Stor opgave om Salsa + Analyse ”El Cuarto de Tula”

Side 1

[navn fjernet] Hf

Større skriftlige opgave – Salsa Side 1 af 21

Indledning _____________________________________________________________________ 2

Den cubanske musiks tilblivelse ____________________________________________________ 3 Slavetiden __________________________________________________________________________ 3 Salsa __________________________________________________________________________ 5

Salsaens tre trommetyper _____________________________________________________________ 5 Clave ______________________________________________________________________________ 6 Son ___________________________________________________________________________ 7

Rumba ________________________________________________________________________ 9

Tre typer Rumba: Yambú, Guaguancó og Columbia ______________________________________ 10 Danzón _______________________________________________________________________ 11

Salsa, up- to- date ______________________________________________________________ 12 Analyse af nummeret ”El Cuarto de Tula” __________________________________________ 13 Instrumentation ____________________________________________________________________ 13 Form _____________________________________________________________________________ 14 Temadel ___________________________________________________________________________ 14 Montunodel ________________________________________________________________________ 14 El Cuarto de Tula ___________________________________________________________________ 15 Rytme ____________________________________________________________________________ 15 Rytme ____________________________________________________________________________ 16 Harmonik _________________________________________________________________________ 16 Melodik ___________________________________________________________________________ 18 Konklusion____________________________________________________________________ 19

Litteraturliste __________________________________________________________________ 20 Bilag 1 _______________________________________________________________________ 21

Bilag 2 (node)

Bilag 3 (lyd-CD)

Side 2

[navn fjernet] Hf

Større skriftlige opgave – Salsa Side 2 af 21

Indledning

Jeg vil med min opgave prøve at redegøre for begrebet Salsa. Salsa er et vidt begreb, der strækker sig over et utal af genrer. For at danne et overblik over begrebet har jeg valgt, at forklare nogle af de hovedgenrer begrebet er bygget op af. For at kunne redegøre for begrebet salsa, vil jeg, til læserens forståelse, indlede opgaven med korteoprids af Cubas historie.

Min interesse for salsa, eller den cubanske musik, kom, da jeg på dr2 så en tema-lørdag, der netop omhandlede Cuba og den cubanske musik. Jeg erhvervet mig CD’en (Buana Vista Social club) på ”lovligvis”, og hørte den herefter til hudløshed. Der var noget der fængede mig ved denne fremmede musik, hvad det var, kan jeg ikke svare på, men det var der. Måske var det den dejlige afslappende musik, der drog mig, måske var det, det fremmede, eller måske noget helt tredje. En ting er sikkert, og det er, at Cuba og dens musik altid vil være et emne, der vil interessere mit søgende sind. Derfor vil jeg bruge en lille del til netop at beskrive min egen analyse af sangen ”El Cuarto de Tula” fra CD’en ”Buena Vista Social Club”.

Min målsætning for denne opgave er, udover en stræben efter en rimelig karakter, at skabe andre søgende sind der, som mit eget, altid er frisk på en lille diskussion og noget godt musik.

God fornøjelse,

”Håber opgaven er dit ”sind” værdig”.

Side 3

[navn fjernet] Hf

Større skriftlige opgave – Salsa Side 3 af 21

Den cubanske musiks tilblivelse

En historisk evaluering af hvordan den cubanske musik fik sine mange særpræg

Columbus ”opdagede” Cuba i 1492, og fra omkring 1510 påbegyndte spaniolerne deres egentlige kolonisering. Grunden til denne interesse for Cuba var i første omgang, at man troede, at Cuba var et land, rigt på ædelmetaller. Men fandt da senere ud af, at Cuba ikke rummede, hvad man søgte.

Derfor fik Cuba til funktion, at være transitstation imellem Spanien og det noget mere guldrige Sydamerika. 50 år efter spaniolernes kolonisering af Cuba var lokalbefolkningen (indianerne) ved at være udryddet. Man gisner, at dette skyldtes deres manglende medicinalkundskaber, og at de derfor døde af indførte sygdomme.

På grund af den stigende trafik over Atlanten blev Cuba til en salgs forsyningsstation for de mange rejsende. Dette resulterede i en indvandring af landbrugsfamilier fra De Kanariske Øer, der begyndte at etablere landbrug for at brødføde de mange rejsende. [1]

Slavetiden

I 1760’erne, altså ca. tohundrede år efter koloniseringen, fandt man ud af, at Cubas landbrugsjord var potentiel for sukkerrørs dyrkelse, og da dette krævede megen arbejdskraft, påbegyndte man en omfattende import af slaver. Man regner med, at der i årene op til 1760 blev importeret omkring

60 000 slaver, men at der i de følgende ti år blev importeret omkring 100 000 slaver, typisk fra Afrika. Dette resulterede i, at Cuba fik verdensstørste eksport af sukkerrør, og at Cuba samtidig blev Spaniens mest indbringende koloni.

