Faglige mål i dansk A, forklaret
Du har sikkert hørt, at du bliver bedømt på de faglige mål, uden nogensinde at have læst dem. De står i læreplanen, tolv punkter i et sprog, der er skrevet til lærere. Her får du dem ordret, og ved siden af hvert mål står, hvad det betyder, når du sidder til prøven.
Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie
På denne side
- Det, du bliver bedømt efter
- 1. Du skriver til en modtager
- 2. Du skal skrive korrekt
- 3. Du skal kunne læse sproget
- 4. Du skal kunne holde oplæg
- 5. Du skal ramme opgavens skrivemåde
- 6. Du skal analysere og fortolke
- 7. Du skal kende litteraturen bredt
- 8. Du skal bruge litteraturhistorien
- 9. Du skal forstå mediebilledet i dag
- 10. Du skal sortere information kritisk
- 11. Du skal forklare din metode
- 12. Du skal bruge faget tværfagligt
- Sådan vejer det ved prøven
- Sådan bruger du målene i morgen
Fra censorstolen
Det, du bliver bedømt efter
Når jeg sidder som censor, har jeg ingen liste over rigtige svar. Jeg har de faglige mål. I læreplanens punkt 4.3 står der: “Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.” Ved begge prøver gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af din præstation.
Derfor er målene ikke en formalitet i toppen af et dokument. De er den målestok, din opgave og din eksamen bliver holdt op imod. En elev, der ved det, bruger sin forberedelsestid anderledes end en, der ikke gør.
Mål 1-5
Sproget og fremstillingsformerne
De fem mål handler om sprog. Fire af dem måler, hvad du selv leverer skriftligt og mundtligt, det femte, hvad du hører i andres sprog.
Mål 1 af 12 · læreplanens ord
1. Du skriver til en modtager
“udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt”
Præcist betyder, at ordene rammer det, du mener. Nuanceret betyder, at du kan skelne, så en tekst ikke bare er god eller dårlig, men fx både medfølende og kølig. Formidlingsbevidst betyder, at du regner med en læser eller en lytter, der ikke har teksten i hovedet, som du har. Multimodalt betyder billeder, lyd, layout og tale i samspil. Til den mundtlige prøve hører jeg det med det samme: du forklarer novellens opbygning i din egen rækkefølge, ikke i tekstens.
Sådan viser du det: Sig i din indledning, hvad du undersøger, og hvorfor det er værd at undersøge. Sæt derefter afsnittene i den rækkefølge, en læser har brug for, ikke i den rækkefølge, du selv opdagede tingene.
✗ Ved Vejen er rigtig god, og man kan virkelig mærke, at Katinka er en spændende person, som læseren kommer til at holde af.
✓ Katinka i Ved Vejen fremstår på én gang resigneret og længselsfuld. Bang forklarer det aldrig, men viser det: hun går ud på perronen for at se aftentoget komme og køre videre igen, og bagefter ligger alt “tyst, ligesom dobbelt stille”. Så går hun ind og drikker te med Bai.
At kalde Katinka spændende siger ikke, hvad der foregår i hende. Det stærke svar holder to følelser sammen, resignation og længsel, og henter dem i perronen, toget der kører videre, og stilheden bagefter.
Mål 2 af 12 · læreplanens ord
2. Du skal skrive korrekt
“beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber”
Der ligger to ting i ét mål. Det første er retskrivning og tegnsætning: nutids-r, komma, stort og lille begyndelsesbogstav, sammensatte ord. Det andet er, at du kan sætte navn på det, du ser: ordklasser, sætningsled, sammenligning, metafor, besjæling. Fejl i det første tynger karakteren, når de bliver så mange, at de forstyrrer læsningen. Det andet tæller først, når begrebet gør analysen skarpere. Skriver du, at digtet bruger metaforer, uden at pege på hvilke, har begrebet ikke gjort noget arbejde.
Sådan viser du det: Læs din opgave højt til sidst, og ret de fejl, du hører. Brug hvert fagbegreb sammen med et citat fra teksten, så det bliver til analyse og ikke til en ordliste.
✗ Yahya Hassan bruger mange virkemidler og et hårdt sprog, som gør at man kan mærke vreden, når man læse digtene.
