Noter: Musikkens parametre, Form, Groov/Sound, Hook/Gimmick og diverse musik-begreber

Side 1

Krav til fremlæggelse

• Kun få facts – hvem, hvornår – altså en kort præsentation

• Formanalyse → struktur (overveje opbygning – se s. 187)

• Tekst/indhold → hvilken indflydelse?

hvilke konsekvenser for musikken?

forhold mellem tekst og musik?

• Hook?

• Instrumenter → hvilke?

hvilken funktion?

• Harmonik → fastlæg nummerets toneart (se C-nøglen)

vær opmærksom på: evt. faste akkordmønstre/toneskift

• Melodik → evt. motiver – opgang, nedgang, fraser mm.

• Groove → fastlæg groove-skema, evt. skift, formdelene – brug puls/takt rammen s. 86

Musikkens parametre

Melodik: tonehøjde, melodiens udvikling f.eks. mht. spring, gentagelse af melodidele el. lign, ændring i karakter i løbet af stykket

Harmoni: samklang, akkordforløb, instrumenternes funktion i det harmoniske forløb

Rytme/Groove: taktarter, evt. rytmeskift

Klang/Sound: instrumentation, skift i klang, evt. overvejelser om den tekniske produktion

Form: musikstykkets opdeling i dele, f.eks. vers/omkvæd, registrering af formdelenes taktantal

Musik begreber

Unisont: mange, som synger samtidig og helt ens

Akapella: uden instrumenter

Melisme: flere toner på én stavelse

Synkope: rytmisk forskydning - ubetonet slag betones og holdes evt. over et betonet slag

Side 2

Sampling: at klippe eller citere fra allerede indspillede numre

Ostinat: rytmisk og melodiske figurer, som gentages uforandret eller med små variationer Ambitus: det samlede toneomfang fra laveste til højeste tone

Riff: en lille markant melodi

Ad lib-stykke: et par takter der kører i ring. Ofte kommer stykket som outro

Tid & rum

Tid: musikken udfolder sig i tiden. De vigtigste parametre er harmonik og melodik.

Lineær, stræbende, funktionsharmonik. Udvikling (proces)

Rum: musikken udfylder rummet i et uendeligt nu. De vigtigste parametre er groove og sound.

Cyklisk, hvilende, modalharmonik, pentatonik. Indvikling (tilstand)

Hook, break & gimmick

Hook: noget i musikken (melodiske eller tekstlig frase), som lytteren umiddelbart og let hæfter sig ved og husker. Nummerets identitet

Break: et brud på groovet (en takt eller to), hvor der enten er pause, eller hvor der rytmisk sker noget helt andet end groovet

Gimmick: (i en vis forstand det modsatte af hook, den er nødvendigvis ikke iørefaldende) noget i musikken, der på én eller anden måde er særpræget og skiller sig ud, og gør netop dette nummer til noget specielt. Lidt sjovt eller pudsigt element

Form

1. Struktur:

Der kan zoomes ind eller ud på de forskellige formled. Hvis der zoomes ind bliver strukturen i de enkelte formled detaljeret - ser hvad de er bygget op af. Man kan også zoome ud og derved gøre beskrivelsen mere overordnet - dette er nummerets storform

Side 3

2. Funktion:

Hovedformled: vers, omkvæd og kontraststykke

Indskudte formled: forspil, bro, mellemspil og coda

• Intro (Forspil): ”det første sanseindtryk”, som skal fange lytterens opmærksomhed

• Vers: nummers ”historie” fortælles af en hovedstemme

• Omkvæd: fungerer som en slags konklusion i forhold til verset - gentages flere gange. Flere

sangere/instrumentalister

• Kontraststykke: et længere formled, hvis hovedformålet er at skabe kontrast eller afveksling

• Bro: et kortere formled, der har den funktion at danne en overgang og binde to andre større formled sammen (det engelske ord bridge dækker ikke helt det samme som vores betegnelse bro, men er faktisk det vi kalder kontraststykke)

• Mellemspil: fokus flyttes væk fra hovedstemmen. En salgs pause i den musikalske eller tekstlige fortælling.

• Solo: er oftest instrumental og baseret på akkompagnementet fra vers eller omkvæd

• Coda: består af en gradvis fade-out af et omkvæd eller en solo

Hovedstemme: enkelstemme i forgrunden

Akkompagnerende/kommenterende: stemmer i baggrunden

Medstemme: en der synger med på melodien med samme rytme og tekst, men på andre toner

3. Tilstand:

Det musikalske rum kan f.eks. skabes af et bestemt harmonisk miljø (tonalitet), nogle

soundmæssige kvaliteter og/eller et karakteristisk ostinatbaseret groove.

Bevægelse:

Formovergangene kan bestå af f.eks. en melodisk/harmonisk spændingsopbygning, rytmiske

breaks

Side 4

Standardformtyper

• Strofisk form: kendetegnes ved et bestemt musikalsk forløb gentages gennem hele nummeret

- evt. med visse variationer f.eks. ændret tekst

• AABA-form: indeholder et kontraststykke. Først præsenteres vi for ”noget” (A), og dette gentages umiddelbart efter (A). Nu trænger vi til afveksling, og vi præsenteres for noget nyt

(B). Så vender vi tilbage til det gamle og velkendte (A). B er altså et kontraststykke - der ender åbent. I rockmusik er formen ofte udvidet til f.eks. AABABA

• Pop-form: vekslen mellem vers og omkvæd. Teksten er sjældent indviklet. Sanges titel forekommer ofte i omkvædet, og dette gentages tit flere gange til sidst i sangen f.eks.