Pga. det spanske slavesystem var det muligt for slaverne at beholde deres traditioner, såsom musik, dans, religion osv. Dette var en del af en lovgivning, Spanien havde udformet allerede i 1300 tallet, mange år før Spanien begyndte at kolonisere. Udover dette gav denne lovgivning også slaverne visse rettigheder, såsom retten til at købe sig fri. Slaverne der benyttede sig af denne gestus, og altså købte sig fri, samlede sig i samfund, såkaldte cabildos. Disse små ”foreninger” fungerede som samlingspunkt for de ”frie” slaver, hvor de prøvede at bibeholde deres traditioner, dans, religion og

1

Salsa: s. 20

http://www.leksikon.org , opslag: Cuba

Side 4

[navn fjernet] Hf

Større skriftlige opgave – Salsa Side 4 af 21 musik. Udover dette havde disse foreninger også til formål at hjælpe andre slaver økonomisk, så de også havde mulighed for at frikøbe sig.

Musikforskeren Fernando Ortiz (1881 – 1969), mente at ceremonierne sagte blev ændret og fik afro

– cubansk udtryk, hvilket betyder manifestationer med rødder i Afrika overført og udviklet i Cuba.

I 1820 forbød Spanien alt slavehandel, men dette blev dog ikke overholdt. Man mener, at der i årene frem til 1860’erne blev importeret omkring 500 000 slaver, og at der tilsvarende i de efterfølgende år blev importeret omkring 150 000 kinesiske kulier. Herudover kom der også en bølge af irske immigranter, der fik arbejde i forbindelse med Cubas og Latin-amerikas første jernbane. [2] Den cubanske musik er altså et resultat af denne kolonisering. De mange folkeslag samlet i et land, med frihed til dyrkelse af egen musisk baggrund og tradition. Dette kommer til udtryk i de mange forskelligartede instrumenter og i det hele taget stilarter. [3]

Men trods denne ”indvandring ” er der ikke tale om Afrikansk, Spansk eller kinesisk musik, men som bogen Salsa beskriver det ”de oprindelige genrer blev ændret, ikke alene pga. sammenblanding med fremmede elementer, men

fordi de blev fjernet fra én samfundsmæssig/social/kulturel sammenhæng i Spanien eller Afrika til

en anden, der var forskellig i Cuba. Man kan derfor ikke tale om spansk eller afrikansk musik i Cuba – man må sige cubansk musik med enten spanske eller afrikanske rødder, eller med både

                         4
spanske og afrikanske rødder”.

2

Beck Henrik: ”Salsa”, s. 20 - 22

3

Beck Henrik: ”Salsa”, s. 30

4

Beck Henrik: ”Salsa”, direkte citat s. 30 fra linje 6.

Side 5

[navn fjernet] Hf

Større skriftlige opgave – Salsa Side 5 af 21

Salsa

Ordet Salsa er spansk og betyder sovs, hvis man læser videre finder man ud af, at denne sovs er en stærk spicy sovs. Hvilket også er tilfældet med musikgenren salsa, for når man grundigt gennemgår salsaen i dybden, finder man hurtigt ud af, at denne betegnelse ikke er helt tilfældig. Begrebet salsa spreder sig altså over et bredt repertoire: Son, changüi, pregón, balada, bolero, guajira, guaracha, guapachá, punto, trova, nueva trova, canción, afro, güiro, abakuá, rumba, yambú, guaguancó, columbia, conga, mozambique, pilon, areíto, songo, contradanza, danza, habanera, danzón, danzonete, mambo, cha-cha-chá, descarga og timba. Den eneste grund til, at alle disse begreber kan

                                                                               5
arkiveres under dette udtryk, er på grund af clave-rytmen (3-2/2-3 clave, se afsnittet om clave s. 6).

Tito, den legendariske trommeslager, beskriver her i et interview begrebet salsa således: There’s no Salsa music. They just put that word to the music that we were doing all the time. The mambo, the cha cha cha, they called it “salsa”. You ”eat” salsa. You don’t listen to it, you don’t dance to it.

But the word became so popular that people ask me, “Tito, could you play me a salsa?” So I say,

“Do you have a headache?” I’ll give you an Alka-Seltzer.” They gave that name to the music to give it heat, make it exiting. It’s easy for everybody to say. In my concerts I always tell everybody,

“Now we’re gonna play for you – SALSA”.^{6}

Salsaens tre trommetyper

En måde at illustrere salsaens blandede rødder på, ville være at tage udgangspunkt i de tre slags trommer der findes i salsaorkestrene. Disse er congas, timbales og bongótrommer. Congas, eller som cubanere kalder tumbadoreas, er hovedinstrumentet i de cubanske stilarter rumba og conga.

