Musikanalyse af "Anarchy in the UK" af Sex Pistols

Side 1

Musikprojekt: X, XX, XXX, XXXX

Problemformulering: Vi har om rytmisk musik i 70’erne, og vi har valgt at undersøge noget om punk og bandet Sex Pistols, ud fra analyse af sangen ”Anarchy in the UK” og baggrundsviden om tid og genre.

Problemstilling: Hvem var de? Hvilken slags musik spillede de? Hvordan var de

typiske/atypiske for punken, og hvordan adskiller punken sig fra/ligner de andre

genrer fra den periode?

Udgangspunkt for analyse: sangen ”Anarchy in the UK”

Arbejdsspørgsmål:

• Hvad var karakteristisk for tiden?

• Hvad er/var karakteristisk for punken

• Hvem var Sex Pistols

• Hvordan var de typiske for punken musikalsk:

• Form, rytme, sound, stemning, teknik

• Hvordan var de typiske for punken holdningsmæssigt - tekst:

Indledning – introduktion af tiden og punken

Efter 60’erne var starten 70’ernes musikscene kommerciel og præget af sentimentalitet og pænhed.

Samtidig var der i England en voksende gruppe af arbejderklassesunge, der følte sig undertrykt og svigtet af samfundet, hvor arbejdsløsheden var stor, og deres chancer små. Disse følelser af at være blevet manipuleret med og mangel på fremtid fik de unge til at anlægge en anarkistisk og ligegyldig holdning, der gav sig til udtryk på mange områder, eksempelvis påklædning, der handlede om at chokere og udtrykke disse følelser med eksempelvis grimhed, nitter, kæder og sikkerhedsnåle.

Denne gruppe af unge blev kaldt punkere, og subkulturen for punk.

Punken udtrykte sig kreativt musikalsk, hvor den tog kraftig afstand fra tidens tendenser og lagde vægt på den rå , upolerede lyd, som alle skulle kunne lave. Musikken er tit enkel med hurtig basgang og millitæragtig trommerytmen men ellers præget af (først) normal blues-mønster.

Vokalerne er ofte rå og nasale og præget af skrig i stedet for sang. I meget punkmusik er der lagt meget vægt på budskabet – både musikalsk og også tekstmæssigt:

Side 2

Teksterne var ofte stærkt politiske, mange af dem anarkistiske, men ellers varierede de meget fra yderst venstreorienterede, der lagde vægt på diskrimination og arbejdernes forhold til nynazistiske tendenser. Fælles var afstandstagen til samfundet og følelsen af behov for den frihed, anarkiet ville give.

Punken både minder om og er helt modsat andre genrer fra den periode. Eksempelvis minder den på nogle områder om reggae i nogle holdninger til samfundet, eksempelvis i forhold til frihed og modstand mod diskrimination i eksempelvis projekter som Rock Mod Racisme. Desuden er både punk og reggae udpræget lyttemusik.

Derimod er punken det komplet modsatte af discoen, der også var fremme i 70’erne. Denne er nemlig indbegrebet af, hvad punk er imod med dens pænhed, ordnethed, perfektion og hele kulturen omkring musikken og disco-musikbranchen.

Senere blev det dog sådan, da punk blev en mere anerkendt genre, som det også skete for reggae, at den blev mere kommerciel og præget af de ting, den i starten tog afstand fra – dette kan også ses i dag, med genrer som pop-punk, der i princippet ikke burde kunne eksistere ud fra punkens grundholdninger.

Efter alt dette, har vi valgt at kigge på et band, der kaldte sig selv punk, for at se, hvordan genren var i 70’erne ud fra noget musik, men også for at se, hvor meget en punksang egentlig lever op til sine egne idealer og holdninger.

Sex Pistols

Den 26.november 1976 udgav det engelske band ”Sex Pistols” deres første single: ”Anarchy in the UK” som året efter blev udgivet igen på deres album ”Never Mind the Bollocks: Here's the Sex Pistols”. Bandet består af medlemmerne; sanger - John Lydon (Johnny Rotten), guitarist - Steve Jones, trommeslager - Paul Cook og bassist - Glen Matlock, som alle medvirker i nummeret og som også har skrevet og komponeret sangen, der er produceret af Chris Thomas og Bill Price.

Bandet Sex Pistols er blevet klassificeret som en af de største punkbands nogensinde, så derfor, da vores emne netop er punkmusik, har vi valgt at analysere deres første single, for at se på, hvad der egentlig gør, at den er punk – og om den i det hele taget er det.