AABABBB - her har B funktionen som omkvæd og ikke kontraststykke

• Udvidet pop-form: er på en måde en blanding af de to overstående. Der er både omkvæd og kontraststykke f.eks. ABABCBBB - her er B omkvæd og C er kontraststykket

Tonalitet & harmonik

Tonaliteten i et musikstykke kendetegnes af to forhold:

• Tonematerialet, dvs. hvilken skala der benyttes som udgangspunkt. Tonaliteten er ikke altid stabil. Tonaliteten kan godt ændre sig undervejs, både således at forskellige afsnit i et rocknummer kan være i forskellige tonearter, og således at de forskellige afsnit kan være placeret forskellige steder i den harmoniske trekant.

• Nogle bestemte måder tonerne i denne skala anvendes på = f.eks. at nogle toner er vigtigere

end andre, at bestemte melodiske vendinger er typiske, at akkorder opbygget af skalaens toner sættes sammen på bestemte måder osv.

Modalharmonik: er kendetegnet ved at være spændingsløs i den forstand, at den enkelte akkord stræber ikke mod en bestemt anden akkord. Akkordforløbet bliver derved statisk og retningsløs.

Melodikken vil undgå ledetonespændinger, og den er i høj grad styret af en skala end et harmonisk forløb. Melodien forholder sig til et grundtoneplan, hvilket betyder at melodien bevæger sig ud fra og vender tilbage til grundtonen. Akkordmaterialet er som regel de dur- og mol-treklange, der dannes indenfor den grundlæggende skala. Beskrive en tilstand og en stemning, så er til højre på

tid/rum-skalaen

Side 5

Funktionsharmonik: kendetegnet ved, at der er en vis rangorden mellem akkorderne, dette giver harmonisk fremdrift. Dominanten spænder mod tonika, og spændingen vil normalt opløses, ved at dominanten efterfølges af tonika. Denne vekslen mellem spænding og afspænding giver en dynamisk og fremadstræbende harmonik, som er karakteristisk for funktionsharmonik.

Skalagrundlaget i funktionsharmonik musik er dur- og mol-skalarene. Beskrive en musikalsk

udvikling, så er til venstre på tid/rum-skalaen

Bluesharmonik: akkordmaterialet i bluestonalitet er først og fremmest dur-akkorderne på trinene I, IV og V. Sammenstød mellem stor og lille terts er en uklar eller ”grumset” tonalitet - dur og mol på én gang. Dette sammenstød er kendetegnende for bluestonaliteten. Kan ikke rigtigt bestemmes

på tid/rum-skalaen

Groove

Groove = rytme. Det rytmiske samspil mellem instrumenterne i et rocknummer

Groove-skema: en nedskrift på 2-4 takter af et nummer, hvor alle opfører sig ”typisk” i forhold til resten af nummeret

”Walking bass”: bassen spiller på alle fire pulsslag, dette kaldes en beatmarkering: en stemme der spiller på puls-slagene, eller at den spiller en underdeling af pulsen

Afterbeat: (eller backbeat) slag der betones særligt kraftigt

Modrytme: en stemme der laver rytmiske markeringer mellem pulsslagene. Normalt har 1- og 3

slaget status som det mest betonede slag i 4/4-takt, hvis dette bliver brudt er det en modrytme

Off-beat: markering af underdelingerne mellem pulsslagene

Claves-rytmik: hver tredje 8.-del markeres således, at der skiftevis spilles på et pulsslag og mellem pulsslagene. Hver anden tone bliver derved en synkope

Sound

Sound = instrumentation. Bogen definerer sound som oplevelsen af klang. Vi har altså at gøre med

et begreb, der dels indeholder noget objektivt (klagen) og dels indeholder noget subjektivt

(oplevelsen af klang)

Når vi skal beskrive sound, kan vi skelne mellem to slags:

Side 6

• Instrumental-sound: det enkelte instruments sound

• Ensemble-sound: orkestrets sound som helhed (soundbox)

Melodik & motiver

Rockmusik er kendetegnet ved korte melodiske enheder, som til gengæld gentages mange gange, og disse enheder kalder vi melodiske motiver.

Lineær melodik: har sin egen dynamik i form af retningsbestemte bevægelser, som danner afvekslende mønstre eller skaber spændingsforhold

Cyklisk melodik: er statisk og retningsløs, idet den ofte kredser om sig selv med udgangspunkt i en fast centraltone

Overordnet kan vi beskrive en frase ved at gøre rede for dens udstrækning og kontur.

Udstrækningen af en frase kan vi måle i antallet af takter. Frasens kontur kan man forstå som det grafiske billede af dens forløb, og vi kan beskrive den ved at bruge udtryk som stigende, faldende og bueformet (hører især til den lineære melodik). Toppunket for en stigning kaldes for højtonen.

Hvis melodien laver udsving fra centraltonen og vender tilbage mod samme udgangspunkt, er det den cykliske kontur.