Et eksempel fra STX 1.g
Noter: Musikkens parametre, Form, Groov/Sound, Hook/Gimmick og diverse musik-begreber
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find overskrifterne. Følger noterne en bog, et forløb eller deres egen orden?
- 4 min
Vælg ét begreb og læs forklaringen. Kan du forklare det med et eksempel, noterne ikke giver?
- 4 min
Find det, der mangler. Hvilke spørgsmål ville en eksamen stille, som noterne ikke svarer på?
- 3 min
Din egen opgave: Hvilke tre begreber fra dine egne noter kan du forklare uden at kigge?
Vil du bruge noterne i din egen opgave? Faget har en samlet side her: Noter til musik
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 1.g, Musik C, 6 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder musik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Noter til musik.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Krav til fremlæggelse
• Kun få facts – hvem, hvornår – altså en kort præsentation
• Formanalyse → struktur (overveje opbygning – se s. 187)
• Tekst/indhold → hvilken indflydelse?
hvilke konsekvenser for musikken?
forhold mellem tekst og musik?
• Hook?
• Instrumenter → hvilke?
hvilken funktion?
• Harmonik → fastlæg nummerets toneart (se C-nøglen)
vær opmærksom på: evt. faste akkordmønstre/toneskift
• Melodik → evt. motiver – opgang, nedgang, fraser mm.
• Groove → fastlæg groove-skema, evt. skift, formdelene – brug puls/takt rammen s. 86
Musikkens parametre
Melodik: tonehøjde, melodiens udvikling f.eks. mht. spring, gentagelse af melodidele el. lign, ændring i karakter i løbet af stykket
Harmoni: samklang, akkordforløb, instrumenternes funktion i det harmoniske forløb
Rytme/Groove: taktarter, evt. rytmeskift
Klang/Sound: instrumentation, skift i klang, evt. overvejelser om den tekniske produktion
Form: musikstykkets opdeling i dele, f.eks. vers/omkvæd, registrering af formdelenes taktantal
Musik begreber
Unisont: mange, som synger samtidig og helt ens
Akapella: uden instrumenter
Melisme: flere toner på én stavelse
Synkope: rytmisk forskydning - ubetonet slag betones og holdes evt. over et betonet slag
Side 2
Sampling: at klippe eller citere fra allerede indspillede numre
Ostinat: rytmisk og melodiske figurer, som gentages uforandret eller med små variationer Ambitus: det samlede toneomfang fra laveste til højeste tone
Riff: en lille markant melodi
Ad lib-stykke: et par takter der kører i ring. Ofte kommer stykket som outro
Tid & rum
Tid: musikken udfolder sig i tiden. De vigtigste parametre er harmonik og melodik.
Lineær, stræbende, funktionsharmonik. Udvikling (proces)
Rum: musikken udfylder rummet i et uendeligt nu. De vigtigste parametre er groove og sound.
Cyklisk, hvilende, modalharmonik, pentatonik. Indvikling (tilstand)
Hook, break & gimmick
Hook: noget i musikken (melodiske eller tekstlig frase), som lytteren umiddelbart og let hæfter sig ved og husker. Nummerets identitet
Break: et brud på groovet (en takt eller to), hvor der enten er pause, eller hvor der rytmisk sker noget helt andet end groovet
Gimmick: (i en vis forstand det modsatte af hook, den er nødvendigvis ikke iørefaldende) noget i musikken, der på én eller anden måde er særpræget og skiller sig ud, og gør netop dette nummer til noget specielt. Lidt sjovt eller pudsigt element
Form
1. Struktur:
Der kan zoomes ind eller ud på de forskellige formled. Hvis der zoomes ind bliver strukturen i de enkelte formled detaljeret - ser hvad de er bygget op af. Man kan også zoome ud og derved gøre beskrivelsen mere overordnet - dette er nummerets storform
Side 3
2. Funktion:
Hovedformled: vers, omkvæd og kontraststykke
Indskudte formled: forspil, bro, mellemspil og coda
• Intro (Forspil): ”det første sanseindtryk”, som skal fange lytterens opmærksomhed
• Vers: nummers ”historie” fortælles af en hovedstemme
• Omkvæd: fungerer som en slags konklusion i forhold til verset - gentages flere gange. Flere
sangere/instrumentalister
• Kontraststykke: et længere formled, hvis hovedformålet er at skabe kontrast eller afveksling
• Bro: et kortere formled, der har den funktion at danne en overgang og binde to andre større formled sammen (det engelske ord bridge dækker ikke helt det samme som vores betegnelse bro, men er faktisk det vi kalder kontraststykke)
• Mellemspil: fokus flyttes væk fra hovedstemmen. En salgs pause i den musikalske eller tekstlige fortælling.
• Solo: er oftest instrumental og baseret på akkompagnementet fra vers eller omkvæd
• Coda: består af en gradvis fade-out af et omkvæd eller en solo
Hovedstemme: enkelstemme i forgrunden
Akkompagnerende/kommenterende: stemmer i baggrunden
Medstemme: en der synger med på melodien med samme rytme og tekst, men på andre toner
3. Tilstand:
Det musikalske rum kan f.eks. skabes af et bestemt harmonisk miljø (tonalitet), nogle
soundmæssige kvaliteter og/eller et karakteristisk ostinatbaseret groove.
