SRO om Den Amerikanske Drøm & The Pursuit of Happyness

Side 1

Studieretningsopgave 2010.

Område: Den amerikanske drøm

Opgaveformulering (udfyldes af vejlederne):

1. Redegør i hovedtræk for den amerikanske drøm.

2. Du skal derefter analysere Gariele Muccino: Pursuit of Happyness (2006)

(Jagten på lykke) med særligt henblik på filmens hovedkarakter og budskab.

Herunder hvordan den visuelt formidler dette budskab. Det sidste punkt skal du besvare ved at næranalysere formen i to selvvalgte sekvenser.

3. Du skal i engelsk analysere Obamas ”Victory Speech” med særlig vægt på talens brug af retoriske virkemidler.

4. Endelig skal du med udgangspunkt i tale og filmen diskutere hvordan

Obama og Muccino betragter muligheden for i dag at realisere den amerikanske drøm.

Formalia:

Forsiden er denne udleverede opgaveformulering.

Besvarelsen skal indeholde et engelsk abstract, en kort indledning, brødtekst og konklusion samt noter, henvisninger, litteraturliste.

Besvarelsen (indledning, brødtekst og konklusion ekskl. figurer, billeder, tabeller, noter, henvisninger, litteraturliste og resume) må maksimalt fylde 14.700 tegn med mellemrum. Det engelske abstract må maksimalt fylde 1000 tegn med mellemrum, men skal indeholde følgende elementer: Problem, approach, results & conclusions.

Opgaven besvares individuelt og skrives i perioden 3.-5. maj.

Der skal afleveres to eksemplarer af opgaven på kontoret kl.8.20 d. 6. Maj 2010.

- I modsat fald betragtes opgaven som ikke-afleveret.

Alle eksemplarer skal underskrives af eleven umiddelbart efter konklusionen.

STX 2.g

Jeg bekræfter herved med min underskrift, at jeg selv har udarbejdet opgavebesvarelsen og at jeg ikke har anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil.

Antal tegn med mellemrum:_______________________

_________________________

STX 2.g

STX 2.g

Klasse:

2.a

Studieretningsfag 1: Niveau: Vejleder:ET

Mediefag B

Studieretningsfag 2: Niveau: Vejleder: RS

Emgeæsl A

Side 2

Abstract .

This study is about the term the american dream. Can you really obtain the American dream today? First I started out by looking up the meaning of the phrase and the story behind it through handed material and the internet. For my research I analyzed Gariele Muccino’s movie

The pursuit of Happyness and Barack Obama’s Victory Speech. I used contents analysis and form analysis on the entire movie to explore the filmic methods and the premise. Then I chose two sequences to analyze in details. These two sequences are the greatest contrasts of the maincharacters life in the story. It therefore will show us the development he achieved by fighting as hard as he could from poorness and misery to finally reaching happiness and obtaining the American dream. Finally I compared these two sources to each other to see their view on the American dream and the possibility achieving it. My conclusion of this assignment is, that the faith in the American dream still lives and that both sources want to prove the fact that it is possible to achieve through hard work and commitment.

Side 3

Indholdsfortegnelse

Indledning ................................................................................................................................ 1 Redegørelse af den amerikanske drøm .................................................................................. 1 Analyse af Pursuit of Happyness ............................................................................................. 2 Indholdsanalyse ................................................................................................................. 2 Formanalyse ...................................................................................................................... 3 Sekvenser ........................................................................................................................... 4 Analyse af Barack Obamas “Victory Speech” ......................................................................... 5 Diskussion med henblik på film og tale .................................................................................. 6 Konklusion ................................................................................................................................ 7 Litteraturliste ........................................................................................................................... 7

Side 4

Indledning

I min opgave vil jeg gøre rede for den amerikanske drøm. Herefter vil jeg analysere filmen ”Pursuit of Happyness” og lede efter træk af den amerikanske drøm. Desuden vil jeg analysere Barack Obama’s ”Victory speech”. Endelig vil jeg sammenligne filmen og talen med hinanden for at finde ud af hvad disse to kilder mener om den amerikanske drøm og om muligheden for at realisere den. Opgave 1 vil jeg løse vha.

undervisningsmateriale og baggrundsviden. På filmen vil jeg bruge formanalyse og indholdsanalyse til at finde budskabet i filmen. Jeg vil også beskrive miljøtegningen, da den er med til at danne hovedkarakteren og hans skæbne. For at analysere Obama’s tale, vil jeg finde de retoriske virkemidler i talen og finde ud af hvad Obama’s mening om den amerikanske drøm er.

