Faglige mål i religion C, forklaret
Du sidder i forberedelseslokalet med en tekst, du aldrig har set før, og 24 minutter på uret. Ingen har fortalt dig, hvad der bliver målt, mens du taler bagefter. Det står i læreplanens punkt 2.1: ti sætninger, skrevet til lærere. Her er de ordret, og ved siden af hvert mål står, hvad det betyder ved bordet.
Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie
På denne side
- Det, du bliver bedømt efter
- 1. Du skal disponere din fremlæggelse
- 2. Du skal kunne redegøre for kristendom
- 3. Du skal kunne redegøre for islam
- 4. Du skal kunne redegøre for en tredje religion
- 5. Du skal kunne redegøre for holdets fjerde emne
- 6. Du skal analysere materialet med fagets begreber
- 7. Du skal veksle mellem indefra og udefra
- 8. Du skal koble religion til nutidens samfund
- 9. Du skal bruge religion sammen med andre fag
- 10. Du skal kunne forklare, hvad faget gør
- Sådan vejer det ved prøven
- Sådan bruger du målene i morgen
Fra censorstolen
Det, du bliver bedømt efter
Når censor sætter sig, ligger der ingen facitliste på bordet. Der ligger de faglige mål. Læreplanens punkt 4.3 siger det uden omsvøb: “Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.” De ti sætninger herunder er altså hele linealen.
Samme punkt tilføjer: “Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens mundtlige præstation.” Der er ingen point for enkeltsvar og ingen delkarakterer. Derfor vejer et glemt fagudtryk mindre end en fremlæggelse, censor ikke kan følge, og derfor kan du ikke score på mængden af det, du når at sige.
Mål 1-5
Fremlæggelsen og de fire stofområder
De fem mål er dem, du har med ind til prøven: en fremlæggelse, der hænger sammen, og viden om fagets fire stofområder.
Mål 1 af 10 · læreplanens ord
1. Du skal disponere din fremlæggelse
“disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi”
Du får et ukendt materiale og cirka 24 minutters forberedelse, og de første fem til ti minutter ved bordet er dine alene. At disponere er at lægge en rækkefølge: hvad materialet er, hvad du ser i det, og hvad det betyder. Vejledningen beskriver den gængse deling i redegørelse og analyse, hvor analysen kan slutte med en sammenligning eller en aktuel diskussion. Elementær religionsfaglig terminologi er fagets almindelige arbejdsord: myte, ritual, kosmologi, overgangsritual, kanonisk tekst.
Sådan viser du det: Skriv tre overskrifter øverst på dit forberedelsespapir, før du skriver noter: hvad materialet er, hvad analysen viser, hvad det kan holdes op imod. Sig de tre overskrifter højt, når du begynder.
✗ Jeg har fået en tekst om et bryllup i en hinduistisk familie, og jeg synes, det er interessant, hvor meget de gør ud af det, så det vil jeg fortælle lidt om.
✓ Materialet er en nutidig beskrivelse af et hinduistisk bryllup. Jeg gennemgår det som et overgangsritual i tre faser, og til sidst holder jeg det op mod dåben fra kristendomsforløbet.
Censor hører på de første tyve sekunder, om der er en plan. Den stærke version navngiver materialet, sætter et fagbegreb på det, overgangsritual, og lover en sammenligning. Den svage lover kun at fortælle lidt.
Mål 2 af 10 · læreplanens ord
2. Du skal kunne redegøre for kristendom
“redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse”
Kristendom fylder omkring 30 procent af undervisningstiden, og målet spænder over tre tidslag. Formative skikkelser er det tidlige, som det står i Det Nye Testamente og dets samtid. Historiske skikkelser er nedslag undervejs, for eksempel bruddet mellem øst- og vestkirken, reformationen eller vækkelserne i 1800-tallet. Nutidige skikkelser er kristendom som levende religion i dag, og idéhistorie og identitetsdannelse er de spor, religionen har sat i dansk og europæisk tankegang, også hos dem, der ikke tror.
Sådan viser du det: Lav en tidslinje med tre kolonner, formativ, historisk og nutidig, og skriv en tekst og et ritual ind i hver. Så har du et konkret eksempel klar, når samtalen flytter sig i tid.
✗ Kristendommen kom til Danmark for mange hundrede år siden, og siden har den præget vores kultur og vores værdier, og det kan man stadig mærke i dag.
✓ Reformationen flyttede autoriteten fra kirken til skriften, og med Luthers kaldstanke blev det almindelige arbejde et kald fra Gud. Ordet kald bruges stadig om et arbejde, man brænder for, også af folk, der ikke tror på noget.