Bevægelse:
Formovergangene kan bestå af f.eks. en melodisk/harmonisk spændingsopbygning, rytmiske
breaks
Side 4
Standardformtyper
• Strofisk form: kendetegnes ved et bestemt musikalsk forløb gentages gennem hele nummeret
- evt. med visse variationer f.eks. ændret tekst
• AABA-form: indeholder et kontraststykke. Først præsenteres vi for ”noget” (A), og dette gentages umiddelbart efter (A). Nu trænger vi til afveksling, og vi præsenteres for noget nyt
(B). Så vender vi tilbage til det gamle og velkendte (A). B er altså et kontraststykke - der ender åbent. I rockmusik er formen ofte udvidet til f.eks. AABABA
• Pop-form: vekslen mellem vers og omkvæd. Teksten er sjældent indviklet. Sanges titel forekommer ofte i omkvædet, og dette gentages tit flere gange til sidst i sangen f.eks.
AABABBB - her har B funktionen som omkvæd og ikke kontraststykke
• Udvidet pop-form: er på en måde en blanding af de to overstående. Der er både omkvæd og kontraststykke f.eks. ABABCBBB - her er B omkvæd og C er kontraststykket
Tonalitet & harmonik
Tonaliteten i et musikstykke kendetegnes af to forhold:
• Tonematerialet, dvs. hvilken skala der benyttes som udgangspunkt. Tonaliteten er ikke altid stabil. Tonaliteten kan godt ændre sig undervejs, både således at forskellige afsnit i et rocknummer kan være i forskellige tonearter, og således at de forskellige afsnit kan være placeret forskellige steder i den harmoniske trekant.
• Nogle bestemte måder tonerne i denne skala anvendes på = f.eks. at nogle toner er vigtigere
end andre, at bestemte melodiske vendinger er typiske, at akkorder opbygget af skalaens toner sættes sammen på bestemte måder osv.
Modalharmonik: er kendetegnet ved at være spændingsløs i den forstand, at den enkelte akkord stræber ikke mod en bestemt anden akkord. Akkordforløbet bliver derved statisk og retningsløs.
Melodikken vil undgå ledetonespændinger, og den er i høj grad styret af en skala end et harmonisk forløb. Melodien forholder sig til et grundtoneplan, hvilket betyder at melodien bevæger sig ud fra og vender tilbage til grundtonen. Akkordmaterialet er som regel de dur- og mol-treklange, der dannes indenfor den grundlæggende skala. Beskrive en tilstand og en stemning, så er til højre på
tid/rum-skalaen
Side 5
Funktionsharmonik: kendetegnet ved, at der er en vis rangorden mellem akkorderne, dette giver harmonisk fremdrift. Dominanten spænder mod tonika, og spændingen vil normalt opløses, ved at dominanten efterfølges af tonika. Denne vekslen mellem spænding og afspænding giver en dynamisk og fremadstræbende harmonik, som er karakteristisk for funktionsharmonik.
Skalagrundlaget i funktionsharmonik musik er dur- og mol-skalarene. Beskrive en musikalsk
udvikling, så er til venstre på tid/rum-skalaen
Bluesharmonik: akkordmaterialet i bluestonalitet er først og fremmest dur-akkorderne på trinene I, IV og V. Sammenstød mellem stor og lille terts er en uklar eller ”grumset” tonalitet - dur og mol på én gang. Dette sammenstød er kendetegnende for bluestonaliteten. Kan ikke rigtigt bestemmes
på tid/rum-skalaen
Groove
Groove = rytme. Det rytmiske samspil mellem instrumenterne i et rocknummer
Groove-skema: en nedskrift på 2-4 takter af et nummer, hvor alle opfører sig ”typisk” i forhold til resten af nummeret
”Walking bass”: bassen spiller på alle fire pulsslag, dette kaldes en beatmarkering: en stemme der spiller på puls-slagene, eller at den spiller en underdeling af pulsen
Afterbeat: (eller backbeat) slag der betones særligt kraftigt
Modrytme: en stemme der laver rytmiske markeringer mellem pulsslagene. Normalt har 1- og 3
slaget status som det mest betonede slag i 4/4-takt, hvis dette bliver brudt er det en modrytme
Off-beat: markering af underdelingerne mellem pulsslagene
Claves-rytmik: hver tredje 8.-del markeres således, at der skiftevis spilles på et pulsslag og mellem pulsslagene. Hver anden tone bliver derved en synkope
Sound
Sound = instrumentation. Bogen definerer sound som oplevelsen af klang. Vi har altså at gøre med
et begreb, der dels indeholder noget objektivt (klagen) og dels indeholder noget subjektivt
(oplevelsen af klang)
Når vi skal beskrive sound, kan vi skelne mellem to slags:
Side 6
• Instrumental-sound: det enkelte instruments sound
• Ensemble-sound: orkestrets sound som helhed (soundbox)
Melodik & motiver
Rockmusik er kendetegnet ved korte melodiske enheder, som til gengæld gentages mange gange, og disse enheder kalder vi melodiske motiver.
Lineær melodik: har sin egen dynamik i form af retningsbestemte bevægelser, som danner afvekslende mønstre eller skaber spændingsforhold
Cyklisk melodik: er statisk og retningsløs, idet den ofte kredser om sig selv med udgangspunkt i en fast centraltone
Overordnet kan vi beskrive en frase ved at gøre rede for dens udstrækning og kontur.
Udstrækningen af en frase kan vi måle i antallet af takter. Frasens kontur kan man forstå som det grafiske billede af dens forløb, og vi kan beskrive den ved at bruge udtryk som stigende, faldende og bueformet (hører især til den lineære melodik). Toppunket for en stigning kaldes for højtonen.
Hvis melodien laver udsving fra centraltonen og vender tilbage mod samme udgangspunkt, er det den cykliske kontur.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.