Redegørelse for den amerikanske drøm

"The American Dream is "that dream of a land in which life should be better and richer and fuller for everyone, with opportunity for each according to ability or achievement. [1] ”

Dette er den første gang mennesket hører om begrebet Den amerikanske drøm. Dette citat er skrevet af James Truslow Adam, i hans bog Epic of Amerika i 1931.

Som nævnt, er den amerikanske drøm en tro på, at alle mennesker kan opnå deres drømme igennem hårdt arbejde og viljestyrke. Ethvert individ kan arbejde sig fra bunden til toppen og udleve sine drømme, hvis de kæmper hårdt nok. Den amerikanske drøm tilbyder os muligheder og frihed til at tage dem. Der er selvfølgelig mange definitioner på, hvad den amerikanske drøm indeholder; familie, rigdom, succes, frihed eller lykke. Men den amerikanske drøm handler ikke kun om individet, men også om selve landet; et mangfoldigt og frit samfund med lige rettigheder. Dette er grunden til, at USA er blevet kendt for ”mulighedernes land”, hvor folk tager til for at realisere deres drømme og håb.

Opbygningen af den amerikanske drøm går helt tilbage til 1766, hvor uafhængighedserklæringen, af

                                                        2
Thomas Jefferson, blev udformet, for at løsrive sig fra Englands konge .

I uafhængighedserklæringen star der bl.a:

“..that all men are created equal, that they are endowed by their Creator with certain unalienable Rights,

                                                   3
that among these are Life, Liberty and the pursuit of Happiness ”

1

http://memory.loc.gov/learn/lessons/97/dream/thedream.html

2

Amerika kæmpede mod England for selvstændighed; http://www.leksikon.org/art.php?n=3073

3

The declaration of independent; http://www.ushistory.org/Declaration/document/index.htm

Side 5

Her ser man træk fra, hvad der senere bliver til den amerikanske drøm, så som lighed imellem alle, rettigheder til liv, frihed og stræben efter lykke.

Analyse af ”Pursuit of Happyness”

Indholdsanalyse:

Filmen Pursuit of happyness er et fantastisk eksempel på den typiske amerikanske drøm. I løbet af filmen, følger man Chris Gardner i hans stræben efter lykke. Man ser ham starte i det fattigere miljø, hvorefter han rammer bunden, da han pludselig er tvunget til at leve imellem San Fransisco’s hjemløse med sin søn, Christopher. Nederlag efter nederlag lykkedes det alligevel Chris Gardner at kæmpe sig til tops og udleve sine drømme. I historien bruges Chris’ stemme i voice over, som en forfatter til hans egen livshistorie; en form for dagbog. Hermed får fortællingen et mere personligt præg og der bliver skabt mere medlidenhed med hovedpersonen.

Miljøtegningen er særdeles vigtigt for historien, da hele budskabet bag filmen er, at du kan nå til tops med dine drømme, lige meget hvilken rangklasse du tilhører eller hvilket miljø du er fra.

Der er skiftende fokus på det rige og fattige miljø i San Fransisco. Chris bor i starten af fortællingen i et fattigt kvarter, hans kone arbejder på et vaskeri og hans søn bliver sent i dagpleje i Chinatown. Men når Chris tager på arbejde for at sælge knogleskannere, bevæger han sig imellem højtuddannet mennesker.

Men først efter Chris mister husly, begynder den tydelig skilning i mellem rig og fattig i filmen som fx:

Efter Chris og Christopher blev sendt videre fra et herberg for kvinder og børn, bliver der klippet til en panorering, der følger en sportsvogn med glade mennesker. Da sportsvognen kører ud af billedet, fortsætter panorering hen på en kø til et herberg. Dette er en tydelig kontrast imellem rigt og fattigt på samme location. Det samme gælder en scene i anslaget af filmen, hvor der filmes på en masse forretningsfolk gående på fortovet, og derefter tilter kameraet ned på en sovende hjemløs, som de bogstavelig talt træder over.

Igennem hele filmen ser man hovedkarakteren tage bus og subway, hvis ikke han vælger at løbe i stedet, men når han kommer ind i miljøet hos Dean Witter, kører de arbejdende i taxaer (Jay Twistle og mr.

Frohm).

Miljøet er også vigtigt for at vide, hvilken karakter Chris Gardner er, da han er sat i en position, hvor han bliver nødt til at passe ind i begge miljøer.