✓ Hele samlingen står med versaler, og tegnsætningen er væk: i åbningsdigtet Barndom er der ikke sat et eneste komma eller punktum. Læseren kan ikke se, hvor en sætning slutter, og det giver et råbende, forpustet tonefald, der passer til digterjegets vrede.
Censor kan tælle versaler og tjekke kommaerne i Barndom efter. Mange virkemidler kan hun ikke tælle. Den stærke version navngiver de to træk og siger, hvad de gør ved tonefaldet. Den svage mangler desuden et r i “læser”.
Mål 3 af 12 · læreplanens ord
3. Du skal kunne læse sproget
“dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund”
Sproget er ikke det samme hos alle. Det skifter med alder, egn, gruppe og situation, og det røber, hvem der taler, og hvem de taler til. Funktion er, hvad sproget gør: overtaler, trøster, udelukker, skaber fællesskab. Variation er forskellene: dialekt, sociolekt, multietnolekt, formelt og uformelt. Dokumentere betyder, at du peger på konkrete steder i teksten. En politikertale, en kommentartråd og en sms om det samme emne viser tre slags sprog og tre forskellige formål.
Sådan viser du det: Vælg to eller tre sproglige træk i teksten, og forklar, hvad de gør ved modtageren. Kobl dem til den situation og den tid, teksten er blevet til i.
✗ Personerne i Hosekræmmeren taler ligesom folk på heden gjorde dengang, og det gør fortællingen mere realistisk.
✓ Fortælleren skriver et dannet skriftsprog, mens Michel Krænsen svarer i korte talemåder: “Mens Græsset groer, døer Horsemoer!” Den afstand gør fortælleren til en gæst udefra og familien til nogen, der bliver set på. Cecil gik fra forstanden allerede ved den tredje lysning i kirken, og da Esben senere kommer hjem, møder hun ham i bibelsprog: “Viig bort fra mig! hvad haver jeg med Dig at gjøre? Du er et Menneske, og jeg en Guds Engel.”
Forskellen er de to citater. Michel Krænsens talemåde viser et magtforhold, og Cecils bibelsprog viser en, der taler fra en anden verden end de andre i stuen. Ordet realistisk viser ingenting.
Mål 4 af 12 · læreplanens ord
4. Du skal kunne holde oplæg
“anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed”
Til den mundtlige prøve begynder du med et oplæg på 8 til 10 minutter, og derefter bliver det en faglig samtale om den opgave, du har trukket. Oplægget skal have en rækkefølge, vi kan følge: en vinkel, nogle nedslag i teksten, en samling til sidst. At argumentere er at sige, hvad du mener, og hvorfor, med belæg i teksten. Formidlingsbevidst er at tale til os i lokalet og ikke til dine noter. Den, der læser noter op i ét stræk, får sjældent vist, hvad han kan.
Sådan viser du det: Byg dit oplæg som tre eller fire punkter med en pointe i hvert, og øv overgangene mellem dem. Se op fra papiret, og svar på det, eksaminator og censor faktisk spørger om.
✗ Jeg synes, Erasmus Montanus handler om, at man ikke skal være for klog, for han bliver jo straffet til sidst.
✓ Min påstand er, at stykket rammer misbrug af lærdom, ikke lærdom i sig selv. Belægget er syllogismen om, at Morlille er en sten: logikken bruges til at vinde over hende, ikke til at oplyse hende.
Skriver du, at du synes, har censor intet at prøve efter. Syllogismen om Morlille som sten kan hun gå efter.
Mål 5 af 12 · læreplanens ord
5. Du skal ramme opgavens skrivemåde
“anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed”
De fem ord er ordrer, og de betyder noget forskelligt. Redegøre er at gengive andres stof kort og loyalt. Analysere er at undersøge, hvordan teksten er lavet. Fortolke er at sige, hvad den betyder. Diskutere er at sætte synspunkter op mod hinanden. Vurdere er at tage stilling med begrundelse. Opgaveformuleringen til den skriftlige prøve fortæller, hvilke af dem du skal bruge. Mange point ryger ved at analysere, når der står diskutér, eller ved at referere handlingen, når der står fortolk.
