Lyd, genre og teori - en SRP læst med censorblik

Eksempel · med censorblik

Mange glemmer, at lyd er et virkemiddel. Og mange parkerer teorien i redegørelsen. Her er en opgave, der gør det første rigtigt - og viser, hvad der sker, når teorien ikke bliver brugt i analysen.

Det her er ikke en facitliste. Vælg ét greb, og prøv det på din egen kilde med dine egne iagttagelser og formuleringer.

Uddragene er fra en rigtig SRP i Dansk A og Samfundsfag A. Opgaven analyserer P3-podcasten Et farligt match om en datingoplevelse og om samtykke. Emnet er følsomt, så vi ser her på det rent fagligt - genre, lyd og teori - ikke på sagen selv. Eleven har givet lov til, at uddragene bruges anonymt.

Brug eksemplet sådan

Vælg ét greb nedenfor. Find derefter et sted i din egen tekst eller podcast, og forklar med dine egne ord, hvad lyd, genre eller teori gør. Kopiér ikke formuleringerne.

Hvis du er forælder: Bed eleven pege på belægget og forklare sit valg. Formulér ikke analysen for eleven.

SRP bedømmes som en helhed ud fra flere kriterier. Se ministeriets vejledning til SRP.

Tre læsegreb i dette eksempel

I   Bruger analysen alle mediets virkemidler - også lyden, ikke kun ordene?

II  Bliver teorien trukket ned i selve analysen, eller bliver den i redegørelsen?

III Er genren bestemt og brugt som et virkemiddel - ikke bare sat som en mærkat?

Uddrag 1: Lyden, der bliver læst som virkemiddel

Mange medieanalyser standser ved ordene. Her bæres lydsiden ind i fortolkningen.

Uddrag · lydanalyse

“Når værten taler, ledsages hendes stemme ofte af mere rolig underlægningsmusik, som skaber en reflekterende stemning. I kontrast hertil står JoJos fortælling, hvor musikken ofte dæmpes eller helt forsvinder, så hendes stemme og hvordan hun ‘leger’ med tryk og pauser, træder tydeligere frem.”

“Tastaturklik og notifikationslyde, altså forankrende lydlag, fungerer som konkrete autenticitetsmarkører, der placerer fortællingen i en digital datingkontekst (…). Lydsiden fungerer derfor ikke blot som baggrund, men som en aktiv del af fortællingens betydningsdannelse.”

Censor i margenen

virker her  Musikkens forsvinden bliver et dramaturgisk greb, og notifikationslydene en autenticitetsmarkør. Eleven kobler en konkret iagttagelse til en fortolkning og bruger tidskoder, så læsningen kan efterprøves.

kontrollér  Ved det mundtlige forsvar vil et nærliggende spørgsmål være: Hvad gør lyd ved lytterens tillid, som billede og tekst ikke kan? Svaret viser, om eleven kan forklare metoden ud over det ene sted.

Uddrag 2: Teorien, der bliver i redegørelsen

Her er et stykke samfundsfaglig teori. Den er præcis - men læg mærke til, hvor den står.

Uddrag · redegørelse, Habermas

“Denne dobbelte karakter kan også forstås gennem Jürgen Habermas’ teori om kommunikativ handling, hvor sociale relationer ifølge Habermas etableres gennem kommunikation (…). Online dating beskrives imidlertid ofte som mere strategisk end kommunikativ, idet interaktionen præges af (…) iscenesættelse.”

Censor i margenen

virker her  Habermas er gengivet korrekt, og skellet mellem strategisk og kommunikativ handling er et reelt godt greb til lige præcis datingkultur. Forståelsen er der.

kontrollér  Teorien bor i redegørelsen. Den skal ned i analysen og åbne et konkret sted i podcasten - tag et replikskifte mellem JoJo og manden og vis, hvor kommunikationen tipper fra gensidig forståelse til strategi. Ellers står teorien som baggrund, uden at den forklarer analysens materiale.

Uddrag 3: Genren, der bliver et virkemiddel

Genre er ikke en mærkat, man sætter på. Her bruges den til at forklare, hvordan podcasten virker.

Uddrag · genrebestemmelse

“Fortællingen placerer sig i et spændingsfelt mellem faktuel formidling og oplevelsesbaseret fremstilling. På den ene side anvendes en række fakta-koder, der signalerer autenticitet og virkelighedsforankring, mens der på den anden side benyttes dramaturgiske og lydlige virkemidler, der skaber spænding og følelsesmæssig involvering (…). Dermed fungerer genrehybriden ikke blot som en narrativ ramme, men også som et centralt virkemiddel.”

Censor i margenen

virker her  Genren bestemmes med fakta- og fiktionskoder og bruges så aktivt: hybriden er selv et virkemiddel, der gør fortællingen både troværdig og medrivende. Sådan bliver genrebestemmelsen en del af analysen frem for en indledende mærkat.

kontrollér  Perspektiveringen til Natten til lørdag bliver let til “podcast lig ét perspektiv, serie lig flere”. Hvis serien skal med, så analysér ét konkret greb i den, så perspektiveringen får samme tyngde som hovedanalysen.

Tre steder at kontrollere i din egen analyse

Lyden bliver glemt.

Medieanalysen standser ved ordene. Gør sådan: Vælg et sted, hvor musik, pauser, klip eller reallyd ændrer lytterens oplevelse, og forklar virkningen.

Teorien parkeres i redegørelsen.

Et fint teoriafsnit, og så ses begrebet aldrig i analysen. Gør sådan: brug teorien til at åbne ét konkret tekststed - der, hvor den faktisk forklarer noget.

Perspektiveringen bliver tynd.

Det andet værk nævnes, men analyseres ikke. Gør sådan: tag ét konkret greb i det og vis, hvad det tilføjer.

Hvad du kan gøre i morgen

Tag ét sted i din analyse, hvor lyd, klip eller pauser betyder noget - og skriv, hvad de gør.

Find et begreb, der kun står i din redegørelse, og træk det ned i analysen.

Tjek, at din genrebestemmelse forklarer noget - ikke bare navngiver en genre.

Hvis du perspektiverer til et andet værk, så analysér mindst ét konkret greb i det.

Den sidste pointe

Eksemplet viser et brugbart fagligt valg: Lyden bliver analyseret som en del af mediet. Det næste skridt er at lade den samfundsfaglige teori forklare et konkret sted i materialet. Brug samme kontrol på din egen opgave: Kan du pege på dit belæg, forklare dit begreb og vise, hvad fagene hver især bidrager med?

Find det første sted at kontrollere i din egen SRP

Tjeklisten giver dig 12 spørgsmål til din egen besvarelse, så du kan finde det første sted, der mangler belæg eller forklaring.

Åbn SRP-tjeklisten