Chris Gardner kommer fra Louisiana. Han var den bedste elev iblandt hans klasse i highschool og afsluttede som den bedste i marinen. Han er god til tal og god med mennesker. Alle virker til at kunne lide Chris. Chris sætter altid sin søn i første række. Han prøver så vidt som muligt ikke at lade sønnen mærke, at han selv er

Side 6

panikslagen. Som fx da Chris blev smidt ud af hotellet, og de skulle overnatte på et toilet i subwayen, gjorde Chris det til en leg for hans søn. Han kæmper for at få dem ud af fattigdommen uden at lade Christopher vide, at de er i knibe. Han er en stolt mand! Han lader ingen vide, at de er blevet hjemløse, som da fx Chis stopper Christopher i at afsløre til Mr. Ribbon, at de ingen bil har. Alligevel bliver han nødt til at miste værdigheden for overlevelse da han stikker af fra taxaen uden at betale, bliver smidt ud fra både lejlighed og motel og må mænge sig med vagabonder på åben gade. Selv om han er nede i et sort hul, lykkedes det ham ikke desto mindre at være flink og positiv over for andre folk. Han er en chancetager. Han sprang ud i at investere knogleskannere for alle hans kones og hans opsparinger og derefter tager han chancen som ulønnet praktikant i et børsmægler-firma. Igennem hele denne hjemløse tid klarer han alligevel at holde fast i drømmen; Drømmen om at kunne leve et værdigt liv, væres selvforsørgende og endelig at være lykkelig.

”it was right then, when i started thinking about Thomas Jefferson and the declaration of independence and the part about our right to life, liberty and the pursuit of happiness. And I remember thinking: how did he know to put the “pursuit” part in there? That maybe happiness is something that we can only

pursue. And maybe we could actually never have it.. No matter what. How did he know that?^{4} ”

Dette fortæller Chris I voice-over, da han finder ud at, hans kone forlader ham of tager Christopher med sig.

Her bruges det samme citat fra uafhængighedserklæringen, som i redegørelsen for den amerikanske drøm.

Her stiller han spørgsmålstegn til ordet lykkelig og den amerikanske drøm i det hele taget. Er drømmen kun en smuk tanke, der holder os kørende og lykke kun noget, vi håber vi kan blive?

Formanalyse:

I filmen er der mange nærbilleder af Christopher og specielt Chris. Dette vælger instruktøren at gøre, da man kommer tættere på personerne og derved får flere følelser at se igennem deres ansigtsudtryk. I scenerne hvor Chris bliver ansat på Dean Witter eller får af vide at skatten har taget de sidste af hans penge, ville ikke virke ligeså følelsesmæssigt stærke, hvis billedbeskæringen havde været fx total. Dog er der også mange totaler, når dele af byen og menneskerne i byens gader skal vises og ikke mindst et establishing shot af San Fransisco.

Æstetikken er continuity, altså usynlig klipning. Instruktøren har valgt ikke at gøre klippene tydelige for at ligge mere fokus på selve indholdet i filmen. Den har ikke brug for synlig klipning og dramatisk, da den skal reflektere en sand historie.

4

Pursuit of happyness filmen

Side 7

Kamerabevægelserne er for det meste stationært eller traveling. Men der skal ligges mærke til, at i stressede eller følelsesmæssigt overvældende scener i filmen, er der ofte brugt tydeligt håndholdt. Det bruges til at vise Chris’ følelser i situationen. I scenen hvor CHris bliver ramt af en bil i i forsøget på at få hans knogleskanner, mister han en sko. Han føler sig stresset over hele situationen; Han ikke fik fat i skanneren og at hans sko er væk i det hans pause er ovre og han skal skynde sig tilbage med kun en sko.

Her er uden tvivl håndholdt kamera. Der er en del fugl- og frø perspektiver i filmen for at vise forskellen på det fattige og det rige, de magtfulde og de små i samfundet. I anslaget af filmen, bliver der filmet mange

bygninger/kontorer i frøperspektiv for at vise dominans. Det samme gælder, når Chris første gang går ind i

Dean Witter bygningen og kigger op. Da ser man fra hans synsvinkel hele bygningen, hvor det amerikansk flag hænger og blafrer lige over ham, som et symbol på igen dominans, stolthed og den amerikanske drøm.

Lyssætningen skiftes der imellem lowkey og highkey igen for at vise kontrasten i miljøet. Der er lowkey på herbergene og de fattige kvarterer, for at skabe en tungsindig og dyb stemning. Highkey vises i optagelserne af de rige kvarterer. Der er stort set sat lys i alle indendørs scener og naturligt lys udendørs.