Mange hundrede år og et præget er påstande, ingen kan efterprøve. Den stærke version navngiver reformationen, kaldstanken og ét ord, der stadig er i brug, og viser dermed virkningshistorien i stedet for at hævde den.
Mål 3 af 10 · læreplanens ord
3. Du skal kunne redegøre for islam
“redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser”
Formative skikkelser er islams grundlag: Koranen, hadith-litteraturen og tiden omkring Muhammed. Nutidige skikkelser er islam, som den praktiseres nu, i Danmark og globalt. Vejledningen lægger vægt på mangfoldigheden, og den kan du vise med forskellige tilgange til sharia, med forholdet mellem islam og modernitet eller med islam som majoritetsreligion ét sted og minoritetsreligion et andet. Behandlingen sker ud fra en religionsvidenskabelig vinkel og på lige fod med behandlingen af de andre religioner, ikke som en holdning til islam.
Sådan viser du det: Skriv tre forskelle inden for islam ned, som du kan nævne af dig selv: for eksempel en dansk moské og en i Kairo, to måder at forstå sharia på, eller islam som majoritet og som minoritet.
✗ I islam skal man bede fem gange om dagen, faste i ramadanen og tage til Mekka, og det er sådan set det, religionen går ud på.
✓ Bønnen er en af de fem søjler, men den udføres under vidt forskellige vilkår. En gymnasieelev, der beder i et frikvarter i Danmark, og en pilgrim i Mekka udfører det samme ritual i to liv, der næsten intet har til fælles.
En opremsning af de fem søjler viser kun, at listen er læst. Den stærke version bruger søjlen som indgang til den mangfoldighed, vejledningen lægger vægt på: samme ritual, to helt forskellige hverdage.
Mål 4 af 10 · læreplanens ord
4. Du skal kunne redegøre for en tredje religion
“redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse”
Det er den tredje store religion på holdet, ud over kristendom og islam. Vejledningen nævner hinduisme, buddhisme, sikhisme og jødedom som eksempler. Vælger holdet jødedom eller sikhisme, skal der stadig behandles mindst én ikke-monoteistisk religion et andet sted i undervisningen. I arbejdet indgår både tekster fra religionens historie og nutidige tekster, så du skal kunne sige noget om både dengang og nu.
Sådan viser du det: Find ud af, hvilken religion dit hold har haft som den tredje, og skriv ét tekststed og ét nutidigt eksempel op ved siden af hinanden. To linjer rækker, hvis de er konkrete.
✗ I buddhismen tror man ikke på en gud, man tror på Buddha, og målet er at nå nirvana og slippe for at blive genfødt.
✓ Buddha fremstilles i legenden ikke som en gud, men som et menneske, der vågner. De fire ædle sandheder sætter lidelsen som udgangspunkt, og i thailandsk theravada møder man læren i praksis, når munkene går morgenrunde med tiggeskål, og lægfolk vinder fortjeneste ved at give.
Fra censorstolen lyder den første version som et opslag udefra. Den anden binder læren til et konkret nutidigt ritual, morgenrunden med tiggeskålen, og dækker dermed både religionens historie og dens nutidige skikkelse.
Mål 5 af 10 · læreplanens ord
5. Du skal kunne redegøre for holdets fjerde emne
“redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne”
Det fjerde emne er det, holdet selv har valgt. Vejledningen nævner et tematisk emne som ritualer, myter, arkitektur eller konversion, et bredere fænomen som new age, nye religioner, shamanisme eller online-religion, og enkelte religioner som shinto, rastafari eller jainisme. Det bliver ikke sorteret fra ved prøven: vejledningen siger direkte, at der også indgår ukendt materiale med tilknytning til netop dette mål.
Sådan viser du det: Slå op i undervisningsbeskrivelsen, hvad jeres fjerde emne hed, og skriv de tre begreber ned, som forløbet byggede på. Det er det mål, mange elever glemmer at læse op til.
✗ Vi havde et forløb om new age, hvor vi så på krystaller og astrologi og sådan noget, som folk tror på i dag.
✓ I new age-forløbet arbejdede vi med, at det hellige lægges ind i mennesket selv i stedet for i en gud uden for verden. Krystallen og horoskopet er redskaber til at finde en indre sandhed, og det er en anden slags autoritet end den, en kanonisk tekst har.
Krystaller og astrologi er en liste over genstande. Den stærke version lægger et fagligt greb på emnet, autoritet, og gør forskellen til kristendom og islam tydelig, uden at de to religioner overhovedet nævnes.
Mål 6-8
Analysen: begreber, perspektiver og samfund
Her arbejder du med materialet foran dig: du bestemmer dets særpræg, deler det op og holder det op mod nutidens samfund.