Timbales blev designet til de orkestre der spillede danzón. Bongótrommer stammer direkte fra den cubanske son. Son, danzón og rumba er de tre hovedretninger indenfor cubansk musik som salsa bygger på. Her er son det vigtigste musikalske element i salsa, og som derfor også har været den stilart, der har erhvervet sig den største opmærksomhed. [7]

5

http://www.emu.dk/fag/mu/faget/historie/rytmeram/cuba.htm, s.2

http://www.hidisalsa.dk/musikken.htm, s. 1
6

Puente Tito: Tito Puente’s Drumming whit the Mambo King, direkte citat s. 28 fra linje 17

7

http://www.hifisalsa.dk/musikken.htm, s. 3

Side 6

[navn fjernet] Hf

Større skriftlige opgave – Salsa Side 6 af 21

Der ses her et eksempel på en sammensætning af de tre trommer.

Clave

Der findes mange varianter af clave-rytmen, det vil sige, at når man snakker om en clave-rytme, er der i virkeligheden flere forskellige rytmer.

Herunder følger to eksempler på 3-2 clave.

3-2 son clave:

3-2 rumba clave:

Betegnelsen ”3-2 clave”, står for antallet af slag i hver af de to takter. Dette forklarer også 2-3 clave, der altså efter sigende bør være omvendt:

2-3 son clave:

Som der ses her, så har takt 1 og 2 byttet plads, derfor bliver rytmen ovenover altså kaldt ”2-3 clave”.

Clave-rytmen er salsaens og dermed også kaldet Cubas hjerteslag. Det er den puls musikerne og danserne følger, i modsætning til europæerne, der kører takten efter 1 slaget. Som bogen Salsa nævner det: ”ser man på en cubansk pianists fod, mens vedkommende spiller, vil den ikke bevæge

                                                      8
sig regelmæssige pulsslag, men vil derimod markere clave-rytmen.

Hvis clave rytmen ikke passer til melodien, kan det være svært for en cubansk danser at danse der til, og ligeledes kommer musikken til at lyde kantet. Men, det skal man ikke tage fejl af, flere musikere går udelukkende efter denne ”kantede-” lyd. Der bliver tilmed ofte diskuteret, iblandt musik kyndige, hvorledes clave-rytmen, skal udføres i de forskellige numre. [9]

8

Beck Henrik: ”Salsa”, citat s. 54 fra linje 17

9

Beck Henrik: ”Salsa”, s. 54 – 60, s. 67, s. 74 – 75

http://www.hifisalsa/musikken.htm, s. 14 - 16

Side 7

[navn fjernet] Hf

Større skriftlige opgave – Salsa Side 7 af 21

Det næste jeg vil komme ind på er de tre vigtigste stilarter (son, rumba og danzón) udfra salsaens brede repertoire af genrer.

Son

Der er imellem musikforskere en del tvivl om, hvornår begrebet son opstår. Man mener dog, at kunne datere det til slutningen af 1700 tallet, hvor det således skulle være en stilart, der er opstået på landet, blandt de hvide cubanere i områder omkring Sierra Maestra-bjergene i det sydlige Cuba.

I Cuba er der flere forskellige begreber for son. Dette skyldes, at son blev brugt i forbindelse med kollektive sammenkomster. En sådan fest ”fiesta de son” kaldtes i det østlige Cuba også for changüi, i midt- og vest Cuba for guateque og på øen Isla de Pinos for sucu-sucu. Disse betegnelser blev senere også navnene for de forskellige lokale son-varianter.

Son er den mest populære og betydningsfulde stilart indenfor det 20. århundredes cubanske musik.

Den består helt grundlæggende af en versdel og, for det meste, en call-and-response-del, kaldet for montuno. Numrene varede da så længe solisten, eller solisterne kunne blive ved med at improvisere.

Denne form for musik har store lighedspunkter med den afrikanske måde at fremføre musik på.

Man kunne derfor godt forestille sig, at denne stilart havde hentet stor inspiration fra de afrikanske slavers coro-pregón. Dette genspejles også i det instrumentale, da der her blev brugt spanske og afrikansk inspirerede instrumenter.

I starten anvendte man spanske strengeinstrumenter, såsom guitar og tiple. Senere begyndte man at bruge den cubansk opfundne tres (en lille guitar med 3 dobbeltstrenge). Guitaren spillede her akkorder og tres enstemmige akkompagnementer. Rytmeinstrumenterne var maracas, claves og bongo. Ud af disse instrumenter er det kun maracassen, der ikke er af cubansk oprindelse. Både bongo og claves er opfundet på Cuba, men de er dog betydeligt inspireret af afrikanske instrumenter. Som bas brugte man i starten marimbula og Botija. En marimbula er en resonanskasse med metaltunger, som anslås med fingrene. Den minder til forveksling om den afrikanske ”tommelfingerklaver”. En Botija er en stor oliekrukke, hvor man har boret et stort hul i siden. Det er så meningen, at man blæser henover dette hul, så man opnår den samme effekt, som når man blæser

Side 8

[navn fjernet] Hf

Større skriftlige opgave – Salsa Side 8 af 21 over hullet i en ølflaske. Tonen kan så varieres ved hjælp af det oprindelige hul i tuden, ved at bevæge hånden over hullet. Senere hen blev disse bas-instrumenter afløst af kontrabassen.

