Somebody to love af Queen | Analyse

Side 1

[navn fjernet] 1.D Musik – 25/5 – 2009

- 1 -

Analyse af somebody to love

Formanalyse:

Intro Består af 8 takter. Er langsommere end resten af stykket, da den spiller efter 4/4.

A 1. vers, består af 6 takter. Er hurtigere end introen, da den spiller efter 12/8.

B 1. Omkvæd, består af 3 takter. I den 3. takt bliver der skiftet til at spille efter 6/8.

Mellemspil Består af 2 takter. Der skiftes over til 12/8 i 1. takt, hvorefter der skiftes til 6/8 igen.

Bruges til at fjerne fokus, så det er nemmere at gå over til næste vers.

A* 2. vers, består af 6 takter. Der skiftes til 12/8 igen. Dette vers ligner meget det første,

men der er stadig sket en variation i melodistemmen.

B* 2. Omkvæd, består af 3 takter. I den 3. takt bliver der skiftet til at spille efter 6/8. Med

en variation i slutning.

Mellemspil Består af 2 takter. Der skiftes over til 12/8 i 1. takt. Stort set det samme mellemspil

som det før, hvor Freddie Mercury synger ”færdigt”.

C Består af 7 takter. Der skiftes til 6/8 i sidste del af 7. takt. ”everyday … I try and I try

and I try…”

D En instrumental solo, hvor hovedstemmen er guitaren. Den består af 6 takter. Der

skiftes til 12/8. Akkompagnementet er meget ligesom det der kommer i verset der

starter med ”Got no feel, I got no rhythm…”

B* 3. omkvæd med variationer, består af 5 takter. Skifter til 6/8, derefter til 12/8, derefter
tilbage til 6/8. Der sker en ny variation i slutningen af verset.

A 3. vers, består af 6 takter. Skifter til 12/8 i starten

E Består af 19 takter. Starter enstemmigt og a cappella – der spilles ingen akkorder.

Starter enkelt men bliver ”vildere” hen ad vejen – hvilket giver en slags opbyggende

effekt. Den 16. takt er et break. Der skiftes undervejs til 6/8, tilbage til 12/8, til 6/8 og
igen tilbage til 12/8.

Outro Består af 7 takter, men gentages flere gange, og fader ud – klaveret afslutter. Det som Freddie Mercury synger er små stykker af det samme – hvilket gør at det virker meget improviseret.

Da stykket har et omkvæd, er det en udvidet pop-form.

Jeg har valgt at kategorisere alle A-stykkerne som vers, selvom der sker en ændring i melodien fra vers til vers. Det har jeg gjort fordi, det er disse stykker af sangen hvor ”historien” bliver fortalt.

Side 2

[navn fjernet] 1.D Musik – 25/5 – 2009

- 2 -

Variationerne sker fra vers til vers, og det vil jeg tro at de gør, for at give et indtryk af, at der sker en udvikling i musikken, og ligesom variere lidt stemningsmæssigt.

Men en ting som versene alligevel har til fælles, er deres afslutninger, hvor de alle ender på de samme toner: es – es – f – f – f – g – as.

De to første omkvæd er stort set ens, bortset fra at der i 2. omkvæd sker en lille ændring i slutningen. Det sidste omkvæd er dog ændret en del, men der bliver stadig spillet de samme akkorder.

C-stykket laver en slags glidende overgang til soloen, der hvor der bliver sunget ”yeah, yeah, yeah, yeah…”, der fungerer det som en slags optakt. Det fornemmes også lidt på at der synges hurtigere, og at der bliver brugt ret mange 16. dele.

Hook:

”Can anybody find me somebody to love” klaversoloen i introen guitarsoloen

Det vil jeg i hvert fald sige, er de dele af teksten jeg husker bedst, når jeg tænker på sangen.

Break:

Der er et meget kort break lige før klaversoloen i introen starter. Dette markerer meget godt introen, og gør sangen lidt mere ”spændende”.

Der kommer også et break både før og efter E-stykket. Det kommer for at markere at der kommer noget nyt, og så hjælper det også til, at den gradvise udvikling i stykket bliver bedre.

I slutningen af omkvædet kommer der også en kort instrumentalt break, men man ligger ikke så meget mærke til det fordi, det udfyldes af sangen. Det varer lige omkring 2 takter, og kommer lige mellem ”anybody find me” og ”somebody to love”.

Gimmick:

Når der i E-stykket bliver klappet på hver 8. del. Dette giver noget ekstra til et stykke, der ellers ville være a cappella.

Instrumenter:

Keybord/klaver

Trommer

Bas

Elektrisk guitar

Kor

Vokal

Sound:

Side 3

[navn fjernet] 1.D Musik – 25/5 – 2009

- 3 -

Der er i stykket blevet benyttet overdubbing, hvilket betyder at musikken har flere ”lag”. Dette ses indenfor koret, hvor der både bliver sunget en sopran –, en alt – og en tenorstemme. Desuden er det også blevet kopieret ind flere gange, for at det kunne lyde mere som et gospelkor.