Mål 6 af 10 · læreplanens ord
6. Du skal analysere materialet med fagets begreber
“karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber”
Vejledningen giver de to ord en præcis betydning. At karakterisere er at bestemme særpræget ved det konkrete materiale: hvad det er for en tekst, hvem der har skrevet den, til hvem og i hvilken genre. At analysere er at dele materialet op i dets bestanddele og fortolke det, altså gøre rede for, hvad det betyder. Forskelligartede materialer er ikke kun tekster, men også ritualer på video, billeder, arkitektur, hjemmesider, genstande og iagttagelser fra feltarbejde.
Sådan viser du det: Begynd hver analyse med to sætninger om, hvad materialet er, og hvem der har lavet det. Sæt derefter mindst to fagbegreber på, og peg på det sted i materialet, hvor de kan ses.
✗ Teksten handler om et ritual, hvor de vasker sig, før de går ind, og det gør de nok for at være rene og pæne.
✓ Teksten beskriver en rituel vask ved indgangen. Vasken markerer grænsen mellem det profane og det hellige rum, og renheden er ikke hygiejne, men en tilstand, man skal bringes i for at træde ind.
Forskellen ligger i ordet ren. Den svage læser det som hygiejne, den stærke som en rituel tilstand og bruger skellet mellem profant og helligt, altså netop et religionsfagligt begreb, som målet beder om.
Mål 7 af 10 · læreplanens ord
7. Du skal veksle mellem indefra og udefra
“karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver”
Indefra, emic, er beskrivelsen, som den troende selv kan genkende sig i. Udefra, etic, er den faglige beskrivelse med forskningens begreber. Faget arbejder principielt udefra, men skal integrere indefra-vinklen: hvordan opleves ritualet af den, der udfører det. Målet dækker også etikken, og vejledningen nævner emner som abort, dødshjælp, køn og familie, hvor en religiøst funderet etik kan holdes op mod en sekulær, filosofisk etik.
Sådan viser du det: Tag en aktuel diskussion, du kender, og skriv to spalter: hvad siger en troende om det indefra, og hvordan ville en religionsforsker beskrive det udefra. Sig begge dele ved prøven.
✗ Muslimer må ikke spise svinekød, fordi det er urent, og det er nok, fordi kødet kunne blive dårligt i varmen dengang.
✓ Indefra er forbuddet lydighed mod et bud, og maden er halal eller haram. Udefra kan spisereglerne beskrives som en måde at holde en gruppegrænse ved lige, og forklaringen om varmen er en senere rationalisering.
Den svage version blander en indefra-begrundelse sammen med et gæt om hygiejne. Den stærke holder de to perspektiver adskilt og sætter navn på dem, og netop den sondring lægger karakterbeskrivelserne vægt på.
Mål 8 af 10 · læreplanens ord
8. Du skal koble religion til nutidens samfund
“karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter”
Målet har to halvdele. Den første er at analysere en problemstilling om religion og nutidige samfund, og aspekterne kan være sociale, politiske, miljømæssige eller kulturelle. Den anden er at bruge fagets tilgange til at forstå og håndtere en konflikt, altså give et bud og ikke kun en beskrivelse. Det er her, faget viser sin brugsværdi: hvad en sagsbehandler, en sygeplejerske eller en lærer kan stille op med religionsfaglig viden på et tirsdagsmøde.
Sådan viser du det: Vælg én sag fra nyhederne inden for det seneste år, og forbered to sætninger: hvad parterne faktisk er uenige om, og hvad faget kan bidrage med, som en holdning ikke kan.
✗ Der er tit konflikter om religion rundt om i verden, fordi folk tror på noget forskelligt og ikke kan finde ud af at respektere hinanden.
✓ Striden om et helligsted handler sjældent kun om tro. Den handler også om, hvem der har ret til at bestemme over stedet, og en religionsfaglig tilgang kan skille de to spørgsmål ad, så en forhandling får noget konkret at gå efter.
Manglende respekt er en forklaring, der passer på alt og derfor forklarer ingenting. Den stærke version deler konflikten i et trosspørgsmål og et magtspørgsmål og siger, hvad faget kan bruges til bagefter.
Mål 9-10
Samspillet og fagets eget grundlag
De to sidste mål vejer ekstra ved en prøve i fagligt samspil. Læreplanen nævner netop dem i sine bedømmelseskriterier.