Der er både synkron og asynkron lyd i filmen, og som sagt er der tit voice-over med Cris’ stemme som fortæller af historien. Der høres underlægningsmusik undervejs igennem hele filmen, som på skift virker sørgeligt og lykkeligt. Underlægningsmusikken lyder til at være komponeret til filmen. Musikken, som klipningen, skal heller ikke lægges mærke til, men understøtte handlingen og stemningen.

Sekvenser

Jeg har valgt at analysere to sekvenser, der er med til at vise hvor langt nede i samfundet Chris var og hvor meget Chris arbejdede sig op, altså den amerikanske drøm.

Sekvens 1: Subway toilettet

Chris er lige blevet smidt ud af motellet efter skatten har taget alle hans penge. Fortvilvet musik kører i baggrunden. I denne scene skiftes der imellem total og halvtotal, for at vise kropsreaktioner, men klipper over i en halvnær, da Chris mister besindelsen på Christopher. Han tager nu ned på subway stationen med sin søn, uden idé om hvor de skal tage hen eller overnatte. Her vises Chris og Christopher fra fugleperspektiv, da Chris føler sig lille og hjælpeløs. Det eneste lyd, er fra et tog on-screen, der bevæger sig ud af billedet. Herefter ser han sin mulighed til at berolige sin søn, ved at lades som om hans knogleskanner i virkeligheden er en tidsmaskine, som den psykisk syge påstod. Ved at trykke på knappen, kommer de tilbage til dinosaurernes tid, og de bliver nødt til at finde en hule at gemme sig i. Dette bliver et offentligt toilet på stationen, hvor de låser sig inde. Her ser man et nærbillede af Christopher, der lever sig ind i legen uden bekymringer, hvorefter der bliver filmet et ekstremt close-up af Chris’ hånd låse døren. Imens Christopher sover på skødet af Chris, bryder Chris lige stå stille sammen. Her er det som sagt optaget fra et heftigt fugleperspektiv, som om kameraet sidder direkte oven over ham, da Chris føler, han har ramt

Side 8

bunden og ikke kan se en måde, at komme op derfra. Her er også en del nære optagelser af Chris’ sammenbrud. Off-screen bliver der hamret på døren, imens Chris holder sin søn for ørerne.

Sekvens 2: fastansættelse hos Dean Witter

Sidste dag for Chris som praktikant på Dean Witter. Man hører on-screen kaos på kontoret, da der bliver fokus på Chris i nær, sidde og snakke med en kunde i telefonen. Chris bliver herefter kaldt ind til det afgørende møde med Dean Witter. Når Chris er på vej hen til mødelokalet, kan man se angsten i hans ansigtsudtryk og her igen er det håndholdte kamera med til at understøtte denne følelse af kaos og nervøsitet i hans tanker. Samtalen imellem Mr. Frohm og Chris foregår i halvtotal og halvnær. Men med det samme Mr. Forhm afslører, at Chris har fået pladsen som børssælger, bliver der skiftet til nær og der er shot over shoulder. Der kommer her asynkron lyd ind, en glad melodi. Da Chris forlader kontoret er der stadig nærbillede af ham, for at vise, at han prøver på at holde tårerne tilbage. Off-screen fortæller:

”This part of my life… this little part.. is called happiness”

Her løber Chris ud på gaden I slowmotion iblandt den flok af glade mennesker, han så længe har ville være en del af, hvor han prøver at holde lykken tilbage, men det er for overvældende en følelse.

Analyse af Barack Obamas ”Victory Speech”

Barack Obama- USA’s første sorte præsident.

I Obama’s Victory Speech taler han om, hvad han vil gore for USA’s folk som deres nye præsident. Han taler til folket som én samlet nation, som bliver nødt til at samarbejde, for at kunne nå målene og blive et bedre land. Han bruger ordet ”we”, et retorisk virkemiddel, igennem hele talen, for at vise, at folket er ligeså meget med til at bestemme landets fremtid, som Obama selv. Der er altså en alliance imellem ham og folket. Han starter ud med, at give folket en fædrelands følelse:

“If there is anyone out there who still doubts that America is a place where all things are possible, who still wonders if the dream of our founders is alive in our time, who still questions the power of our democracy, tonight is your answer.”

Heri får han også nævnt den amerikanske drøm: The dream of our founders. Og allerede lidt inde i talen, kommer han ind på den amerikanske drøm igen. Her nævner han, at han ikke var den mest sandsynlige kandidat til præsidentvalget, da de ikke havde mange penge og deres kampagne startede i haver og stuer.