Analyse af Sex Pistols’ ”Anarchy in the UK”

Form

Sangen starter med en intro på 8 takter, efterfulgt af første vers på 8 takter. Herefter følger et omkvæd på yderligere 8 takter, som igen bliver efterfulgt af andet vers på 8 takter. Efter 2.vers følger endnu et omkvæd, hvorefter et mellemstykke bestående af en guitar-solo på 11 takter som følges af 3.vers på 8 takter efterfulgt af et omkvæd på endnu 8 takter. Herefter kommer et c-stykke på 8 takter, hvoraf de to første takter gentages tre gange, og fjerde gang spilles første takt sammen med en variant af 2.takt. Efterfølgende kommer 4.vers på endnu 8 takter, som følges af et outro-omkvæd på 8 takter, som gentages 4 gange, hvor 4.gang adskiller sig fra de tre første gange, der er fuldstændig ens. Teksten i outro-omkvædet er anderledes og melodien varierer en smule fra de øvrige omkvæd.

Side 3

Vi har nået frem til at denne sang har formen ABABCABDAB’

B’ - hvor omkvædet efter 4.vers varierer fra de andre omkvæder og gentages 4 gange, hvoraf 4.gang varieres også fra de tre første gentagelser.

Desuden er vi gået i dybden med formanalyse af et vers, hvor vi er nået frem til, at det er opbygget efter formen AA’BC. (afspilles et stykke – takter, vis det).

Sangen er generelt tættest på en udvidet pop-form, der består af en blandingsform af pop-formen AABABBB og et kontrasstykke (C).

Sangen er fra punkens tidlige tid, og på det tidspunkt byggede genren generelt på popformen, før den senere hen blev mere og mere baseret på alternative og selvopfundne former. Anarchy in the UK minder jo som sagt også om pop-formen, men alligevel bærer den i vores øjne en smule præg af løsrivelsen fra det mest ”mainstreame”.

Rytmik

Sangen er skrevet i 4/4, hvilket er typisk for pop-rytmer, og derfor er der også betoning på 1 og 3-

slaget, hvor 1 er hovedslaget. Tempoet er 138 beats pr minut, hvilket er et moderat tempo – altså hverken hurtigt eller langsomt. Vi har vurderet rytmen til at være fremherskende, idet groovet – bestående af rytmeguitarer, bas og trommer, er meget dominerende gennem hele sangen. Den er endvidere meget enkel opbygget, idet rytmeinstrumenterne følger en enkel, gennemgående grundrytme gennem det meste af sangen – altså er den opbygget i ostinater.

Den tidlige punk bar meget præg af den typiske pop-rytmer eksempelvis i forhold til 4/4, som

Anarchy in the UK netop også gør. Rytmen i punk er dog tit hurtig og militærlignende, men i denne sang, er tempoet kun moderat, så på den måde er den ikke et typisk eksempel på punk. Hvad der dog er typisk punk er den enkle og hårde grundrytme.

Sound/lyd

I sangen er tre guitarer, en bas, en trommeslager og en vokalist. Den første og anden guitar spiller hele sangen igennem det samme, den anden guitar er blot forvrænget. De to guitarer spiller den samme rytme og melodi i verset, som blot er en gentagelse af første og 2. takt indtil sidste takt, hvor melodien bliver anderledes. I omkvædet følges de også ad, hvor de spiller en forholdsvis enkel, trinvis melodi. I mellemspillet under guitar-soloen fungerer de begge som rytmeguitarer, hvorefter de spiller c-stykket sammen og spiller fortsat rytmen fra 1.vers i 4.vers. Under outro-omkvædet fungerer de igen som rytmeguitarer.

Der kommer en 3.guitar på i mellemstykket med en solo, der er helt anderledes fra de to andre guitarer og resten af rytmegruppen og er stærkt forvrænget. I tredje vers spiller den et riff, som den gentager 8 gange – dvs. gennem versets 8 takter. I omkvædet spiller den bare sammen med de to andre guitarer. I 4. vers er det den eneste guitar, og den spiller lange, forvrængede vibrationstoner.

Bassen går lydmæssigt i ét med guitar 1 og 2, idet de spiller en dyb rytme hele vejen igennem sangen. Bassen gør bare rytmen mere hård og rå.

Side 4

Trommen spiller en hård rytme i introens første takter, laver en overgang og lyder svagere – (det er dog bare fordi, der bliver spillet på en anden tromme, der har en mere sprød klang), når den ændrer rytmen i verset, hvor vokalen kommer på. Fra vers til omkvæd laver den igen en overgang og ændrer igen rytmen under omkvædet. Under selve omkvædet gentager den de to første takter 2 gange, og de ender begge med en flydende overgang til det næste stykke. Herefter spiller den en ny rytme i tre takter, hvorefter den slutter omkvædet af ved at spille en variant af anden første takt som en overgang til verset. Under mellemstykke spilles den samme rytme i de første 7 takter, hvorefter rytmen ændres, når guitar 3 også ændrer sin rytme. Herefter spilles en overgang til 3.vers, som spilles på samme måde som de to foregående.