Det typiske for et son nummer er den traditionelle 3-2/2-3 clave rytme, som er afbilledet herunder:

3-2 clave:

2-3 clave:

I byernes son-bevægelser blev det standard at spille i sexteto: guitar, tres, bas, maracus,

bongo/klokke og claves. Som der ses i formen her kan man se, at bongo delen er blevet udvidet med
en klokke, cencerro eller campana, denne erstattede bongo i kor/solo-delen.

I 1927 dukkede der en ny stilart op på den cubanske scene. Denne nye stilart blev kaldt septeto, og bestod i bund og grund af det samme som en sexteto, men den var dog afvigende i den forstand, at man havde tilføjet et kinesisk instrument kaldet corneta china. Dette instrument var medbragt af de kinesiske emigranter, der i 1800 tallet blev brugt som erstatning for de mange slaver. Cornetaens tid var dog begrænset, for man fandt hurtigt ud af, at trompeten var et mere egnet instrument, og dette kom også til udtryk i de mange son-hybrider der opstod i den følgende tid: son-montuno, rumba-son, afro-son, son-pregon og guajira-son. Trompeten havde til formål at spille melodi i ”introen”, modstemmer og fills til melodien i tema-delen. Det var denne fleksibilitet, son kombineret med en

                                                       10
anden genre, der er typisk for son’ens succes i næsten alt slags salsa.

10

Beck Henrik: ”Salsa”, s. 50 – 55

http://www.hifisalsa.dk/musikken.htm, s. 4
http://www.emu.dk/fag/mu/faget/historie/rytmeram/cuba.htm, s. 3

Side 9

[navn fjernet] Hf

Større skriftlige opgave – Salsa Side 9 af 21

Rumba

Den cubanske rumba er en folkemusik, der stammer fra Afrika. Rumba er i familie med andre afro-cubanske udtryk som tumba, macumba og tambo.

Selve ordet rumba giver udtryk for flere forskellige ting. Det er navnet på selve musikken, navnet på den tilhørende dans, og navnet for den ”fest”, hvor man spiller, synger og danser rumba. Man mener af den cubanske rumba, stammer fra den sidste halvdel af 1800 tallet, og at den her blev brugt af de farvede til at kommentere deres kærlighedsaffærer, deres sociale situation, politiske begivenheder osv.

Rumba er en meget simpel form for musik, der kunne spilles hvor som helst, når som helst. Dette er fordi rumba ikke kræver specielle instrumenter, så alt kunne bruges: borde, stole, flasker, pander, døre osv. I Cuba kalder man denne gamle form for rumba, ”rumba de cajón” eller på dansk ”kasserumba”. Men også rumbaen har gennemgået en betydelig udvikling, de gamle ”instrumenter” kasserne osv., er alle blevet erstattet af tumba (en tromme der spiller de dybe toner), conga (en tromme der spiller de mellemste toner) og quinto (en tromme der spiller de højeste toner).

I den rituelle afro-cubanske musik, ligger den improviserende del i det dybe toneleje, og de faste rytmer i det høje. I rumbaen er det omvendt, her ligger de faste rytmefigurer (se evt. 3-2 rumba-clave s. 6) i de dybe toner, og de improviserende i de høje toner, man mener dette er en reaktion på den europæiske påvirkning i den på afrikanske stilart.

Det der forståes ved en rumba i dag er, at instrumenteringen udelukkende er bestående af percussion

(rytmeinstrumenter) og sang. Introen består af en sunget improvisation af lydord som for eksempel diana eller lalalao. Herefter følger en solosang, der improvisativt beskriver formålet med rumbaen

(festen). Efter denne præsentation bryder rumbaen løs, dvs. koret synger estribillo (det korte repeterede omkvæd) blandet med solosangerens improvisationer. Dette er også dansens ”sæt i

gang”.^{11}

11

Beck Henrik: ”Salsa”, s. 64 – 67

http://www.hifisalsa.dk/musikken.htm, s. 11 – 12
http://www.emu.dk/fag/mu/faget/historie/rytmeram/cuba.htm, s. 2

Side 10

[navn fjernet] Hf

Større skriftlige opgave – Salsa Side 10 af 21

Tre typer Rumba: Yambú, Guaguancó og Columbia

Kun tre slags rumba musik/dans bruges stadig i den nyeretid. Disse tre er yambú, guaguancó og

columbia. Rytmerne er forskellige, men instrumenteringen er den samme, nemlig congatrommer, claves, catá, samt maracas e. lign. Dertil kommer sangen fra kor og solist, som samtidig kan spille

claves.^{12}

Eivind Tøstesen beskriver kort disse tre rumbaer på følgende måde:

Yambú er den ældste form for rumba. Den er langsom og danses af en mand og en kvinde som mimer og imiterer to gamle bevægelseshæmmede mennesker

Guaguancó er hurtigere og rytmerne er mere komplicerede. Dansen er et flirtende og spil mellem manden og kvinden med både tiltrækning og frastødning, hvor manden søger at udmanøvrere og erobre kviden sexuelt, hvilket markeres med en bevægelse med underlivet kaldet vacunao.