Mål 9 af 10 · læreplanens ord
9. Du skal bruge religion sammen med andre fag
“behandle problemstillinger i samspil med andre fag”
Religion C indgår i flerfaglige forløb og forbereder dig til studieretningsprojektet. Samspil er ikke to fag ved siden af hinanden. Det er, når religionsfagets greb og et andet fags greb tilsammen forklarer noget, ingen af dem kunne forklare alene. Ved en prøve, hvor faget indgår i fagligt samspil, står netop dette mål i læreplanens bedømmelseskriterier.
Sådan viser du det: Skriv dit tværfaglige spørgsmål i én sætning, og sæt to streger under det, religion svarer på, og én streg under det, det andet fag svarer på. Mangler den ene slags streg, er det ikke et samspil endnu.
✗ I min SRP skriver jeg om religion og samfundsfag, hvor jeg først beskriver islam og bagefter skriver om integration i Danmark.
✓ Samfundsfag giver mig tallene for, hvor mange der kommer i moskeen, og religion giver mig blikket for, at moskeen også er et socialt rum og ikke kun et bedested. Sammen forklarer de to fag, hvorfor fremmødet stiger i ramadanen.
To afsnit efter hinanden er ikke et samspil, og det ses med det samme. Den stærke version lader tallene og det religionsfaglige blik forklare det samme fænomen og lander på en pointe, ingen af fagene når alene.
Mål 10 af 10 · læreplanens ord
10. Du skal kunne forklare, hvad faget gør
“demonstrere viden om fagets identitet og metoder”
Religion afgør ikke, om noget er sandt. Faget behandler religion som et menneskeligt, socialt, historisk og kulturelt fænomen, og tilgangen er ikke normativ, men tilstræbt værdineutral. Spørgsmålet om, hvem der har ret, holdes altså uden for analysen, og det gælder også dine egne religiøse eller religionskritiske holdninger. Metoderne er lånt fra flere fag: historisk-kritisk læsning, sociologi, antropologi, psykologi og nyere kognitionsforskning, og det hører med at kunne se sine egne forudsætninger.
Sådan viser du det: Øv to sætninger, du kan sige i samtalen: hvilken tilgang du har lagt på materialet, og hvad en anden tilgang ville have vist. Så er målet vist, uden at nogen skal spørge.
✗ Religion handler om at lære om de forskellige religioner, så man bedre kan forstå hinanden og ikke går rundt og er fordomsfuld.
✓ Jeg har læst teksten historisk-kritisk, altså med blik for, hvornår og til hvem den er skrevet. En religionssociologisk tilgang ville i stedet have set på, hvilken gruppe teksten holder sammen, og så ville jeg have fået øje på et andet magtforhold.
Målet spørger ikke til fagets nytte, men til dets metoder. Den stærke version sætter navn på ét valg, historisk-kritisk læsning, og siger, hvad et andet valg ville have vist. Det kan efterprøves i samtalen.
Bedømmelsen
Sådan vejer det ved prøven
Prøven er mundtlig og bygger alene på et ukendt bilagsmateriale. Du får cirka 24 minutters forberedelse og cirka 24 minutters eksamination, og du begynder selv med at fremlægge din analyse i fem til ti minutter. Opgaven fylder højst halvanden normalside og kan bestå af op til tre materialer, også billeder, video, statistik, musik eller lyrik. Indgår religion i et fagligt samspil med andre fag, lægger læreplanen desuden vægt på mål 9 og 10.
Siden bygger på læreplanen for religion C på stx fra august 2017, og de ti mål står ordret, som de står i punkt 2.1. Ministeriets vejledning fra juni 2023 uddyber, hvordan målene skal forstås, men den indfører ikke nye bindende krav. Begge dokumenter ligger frit på uvm.dk og er linket nederst.
Handling
Sådan bruger du målene i morgen
- Læs de ti mål igennem én gang med undervisningsbeskrivelsen ved siden af, og skriv ud for hvert forløb, hvilke mål det dækker. Så ved du, hvor dine huller er.
- Øv indledningen på din fremlæggelse, ikke hele fremlæggelsen. De første tre sætninger afgør, om censor kan følge din disposition resten af vejen.
- Læg et fast greb klar til det ukendte materiale: hvad er det, hvem har lavet det, hvilke fagbegreber passer, og hvad kan det holdes op imod.
- Skriv fem fagbegreber på et kort, du kan bruge på et hvilket som helst materiale, for eksempel myte, ritual, kosmologi, profant og helligt, indefra og udefra.
- Tjek jeres fjerde emne i undervisningsbeskrivelsen. Det er holdets eget valg, og vejledningen siger, at der også kommer ukendt materiale til netop det ved prøven.
Spørgsmål og svar
Om forfatteren
Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.
Næste skridt
Prøveformen, tiden og hjælpemidlerne i religion står samlet på fagets eksamensside.