Vokalen starter i 8.takt efter introen, og ligger langt væk fra instrumenterne igennem det meste af sangen, idet den er så høj og kører en melodi, mens rytmegruppen kører en hård rytme. Dette skel gør at der lægges stor fokus på begge grupper. I 4.vers, hvor guitar 3 kommer på, som ikke spiller rytme, kommer den til at vrænge sammen med vokalen, hvilket også gør, at 4.vers kommer til at virke vildere og adskiller sig fra de øvrige 3. Der synges enstemmigt, men vokalen ændrer sig, og følger ikke altid nodebilledet, da den vrænger og synger falsk med vilje. Den er desuden meget aggressiv, hvilket passer til rytmegruppens hårde rytme, og netop dette binder hele sangen sammen.

Vokalisten starter med et grin, som vi har valgt at kategorisere som et gimmick, idet vi mener, at det er uforudset og anderledes, og gør musikken mere spændende. Vi mener desuden den del af omkvædet, der lyder: ” I want to be an anarchy” kan betegnes som et hook, da det er dette stykke, man oftest vil kunne huske af sangen.

Sangen står i C-dur, og tonika er derfor C-dur, subdominant er F-dur og dominant: G-dur.

Parallellerne til disse, som kan ses ud fra kvintcirklen er: tonikaparallellen A-mol subdominantparallellen D-mol og dominantparallellen E-mol. Sangen består overvejende af dur-akkorder, med undtagelse af mellemstykket, der i starten skifter mellem Em og Dm.

Sammensætningen af instrumenter og rytmegruppe er meget typisk for punken, og det er de forholdsvist enkle og gentagede guitarrytmer også. Hvad der skiller sig ud fra genren er guitarsoloen, da komplicerede soloer blev vurderet unødvendige og selvsmagende, og hele formålet med genren er jo også at alle skal kunne lave det, så en kompliceret solo ville netop være det, genren tog afstand fra. Dog er der en udflydende grænse mellem, hvad der er en kompliceret solo, og hvad der ikke er. Vokalerne derimod er meget typiske for punkrocken med deres skrigen og vrængen samt aggressiviteten. Det er dog værd at bemærke, at der ofte i punk er små breaks – eksempelvis for guitarerne, og det er der ikke noget synderligt af i Anarchy in the UK.

Grinet i starten, som vi har valgt at kalde for gimmick, virker heller ikke så mærkeligt i denne genre, som de ville have gjort i eksempelvis en kompliceret og poleret disco-sang - og omkvædet som hook, der er en gentagelse af budskabet er meget typisk, da det rent musikalsk understreger det tekstmæssige budskab, så det huskes, selv efter kun at have hørt sangen en gang, hvilket jo er vigtigt, hvis budskabet i en sang er vigtigt.

Tekst

Selve tekstens ord følger fuldstændig musikkens opbygning – både i vers og omkvæd osv. men

også i takter – eksempelvis i introen, hvor latterens ”ha ha ha..” følger 1/8-noderne. Vokalen

Side 5

kommer dog alligevel til at lyde skævt i forhold til musikken, da han som sagt synger falsk og derfor ikke helt følger melodiens toner. Selve teksten er hård og aggressiv i dens ordvalg, hvilket også understreges af musikken og vokalen, og hovedbudskabet, hvilket er Anarkiet – (anarki er for mange indbegrebet af punk), gentages mange gange – så der lægges stor vægt på det, som tidligere nævnt. Denne del er enormt typisk for punken, hvor aggressiviteten også har til formål at provokere

– også selvom der ikke er et regulært budskab i teksten – (det er der dog her). Teksten er derfor meget væsentlig for sangen, og er derfor ikke bare nogle ord, der er fyldt på musikken, som man nogle gange kan få fornemmelsen af, er tilfældet ved nogle disco-sange eksempelvis, hvor budskabet virker til at være ret ligegyldigt, og hvor vægten hovedsageligt lægges på musikkens og vokalens perfektion.

På trods af enkelheden af hovedbudskabet, er resten af teksten ikke helt så letforståelig – og meget af den er op til fortolkning fra lytterens side , hvilket også er understreget af alle de forskellige versioner, der er af teksten rundt omkring.