Columbia er endnu hurtigere og mere kompliceret og musikken er i 6/8 (seis por ocho) takt, til
forskel fra yambú og guaguancó som begge er i 4/4. Der synges delvist på afrikanske sprog.

Columbia danses af en enkelt mand som mimer forskellige situationer, udfører imponerende akrobatiske numre og indgår i en improviseret dialog med quinto'en og sangerne. [13]

12

http://www.hifisalsa.dk/musikken.htm, s. 12

13

http://www.hifisalsa.dk/musikken.thm, direkte citat s. 12 nederst

Side 11

[navn fjernet] Hf

Større skriftlige opgave – Salsa Side 11 af 21

Danzón

Man skal tilbage i tiden for at forklare stilarten danzón. Danzón er en forgrening af contradanzaen

(1791), som nogle vil påstå, er en kompensation for den wienerklassik, der aldrig kom til Cuba.

Contradanza var den første mere arrangerede musik på Cuba. Ment på den måde at det var den første genre, der var nedskrevet på noder af navngivne komponister. Den var meget mere europæisk orienteret, og dette kom også til udtryk i instrumenteringen. Til et contradanza nummer brugte man typisk: klap-trompet, klap-trombone, klap-horn, to klarinetter, to violiner, kontrabas, guiro og pauker eller timbales.

Det blev en genre for de mere velstående i samfundet, da det blev en genre man i højere grad lyttede end dansede til. Denne genre blev også den første, der kunne opleves som koncertmusik.

I 1879 introducerede komponisten Miguel Failde det første nummer i genren danzón. Nummeret hed ”Las Altures de Simpson”, det unikke ved denne komposition var, at den tog en mere radikal drejning til contradanzaen. Han ændrede kompositionen fra at være |AABB| til at være |ABAC|, dette gjorde han for at gøre musikken mere koreografisk venlig, dvs. mere danse venlig. Senere blev standarden for en danzón form til |ABACD|, hvor B blev kaldt første danzón – ofte en klarinet-solo, C anden danzón – violinsolo i rolig tempo og D tredje danzón-tutti.

Herunder er ses den grundlæggende habanera/tango-rytme:

Denne rytme blev efterhånden ændret i danzón til rytmen der ses herunder:

I starten af 1900 tallet var danzón ved at gå helt af ”node”, da den ikke kunne hamle op med de mere folkelige genrer såsom son og rumba. Trods det lykkedes det, via forskellige eksperimenter, at holde genren i live. Dette skete, som da José Urfé i 1910 kombinerede sones montunodel ind i sin komposition ”El Bombin de Berreto”. Andre komponister gjorde denne kunst efter, og disse er for hvem man bør takke, for danzón til nyere dato.

Side 12

[navn fjernet] Hf

Større skriftlige opgave – Salsa Side 12 af 21

Danzón rytmen gennemgik en væsentlig udvikling, da den siden 1900 tallet er blevet blandet med son elementer.

I den nyere tids danzón er standard rytmen kommet til at se således ud:

Denne rytme kendes bl.a. fra Santanas store hit ”Oye Como Va” (skrevet af Tito Puente) [14] Salsa, up- to- date

Jeg mener ikke, at salsaen i dag er en uddøende genre, tværtimod. Det er først inden for de sidste hundrede år, at den cubanske musik er nået ud til folk i omverden. Det er først nu, at denne musik har nået sin højkonjunktur, og der vil den formegentlig blive. For det er ikke med den cubanske musik, som det er med nutidens trendy-pop, at den når sit højdepunkt og derefter forsvinder. Det er med den cubanske musik, som det er med kultur og religion, noget der ikke bare forsvinder uden modvilligt kamp.

Salsaen har selvfølgelig også formået at udvikle sig på en sådan måde, at nutidige kunstnere i dag også kan benytte sig af disse vidunderlige rytmer. Som der står i ovenstående eksempel, så har Santana, som er temmelig langt fremme i nutidens musik, benyttet sig af en salsa rytme.

En måde at illustrere salsaens popularitet på er, at gå på Internettet, ind på Altavista (søgemaskine) og så søge på ordet ”salsa”. Man vil her finde, at denne søgning giver et resultat på 726 tusinde hjemmesider, der alle har relationer til dette ord. Dette må da være et anseeligt bevis for, at salsaen i dag skaber sig en vis form for opmærksomhed.