Sådan viser du det: Streg de ord under i opgaveformuleringen, der siger, hvad du skal gøre, og tjek til sidst, at hvert afsnit gør netop det. Skriv fortolkningen som en påstand om teksten, ikke som et referat af den.
✗ Først bliver ørneungen fanget og kommer op i præstegården, hvor den går rundt mellem hønsene, og til sidst flyver den væk og bliver skudt.
✓ Ørnens flugt er bygget som en stigning, der knækker: den når højt op, men vender om og søger ned mod gården igen. Opdragelsen vejer tungere end vingerne.
Et genfortalt handlingsforløb er ikke en analyse. Det andet eksempel ser på, hvordan flugten er bygget, en stigning der knækker, og drager en slutning: opdragelsen vejer tungere end vingerne.
Mål 6-8
Teksten og litteraturhistorien
Her går du ind i selve teksten og holder den op mod andre tekster og mod den tid, den er skrevet i.
Mål 6 af 12 · læreplanens ord
6. Du skal analysere og fortolke
“analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier”
Analysen er delene: fortæller, komposition, personer, sprog, klipning, billedside. Fortolkningen er helheden: hvad teksten vil sige, og hvordan delene bærer det. Perspektiveringen holder teksten op mod noget andet, en anden tekst, en periode, et samfundsforhold, så begge dele træder tydeligere frem. Alle medier betyder, at en dokumentarfilm, et podcastafsnit, en reklame og en novelle bliver behandlet med samme grundighed. En perspektivering, der kun siger, at noget minder om noget andet, flytter ingenting i bedømmelsen.
Sådan viser du det: Læg en vinkel i starten, og forfølg den hele vejen med nedslag i teksten. Slut med en perspektivering, hvor du siger, hvad sammenligningen gør ved din fortolkning.
✗ Skyggen handler om en skygge, der bliver til et menneske, og det er både mærkeligt og lidt uhyggeligt at læse.
✓ Skyggen overtager den lærdes plads og til sidst hans liv. Rollebyttet gør eventyret til en fortælling om skin, der vinder over indhold, og motivet kendes fra Chamissos Peter Schlemihl, som sælger sin skygge.
Uhyggeligt er en fornemmelse. Rollebyttet er en fortolkning: skin vinder over indhold, og Peter Schlemihl viser, at motivet også findes andre steder.
Mål 7 af 12 · læreplanens ord
7. Du skal kende litteraturen bredt
“dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden”
Bredde betyder spredning i tid og genre: noget gammelt, noget nyt, digte, romaner, dramatik, dokumentarfilm. Du skal kunne trække på det, du har læst, når det hjælper en analyse. Ingen forventer, at du kender alt. Men når du sidder med et nyt digt om ensomhed, står du stærkere, hvis du kan holde det op mod et romantisk digt om det samme og sige, hvad forskellen er. Din undervisningsbeskrivelse er listen over det, du har med i bagagen.
Sådan viser du det: Hav to eller tre tekster klar fra andre forløb, som du kan sammenligne med. Nævn dem med titel og forfatter, og sig præcist, hvad de deler med den tekst, du sidder med.
✗ Vi har også læst noget af Tove Ditlevsen, som også handler om barndom, så de to tekster minder lidt om hinanden.
✓ Begge tekster binder barndommen til et sted: hos Ditlevsen er gaden på Vesterbro rammen om et liv, man ikke slipper, hos Pontoppidan er præstegården det, ørnen ikke kan flyve fra.
Stedet er det, de to tekster deler: gaden på Vesterbro og præstegården. At noget minder om hinanden, kan censor ikke bruge til noget.
Mål 8 af 12 · læreplanens ord
8. Du skal bruge litteraturhistorien
“demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund”
Her handler det om perioder, og om hvordan tekst og samtid hænger sammen. Ministeriets vejledning siger det ligeud: du skal ikke kunne alle litteraturhistoriske perioder, men forstå, hvordan tekst, kultur og samfund påvirker hinanden. Et gennembrudsdrama fra 1880’erne giver mere mening, når du ved, hvad der var på spil om ægteskab og moral. Årstal alene giver ingenting. Årstallet plus en forklaring på, hvorfor teksten ser ud, som den gør, giver en fortolkning med tyngde.
