat i trommerne ud over ride-bækkenet. En nærmere analyse og forståelse af nummeret vil forekomme i det følgende.

Anslagsskema:

Lead ...…………..

Sax ……………….

Marimba ………..

Bass ……………...

Drums …………...

1 2 3 4 5 6 7

Anslagsskemaet bruges til, at analyserer sangens forskellige stemmer ( trommer, vokal osv.). Alle stemmerne laver en beatmarkering på det første slag. Hvilket hjælper lytteren til at finde et-slaget. Dette er meget vigtigt i denne sang, da den

er skrevet i 7/8-dele. Der er også en kraftig beatmarkering på 2-slaget, men

derefter er beatmarkeringerne ikke så voldsomme mere. Beatmarkeringen på det 5.

slag er næsten helt væk.

• • • • • • • •

• • •

• • • • • • •

• • • • • • •

• • • • • • • •

•

• • •

• • • • • • •

• • • • • • • • •

• • • • • • • • • • • • •

Side 2

Musik-aflevering af: [navn fjernet] 3.z d.11/9-01

Stings ”Saint Augustine in Hell”

2

Mange af instrumenterne markerer beatmarkeringerne. Det er specielt de ”mørke” instrumenter, der ligger på beatmarkeringerne. Dette får nummeret til at være mere markant i udtrykket. Dette er tit dominerende i Rock og specielt Pop musik.

Underdelinger bliver spillet af shakeren, som markerer alle sekstendedele. Dette er med til at skabe et højere aktivitetsniveau. Trommerne fylder også meget i nummeret. Ergo udfyldningsgraden er høj i nummeret.

Hvis man analysere trommerytmen alene, og ”skiller” rytmen ad kan man hører at,

ride-bækkenet er en modrytme. Der bliver spillet 4/4 på bækkenet, og nummeret
er komponeret i 7/8. Dette medfører, at i hver anden takt vil bækkenet have en
forvirrende/modstridende virkning. Dette er én måde at lave en modrytme på.

Saxofonen spiller også en modrytme. Den markere 1, 3 og 4-og. Den er dog ikke synkoperet, hvilket en modrytme tit kan være.

Rytmiske figurer, som gentages uforandret eller med små variationer, har navnet ostinater. Hele dette nummer er næsten, med små undtagelser, et orstinat. Der kan kun findes få variationer. Det er forkert, at skriver der er en bestemt grundrytme i nummeret. En grundrytme, er betegnelsen for en sang som ”Great Balls of Fire”.

Det karakteristiske i denne sang er, at bassen spiller Walking bass. Den spiller samme rytme, men i forskellige tonearter.

Komplementaritet er den musikalske arbejdsfordeling. Dette viser i høj grad noget om, hvordan groovet er opbygget. I dette til fælde er der ikke høj komplementaritet. Dette vil også være sjældent i et nummer af denne karak ter

(7/8). En høj komplementaritet vil skabe endnu mere forvirring end der i forvejen.

Som der står i kapitlet ”Groove” (Rockmusik i tid og rum), er det meget vigtigt, at skabe forbindelse mellem den spontane oplevelse og analysen. Min spontane oplevelse var en fornemmelse af usikkerhed og uvidenhed. Efter en analyse af nummeret, har jeg fået en begrundet min usikkerhed. Jeg følte ikke jeg havde et

faste beat, som jeg har i popmusik. 7/8-dele giver en meget svævende

fornemmelse, og som sagt, for mig, usikkerhed. Groovet, kan man fornemme, er gennemtænkt. Der er ingen unødvendig rytmik. Det er et enkelt groove, når analysen bliver gennemført.