Karakter

Stemningen i musikken er stærkt aggressiv. Denne grove, aggressive stemning skabes af rytmeinstrumenternes hårde, dybe rytme samt vokalens forvrængede stemme og tekstens provokerende budskab. Sangen er som sådan hverken munter eller alvorlig; det virker som om budskabet tages alvorligt, men samtidigt indblandes humoristiske og useriøse elementer som fx gimmicket i starten af sangen. Tekstmæssigt og generelt musikalsk bevæger musikken sig ikke i tid, da de forskellige dele af sangen som vers og omkvæd gentager sig efter hinanden, og budskabet også gentager sig. Dog er der en smule tid indblandet ved guitar-soloen og da guitar 3 kommer ind i

4.vers. Man kan dog argumentere for, at effekten af dette ødelægges af, at der igen afsluttes med et omkvæd. Men alligevel ikke helt, da sidste omkvæd adskiller sig fra de øvrige både tekst- og melodimæssigt.

Funktion

Anarchy in the UK er først og fremmest - ligesom meget andet punkrock – lyttemusik – grunden til dette er blandt andet, at rytmen i de fleste punksange ikke er specielt velegnet til at danse koordineret og pænt til, hvilket er meningen, da dette er en del af den afstandstagen, der var, fra det kommercielle og ”mainstreame.” Denne form for lyttemusik er dog fundamentalt anderledes end, hvad vi i dag vil kalde for lyttemusik. Formålet med musikken var ikke nødvendigvis at få det til at lyde så godt som muligt. Om man sang falsk fra tid til anden var irrelevant. Det relevante ved denne sang er stemningen og budskabet. Den meget vilde og frie sangmåde brugt af Johnny Rotten gør Anarchy in the UK til en sang, der kan opstemme enhver punkrockfan.

Som allerede nævnt har sangen et ganske tydeligt anarkistisk tema og budskab. Den er derfor blevet brugt til at sprede politiske budskaber. Budskaber, der fuldstændigt følger punkkulturens ånd.

Sex Pistols er af mange betegnet som et vildt liveband. Da sangens stemning er meget vild, bliver dens slagkraft selvfølgelig forstærket ved liveoptrædener. Sex Pistols var i høj grad et band, der forstod at sætte fut i en koncert. Ved disse koncerter blev sangene brugt som dansemusik. Det var bl.a. Sex Pistols´ bassist Sid Vicious, der efter sigende opfandt Pogo-dansen. En dans, der handler om at hoppe op og ned på stedet. Pogo-dansen blev ofte brugt som en optakt til mosh pit-dansen.

Dansen kan af udeforstående forstås som en regulær slåskamp, da formålet er at hoppe rundt og

Side 6

skubbe til hinanden. Selvom denne dans har medført både skader og dødsfald, er det dog ikke meningen med dansen at skade de deltagende. Til sidst blev der under mange af Sex Pistols´ koncerter stage-dived. Alt i alt blev mange af Sex Pistols´ sange inklusive Anarchy in the UK brugt under deres livekoncerter til at skabe en vild og rastløs stemningen.

Teknik

Den sang, vi har kigget på er en studieoptagelse (hvilket blandt andet kan ses ud fra, der er tre guitarer, men kun en guitarist), men den er ikke poleret på samme måde som fx en disco-studieoptagelse ville være. Hvis man har lavet effekter, er det nemlig ikke i retning af at få det til at lyde pænere – nok nærmere tvært i mod, så det lyder mere som en live-koncert end som en studieoptagelse. Da der anvendes elektriske instrumenter, er der selvfølgelig anvendt elektrisk forstærkning.

Denne teknik er meget typisk punk, og vi har gættet os til dens formål netop ud fra genrens holdninger til dette.

Konklusion og afslutning

Bandet Sex Pistols var et stort punkband i 70’erne og på mange måder var de i starten indbegrebet af genren, med deres tekster, aggressive musik og alligevel bundne form og rytme. Der hvor sangen alligevel ud fra vores analyse adskiller sig fra det typiske for genren, er jo musikalsk frihed, for hvis alle sange var bundet til præcis det samme mønster, ville det hele jo være ens.

På trods af, at det er lyttemusik, er det ikke passiv lyttemusik, og med sit klare budskab og provokation, giver den uden tvivl stof til eftertanke. Punken kom jo fra utilfredshed med samfundet, så alt andet ville også have været mærkeligt.

Som en lille sidebemærkning, vil vi lige nævne, at også Sex Pistols, efter de med tiden blev store, blev mere og mere kommercialiserede, og til sidst ville de fleste punkfans ikke rigtig kendes ved bandet længere, men denne , deres første single, viderebringer stadig punkens ånd fra starten – om man så kan lide den eller ej.

Noter til fremlæggelse:

Til fremlæggelsen vil vi gerne afspille følgende dele af nummeret Anarchy in the UK:

Introen – takt 1-8 med gimmicket

Del af omkvædet Hook – takt 17-21

Del af Guitarsoloen – takt 33-39