Sådan viser du det: Knyt teksten til en periode med to eller tre træk, du kan genfinde i selve teksten. Sig derefter, hvad periodens syn på mennesket betyder for din fortolkning.
✗ Ved Vejen er fra det moderne gennembrud, hvor man skrev om samfundet, og derfor er den realistisk og kritisk.
✓ Ved Vejen udkom i 1886, femten år efter Brandes’ krav fra 1871 om at sætte problemer under debat. Kravet kan ses i romanen: Katinka og Bai bliver først gift, da Bai har fået stilling, og Bang lader ægteskabet stå uden en dom over nogen af parterne. Læseren får spørgsmålet, ikke svaret.
Uden 1886 og 1871 er perioden bare en etiket. Den stærke version viser kravet om problemer under debat inde i handlingen: brylluppet venter på Bais stilling, og ægteskabet får ingen dom med.
Mål 9-12
Medierne, metoden og de andre fag
De sidste fire mål peger ud af teksten: mod medierne, mod dine kilder, mod dit valg af metode og mod de fag, dansk arbejder sammen med.
Mål 9 af 12 · læreplanens ord
9. Du skal forstå mediebilledet i dag
“demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag”
Mediebilledet er ikke kun aviser. Det er streaming, podcast, korte videoer, nyhedsbreve, influencere og de algoritmer, der sorterer, hvad du får at se. At forholde sig reflekteret er at kunne forklare, hvem der har sendt noget, hvorfor, til hvem, og hvad formen gør ved indholdet. En nyhed og en betalt anbefaling kan ligne hinanden på en skærm. Kan du forklare forskellen med begreber som afsender, målgruppe og nyhedskriterier, har du vist målet.
Sådan viser du det: Tag et konkret eksempel, du selv har set, og forklar afsender, formål og modtager. Sig, hvad mediet gør ved budskabet, og ikke kun hvad budskabet er.
✗ Sociale medier er dårlige for unge, fordi man kun ser det perfekte, og det giver folk et dårligt selvværd.
✓ Klippet er lagt op af en influencer, og betalt samarbejde står nederst i beskrivelsen. Formen er den samme som en anmeldelse, og netop derfor er reklamen svær at få øje på.
Har du kun en holdning om medier i almindelighed, er der ikke noget at analysere. Ét klip har en afsender, et betalt samarbejde nederst i beskrivelsen og en form, der ligner en anmeldelse.
Mål 10 af 12 · læreplanens ord
10. Du skal sortere information kritisk
“navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber”
Målet har to halvdele. Den ene er kildekritik: at finde frem til noget, vælge det brugbare fra og spørge, hvem der siger det, hvornår, og hvad de vil opnå. Den anden er din egen deltagelse i kommentarspor, gruppechats og sociale medier, og det du selv sender ud. I dansk bliver det målt, når du søger baggrund til en opgave og kan begrunde dit valg af kilde. En henvisning til en tilfældig side uden dato og afsender er ingen henvisning.
Sådan viser du det: Notér for hver kilde, hvem afsenderen er, hvornår den er skrevet, og hvorfor du bruger den. Skriv begrundelsen ind i opgaven, når kilden bærer en af dine pointer.
✗ Jeg fandt en artikel på nettet, hvor der stod, at unge læser mindre end før, og den bruger jeg som kilde.
✓ Tallet kommer fra en undersøgelse, som en bogklub selv har bestilt i 2014. Jeg bruger det, men skriver afsender og årstal ind i opgaven og sætter et nyere tal fra Danmarks Statistik ved siden af.
Tre spørgsmål skiller dem: hvem siger det, hvornår og hvorfor. Den stærke version svarer, at en bogklub bestilte tallet i 2014, og lægger et nyere tal fra Danmarks Statistik ved siden af.
Mål 11 af 12 · læreplanens ord
11. Du skal forklare din metode
“demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder”
Dansk arbejder med tekster i tre perspektiver: et litterært, et sprogligt og et mediemæssigt. Metode er valget af briller. Læser du novellen med blik for personernes udvikling, for sproglige virkemidler eller for den tid, den er skrevet i? Målet er ikke at kunne remse metoder op. Det er at kunne sige, hvorfor din tilgang passer til netop denne tekst, og hvad du ville få øje på, hvis du valgte en anden. Det er også her, spørgsmålet hører hjemme: hvorfor har vi overhovedet faget dansk?
