Eksamensnoter om Groove samt tonalitet og harmonik

Side 1

Vilhelm B. Pedersen 2.z Musik B

Groove

Groove

Lytterens oplevelse af musikken. Nærmere betegnet sammenspillet mellem instrumenterne.

Man ser på hvilke rytmer der spilles og hvor der er beatmarkeringer, modrytmer, betoninger og underdelinger.

Grooveskema

Er et skema med 2-4 takter fra et nummer. Helst et ostinat. Man kan blive nødt til at lave flere grooveskemaer af et nummer da groovet kan ændre sig. Ud fra grooveskemaet kan man nærmere analysere sanges groove.

Beatmarkering

Er slag på pulsen (1 2 3 4 i 4-dele).

STX 2.g

Slag på 2 og 4 i en 4-deles takt.

Modrytme

En rytme der spiller mod beatmarkeringerne og bryder betoningsmønsteret. I 4-dele vil det være STX 2.g

Underdeling

En underdeling i 2 af en 4-deles takt vil blive til en 8-deles takt. Halvdelen af slagene vil ligge på pulsen mens den anden ligger mellem.

Off-beat

På off-beats spilles der i en 8-deles takt mellem alle pulsslagene (med en underdeling i 2). Der er også 16-deles off-beats (med en underdeling i 4).

Claves-rytmik

Er en anderledes form for modrytme. Der markeres på hver tredje 8-del så der skiftevis markeres på et pulsslag og imellem. Kan også spilles i 16-dele.

Ostinat

Et ostinat er et stykke eller en figur af et nummer der gentager sig. Der kan være minimale ændringer.

Side 2

Vilhelm B. Pedersen 2.z Musik B

Grundrytme

Er en bestemt rytme der gentages især hos rytmegruppeinstrumenterne. Melodien og tonerne kan variere men rytmen forbliver den samme.

Periode

Periode er længden af et ostinat. Ofte mellem 1 og 4 takter.

Komplementærrytmik

Er når stemmer og instrumenter komplementerer. Det vil sige at de betoner forskellige underdelinger og det giver groovet en stor fremdrift. Det ene instrument slår mens det andet holder pause.

Aktivitetsniveau

Afhænger af hvor mange toner der spilles i en takt. Aktivitetsniveauet kan både beskrive et enkelt instrument og alle instrumenter sammen.

Udfyldningsgrad

Afhænger af hvor mange markeringer der laves for hver node i en takt.

Anslagsskema

Viser udfyldningsgraden for alle instrumenterne ved at man summerer anslagene. Man tager altså en periode og sætter ind i skemaet ligesom i et groove-skema.

Nuancering af timing (Laid back og pushing)

Laid back og pushing er nuancer man kan bruge til at ændre oplevelsen af groovet. Man spiller enten et slag lidt forsinket (laid back) eller for hurtigt (pushing). Laid back bruges ofte i jazz og reggae mens pushing bruges mere til punk og salsa. Nuancerne kan ikke ses på noder.

Nuancering af betoning (anslagsstyrke)

Betoning er også en nuance man kan bruge til at ændre oplevelsen af groovet. Her handler det om betoningen(anslagsstyrken) på slagene. Det sker ofte at man øger anslagsstyrken på afs eller på pulsslagene mens resten af slagene er mindre kraftige. Bruges ofte i funk-musik.

Swing

Med swing spiller man 8-dele i off-beatsne forsinket. Man får en slags triol-feel men hvor den 2 triol ikke spille. Man varier altså timing betoning.

Side 3

Vilhelm B. Pedersen 2.z Musik B

Tonalitet og harmonik

Modalharmonik

Spændingsløs (Ingen stræben mellem akkorderne), statisk og retningsløs karakter, kirketonearter (ofte pentanone eller hexatone skalaer), Holder sig på grundtoneplan (bevæger sig ud fra og tilbage til grundtonen).

Funktionsharmonik

Rangorden mellem tonerne (Giver harmonisk fremdrift), Spænding i dominantakkorder der spænder mod tonika (denne spænding og afspænding giver dynamisk og fremadstræbende harmonik), Ledetonespænding, kvintfald.

Bluesharmonik

Udspringer fra bluesmusikken, bluestonalitet (ofte bygget på blues-skalaen: En mol-pentaton

med tilføjet formindsket kvint = Grumset og uklart tonalitet, sammenstød mellem stor og lille

terts, akkorder på trin I, IV og V), blå toner (sænket terts, sænket kvint, sænket septim), blå intonation (ligesom blå toner men kan forekomme på alle toner).

U-harmonik

Fravær af harmonik. Mest samplede lyde og effekter. Sound og groove udgør et nummer. Bruges fx i techno.

Anti-harmonik

En grænsesøgende og anderledes harmonik. Form for modalitet men med brug af anderledes og skæve skalaer. Vil lyde atonal. Bruges fx i heavy musik.

Harmonik og tonalitet i jeres eget nummer

Ligger mellem modalharmonik og funktionsharmonik. Der er visse spændinger i guitaren i verset men akkorderne bevæger sig fra og til grundtonen (Em). Lidt statiks og retningsløs men stadig harmonisk fremdrift.