Musik noter til Barokken

Barokken: I løbet af 1500 tallet ændredes musikopfattelsen radikalt. Man begyndte at få nye ideer om konsonerende og dissonerende sammensætninger af akkorder. Hermed blev der også lagt mere vægt på akkorder, end de forskellige stemmers forløb. I løbet af 1600-tallet, skete der desuden en forenkling af tonearterne – man gik fra de mange kirketonearter, til at bruge det toneartsbegreb vi også bruger i dag: Dur og Mol. Man havde altså 2 tonekøn, som man så transponerede til forskellige tonearter. Et af de centrale fænomener i barokken, var sammenstillingen af kontraster til helheder. Derfor begyndte man at fremhæve 2 modsatte poler i musikken - basfundament og overstemmer Tempereringen var endnu en af de nye faktorer, som dannede basis for barokmusikken. Førhen havde man haft problemer med at spille i flere tonearter, modulere, fordi at det var umuligt at stemme således at man spillede rent i de ”fjerne” tonearter. I 1700 tallet slog et system igennem der fordelte falskheden jævnt over alle intervaller, undtagen oktaven, og det var nu muligt at spille og modulere frit i alle tonearter. Dette kommer også til udtryk i Bachs: ”Das wohltemperierte Klavier”, som er to samlinger af præludier og fugaer (1722 og 1744), hvor han viser at klaveret kan spille i samtlige 24 dur- og moltonearter.

I Barokken opstod desuden affektlæren, hvilket betød at men begyndte at lægge vægt på musikkens evne til at fremkalde sjælelige tilstande. Desuden blev der generelt lagt meget vægt på orden i barokken – på den måde var Bachs kompositioner også et udtryk for en forkyndelse af Gud (”for Guds æres skyld”).

Johann Sebastian Bach () Tysk komponist og musiker. Kom fra en musikfamilie (han var den 24. musiker i familien, senere er 30 kommet til). Blev ansat ved hoffet, koncertmester mm. – mange penge. Spillede meget kirkemusik, men kastede sig efter en tid ud i opgaver der lå uden for kirkens område – herunder arbejdede han med at få sendt et udvalg af sine stykker ud på tryk. De sidste 10-år af Bachs liv var præget af en række store didaktiske værker, hvis formål syntes at have været at fastholde og videregive en uddøende musikæstetik og kompositorisk praksis til eftertiden. (Bl.a. 2. bind af Das wohltemperierte Klavier og det ufuldendte Kunst der Fuge). Bach blev ikke særlig kendt for sin komposition i sin samtid, derimod for at være en virtuos orgelmusiker og kontrapunktiker .