Der bliver i stykket ikke brugt nogen guitar med ren lyd.

Man kan især høre på Brian Mays guitarsolo at der bliver brugt overdrive, jeg synes dog ikke at forvrængningen er voldsom nok til at blive kaldt distortion.

Brian har også en speciel måde hvorpå han på en måde bøjer strengene, hvilket giver stykket en bedre ”rock sound”.

Der er også ret meget rumklang, hvilket gør, at man kan få en følelse af at man står i en stor sal, en kirke etc. Dette gør også, at sangen får et ”gospel touch”. Dette hjælpes også godt på vej ved, at der er reverb effekt på vokalerne.

Harmonik:

Toneart: A^{b} dur. Dette kan ses på at stykket har fire fortegn – 4 b’er, og på at den første og sidste

                       b                                                    b
akkord der bliver spillet er A dur . Men også på, at de akkorder der er brugt mest, er tonika (A

dur), subdominant (D^{b} dur), dominant (E^{b} dur) og tonikaparallel (F mol).

Der står også øverst på noderne, at stykket skal spilles rubato. Dette betyder at tempoet og takten godt kan ligge lidt frit. Det er også en af de ting der kan gøre, at stykket virker mere improviseret, hvilket giver den et lille ekstra ”gospel touch”.

Der bliver også skiftet meget i rytmen – altså den skifter meget imellem 6/8 og 12/8 – hvilket igen

gør at den virker lidt improviseret og mere gospelagtig.

Stemmekvaliteter:

I versene bruger Freddie Mercury lidt tale, hvilket gør, at det virker lidt som om, at han fortæller en historie.

Der bliver brugt belting i det meste af stykket.

Når det skal virke som om, at der bliver improviseret, går han over i falset. Dette sker kun i C-stykket, D-stykket og outro.

Tid og rum:

Jeg vil sige, at den ligger et rigtig godt stykke hen mod tid, fordi der i stykket sker en rigtig stor udvikling og opbygning.

Teksten:

Teksten handler om hans manglende tro på kærlighed og gud.

Det første handler mest om, at han er begyndt at miste sin tro på gud, og at han bebrejder gud for hvordan han har det. Men han kommer ikke rigtig til nogen konklusion af det hele.

Side 4

[navn fjernet] 1.D Musik – 25/5 – 2009

- 4 -

I andet vers anklager han gud, og fortæller, at lige meget hvor meget han arbejder hele dagen igennem, så er han stadig alene når han kommer hjem.

I C-stykket går han nærmest helt i panik, og bliver helt paranoid over, at han er helt alene, og ikke har nogen at tro på. Dette afslutter han heller ikke med ”lord”, hvilket kan været fordi han overhovedet ikke føler at han kan tro på nogen – heller ikke gud.

I det sidste vers får han troen igen, siger at han nok skal blive fri, og finder ud af, at det ikke kan betale sig, at gå helt ned over det.

Omkvædet ”somebody … can anybody find me somebody to love? … Anybody find me somebody to love”, virker lidt som en slags konklusion på verset. Han fortæller i versene om, at han har det dårligt med sig selv, men finder i versene ud af, at han bare har brug for at finde kærligheden, han har altså brug for en at kunne elske.

Musikkens udtryk:

Jeg synes at musikkens tekst og melodi passer ret godt sammen.

Det gør den fordi, begge dele har lidt et ”gospel touch”. Teksten fortæller om en, der ikke rigtig har det så godt med sig selv, og har mistet sin tro på gud. Men han ender med at få det godt igen, og få sin tro tilbage – hvilket også er et lidt gospelagtigt budskab.

Så på den måde passer teksten og musikken rigtig godt sammen.

Genre:

Jeg vil sige at det er en mellemting mellem gospel og symfonisk rock.

Queen spiller i det hele taget mest symfonisk rock, fordi de har det med, at sætte strygere på, så det kommer til at lyde som et helt symfoniorkester (Dette er dog effekter som Brian May laver på sin guitar – men det er en helt anden ting …). I dette nummer er der også en stor lyd – dog uden symfoniorkester.

Men også det, at der er udpræget brug af tonika, subdominant, dominant og tonikaparallel, samtidig med, at der bliver varieret i rytmen, gør at sangen får et lidt ”symfonisk touch”.

Perspektivering:

Den symfoniske rock der prægede tiden på dette tidspunkt virker til at have påvirket stykket rigtig meget – hvilket man kan se på, at stykket har en rigtig storladen lyd.

Men det virker også som om, at musikken er blevet meget inspireret af den religiøse kirkemusik

,som oftest de sorte sang i USA – gospel.

Andre genrer der var i den periode var f.eks. heavy metal og punk – men det virker ikke som om at denne sang var synderligt inspireret af dem.