Sådan viser du det: Sig tidligt i dit oplæg, hvilken tilgang du har valgt, og hvorfor teksten lægger op til den. Nævn til sidst en anden mulig tilgang, og hvad den ville have vist.
✗ Dansk handler om at læse tekster og finde ud af, hvad de betyder, og bagefter skal man skrive en opgave om det.
✓ Jeg har læst novellen litterært, altså med blik for fortæller og komposition. Med en sproglig tilgang ville ordvalg og henvendelse have stået i centrum, og jeg ville have set et andet magtforhold.
Ordet litterært gør valget synligt: fortæller og komposition styrede læsningen. En sproglig tilgang ville have vist ordvalg, henvendelse og et andet magtforhold.
Mål 12 af 12 · læreplanens ord
12. Du skal bruge faget tværfagligt
“undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag”
Dette mål peger ud af faget. Det er dansk i dansk-historieopgaven, i studieretningsprojektet og i flerfaglige forløb, hvor du bruger danskfaglige metoder på et problem, der ikke kun er dansk. Udvikle og vurdere løsninger betyder, at du foreslår noget og selv siger, hvad forslaget kan, og hvad det ikke kan. Formidlingsopgaven i SRP er et eksempel: du skriver artiklen til en bestemt målgruppe, og bagefter forklarer du dine valg af sprog, form og opbygning.
Sådan viser du det: Formuler et spørgsmål, faget kan svare på, og vælg metoden derefter. Skriv til sidst, hvad din løsning ikke kan, så vurderingen bliver din egen og ikke bare en konklusion.
✗ I min SRP skriver jeg om mellemkrigstiden, og i dansk analyserer jeg en tekst fra perioden, og i historie skriver jeg om Indre Mission.
✓ Historie giver mig Indre Missions udbredelse blandt fiskerne ved Vestkysten, dansk giver mig blikket for, at Kirk i 1928 skriver Fiskerne som kollektivroman uden hovedperson. Sammen forklarer de, hvorfor gruppen fylder mere end den enkelte.
To fag ved siden af hinanden er ikke et samspil. Udbredelsen blandt fiskerne og kollektivromanen uden hovedperson forklarer sammen, hvorfor gruppen fylder mere end den enkelte.
Bedømmelsen
Sådan vejer det ved prøven
Ved den skriftlige prøve vejer fire ting: skriftlig fremstilling, formidlingsbevidsthed, at du besvarer den stillede opgave, og at du bruger danskfaglig viden og metode, hvor det er relevant. Ved den mundtlige prøve vejer mundtlig fremstilling og sprogfærdighed, at du besvarer opgaven, og den samme brug af viden og metode.
Læreplanen fra august 2026 er kilden på denne side. Ministeriets vejledning uddyber målene, men den er skrevet til den tidligere udgave af læreplanen, så den er brugt som baggrund og ikke som facit.
Handling
Sådan bruger du målene i morgen
- Læs opgaveformuleringen som en ordre. Find de ord, der siger, hvad du skal gøre, og tjek til sidst, at du har gjort netop det og ikke noget andet.
- Læg en vinkel tidligt, og hold den hele vejen. Både skriftligt og mundtligt bliver du bedømt på, om du forfølger en klar linje eller springer fra emne til emne.
- Brug ti minutter på din undervisningsbeskrivelse, og skriv ved hvert forløb, hvilke tekster du kan sammenligne med. Det er dit råstof til perspektivering.
- Læs din opgave højt, inden du afleverer. Retskrivning og tegnsætning indgår i bedømmelsen af den skriftlige fremstilling, og fejl, der forstyrrer læsningen, koster.
- Sæt to sætninger på din metode, når du øver dig mundtligt: hvorfor denne tilgang til netop denne tekst. Det er et mål, mange elever går forbi uden at vise det.
Spørgsmål og svar
Om forfatteren
Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.
Næste skridt
Prøveformen, tiden og hjælpemidlerne i dansk står samlet på fagets eksamensside.