14

http://www.emu.dk/fag/mu/faget/historie/rytmeram/cuba.htm, s. 3
http://www.hifisalsa.dk/musikken.htm, s. 7

Beck Henrik: ”Salsa”, s. 80 - 84

Side 13

[navn fjernet] Hf

Større skriftlige opgave – Salsa Side 13 af 21

Jeg vil afrunde min opgave med min helt egen analyse af nummeret ”El Cuarto de Tula” fra CD’en ”Buena Vista Social Club”

Analyse af nummeret ”El Cuarto de Tula”

(nummeret og node vedlagt, bilag 2 og 3)

Instrumentation

I intro, A og B hersker der en traditionel ”tuttilyd” (alle instrumenterne er ”på”), dog med den undtagelse, at trompeten er undladt i stykkerne A og B.

I overgangen (se temadel 2: intro, A, B og coro) til montunodelen overtager trompeten solistens rolle, idet trompeten svarer på coro.

I montunodelen er vi igen tilbage i standard-son formen, med coro og solist.

Nummeret følger son formen - conga bliver overtaget af cowbell i coro-solo delen, og clave rytmen kører som en konstant i baggrunden, dog skifter rytmen fra 3-2 til 2-3, nærmere beskrivelse følger.

I metro (mellemspillet i montunodelen, hvor laouden spiller solo) skifter lydbilledet, laouden spiller solo akkompagneret af guitaren, der spiller baggrundsakkorder, og vokalisten der snakker over et par takter. I rytmegruppen sker der ligeledes små ændringer – tumbales stopper med at spille, og alt bliver dæmpet.

Side 14

[navn fjernet] Hf

Større skriftlige opgave – Salsa Side 14 af 21

Form

Nummeret er et traditionelt todelt nummer. Tema og montuno (se son formen, bilag 1).

Det skal dog nævnes, at montunodelen klart er den herskende, og den der strækker sig over flest takter, eksakte 224 takter, hvorimod temadelen er mere beskeden, og kun strækker sig over 112 takter.

Temadel

Intro 16 takter Blæsere, strenge instrumenter og rytmegruppe

A 16 takter 1. vers sunget af leadvokaler (2 stemmer), rytmegruppe og guitar/laoud

B 08 takter 2. del af vers, ellers samme instrumentering som første vers

Intro 16 takter Gentagelse af intro

A 16 takter

B 8- takter

Coro 8- takter Coro af chorus vokalerne, samt rytmegruppe (-conga) og guitar/laoud

Trompet 8- takter Trompetsolo, rytmegruppe med guitar i baggrunden

Coro 8- takter

Trompet 8- takter

Montunodel

Montuno1 88 takter Coro-solo. Hvert coro på 8 takter. Solo 8 takter, med skiftende leadvokal Metro 96 takter Guitarsolo, rytmegruppe (-conga) og en smule snak

”Montuno2” 32 takter Coro-”solo” – trompetsolo og coro – 8 takter trompet, 8 takter solo Outro 8- takter Coro med guitar 2 takter, 5 takter med coro alene, sidste takt med alle - instrumenter

Side 15

[navn fjernet] Hf

Større skriftlige opgave – Salsa Side 15 af 21

El Cuarto de Tula

En el barrio La Cachimba se ha formado la corredera.

Allá fueron los bomberos con sus campanas, sus sirenas.

Allá fueron los bomberos con sus campanas, sus sirenas.

Ay mama, ¿qué pasó... Ay mama, ¿qué pasó?

El cuarto de Tula, le cogió candela

Se quedó dormida y no apagó la vela.

¡Que llamen a Ibrahim Ferrer, que busquen los bomberos!

Que yo creo que Tula lo que quiere es que le apaguen el fuego.

Ay, por ahí viene Eliades, en tremenda corredera

Viene a observar el cuarto de Tula que ha cogido candela.

Carlo' y Marco' están mirando este fuego

Si ahora no se apaga se apaga luego.

Puntillita ve y busca a Marco', pa' que busque al Sierra Maestra.

Que vengan para acá rapido que La Tula, mira cogió candela.

Ey Marcos, coge pronto el cubito y no te quedé allá fuera.

Llénalo de agua y ven a apagar el cuarto de

Tuly que ha cogido candela.

Tula está encendida llama¡ a los bomberos

Tu eres candela¡ afina los cueros!

Candela, muchacho

Se volvió loco, Barbarito, ¡Ay qué interesante

There's a real commotion going on in

Cachimba.

The firemen have arrived with bells ringing and sirens blaring.

The firemen have arrived with bells ringing and sirens blaring.

Oh mama, what happened? Ohh mama, what happened?

It's Tula's bedroom, it's gone up in flames

She fell asleep and didn't blow out the candle.

Call Ibrahim Ferrer, call the fire-brigade!

I think Tula wants them to put out her fire.