Altså har det lykkedes ham, igennem hård kamp og viljestyrke, at kæmpe sig fra ingenting til at nå sine drømme og mål. Og nu vil han gøre det samme for hans land. Som sagt er den amerikanske drøm også

Side 9

drømmen om et frit land, hvor alle bliver set som lige. Denne drøm vil Obama endelig prøve at opfylde. Og dette gør han klart, at han ikke kan gøre alene: ”It can’t happen without you..”

Han får brugt logos, da han fortæller om Ann Nixon Cooper, en 106 år gammel kvinde, der har været med til at opleve flere historiske ændringer i USA, så som kvinders stemmeret. Dette bruger han som et bevis på, at USA kan ændre sig. I slutningen af hvert eksempel, han giver fra historie, udtaler han sig ”yes we can” efter, hvilket er hans devise.

I denne tale får han hovedsageligt brugt pathos som retorisk virkemiddel. Han får folk til at være enige med ham vha. af følelser. Herunder nævner han heroiske handlinger så som: ”Even as we stand here tonight, we know there are brave americans wakng up in the deserts of Iraq and the mountains of Afghanistan to risk their lives for us.”

Han bruger også tid på at vise medfølelse for forældrene, der har søvnløse nætter over pengemangel.

I starten af talen takker han alle dem, der har været med til at støtte ham i løbet af hans tid bl.a. hans familie. Dette får ham også til at virke menneskelig og derfor nemmere at stole på.

Symboler er der også et par stykker af: ”The road ahead will be long. Our climb will be steep.”

Her taler han om forhindringerne og kampen, de skal overkomme for at nå deres mål. Men han lover folket, at de nok skal nå dertil. Igen viser han tiltro og ære over for folket.

Tilslut i talen bruger han en tydelig kontrast, der igen vækker følelser blandt landet: ”To those who would tear the world down: We will defeat you. And to those who seek peace and security: We support you” Obama bruger disse retoriske midler til at folket støtte, vise han er menneskelig og derfor kan stole på ham.

Han giver udtryk for, det er nu eller aldrig, hvis de vil ændre landet, og udleve den amerikanske drøm:

“..To reclaim the American dream and reaffirm that fundamental truth, that, out of many, we are one; that while we breathe, we hope. And where we are met with cynicism and doubts and those who tell us that we can’t, we will respond with that timeless creed that sums up to the spirit of a people: yes, we can.”

Diskussion med henblik på film og tale

Både Muccino og Obama virker til at tro på, at den amerikanske drøm kan realiseres, da både Obama og Muccino sender det budskab ud til folket. De fortæller om to forskellige former af den amerikanske drøm; for den individuelle og for nationen. Men de kommer begge to til den samme konklusion; lykke og frihed.

Både den rigtige Chris Gardner og Barack Obama er levende eksempler på den amerikanske drøm. Muccino valgte dog, at få seerne af hans film til at tvivle på hvorvidt drømmen bare var en drøm, men viste til sidst at alt kunne lade sig gøre, hvis man bare ikke gav op. Barack Obama fortæller derimod landet, at han lover dem, at den amerikanske drøm kan realiseres, hvis vi bare alle er villige til at kæmpe for den.

Side 10

Konklusion:

Jeg fandt vha. analyser og diskussion frem til, at troen på den amerikanske drøm stadig lever. Muccino’s film og Obama’s tale fokuserer på hver deres udgave af den amerikanske drøm, for den individuelle person og for hele landet, men deres budskab er det samme; succes og lykke for enden af tunnelen. Igennem hele Obama’s tale ligger den amerikanske drøm imellem linjerne, da han opfordre alle til at hjælpe med gøre USA til et bedre sted, og det sagtens kan lade sig gøre, hvis bare de kæmper nok. Både Obama og karakteren Chris Gardner er et typisk eksempel på, at den amerikanske drøm ikke kun er en drøm, da de begge har opnået succes på trods af pengemangel og hudfarve.

Litteraturliste:

Olsen, Mimi og Oluf Shau, Hans: Levende billeder, Systime A/S, Nørhaven book, 2007

Muccino, Gariele: Pursuit of happyness, Columbia pictures, Sony pictures home intertainment inc, 2006 Barack Obama’s victory speech: Amerika. gov

http://www.america.gov/st/usg-english/2008/November/101958abretnuh0.580044.html;

Uafhængighedserklæringen: US history

http://www.ushistory.org/Declaration/document/index.htm