Oh, here comes Eliados amid the commotion

He's come to see Tula's bedroom in flames.

Carlo' and Marco' are watching the fire,

If it isn't put out now, it will go out later.

Puntillita go and get Marco' so he can call

Sierra Maestra.

Tell them to come quickly, look Tula's on fire.

Hey, Marco'! Quick get a bucket, don't hang around out there.

Fill it with water, come and put out the fire in

Tula's bedroom.

Tula is on fire, call the fire-brigade

You're hot! Tune the drum-skins!

Fire, my friend

Mr Crazy Barbarito! How interesting!

Her kan man virkelig mærke effekten med ”call and respond” funktionen. Teksten er en historie om Tulas soveværelse, der ”brænder”. Den fortæller om hvordan rygtet spredes, alle skal være med. Rygtespredningen i nummeret forgår vha. coros, der synger: ”El cuarto de Tula, le cogitó candela. Se quedó dormida y no apagó lavela”, der på dansk betyder: ”Det er Tulas soveværelse, der er brændt. Hun faldt i søvn, og glemte at slukke stearinlyset”. Alle skal samles, men der er en vis ligegyldighed med at slukke branden, ”If it isn’t put out now, it will go out later”. Men pludselig får det betydning, og folk råber, at rummet skal fyldes med vand. Virvaret ender med, at en råber ”You’re hot!. Tune the drum-skin!.”, det hele ender altså i en fest.

Side 16

[navn fjernet] Hf

Større skriftlige opgave – Salsa Side 16 af 21

Rytme

Nummeret er en son i moderat tempo (ca. 102 bpm (halvnode)). Percussion-gruppen spiller efter bogen (se evt. bilag 1) - dog med én undtagelse. Clave-reglementet siger, at claverytmen skal fortsætte uforstyrret hele nummeret igennem.

Hvis arrangementet skal vende claverytmen, skal der spilles et ulige antal takter før vendingen.

Clave-retningen skifter imellem det første B-stykke og introen (takt 26), fra 3-2 clave til 2-3 clave, og da B-stykket har 8 takter, og derfor ikke er ulige, skulle dette ikke være aktuelt. Man kan sige, at der her brydes en fundamental clave-lov. Dette tilfælde er dog ikke et unikt tilfælde, da dette er sket

                          15
talrige gange i salsaens historie.

Harmonik

Stykket/nummeret har ingen faste fortegn og står i am, og er som helhed bygget af ostinater.

Intro 1 (t.1-4) akkord | am | E7 | E7 | am | funktion | T | D7 | D7 | T |

Funktionsharmonisk er der altså blot tale om en skiften imellem tonika (am) og dominanten (E7).

Intro 2 (t.5-8) akkord | am | dm | E7 | am | funktion | T | Sp | D7 | T |

Dm som subdominantparallel og E

7 7 som dominant

. Igen et ostinat bygget på funktionsharmonik

15

Beck Henrik: ”Salsa”, s. 54; bassens rytme

Side 17

[navn fjernet] Hf

Større skriftlige opgave – Salsa Side 17 af 21

A-stykket er ”ikke-funktionsharmonisk”, dette er på grund af, at G-akkorden ikke kan analyseres ud fra en funktionsharmonik – det giver ingen mening at analysere G ud fra am, og stykket må derfor analyseres ud af en trinanalyse.

A-del (t. 10-18) akkord | am | G | F | E7 |

Funktion | T | ? | Sp | D7 |

Trin | I | VII | VI | V |

Am som første trin, G som syvendetrin, F som sjettetrin og D

7 som femtetrin. Altså er A-stykket et ostinat, bygget på den nedadgående basgang.

Anden del af A-stykket, fra takt 14, er kompositionsmæssigt bygget op på samme måde som første del, dog har den en mere detaljeret bas, dette er dog ikke at høre i nummeret, med rent kompositorisk er der en forskel.

I B-stykket stykket, går nummeret igen over i en funktionsharmonisk form.

B-del (t. 19-23) akkord | E7 | G7 | C | G7 | C | E7 | am | E7 |

Funktion | D7 | (D7) | Tp | (D7) | Tp | D7 | T | D7 |

| -C | | -C |

E som dominant, G som bidominant til C, C som tonikaparallel og Am som tonika.

7 7 7 7

Igen, igen et funktionsharmonisk ostinat.

Side 18

[navn fjernet] Hf

Større skriftlige opgave – Salsa Side 18 af 21

C-stykket disse fire akkorder bliver gentaget i sangens sidste 256 takter.

C-del (t.27-31) akkord | am | E7 | E7 | am | funktion | T | D7 | D7 | T |

De ligger som baggrund for solisterne (trompet soloerne, guitar soloerne og sangernes ”call and respond”) improvisationer. I outroen sker der et helt break i 4 takter, hvorefter alle instrumenter i sidste takt kører en Am

Melodik

I introen starter blæserne med at køre en buet bevægelse opad i toneleje. Ingen vovede eller kantede udslag, kun en svag kurve opad. I anden del af introen sker ligeledes et langsomt, blot nedad gående bevægelse. (toneskift).

Man kunne i overført betydning relatere introen til coro-pregón (spørgsmål - svar).

Intro 1: Der spørges – man forventer et svar, men der spørges blot igen, også selvom intro 1 slutter på tonika. Dette ligger i melodiens tone: a – d, derefter videre d – e altså en sekvens (med terts under).

Intro 2: Nedadgående skalamelodik - igen der spørges kun. Selvom slutakkorden er am

I vers (=A-del) slutter hver 4-taktsperiode på dominanten E7 (et typisk spørgsmål). Denne 4-

taktsperiode gentages 4 gange - altså 4 spørgsmål (med 2 forskellige tekstlinier), svaret kommer først i B-delen, hvor det i teksten meget grinagtigt spørges ”que paso?” Der på dansk betyder ”hvad skete der?”.

Melodistemmen i A delen (Sangen) kører ligesom trompeten, i små buede bevægelser, uden store udsving, den centrale tone er c (tertsen i a-mol). Det eneste der ikke følger denne harmoniske QUE, er bassen, der skiftende imellem dybe og høje toner, kører sit eget ”one-man-show” kun fuldt af claverytmen, hvilket jeg mener, er en fed kombination, da dette giver en vis spænding imellem instrumenterne.

Man kunne således stille det op i formlen:

Bassens rytme=claves, rytme=salsa. evt. læs afsnit om claves.

Side 19

[navn fjernet] Hf

Større skriftlige opgave – Salsa Side 19 af 21

Konklusion

Ud fra mit arbejde med denne opgave, kan jeg konkludere, at begrebet salsa ikke er så ligetil at definere. Dette er på grund af, at Cuba er et land bestående af mange kulturelle baggrunde. Dette afspejles i salsaen, via de mange forskelligartede instrumenter og idet hele taget stilarter. Denne mangfoldighed er netop det, der gør salsaen til en ”sovs” af mange ingredienser, heriblandt rumba, son og danzón.

Disse ingredienser gør sig kendetegnede ved, at de hver især gør sit særpræg til salsaen.

Rumba, der repræsentere den mere simple form af salsa idet, den ikke kræver bestemte instrumenter, men kan spilles hvor som helst, når som helst, kun fantasien sætter sin begrænsning.

Son, der gør sit præg via montuno, samt de mange improviserede dele.

Danzón, der henvender sig til det ”bedre” borgerskab, afskiller sig ved den ”finere” instrumentering, der i højere grad bliver lyttet end danset til.

I overført betydning kan sovsen (salsaen) beskrives på følgende måde:

Clave-rytmen, der som den evige genganger i alt salsamusik, vil jeg i forhold til sovsen beskrives som hovedingrediensen.

Rumba, son og danzón, repræsenterer sovsens øvrige ingredienser. Jeg vil beskrive dem som ”sovsens” jævnere, der nøje holder sammen på alle salsaens mange genrer.

Efter at have arbejdet med emnet omkring salsa, har jeg fundet ud af, at salsa er en musikgenre, der er blandet af mange forskellige genre. Salsaen er på mange måder utrolig forskelligartet. Men et er dog sikkert, nemlig, at salsa er noget musik, jeg holder meget af, og som kan blive ved med at udfordre min musiske nysgerrighed.

Side 20

[navn fjernet] Hf

Større skriftlige opgave – Salsa Side 20 af 21

Litteraturliste

Primær litteratur

Beck Henrik: ”Salsa”

Forlag, Narayana Press, Gylling

Trykt i Danmark 2002

1. udgave, 1. oplag

ISBN 4-3

Puente Tito og Payne Jim: ”Tito Puente’s Drumming whit the Mambo King”

Forlag, Hudson Music LLC

Trykt i 2000

Catalog# HL

ISBN# 6-1

Tøstesen Eivind: ”Salsa-Musikkens Saga”

http://www.hifisalsa.dk/musikken.htm

Ukendt forfatter

http://www.emu.dk/gym/fag/mu/faget/historie/rytmeram.htm

Jensen Albert og Mundo Instituto del Tercer, opslag: Cuba

http://www.leksikon.org

Sekundær litteratur

Standley David: ”Cuba”

Forlag, Lonely Planet

2. udgave

Speake Jacob: ”Timba – 1990ernes nye dansemusik på Cuba”

http://www.hifisalsa.dk/anmeldelser/timba.htm

Bergman Billy: ”Sauces Hot”

Forlag, Quill New York

ISBN 3-X

Leymarie Isabelle: “Cuban Fire”

Forlag, Continuum

ISBM 6-7

Side 21

[navn fjernet] Hf

Større skriftlige opgave – Salsa Side 21 af 21

Bilag 1

Fra Salsa af Henrik Beck